Beboerblad for Boligforeningerne Højbo og Bo83 B LIG 2010NYT Nr.3 Sproget skal læres helt fra sandkassen SIDE 4 Det er en fordel at kunne snakke med folk SIDE 9 Studietur SIDE 13
INDHOLD ARTIKLER Leder........................ 3 Sproget skal læres helt fra sandkassen................... 4 Det er en fordel at kunne snakke med folk når man er afdelingsformand.. 9 ADRESSER Formænd for afdelingsbestyrelsen.. 20 Håndværkere................. 23 Ejendomsfunktionærer......... 24 Organisationsbestyrelserne har været på studietur.............. 13 Nyt fra afdelingerne............. 17 2 BOLIGNYT
Direktørskifte i Boligkontoret Vores direktør gennem de sidste 3 år, Steen Møller Andersen, har søgt nye græsgange. Han har derfor opsagt sin stilling og er fratrådt den 30. september. Vi takker Steen for hans indsats for vores boligforeninger og for Boligkontoret og ønsker ham tillykke med den nye stilling i Kolding kommune. Det er naturligvis en ledelsesmæssig udfordring for personale og for bestyrelse, som vi kommer til at arbejde med over de næste par måneder. Det er imidlertid glædeligt, at vi har et dygtigt, kompetent og selvstændigt personale til at varetage de administrative opgaver. Indtil vi finder en ny direktør varetages den ledelsesmæssige opgave af souschef Carl Danielsen. Afdelingernes hjemmesider er klar På Boligkontorets hjemmeside www.bk-aarhus.dk kan du nu gå ind i dit hus. For eksempel Højbo eller Bo83. Herfra klikker du på På Afdeling og dit afdelingsnummer. Nu er du kommet til afdelingens hjemmeside. I skrivende stund er der endnu ikke noget særligt derinde. MEN det kommer der. Afdelingen skal selv fylde på. Og vigtigst: Her skal der offentliggøres referater fra afdelingsmøder samt indkaldelser og referater fra bestyrelsesmøder i afdelingen. Offentliggørelse af referater og indkaldelser fra bestyrelsesmøderne kan også ske ved omdeling eller ved opslag. Det kommer lidt an på hvordan afdelingen er bygget og hvilken tradition man har opbygget i afdelingen. Under alle omstændigheder er det godt for vores demokrati, at vi nu kan give den enkelte umiddelbar indsigt i vores politiske arbejde. God vind med det fremtidige arbejde med såvel hjemmeside som demokratiet. Søren Høgsberg BOLIGNYT 3
Sproget skal læres helt fra sandkassen Børn må stimuleres tidligt, hvis vi skal undgå sociale problemer, siger viceborgmester Rabih Azad-Ahmad, der selv voksede op i en flygtningelejr i Sydlibanon Af Jørn Rasmussen En tung social arv er til for at blive brudt, mener Rabih Azad-Ahmad, og han ved, hvad han taler om. Med sin palæstinensiske baggrund kunne han have henslæbt en trøstesløs tilværelse i en flygtningelejr med en konstant trussel om blodige krigshandlinger hængende over hovedet. Men i dag er han et fremtrædende medlem af byrådet i Danmarks næststørste by. Det er sandsynligvis ikke uden grund, at han blandt meget andet har været med til at stifte en forening ved navn Den grimme ælling. Som H.C. Andersen skrev, kan selv den ende som en smuk svane, hvis skæbnen vil. Det ville den for den 34-årige Rabih, der kom til Danmark som 13-årig i slutningen af 1989 efter en omskiftelig og usikker tilværelse. Familien havde fået nok og tog flugten, da to af hans ældre brødre med kort tids mellemrum var blevet dræbt under bombeangreb i Sydlibanon og en tredje tortureret i fangenskab hos israelerne. Ifølge Rabih uden grund. Vi var almindelige mennesker og ønskede bare at leve i fred. Min far var arbejdsleder i forskellige appelsinplantager, så der kom brød på bordet. Ingen i familien var aktive i modstandsbevægelsen, men der var mange partisaner i området omkring byen Saidon, og lejren blev ofte beskudt. Som palæstinenser blev man anset for skyldig, indtil det modsatte var bevist, og unge og voksne mænd blev arresteret i flæng, siger han. Faderen besluttede at søge et mere trygt liv i Europa og nåede til et asylcenter ved Haderslev, hvor det lykkedes at få familien genforenet efter et års tid. Ud over moderen talte den dengang seks søskende, RABIH AZAD-AHMAD Det Radikale Venstre (R) 34 år, født og opvokset i Libanon. Kom til Danmark i 1989 og er dansk statsborger. Medlem af Århus Byråd siden 1. februar 2007, nu 1. viceborgmester, formand for Kulturudvalget og medlem af Børn og Unge-udvalget. Repræsentant for Århus Kommune i Det Sociale Nævn, Region Midtjylland og bestyrelsen for Midttrafik. Tidligere medlem af byrådets Ligestillingsudvalg, bestyrelserne for Århus Havn og Århus Festuge. Uddannelse og erhverv: Cand. jur. fra Aarhus Universitet 2007 Daglig leder af Gellerupparkens Retshjælp Juridisk rådgiver ved Folkeinformation Foredragsholder Tidligere pædagogmedhjælper og tolk Tillidshverv: Formand for Multikulturel Forening, som han selv var med til at stifte i 1997. Desuden aktiv i en række andre initiativer, bl.a. foreningen Den grimme ælling, projektleder for ældreværestedet Østenshus og børneklubben Regnbuen. Tidligere formand for styregruppen for beboerhuset Yggdrasil. Boligforhold: Siden 1990 bosat i almen lejlighed i Gellerup, hvor han har en stor del af sit virke i samarbejde med Brabrand Boligforening. Gift med pædagogmedhjælper Dareen Abou El-Kheir, som også har baggrund som palæstinensisk flygtning. De har tre børn Laila på 10 år, Yousef på syv og Ali på tre år. E-mail: ra@byr.aarhus.dk 4 BOLIGNYT
Set fra Rådhuset Et nyt byråd er trådt til på Århus Rådhus efter valget i november 2009. Det almene boligområde er et af de emner, der trænger sig på i byrådssalen på godt og ondt. Fra ønsker og visioner om nybyggerier og kulturelle aktiviteter til ghettodannelser og sociale problemer. Hvad vil politikerne sætte øverst på dagsordenen, og er der initiativer på vej? I artikelserien her gør fire yngre byrådspolitikere med forskellig partifarve rede for deres syn på boligpolitikken. En debat, der handler om dig og dine vilkår i hverdagen nu og i fremtiden. Kamp for sproget Rabih holder foredrag, når tiden tillader det. Der er forskellige varianter, lige fra hans personlige erfaringer over forholdet mellem danskere, indvandrere og flygtninge, islam, muslimer og ytringsfrihed til den endeløse konflikt mellem israelere og palæstinensere. Der er rigeligt med stof at tage af, og hans egen historie er en af de mest positive. Han måtte kæmpe hårdt for at tilegne sig de sprogfærdigheder, han nu behersker til fulde, nærmest trygle for at få lov til at skifte fra Nordgårdskolen til den mere danskdominerede Åby Skole midt i 9. klasse. Min mor og jeg opsøgte skolelederen, som var ret skeptisk. Men han gav mig en chance, da jeg tilbød at skrive tre stile om måneden, mens klassekammemen en storesøster var allerede gift og blev i Libanon, hvor hun stadig bor. I 1990 flyttede familien til Gellerup, hvor Rabih faldt godt til og stadig trives med hustru og tre børn. Forældrene og hovedparten af hans søskende bor også i Brabrand, mens en ældre bror har slået sig ned i London. Omstillingen til det fredelige og fremmede danske samfund var ikke så ligetil, men den unge Rabih insisterede tidligt på at lære ordentligt dansk. Det var nøglen til en god uddannelse og vejen til at skabe en fremtid her, var han overbevist om. Og det kan ikke siges tit nok, når det drejer sig om integration af flygtninge og indvandrere, mener han. Uden danskkundskaber kommer man ingen vegne, og der skal sættes tidligt ind. Børnene skal stimuleres til at lære sproget helt fra sandkassen, så de ikke allerede er bagud, når de kommer i børnehave og senere skal begynde i skolen. Det er det vigtigste for Som palæstinenser blev man anset bb for skyldig, indtil det modsatte var bevist bb at få brudt den sociale arv, og her må både forældre og kommune hjælpe til, hvis vi skal nå målsætningen om at få 95 procent af en ungdomsårgang videre med en uddannelse. bb Uden danskkundskaber kommer man ingen vegne bb BOLIGNYT 5
skolebænken og arbejdede i to år som pædagogmedhjælper i en børnehave i Gellerup, før han gik i gang med at læse jura på Aarhus Universitet med et job som tolk ved siden af. Hans mål var at blive advokat for bl.a. at kunne hjælpe andre nydanskere med den indviklede lovgivning. Og det har han nu gjort i årevis. Langt de færreste er racister, bb når det kommer til stykket bb Rabih Azad-Ahmad har boet i Gellerupparken i 20 år med sin familie og har ingen planer om at flytte. Han vil fortsætte kampen for bedre trivsel i den til tider uroplagede bydel. (Foto: Søren Høgsberg) raterne kun skrev én. Jeg blev meget glad, da jeg senere kunne fortsætte i 10. klasse på Engdalskolen, husker han. Forældrene strittede imod, da deres flittige og målrettede søn efterfølgende ville på højskole. De var bange for, at der var for frie forhold for eleverne. Men han fik dem overtalt og havde et udbytterigt ophold med dansk som et af hovedfagene. Samtidig lærte han meget om danskere, dansk mentalitet og den ironiske humor, som nydanskere let kan misforstå. En af hans bedste venner blev Rasmus, som ellers startede med at erklære, at han var racist, og at Rabih burde rejse hjem til flygtningelejren hurtigst muligt. Ved nærmere bekendtskab blev tonen en helt anden, og de endte med at dele værelse. På den måde opdagede jeg forskellen på fordomme og racisme. Langt de færreste er racister, når det kommer til stykket. Og fordommene, som kan gælde fra alle sider, kan vi kun udrydde ved at lære hinanden bedre at kende, pointerer han. Efter også at have taget HF holdt Rabih en pause fra Retshjælp for alle Efter et par år som medhjælper blev Rabih som nybagt cand. jur. i 2007 udnævnt til daglig leder af Gellerupparkens Retshjælp, der har til huse i stueetagen på Dortesvej 1. En privat institution, der med støtte fra finansloven tilbyder gratis juridisk rådgivning, som hverken er forbeholdt indvandrere eller beboere i Gellerup. Alle kan henvende sig, og det er der rigtig mange der gør også fra andre landsdele. År for år har Rabih og hans medarbejdere en fast ansat jurist, tre deltidsansatte og for tiden 12 studerende medhjælpere mærket en stærkt stigende tilgang af klienter. Det er især stramningerne på det sociale område, der får folk til at komme. Mange er i klemme og kan ikke betale husleje, fordi de ikke kan opfylde kravet om at have arbejdet 450 timer på et år for at kunne få kontanthjælp. Vi kan ikke løse det problem, men råde og vejlede bedst muligt på et juridisk grundlag, forklarer Rabih, som også har meget andet at se til. bb Mange er i klemme og kan ikke betale husleje bb Retshjælpen beskæftiger sig med stort set alt mellem himmel og jord, undtagen køb og salg af fast ejendom og erhvervsmæssige tvister. Så det kan være alt fra familiesammenføringer, skilsmisser og arveret over huslejekontrakter, forbruger- og forsikringsspørgsmål til klager over offentlige myndigheder som social- og sundhedsvæsen. Hjælpen omfatter også praktisk støtte til udfærdigelse af dokumenter, klager med mere. De fleste går tilfredse herfra, uanset udfaldet af vo- 6 BOLIGNYT
res vurdering af deres sag. Ofte bliver folk lettet for både vrede og frustrationer, når vi har forklaret dem, hvordan love og regler er sammensat, så de måske ikke er blevet uretfærdigt behandlet. Det er under alle omstændigheder et meningsfyldt arbejde. Det har han også i Multikulturel Forening, som han selv var med til at stifte i slutningen af 1997. Et par år senere blev han formand og er det stadig. Foreningens formål er at styrke integrationen, og den tæller adskillige folkeslag, inklusive etniske danskere. Der er i tidens løb sat mange aktiviteter i gang for alle aldersgrupper med henblik på at bygge bro over forskellige kulturer og at styrke sammenholdet. Rabih optræder i den sammenhæng ofte som talsmand, ikke mindst i forbindelse med kriminalitet og sociale problemer i Gellerup. Jeg må til tider udtale mig kritisk om dårlig adfærd, og det kan folk have forskelligt syn på. Men generelt føler jeg, at mit arbejde bliver værdsat. Jeg vil gerne blive her og kæmpe for området, for det er et dejligt sted at bo med grønne arealer tæt på både byen og smuk natur. De fleste er rare og hjælpsomme naboer, og mange gør en frivillig indsats for at sætte noget positivt i gang. Men udadtil bliver det ofte overskygget af det fåtal, der laver ballade, konstaterer han. Der sker fremskridt, men det går for langsomt efter min mening. En af grundene er den store udskiftning blandt beboerne. De mest velintegrerede vælger ofte at flytte i egen bolig andre steder, og så kan man begynde forfra, tilføjer Rabih, som håber, at den snart vedtagne helhedsplan for Gellerup kan give et tiltrængt løft. Et stort flertal i byrådet og Brabrand Boligforening støtter planen, der indebærer nedrivning af tre blokke, genhusning af beboere og anlæggelse af et centralt strøg med butikker, kontorer, cafeer, og hvad der ellers skal til for at skabe nyt liv og et tryggere miljø. Kultur og miljø Rabih er også en naturlig fortaler for det meget om- BOLIGNYT 7
diskuterede byggeri af moske og kulturcenter i kvarteret, et samlingssted, der åbner mulighed for at præsentere muslimsk kultur. Noget, der ligger ham meget på sinde med de erfaringer, han har gjort som nydansker. Der sker fremskridt, bb men det går for langsomt bb Mange er generte, ligefrem flove over deres baggrund og tør ikke vise, hvad de kan. Men Århus er en by med stor mangfoldighed, og danskere i almindelighed er nysgerrige efter at se, hvad vi kan bidrage med, om det så er mad, musik eller noget tredje. Det drejer sig om at få opbygget selvtillid og at byde ind med noget positivt. Det er en af vejene frem. En anden af hans hjertesager er miljøet, som er så afgørende for trivslen i et boligområde. Det er en stor udfordring at få alle til at forstå, at det er et kollektivt ansvar at passe på omgivelserne, så her er rart at være. Der er konstante problemer med affald, som bare bliver smidt rundt omkring, og vi må føre kampagner og indprente beboerne, hvor enkelt det er at benytte sig af containerne til gavn for alle. Alene den erkendelse kan forebygge mange problemer, men der skal holdningsændringer til for at nå så langt. Rabih har talt sig varm og peger også på, hvordan eksempler har det med at smitte på godt og ondt. Hvor meget forbilleder kan betyde som inspiration for andre. bb Det drejer sig om at få opbygget selvtillid og at byde ind med noget positivt bb Man må vel konkludere, at det enlige radikale byrådsmedlem selv er gået i spidsen som mønsterbryder. Og han har tænkt sig at genopstille til næste valg. 8 BOLIGNYT
På sporet af beboerdemokratiet... Hvordan kan det være, at mange mennesker gerne engagerer sig i børnenes skole og fritid, men ikke i eget boligområde? Giver det mening at måle beboerdemokrati på hvor mange der deltager i afdelingsmøder? Pia Frederiksen fra afdeling 15 i Bo83 vil i den kommende tid besøge forskellige afdelinger i foreningen og se om hun kan blive klogere på beboerdemokratiet, og hvordan det praktiseres rundt omkring. Se hvad hun finder ud af i denne artikelserie, der bliver bragt i de kommende 3-4 numre af Bolignyt. Det er en fordel at kunne snakke med folk når man er afdelingsformand Man skal føle at man er med i et fællesskab, og at man har muligheden for at lave vrøvl; hvis man vil. Det er med til at skabe et godt liv i afdelingen, mener Keld Danielsen, der er formand for afdelingbestyrelsen i afdeling 22 i Egå og samtidig medlem af hovedbestyrelsen i Bo83. Pia Frederiksen Da jeg og min familie flyttede ind i afdeling 13 også i Bo83 i Spørring for mange år siden, var Keld formand for afdelingsbestyrelsen. Han var en dynamisk formand der måske mere end nogen anden var med til at skabe engagement og socialt fællesskab i afdelingen. Keld må vide noget om beboerdemokrati... Af Pia Frederiksen Keld Danielsen Lyst til at deltage i beboerdemokratiet Deltagelse i bestyrelsesarbejde er nok et udtryk for min lyst til at deltage i alt hvad der sker omkring mig, fortæller Keld da jeg en regnvåd eftermiddag besøger ham for at høre lidt om hvad det er han kan med det der beboerdemokrati. Keld bor sammen med sin kone, Rita, i afdeling 22 i Egå. Da de gik på efterløn og flyttede til Egå, troede de at de skulle slappe af, men der gik kun 2½ år, så var de igang igen. Keld kom ind i afdelingsbestyrelsen, og snart var han igen formand. Når man sidder i afdelingsbestyrelsen, mener jeg for det første at man har et ansvar for at forsøge at få et godt socialt klima i afdelingen, siger Keld. Men bestyrelsen er også ansvarlig for regnskab og budgetter, den har indflydelse på hvordan afdelingen skal se ud, hvilke vaskemaskiner der skal indkøbes BOLIGNYT 9
til fællesvaskeriet og meget mere. Så det kræver noget at sidde i en afdelingsbestyrelse, pointerer Keld. Man skal forsøge at sætte sig ind i tingene, og det tager tid. Men der har jeg som formand en særlig opgave, mener Keld, for jeg skal jo kunne gennemskue det, for at jeg måske kan formidle det videre til en der måske ikke lige kan gennemskue det. Der er 12 familieboliger og 35 ungdomsboliger i afdeling 22. Men selvom der er en meget stor udskiftning i ungdomsboligerne, så deltager mange af de unge aktivt i det sociale fællesskab. Det er ikke usædvanligt at man om sommeren kan finde på at sige Hør vi har lige tændt op i grillen har I planlagt noget til aftensmad?, fortæller Keld. Og det kan lige så godt foregå i en have som det kan foregå ude på vejen. Vi har også en god kontakt til tidligere beboere, siger Keld tilfreds. Til vores årlige Skt. Hans arrangement og også til julearrangementet sker det ofte at nogle af de tidligere beboere er med. Det har betydet noget for dem at bo i afdelingen, og så bliver de ved med at dukke op. Kommer man udefra, betaler man et lille beløb så man ikke belaster afdelingens økonomi, men gæster er altid velkomne, og hvis man ved hvor de bor, får de gerne en invitation, fortæller Keld. Man skal føle at man kommer hinanden ved Jeg har altid været socialt engageret. Jeg har altid skullet finde en løsning på at få nogen til at synes de kommer hinanden ved, fortæller Keld. Som stor knægt var han blandt meget andet spejderleder, senere tog han en diakonuddannelse og blev plejehjemsleder sammen med Rita. En stilling som perso- 10 BOLIGNYT
nalekonsulent i landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer førte ham ikke alene rundt i hele landet, men gav ham også erfaring i at skabe kontakter mellem forskellige grupper mennesker. Det har jeg kunnet bruge i boligforeningen, mener Keld. Hans arbejdsliv har også givet ham en mere teknisk viden som har været nyttig, men det er en fordel at kunne snakke med folk når man er afdelingsformand, siger han. Det er ikke nok at kunne læse et budget. Vi holder også altid to beboermøder om året, for det vil vi ikke snydes for, siger Keld bestemt. Beboermøderne forener det sociale med det mere tekniske. Der deltager både beboere fra ungdomsboligerne og fra familieboligerne, og selvom der de senere år har været en lille tilbagegang i antallet af deltagere, er en repræsentation på 15-20 % af beboerne udmærket, mener Keld. På beboermøderne spiser man sammen. Man starter altid en time før beboermødet, fortæller Keld, så går snakken lystigt. Ja, det gør den også bagefter, for så sidder man stadigvæk over en flaske rødvin eller en kop kaffe, eller hvad folk nu har lyst til. Vi er del af et større fællesskab Beboerdemokrati handler om at få folk til at synes at de er en del af et fællesskab i afdelingen. Men det er også vigtigt at den enkelte beboer forstår at vi er en Skab et socialt fællesskab i afdelingen: Lav julearrangementet, Skt. Hans arrangement eller skab nogle helt andre traditioner. Inviter tidligere beboere, og sørg for at alle føler sig velkomne. Hold beboermøder to gange om året, og brug anledningen til at lave fællesspisning. Afdelingsbestyrelsen skal engagere sig og sætte sig ind i de ting de har ansvar for. Snak sammen. Er du enig i at det er sådan man skaber et socialt fællesskab i afdelingen? Skriv til Bolignyt og fortæl hvad du mener. del af et større fællesskab, mener Keld. Der har boligforeningens hovedbestyrelse et stort ansvar for at man i afdelingsbestyrelserne føler at man har noget at skulle have sagt, siger han. Den skal være god til at formidle, at Ja, men det er jo jer der bestemmer. Det er jer der vælger hovedbestyrelsen. I skal give jeres mening til kende. Sådan var det også engang, mener Keld. Hver afdeling havde en kontaktperson fra hovedbestyrelsen der deltog i afdelingens beboermøder. En gang i kvartalet var der også formandsmøder, hvor formænd havde lejlighed til at mødes og få en snak med nogen fra hovedbestyrelsen. Ofte deltog inspektøren eller en anden fra administrationen også. Dengang kunne folk bedre komme til orde over for hovedbestyrelsen, fortæller Keld. Der følte afdelingsbestyrelsen at den havde noget at skulle have sagt. De to led formandsmøder og kontaktpersoner følte jeg var med til at man måske lidt stærkere følte, at Ja men vi er ikke bare afdelingen. Vi er del af et større fællesskab. BOLIGNYT 11
Det er blevet vanskeligere at få nogen til at gå ind i afdelingsbetyrelserne, og der er en faldende deltagelse på repræsentantskabsmøderne, fortæller Keld. Det kan selvfølgelig skyldes at der generelt i Danmark er en afmatning i interessen for foreningsarbejde, men hovedbestyrelsen har også selv et ansvar, mener han: Hovedbestyrelsen har været med til at skabe en større afstand ud til de enkelte afdelinger ved at sige Vi er hovedbestyrelsen. Vi har en administration. Vi ved godt hvordan det her skal gøres. På den måde kan man komme til at fratage beboerne lysten til at deltage i demokratiet, mener Keld, og uddyber: Det skal ikke være sådan at folk sidder ved bordet ved repræsentantskabsmødet og føler at der var jeg vist dum igen. Jeg må hellere holde min kæft næste gang... Nej, jeg gider slet ikke at komme næste gang. Beboerdemokratiet skal ned på jorden igen, mener Keld. Et budgetkursus bør f.eks. tage afsæt i de konkrete problemer folk har, når de skal forholde sig til et budgetforslag, og den der står for kurset, skal ikke være en revisor, men en der har beskæftiget sig med det på et lidt lavere niveau, synes Keld. Han foreslår også at man indlægger en længerevarende pause på repræsentantskabsmøderne, så ville folk nemlig havde bedre mulighed for at snakke sammen på tværs af afdelingerne. Det uformelle sammenrend og det at folk får lov at snakke sammen, det tror jeg betyder utroligt meget, og det tror jeg er gået tabt i vores boligforening. Det vil jeg meget gerne være med til at få op at stå igen, siger Keld og tilføjer eftertænksomt: Det er nok også derfor jeg er gået ind i hovedbestyrelsen. Skab sammenhæng mellem top og bund : Hovedbestyrelsens medlemmer skal deltage i beboermøderne. De får nye input, og beboerne får bedre mulighed for at blive hørt. Længere pauser på repræsentantskabsmøder, så folk får mulighed for at snakke sammen på tværs af afdelingerne. Kurser for valgte skal ned på et konkret plan. Der skal tages afsæt i folks konkrete problemer med at forholde sig til budgetter, regnskaber osv. Snak sammen. Er du enig i at der skal være bedre sammenhæng mellem top og bund? Skriv til Bolignyt og fortæl hvad du mener. Vidste du... 12% af dit el-forbrug går til din computer og dens udstyr! 15% af dit el-forbrug går til køleskab og fryser! 21% af dit el-forbrug går til opvask, vask og tørring! 9% af dit el-forbrug går til madlavning! Hvad kan du gøre... Sluk for dit tv og spillekonsol efter brug. Brug en el-spareskinne til dine elektroniske apparater. Spørg til el-forbruget, når du køber nyt, og vælg de ting med lavt el-forbrug og et standby forbrug på højst 1w. Brug el-sparepærer i alle dine lamper. Køb kun A+ eller A++ når du køber hvidevarer til dit køkken. 15% af dit el-forbrug går til belysning! 11% af dit el-forbrug går til at styre indeklimaet. Kilde: El-Sparefonden Med venlig hilsen Miljøudvalget 12 BOLIGNYT
Hovedbestyrelserne har været på studietur Af Søren Høgsberg Klassisk Bauhaus-byggeri Turen gik til Berlin. Vores opdrag var at besigtige renoveringer/moderniseringer, byplanlægning og sociale tiltag i boligområder. Vi så på renovering af 60 er-byggeri ude i det allerøstligste Berlin. Vi besøgte et boligselskab der hedder Grüne Mitte. Det er et andelsboligselskab der er oprettet (og købt) af lejerne i 1995 da dele af det gamle østberlins boligmasse blev privatiseret. Grüne Mitte ligner meget vores almene boliger i organisationsstruktur. Der er knap så meget statslig og kommunal styring som vi kender, men der er et lige så udviklet demokrati som hos os. Grüne Mitte har 2800 boliger og er dermed i størrelse meget sammenlignelig med os. Siden 1996 har man gjort meget ud af at renovere og modernisere det såkaldte plattenbau byggeri. Siden 2007 har facaderne stået for tur, og halvdelen er nu (2010) renoveret. Udeområderne får også den store tur, nogle steder med lege- og opholdsmuligheder, andre steder med nyttehaver. I Grüne Mitte er man meget opmærksom på at skabe gode sociale rum. Det er naturligvis for at tiltrække og fastholde lejere. Beboerne var fra starten fokuseret på de sociale aspekter i kvarteret. Et fælleshus bliver aktivt brugt til forskellige beboerrettede tiltag. Bl.a. ældreklub, loppemarked, tøjbyttedage og lignende. Et af de umiddelbare initiativer, som ikke var kendt fra vore egne rækker, var et træ! Beboerne har siden BOLIGNYT 13
Bauhausinspireret punkthusbyggeri. Er det lykkedes? 1996, for hver gang der blev født et barn i bebyggelsen, været vært for et arrangement hvor man plantede et træ med navneskilt og dato for den nyfødte. Et overraskende, enkelt og billigt initiativ, der uden tvivl er med til at skabe tilhørsforhold for familien og nærværd, menneskelighed, i bebyggelsen. Ideen er hermed givet videre! Såvel beboere som organisation støtter kraftigt op om kulturelle og idrætslige initiativer for de unge ikke blot i organisationens egne rækker men i hele bydelen Hellersdorm-Marzahn. Altanløsning Vi så ligeledes en hel del Bauhaus-byggeri. Bauhaus var en arkitektur- og designskole i Dessau i 20 erne. Skolen havde funktionalisme i fokus i både byggeri, indretning, byplanlægning og design. Det er teoridannelser vi også i Danmark har arbejdet med siden. Det var meget inspirerende at se hvorledes man i 20 erne havde råd og mod til at bygge i et helhedsorienteret perspektiv hvor ikke blot husene men også gaderne og gårdene, linjeføringer og udenomsarealer havde det sociale menneske i fokus. I senere tiders byggeri i Danmark har vi også bygget funktionalistiske huse men ikke betænkt udeom- 14 BOLIGNYT
På besøg hos Grüne Mitte råder og gader! Tænk på vores 60 er- og 70 er-byggerier. Der blev da også allerede i 50 erne slået skæverter i byplanlægningen i Berlin, hvor man fik bygget for stort (26 etager) og glemte de sociale dimensioner af bauhausteorierne. Det har nok handlet mere om bygherrens pengepung end om huse for mennesker. Det var en meget inspirerende tur vi var på, og vi håber at kunne omsætte nogle ideer til initiativer i vores organisationer i nybyggerier og i den eksisterende boligmasse. Også Bauhaus. Bemærk gadeforløbet Vi prøvede at fordøje indtrykkene på nogle indlagte pitstop mellem besigtigelserne. BOLIGNYT 15
16 BOLIGNYT
Højbo afdeling 6 Referat af beboermøde den 15.09.2010 Fremmødte: 31, heraf 25 stemmeberettigede. NYT FRA AFDELINGERNE Kirsten bød alle velkommen og Helle Jensen fra hovedbest. blev valgt til dirigent og Hanne Parylewicz til referant. Formandens beretning: Grønne områder bliver efter endt renovering reetableret. Vi ønsker at gøre området ved grillen bedre med bord/bænk, da det er helt uacceptabelt at grille andre steder i anlægget. Postkasserne er pæne og fungerer. HUSK at tilmelde din indekat på kontoret, og vær opmærksom på at kun 1 indekat er tilladt. Slut 2011 håber vi at starte på lydisolering og maling af trappe opgange. Samt udskiftning til nye entredøre. MHT trappevask vil vi endnu engang skifte firma, da det ikke er acceptabelt som det er nu. Skraldeskuret har ikke fungeret i år. Vi må alle stramme op og blive gode igen til at sortere vores affald. Da vi har mistanke om at udefra kommende også benytter skuret, bliver der nu opsat overvågning. Kældrene skal vi have ryddet op i efter vi er færdige med renoveringen, men vi må alle bide tænderne sammen så længe vi ikke er færdige. Vi har fået ny driftschef Michael Andersen og de som mødte frem fik hilst på ham. Vi takker Ole Kleis for vores samarbejde gennem årene. Vi har da fået udrettet noget de sidste år: Tage, udestuer og nu køkken/bad. DEBAT: Hvorfor blev der ikke bestilt en container, når alle har skullet rydde deres køkkener? (Det havde nok været en god ide) Kunne nye beboere ikke få en rundvisning og se hvordan dørene låses op? Da de er svære at åbne/låse. Og husk at vores genbrugsskur kun er til intern genbrug. (alle nye beboere får information om skrald og sortering) Beretningen blev godkendt. Bendtsen Bo Vestre Ringgade 178 86 12 87 10 tandlæge bo bendtsen Vestre Ringgade 178 86 12 87 10 Vi udfører alle former for moderne tandbehandling. Speciale i kroner, broer og proteser. Ved større regninger er afbetalingsordning mulig, de første 3 mdr. rentefrit. konsultation mand. onsd. fred. 8.00 16.00, eller efter aftale tirsd. torsd. 8.00 17.00, eller efter aftale BOLIGNYT 17
Driftsbudget: Alle stiger som besluttet på beboermøde 17.08.2008 kr. 670,- pr 01.01.2011. Vand bliver fremover afregnet individuelt og som et aconto beløb. 10 årsplanen blev gennemgået. Vaskemaskiner og tørretumblere bliver skiftet når de er udtjent. Budgettet blev vedtaget. (1 imod) Forslag til ændring i fordeling af varmeregnskab. Da måden vi gør det på i dag, faktisk er ulovlig var beslutningen ikke svær. Forslaget blev vedtaget. Forslag til individuel afregning af vandforbrug Dette får ingen betydning for de som får boligstøtte. Forslaget blev vedtaget. (1 blank) Helle Didriksen og Kirsten Wedel blev højst overraskende genvalgt uden kamp valg. Ralf fortsætter som vores eneste suppleant. EVENTUELT: Der blev spurgt til lovligheden af at vores afdeling opkræver en omkostningsgodtgørelse hos de som ikke overholder vores regler. F.ex smider affald. Endvidere også at vi har henstillet til at der ikke ryges i opgangen. Kan vi tillade os det? Vi sætter det på som punkt til husorden næste år. Er vi stavnsbundet af TDC? Kan vi indhente nye tilbud. Helmer vil hjælpe med dette. Beboerhuset. Hvis der spilles høj musik, skal der ringes til politiet. Skriv tidspunkt ned HVER GANG, kun sådan kan vi klage og hjælpe. Det samme gælder rollespilsklubben. Hvornår bliver der lavet knallert rum? Mangler ved renovering bliver de snart udført? Kan vi få kraftigere gratis affaldsposer? (måske skulle vi afskaffe den service?) Slutteligt takkede Kirsten af og vi fik et dejligt stykke brød. Nordre Strandvej 37-8240 Risskov - Tlf. 86 17 Arkitektfirma Gudnitz & Partnere A/S Nytænkning af tagrenovering: TV2 Østjylland var med, da de nye penthouselejligheder blev hejst på plads i Katrinebjergparken i Århus Se nyhedsudsendelsen på vores hjemmeside www.gudnitz-tegnestue.dk 86 17 12 22 18 BOLIGNYT