LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT

LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT SCENARIER FOR DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2030 Af Uffe Palludan

LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 af Uffe Palludan Udgivet af: Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter Tekst: Uffe Paludan Ansvarlig: Christian Lützen Redaktion: Mette Dybkjær & Eva Sanvig Layout: Sara Itkin / itkin.dk Foto fra film: Casper Strunge /...&film Tegninger: Maria Prohazka Tryk: GP-tryk

Den største opgave er at ændre folks holdninger. Folk tror ikke på fremtiden. Jeg tror, det bliver det bedste sted i Danmark. Selvstændig erhvervsdrivende, Nakskov

MINISTERENS FORORD Det er svært at spå især om fremtiden. Storm P s ord er almengyldige og derfor ofte brugt. Men selvom vi ikke kan spå om fremtiden, kan det godt være nyttigt at prøve at forestille sig, hvordan fremtiden bliver. For når vi skaber billeder af, hvordan fremtiden kan blive, åbner vi op for at påvirke den ved at handle. Jeg har bedt fremtidsforsker Uffe Paludan om at give to bud på, hvordan fremtiden for Femern Bælt-regionen kan blive. Det er hans bud, som præsenteres i denne publikation. Det er vigtigt for mig at understrege, at scenarierne hverken er visioner eller fremskrivninger af nutiden. Det er to historier om, hvordan fremtiden for Sydsjælland og Lolland-Falster kunne se ud i 2030. Vi ved alle, at regionen er udfordret. Arbejdspladser lukker, og mange flytter fra området. Men med beslutningen om at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt bliver regionen centrum for et af de største anlægsprojekter i Danmark. I anlægsperioden vil der være flere hundrede, som arbejder på projektet og midlertidigt bor i området. Det kan give nyt liv og skabe nye arbejdspladser i den periode, forbindelsen bygges. Men hvad vil der ske, når den faste forbindelse er færdig? Infrastrukturen vil være forandret for altid. Tyskland ligger pludselig bare en kort køretur væk, og der vil være helt nye muligheder for samarbejde, udveksling af idéer og vækst. Hvordan vil regionen se ud i 2030? Vil Sydsjælland og Lolland-Falster være præget af udvikling, nye arbejdspladser og tilflytning? Eller vil den faste forbindelse blot have øget den gennemkørende trafik? De to scenarier, der præsenteres her, viser to yderpunkter. Da jeg læste dem, blev jeg først meget glad og inspireret. For sikke muligheder, der er. Men så læste jeg det andet scenarie Jeg tror på, at vi kan påvirke fremtiden. Men jeg ved også, at udviklingen ikke kommer af sig selv. Den kræver, at vi samarbejder. At vi ser mulighederne og tør gribe dem. Fremtiden tilhører den, der handler. Carsten Hansen Minister for by, bolig og landdistrikter Maj 2013

10 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 Fremtidsscenarierne i kapitel 3 beskriver den mulige udvikling i den nære Femern Bæltregion, dvs. på den tyske side Østholsten, den halvø der retter sig mod nord mellem Kieler Förde og Lübecker Bucht, og øen Femern. På den danske side Lolland-Falster, Møn og mindre øer og det sydligste af Sjælland. Det er et stort geografisk område, som er tyndt befolket. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 11

DEN TYSKE SIDE Fra det sydligste Østholsten (ved Lübeck) til Rødby er der 100 km. I det samlede Østholsten bor 204.000 mennesker. Den største by i den tyske del af regionen er Oldenburg med knap 10.000 indbyggere, men regionen udgør et direkte opland til storbyen Lübeck. Øen Femern har en befolkning på knap 10.000 indbyggere. Kredshovedstaden Eutin i det vestlige Østholsten 50 km fra Puttgarten har en befolkning på 17.000. Vigtigste erhverv ud over landbrug er turisme, især langs den tyske Østersø-kyst og i det holstenske Schweiz mellem kredshovedstaden Eutin og Plön. DEN DANSKE SIDE Fra Rødby er der over Lolland og Nordvestfalster ca. 50 km til Vordingborg og yderligere 30 km til Næstved, der ligger lige så langt væk fra Femern Bælt som Lübeck og Kiel. De to kommuner på Lolland-Falster har 45.000 og 62.000 indbyggere. I Vordingborg kommune bor 46.000 indbyggere. Også den danske side af bæltet er karakteriseret ved primære erhverv og turisme. 12 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 13

AFSTANDE OG NÆRMESTE STØRRE BYER Mellem Næstved og Lübeck og Kiel er der 180 km. Kiel har 250.000 indbyggere og rummer den gamle dansk-holstenske stats andet universitet. Lübeck har godt 200.000 indbyggere. Både den danske og den tyske side af Femern Bælt har vanskeligt ved at fastholde indbyggertallet og oplever stigende gennemsnitsalder i befolkningen. De to sider af bæltet er således i høj grad kendetegnet ved de samme problemstillinger. KONTAKT OG TRAFIK OVER BÆLTET I dag er der kun yderst begrænsede kontakter over bæltet. Der er tale om to regioner, der hver især vender sig væk fra hinanden mod de respektive storbyregioner, i Danmark mod København og i Tyskland mod syd mod Hamburg og Lübeck og mod vest mod Kiel. At de to sider af bæltet er fremmede over for hinanden, afspejler historiske forhold, der også gælder relationen København og Hamborg. Konkret ytrer det sig i en meget beskeden trafik mellem Østdanmark og Hamborg-Holsten, mindre end befolkningstallet i regionen lægger op til. TIDSAFSTANDE OG TRANSPORT-GEOGRAFI MED OG UDEN FAST FORBINDELSE Fraværet af en fast Femern Bælt-forbindelse betyder, at bæltet udgør en stor fysisk barriere mellem de to områder. Hertil kommer den barriere, som færgetaksterne udgør. Den nuværende færgeforbindelse har tilstrækkelig kapacitet, så normalt er det ikke nødvendigt at foretage pladsreservation mv. Der er afgang hver halve time, og overfarten tager 45 minutter. Med gennemsnitlig ventetid tager turen mellem Rødby og Puttgarten i dag godt en time. Når den faste forbindelse er indviet, vil rejsetiden med bil eller jernbane komme ned på ca. ti minutter. Besparelsen er altså knap en time. Forbindelsen vil med andre ord sikre, at en kunstigt forøget afstand på ca. 100 km målt i tid falder bort. Tidsafstanden bliver dermed som på landkort. Det indebærer reelt, at både den danske og den tyske side af bæltet potentielt ændres fra at være to halvøer til i stedet at være en geografisk region mellem to storbycentre. I den forbindelse er det centralt, at Femern Bæltprojektet også indebærer en forbedring af infrastrukturen på land, så begge regioner kommer tættere på de respektive centre, som de orienterer sig mod nu. 14 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

Fra Oldenburg er der 110 km til Hamborg. Tilsvarende er der fra Nordøstfalster 110 km til København, ligesom der er 110 km mellem Oldenburg og Nordøstfalster. Etableres eksempelvis en togforbindelse, der kører strækningen med en gennemsnitshastighed på 200 km/t, som den der netop er besluttet mellem København og Rødby, vil det i teorien være muligt at køre hver af de tre strækninger på 33 minutter! Det er et åbent spørgsmål, hvad en sådan ændret infrastruktur vil betyde. Det sikre er, at den på kort sigt vil få nogle afledte effekter ved at flytte trafikstrømme, og da den sparede tid kan opfattes som en billiggørelse af transporten (tid er penge), vil der opstå en marginalt øget trafik. Både den danske og tyske side af bæltet er på nuværende tidspunkt ramt af en række udfordringer, der vil kunne imødegås med initiativer, som udnytter de muligheder, som den faste Femern Bælt-forbindelse giver. I den forbindelse er det værd at huske på små tals lov, der siger, at selv om problemerne synes store i det lokale miljø, så er de set i et større perspektiv meget små, da områderne er små. Det drejer sig f.eks. kun om at skabe ganske få tusinde arbejdspladser, så er der fuld beskæftigelse. Derudover vil den skabe en række åbne muligheder, der kan udnyttes på længere sigt, men som vi ikke kan være sikre på, bliver udnyttet. Det er den nære Femern Bælt-region, der mest direkte påvirkes af etableringen af den faste forbindelse, da det er den, hvis geografi berøres relativt mest. Da der ikke bor mange mennesker, eller på nuværende tidspunkt eksisterer store markante virksomheder eller erhverv i området, vil de regionale konsekvenser af anlægget ikke syne af meget set fra København eller Hamborg. Men set fra regionen vil etableringen af den faste forbindelse være en markant forandring, som kan vise sig at rumme store muligheder (og trusler). LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 15

16 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

UDVIKLINGS- TENDENSER MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 17

At fremtiden er usikker, betyder ikke, at alt er muligt. Der er naturligvis nogle bindinger, der knytter fortid, nutid og fremtid sammen. Noget af det, vi kender, er de langsigtede udviklingstendenser (megatrends), som har kendetegnet udviklingen frem til nu, og som fortsat kendetegner den. De har været der længe, men deres konsekvenser er ikke slået fuldt ud igennem endnu. I det følgende præsenteres de ti vigtigste mega trends, der vil præge vilkårene for Femern Bælt-regionen. Nogle af dem udgør store trusler, andre rummer muligheder. De fleste begge dele. Det er en pointe, at selv om vi ved, de er der, så kender vi ikke nødvendigvis deres konsekvenser. 1. ÆNDRINGER I DEN GLOBALE ØKONOMI Tilbage i 1980 erne oplevede Danmark en periode, hvor industrien udvikledes i Vestdanmark, mens industrien i byerne og i særdeleshed København blev afviklet. Der var både tale om virksomhedslukninger og rationaliseringer, der indebar, at industribeskæftigelsen faldt. Med EU s udvidelse med Spanien og Portugal i 1986 og siden udvidelsen med Østeuropa flyttede en stor del af denne produktion ud af Danmark, hvorfor også yderområderne oplevede industriel afvikling. Konsekvensen var, at de nye arbejdspladser, man troede kunne erstatte forsvundne arbejdspladser i landbruget, forsvandt. Det efterlod specielt landområder, hvor der ikke er mange servicevirksomheder, med et stort problem. Der mangler arbejdspladser til dem, der ikke har en specialuddannelse. Den nuværende krise er en kombination af en traditionel konjunkturkrise (finanskrisen) og en strukturkrise, der handler om en tilpasning af de økonomiske strukturer til en ny økonomisk verdensorden. Fremtiden er usikker. Erfaringsmæssigt ved vi, at økonomiske kriser slutter og erstattes af ny økonomisk vækst. Denne krise er imidlertid anderledes, idet den har ført til, at mange virksomheder varigt har nedlagt produktionen i Danmark. Skal beskæftigelsen 18 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

øges, forudsætter det derfor, at der udvikles nye virksomheder i Danmark. Her overfor anes konturerne af en ny tendens: Den højteknologiske arbejds- og vidensintensive produktion udvikles, og nye videnstunge arbejdspladser opstår og gør danske virksomheder i stand til at konkurrere på det globale marked. 2. INDIVIDUALISERING Det moderne menneske lever et helt andet liv end det liv, man kendte til i produktionssamfundet, landbrugs- og industrisamfundene. Tidligere blev mennesker født til at have en bestemt identitet, som tilhørende en bestemt social klasse og fag. Venner og familie gav sig selv. I dag skal den enkelte selv definere sig, sine venner, sin identitet etc. I det moderne forbruger samfund skal den enkelte konstant træffe valg om livsstil og gøres dermed ansvarlig for valgene. Med TV og internetmediets muligheder bliver det endnu mere markant, at fælles værdigrundlag opløses. Også det stigende uddannelsesniveau bidrager til, at den enkelte gøres mere og mere bevidst om, at valg skal træffes og ikke bare træffer sig selv. Man havner ikke bare på en hylde i livet. Man har selv ansvaret for eget liv, egen succes og fiasko. Individualiseringen fører til et stigende fokus på individuel sundhed. Individualiseringen fører også til, at mange vil skabe noget selv, som har blivende værdi. Flere vil starte egen virksomhed, således som det f.eks. er beskrevet i bogen Creative Man (Instituttet for Fremtidsforskning). Den nære Femern Bælt-region har måske et potentiale som iværksætterområde. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 19

3. IMMATERIALISERING I nutidens samfund er de fleste menneskers basale behov for materielle goder dækket. Selv relativt lave vækstrater f.eks. 2 % vækst p.a. indebærer på 25 år, at økonomien øges med 50 %. Denne vækst vil for mange mennesker rette sig mod noget andet end det materielle. Det betyder, at i det moderne samfund og den moderne økonomi er det immaterielle i fokus. Nøgleord, der knytter sig til fremtidens økonomi, er derfor oplevelser og historiefortælling, der udtrykker identitet, eventyr, omsorg, oplevelser og kærlighed. Følelser og livsstil knyttes til produkter og gøres til selvstændige vækstsektorer. Oplevelsesindustrien er således ikke bare turisme eller underholdning, men indgår som integrerede dele af f.eks. landbrug og industri. 4. MOBILITET Vores mobilitet er i dag meget større end tidligere og er stadigt stigende. Konsekvenserne heraf er ikke slået fuldt ud igennem. Bilbestand - en er stadigt stigende, de forskellige transportsystemer og infrastrukturer udbygges fortsat. Konsekvensen er, at tidsafstande mindskes. Det får konsekvenser for lokalisering, arbejdsmarkeder, detailhandel og fører til en generel regionalisering, hvor mange mennesker i stedet for at leve lokalt lever regionalt. I kraft af forbedret infrastruktur er der heri en mulighed for den nære Femern Bælt-region. Et område som den nære Femern Bælt-region har potentialer for bosætning og turisme, da fortællingen og oplevelsen af natur, husdyr og det enkle gode liv kan realiseres der. Det er også et potentiale, at man i den nære Femern Bælt-region bliver bragt tættere på det andet lands kulturliv og oplevelser, når den faste forbindelse er etableret. 20 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

5. GLOBALISERING OG INTERNATIONALISERING Globaliseringen har sit udspring i nedbrydelsen af handelsbarriererne og dannelsen af en ny økonomisk verdensorden, hvor de tidligere råvareproducerende kolonier udvikler selvbærende økonomier, der er konkurrencedygtige på globalt plan. Samtidig udvikles kommunikation globalt (flyrejser, internet, telekommunikation). Resultatet er, at nationalstaternes og EU s grænser sprænges. For den nære Femern Bælt-region er der muligheder i et samarbejde over Femern Bælt. Kultur forskelle mellem Danmark og Nordtyskland forekommer stadig mindre i lyset af globaliseringen. Når nationalstaten i mindre grad er referencerammen, omdefineres hvad der er centre og periferier. Den nære Femern Bæltregion er ikke længere et dansk og et tysk yderområde, når man ser den i et overnationalt perspektiv. Det globale sprog er engelsk. Det truer tyskkundskaber i Danmark, men betyder også, at Danmark og Tyskland er på vej til at udvikle et fælles engelsk sprog. Og så betyder globaliseringen, at det lokale erhvervsliv befinder sig i en helt ny konkurrencesituation. Det gælder også turismen: Regionens sommerhusudlejere, Lalandia, hoteller og restauranter mv. befinder sig i direkte konkurrence med tilbuddene på f.eks. Bali eller Phuket, da rejsetiden til fjerne destinationer er mindsket og priserne er konkurrencedygtige. Skal turisterhvervene overleve og udvikles, skal de orientere sig i den nye verden. Netop nu er der en eksplosion i antallet af kinesere, der rejser ud. De rejser dog normalt uden om den nære Femern Bælt-region. 6. NYE TEKNOLOGIER Digitaliseringen har endnu ikke slået fuldt ud igennem. Dels udvikles teknologien til stadighed, dels er konsekvenserne af den allerede udviklede teknologi ikke slået igennem. Basalt sker en informationsspredning, der muliggør, at man kan arbejde overalt, dvs. hjemmearbejde muliggøres. Også kombinationer af hjemmearbejde og langdistancependling muliggøres. Det åbner op for store muligheder for den nære Femern Bælt-region. Også andre nye teknologier vil i de kommende år ændre vilkårene for regional udvikling og erhverv. Nye materialer, robotter og 3D-printere vil muliggøre en ny industriel og social revolution, hvor produktion kan decentraliseres, individualiseres og flyttes nærmere forbrugerne. Der er dog, som det ser ud nu, ikke mange forbrugere i den nære Femern Bælt-region. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 21

Inden for bioteknologien må det forventes, at der udvikles nye fødevarer, ligesom det må forventes, at biologisk energi vil udvikles voldsomt. Her har den nære Femern Bælt-region et potentiale. 7. KLIMAÆNDRINGER Klimaændringer og potentielt stigende vandstande vil påvirke den nære Femern Bæltregion, der i forvejen synker i forhold til vandstanden. Man har allerede oplevet flodbølger i det sydlige Danmark som følge af det synkende land. 8. FALDENDE ARBEJDSSTYRKE For hver tre ældre, der forlader det danske arbejdsmarked, er der kun en tilgang af to unge. Det er en langtidsudvikling, der vil vare ved de næste 20 år. Konsekvensen vil være mangel på (specialiseret) arbejdskraft. Det vil også berøre den nære Femern Bælt-region, hvor udbuddet af arbejdskraft kan vise sig som en faktor, der gør regionen attraktiv med den rette uddannelses mæssige indsats. 9. ALDRING Befolkningen bliver ældre. Det betyder, at vi får en stærkt stigende gruppe af ældre medborgere. Spørgsmålet er, om den nære Femern Bælt-region vil kunne tilbyde denne gruppe af borgere noget, andre regioner ikke kan? 10. URBANISERING OG MEGA-METROPOLER Med udviklingen af det moderne informations-, videns- og servicesamfund sker der på globalt plan en kraftig reduktion af beskæftigelsen i de primære og sekundære erhverv, som fører til yderligere urbanisering og afviklingen af bosætning på landet. Byerne bliver i fremtiden de afgørende vækstcentre, og der, hvor mennesker bosætter sig for at have flest muligheder for arbejde, uddannelse, oplevelser og sociale relationer. Spørgsmålet er, hvordan den nære Femernregion i fremtiden udnytter sin geografiske placering midt imellem mellem to metropoler? 22 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 23

TO FREMTIDS- SCENARIER 24 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

Scenarietænkning handler om at danne sig billeder af mulige fremtider. Fremtidstænkning handler om det, der ikke findes - endnu - og som vi derfor ikke ved, hvordan bliver. Noget som vi selv er med til at skabe, og som vi kun kan skabe på en fornuftig måde, hvis vi har nogle gode billeder af fremtiden at skabe det ud fra. At arbejde med scenarier kan hjælpe os til at være åbne i relation til fremtiden dens muligheder og dens trusler. Her er to scenarier eller fortællinger om den nære Femern Bælt-region år 2030: Det ene hedder Vækst og ny udvikling, det andet Stagnation og tilbagegang. Hovedvægten er lagt på den danske side af bæltet. Scenarierne udspændes i to dimensioner: dels den generelle konjunktursituation, dels spørgsmålet om man handler eller lader være (se fig. 1). Det er de to mest ekstreme scenarier, der er valgt, da de bedst viser handlemulighederne og konsekvenserne af ikke at handle. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en mekanisk kobling mellem konjunktur og handle muligheder. I en lavkonjunktur er der mange muligheder for at handle og skabe en positiv udvikling. Og også i en højkonjunktur vil manglende handlinger bidrage til, at det ikke går godt. Fortællingerne kan bruges som grundlag for diskussioner om, hvilke nye muligheder den faste Femern Bælt-forbindelse giver den nære Femern Bælt-region, og for hvad der konkret kan gøres for at realisere nogle af disse. Fig. 1 Den nære Femer Bælt-region 2030 HANDLING Højkonjunktur og optimisme 2030 Scenarie 1: Vækst og ny udvikling PASSIVITET - Stagnation og pessimisme 2030 - Scenarie 2: Stagnation og tilbagegang LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 25

SCENARIE 1 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2030 VÆKST OG NY UDVIKLING Baggrund: Højkonjunktur Vi befinder os i 2030. Danmark og Nordeuropa er i en gunstig økonomisk situation, der har varet længe. De højtudviklede økonomier formåede at udnytte den nye økonomiske verdens orden, som opstod efter liberaliseringen af verdenshandelen for en menneskealder siden. Omkring 2013 var Europa ellers i krise. Men i virkeligheden kunne man allerede i 2013 konstatere, at de danske og tyske økonomier grundlæggende var sunde. Danmark havde f.eks. stort overskud på handelsbalancen, et lille underskud på statsbudgettet og en relativt beskeden arbejdsløshed. Dog var der ingen nævneværdig vækst. Krisen førte til en effektivisering af det europæiske erhvervsliv, hvor laveffektiv og arbejdskraftintensiv produktion blev udflyttet til Asien. Den højteknologiske arbejdsog videns intensive produktion blev til gengæld udviklet, så man kunne konkurrere og ekspandere på det globale marked. DANMARK OG TYSKLAND Konsekvensen er her i 2030 positiv både i Danmark og i Tyskland. Den nordeuropæiske økonomi er i en højkonjunktur, og optimismen er meget stor. Faktisk kan man nu høre nogle økonomer advare imod, at økonomien er overophedet. MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Kombination af økonomisk vækst og faldende befolkningstal har dog skabt alvorlige problemer på arbejdsmarkederne, som er under pres, da der mangler specialiseret arbejdskraft. NYT DANSK TYSK FORHOLD Tilbage i 10 erne viste prognoser, at trafikken over Femern Bælt stort set ville blive som, hvis færgedriften var forsat, men de er blevet gjort til skamme. Den nye faste forbindelse har ført til en grundlæggende ændring i det dansk-tyske forhold. Tunnelen er blevet en mental bro, og her i 2030 er samfærdslen og samkvemmet på tværs af bæltet mindst lige så udviklet som over den dansk-tyske landegrænse, hvor der i øvrigt også er sket en voldsom udvikling gennem de sidste ti år. Baggrunden er, at man i forbindelse med bygningen af Femern Bælt-forbindelsen satsede alt på, at de muligheder, den skabte, skulle udnyt- 26 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

tes ikke bare for den nære Femern Bælt-region, men for hele Danmark. Man erkendte, at Danmark var nødt til at forholde sig til, at Tyskland var en af verdens største økonomier og samtidig havde politisk og kulturelt dominerende rolle i Europa. Derfor var det ud fra alle synsvinkler et problem, hvis det danske samfund ikke forholdt sig sprogligt, kulturelt, økonomisk og politisk til Tyskland. Det, som prognoserne ikke havde forudset, var, at den tidligere sparsomme trafik afspejlede et generelt fravær af relationer på tværs af bæltet, som ændredes, da man byggede forbindelsen. Prognoserne tog alene udgangspunkt i den eksisterende trafik, der stort set kun bestod af transittrafik. Dermed overså de det enorme potentiale, der lå i at udvikle relationerne mellem Østdanmark og Holsten og Hamborg, hvis det dansk-tyske forhold blev udviklet og ændret. Allerede ti år før tunnelens indvielse stod det klart, at der var ved at ske et mentalt skift i danskernes opfattelse af Tyskland, da mange danskere købte lejligheder i Berlin. Men tunnel en blev simpelthen den anledning, som for alvor ændrede det dansk-tyske forhold. Man erkendte mulighederne og satsede på at udnytte dem. Den anden grund var, at man handlede aktivt for, at det skulle ske. LIDT HISTORISK BAGGRUND Fraværet af relationer mellem metropolen Hamborg og Øresundsregionen går i virke ligheden helt tilbage til den gamle dansk-holstenske stats sammenbrud i 1800-tallet, hvor Holsten og Danmark oprindeligt gennem århundreder havde udgjort en nation uden andre modsætninger end de rent økonomisk begrundede. Efter Napoleonskrigene og den europæiske nationalromantiske vækkelse i 1800-tallet, og sidenhen krig og skilsmisse mellem Danmark og Holsten, havde man i begge lande fortrængt bevidstheden om det oprinde lige fællesskab og den fælles stat og dens undergang. Det var en stor del af forklaringen på de meget sparsomme relationer. Siden havde historien med jævne mellemrum, bl.a. verdenskrigene, ribbet op i sår ene, så man endnu i 2010 kunne sige, at der i mands minde havde været åben konflikt, nemlig lige siden 1848, dvs. i over 160 år. Men da tunnelen blev indviet i 2021, var det ikke længere tilfældet. I 2021 kunne ingen huske længere tilbage end til, at Danmark og Tyskland altid havde været i alliance. Dermed var den seneste krig på vej ud af den personlige erindring, og der opstod et grundlag for at normalisere det unormale forhold mellem landene. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 27

DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION VS. METROPOLERNE Da først det nye dynamiske forhold mellem København og Hamborg var blevet etableret, blev hele motorvejsstrækningen mellem byerne kendetegnet af den positive erhvervsudvikling, vi ser i dag. Mange virksomheder valgte at lægge sig der på grund af nærheden til begge metropoler. Her i 2030 er det dog ikke alle geografiske områder, der har fået del i udviklingen. Det er heller ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, der klarer sig lige godt. bygningsarbejdere fra området arbejder i metropolerne. Men der er også mange danskere, der arbejder i Tyskland og mange tyskere, som arbejder i Danmark. Det er helt tydeligt, at den store vækst genereres og spredes fra København (og Malmø, Lund og Helsingborg) og Hamborg (og Lübeck og Kiel) - og i øvrigt også Berlin. Den nære Femern Bælt-region er derfor helt afhængig af udviklingen i København og Nordtyskland. De personer, der bor i yderområder og ikke har en uddannelse ud over grundskolen, har ikke mange chancer. Derfor er der også i 2030 nogle af de problemer, der traditionelt kendetegner yderområder. Der er dog igangsat mange initiativer, så de problemer, vi stadig ser, er mest historisk begrundede: Mange, der bor i området ved Femern Bælt, pendler til storbyerne og arbejder i servicesektoren der. Andre er flyttet til byerne. Men nu er udviklingen blevet vendt. Nu flytter folk også den anden vej. Kombinationen af økonomisk og befolkningsmæssig vækst har sat boligmarkedet i storbyerne under voldsomt pres med stærkt stigende priser. Byggeriet boomer i storbyerne, og mange 28 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

TIDSÅND Den positive økonomiske udvikling har over alt i samfundet spillet sammen med en generel optimistisk stemning. Åbenhed og fremtidsorientering kendetegner tidsånden. Man er indstillet på nyudvikling og eksperimenter også i Femern Bælt-regionen. Tidsånden bidrager til, at der bliver taget initiativer; der skabes udvikling, som igen styrker optimismen. Vi befinder os i en positiv spiral. Allerede før man i 2021 indviede den faste forbindelse over Femern Bælt var indstillingen, at den skabte muligheder, som man skulle udnytte. DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION Den nye forbindelse til nabolandet vakte i lokalbefolkningen og i medierne en interesse for de nye naboer. Man var orienteret mod fremtiden. Man ville den simpelthen. Den faste forbindelse og det europæiske samarbejde om bl.a. at nedbryde grænser har betydet, at Femern Bælt-området her i 2030 er ændret fra at være to nationale yderområder til at blive et centrum mellem to metropoler og deres vækstøkonomier. Det gav muligheder, som blev udnyttet, og som fortsat skal udnyttes. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 29

BOSÆTNING Hvis vi ser på boligmarkedet, betød det fornyede økonomiske opsving fra midten af 10 erne, at boligpriserne steg i metropolerne, og at der blev skabt grundlag for tilflytning til områderne nær Femern Bælt, selv om der fra Femern Bælt er ca. 150 km til København og Hamborg. Samtidig har der i de senere år været en tendens til egentlig tilflytning fra storbyerne, fordi boligpriserne er steget, og fordi trafikforbindelserne til dem er blevet mærkbart forbedret. Det har også betydet, at flytningen fra Femern Bæltregionen er blevet mindre. Samtidig er Femern Bælt-området blevet attraktivt som boligområde, fordi der her på en gang er adgang til flere metropoler og to nationers kulturliv. Nogle har endda valgt at have to boliger: en mindre i storbyen og en på landet. Tilflytningen og faldet i fraflytningen har tilsammen betydet, at lokalsamfundene på begge sider af bæltet er blevet styrket. Mange af tilflytterne er ressourcestærke personer og familier med børn, der bliver tiltrukket af naturen og ønsket om at leve i lokalsamfund med et godt miljø og et stærkt fællesskab, men de bliver også tiltrukket af nærheden til det spændende og anderledes kulturliv på den anden side af bæltet. Politisk er man gået aktivt ind og har understøttet udviklingen ved at få skabt nye gode hurtige regionaltogforbindelser til København, Hamborg og Kiel. 30 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

STRATEGISK SATSNING Med den øgede tilflytning er meget opnået, men det virkelige spørgsmål har været, om man har kunnet udnytte den faste forbindelse til at få skabt ny erhvervsudvikling. Spørgsmålet har bl.a. været, hvad andre yderområder, der kan sammenlignes med Femern Bælt-regionen, har gjort? Ud over det gode mangeårige samarbejde over landegrænsen mellem Sønderjylland og Slesvig har specielt to byer været interessante at kigge på: Bilbao i Spanien og Lille i Frankrig. Bilbao har vist, hvordan man ud af næsten ingenting kunne brande sig til en fremtid, mens Lille med Kanaltunnelen i sin tid fik en ny geografisk placering, som kunne sammenlignes med Femern Bælt-regionens. Lille havde udnyttet mulighederne, mens man på den anden side af Kanalen havde et eksempel på en region, der ikke havde udnyttet mulighederne, og derfor ikke havde fået noget ud af den faste forbindelse. Man havde erkendt, at Femern Bælt-regionen havde noget særligt: Femern Bælt-tunnelen, der indebar en omfattende transittrafik gennem regionen. Transittrafikken rummede et potentiale, der skulle udnyttes. Det var kun et spørgsmål om at få transittrafikken til at standse op, så var der et potentielt marked for mange aktiviteter. NY TRAFIK-GEOGRAFISK PLACERING Der er etableret en ny fjern- og regionaltogsbanegård i Holeby som et knudepunkt, hvor pendlere kan parkere. Det regionale og lokale initiativ om at etablere et internationalt shoppingcenter med hotel, restauranter, kulturelle faciliteter mv. for transittrafikken, og med aktiviteter for befolkningerne i både Hamborg og Øresundsregionen, har ligeledes haft en stor betydning. Alt dette blev muligt, fordi man erkendte, at Danmark skulle være konkurrencedygtig med Tyskland, og at det krævede, at man tog de nødvendige initiativer. Der skabtes et stort transportcenter, der har dannet basis for udviklingen af en transportklynge. Det tyske forbud mod kørsel med lastvogne i weekenderne har gjort området til det naturlige sted for den skandinaviske transittrafik at gøre ophold og i forbindelse dermed gøre brug af de mange services, der er i tilknytning til centeret. Det drejer sig om alt fra værksteder, restauranter og overnatningsmuligheder. Der er etableret et lagerhotel, så transportcenteret i dag er et naturligt sted for transportstrømmene at samles og deles i forskellige retninger. I den forbindelse har også den nye trafikhavn i Rødby fået stor betydning. Det fulde potentiale af de store statslige investeringer i infrastruktur kan på den måde udnyttes i et frugtbart samarbejde mellem bl.a. transportbranchen og forskningsinstitutioner i regionen. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 31