Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau

Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik (Notat) 1

Studienævnet for Humanistisk Informatik Nyhavnsgade 14 9000 Aalborg Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik Humanistisk informatik har en solid forankring i det informatiske fagområde. I den følgende gennemgang af studieordningen for bacheloruddannelsen i humanistisk informatik vises det, at uddannelsen består af en række informatiske komponenter som indgår i samspil med humanistisk funderet viden om menneske, kommunikation og organisation. Som det fremgår nedenfor udfylder aspekter af informatik 100-125 ects i bacheloruddannelsen og tilføjer dermed væsentlige indsigter til den samlede bacheloruddannelse. Modul Informatik-elementer, uddrag af modulmål Kommunikationsprodukter (15 ects, 1. semester) analytisk praksis inden for det kommunikations- og informationsvidenskabelige felt Kommentarer Modulet giver blandt andet den studerende indsigt i tilgange til analyse af iktprodukter. De studerende arbejder med at forstå ikt- og medie-design før de selv skal træde ind i rollen som designere på senere semestre. anvendelse af relevante videnskabelige metoder og redskaber i forhold til arbejdet med kommunikationsprodukter, idet disse forstås som informationsteknologiske og medierede grundlæggende beskrivelse, analyse og vurdering af kommunikationsprodukter i kontekst, dvs. i relation til samfundsmæssige og kulturelle faktorer. Medieteknologi, kommunikation og samfund (5 ects, 1. semester) sammenhæng mellem medier og teknologi at kunne indplacere et medieprodukt i en bredere kulturhistorisk, samfundshistorisk og teknologihistorisk sammenhæng, herunder at kunne vægte forskellige medieteknologier og Modulet placerer ikt og medier i en større historisk udvikling og giver dermed de studerende indsigt i de forskellige rationaler og paradigmer, der har været knyttet til brugen af ikt gennem tiden. Dette forbereder de studerende til senere at arbejde med design og organisatorisk implementering af ikt. 1 1

Medieproduktion (5 ects, 1. semester) Kommunikation og strategi (20 ects, 3. semester) Design og ikt med organisationen som kontekst (5 ects, 3. semester) konstellationer af medier og medieteknologier i bestemte perioder og samfundssystemer at analysere informations- og kommunikationsløsninger med henblik på modtagere og brugere, der er underlagt givne kontekstuelle variable at anvende principper og arbejdsmetoder knyttet til faserne i en medieproduktions produktionsforløb at anvende it i produktion, distribution og formidling af medier. praktisk anvendelse af itredskaber i produktion og formidling af audiovisuelle produkter at beskrive, analysere, vurdere og udvikle kommunikation som kulturelt, teknologisk og organisatorisk fænomen, herunder budskaber og mediers anvendelse og betydning samt effekt i såvel snævrere som bredere kommunikative sammenhænge at beskrive, analysere, udvikle og evaluere information, kommunikation og medier som kulturelle, teknologiske og organisatoriske fænomener, herunder deres anvendelse og effekt i såvel snævrere som bredere kommunikative sammenhænge. realiseringen af strategisk kommunikation, herunder relationen mellem menneskelige og tekniske forudsætninger herfor I modulet anvendes ikt som redskab til medieproduktion. Medieproduktionsarbejdet forbereder desuden de studerende til senere at arbejde med videobaserede mock-ups, når de selv skal designe ikt. I modulet studeres ikt i en strategisk og organisatorisk sammenhæng. De studerende undervises desuden i webdesign og danner sig erfaringer med konkret at implementere ikt-baserede produkter. Ikt betragtes således både som en kontekstuel faktor og som et redskab, der anvendes i implementering af løsninger. Modulet introducerer de studerende til design af ikt med særlig fokus på, hvordan designvalg og designelementer skaber forskellige muligheder og opleves forskelligt af brugere. De studerende leverer skitser til løsninger og rationalerne bag. 2 2

Kommunikation og individ (20 ects, 4. semester) at agere kritisk og konstruktivt i relation til analyse, udvikling og implementering af kommunikation og informationsteknologiske løsninger, idet der er fokus på disse løsningers organisatoriske betydning. teori og metode inden for det kommunikations- og informationsvidenskabelige felt, med fokus på individet i kommunikative sammenhænge analyserekommunikation, herunder perception, kognition og emotion i kommunikation. at anvende informationsteknologiske produkter i forbindelse med registrering og dokumentation af individers kommunikation med henblik på at beskrive, analysere og vurdere denne. Modulet handler blandt andet om individets evne til at processeere information og individets reaktioner på information. Derudover bruges ikt som redskab til at måle og visualisere målingen af reaktionerne. Kommunikationsdesign 1: Læring, netværksdannelse og organisering Kommunikationsdesign 2: Oplevelser, tid og rum Kommunikationsdesign 3: Kultur og værdier (i alt 30 ects, 5. semester) tilrettelæggelsen af kommunikations- og informationsvidenskabelige produkter og løsninger med særligt fokus på [ ] og forståelse af kreative og designmæssige sider af udvikling og distribution af kommunikationsprodukter og processer funktionelle og indholdsmæssige dimensioner af kommunikationsprodukter og processer i relation til [ ]. aktivt, samarbejdende, kreativt, Hele semestret handler om kommunikationsdesign med inddragelse af ikt. De studerende introduceres således til såvel systemudviklingsteori og metode som domænespecifikke designovervejelser inden for semestrets 3 temaer. Undervejs trækker de studerende blandt andet på undervisningen i medieproduktion fra første semester i forbindelse med visualisering af løsninger. 3 3

konstruktivt og kritisk at udvikle informationsteknologiske og kommunikationsmæssige løsninger, der understøtter [ ]. at omsætte faglig, teoretisk og metodisk indsigt i et konstruktivt virke i relation til [ ] at identificere, udvikle og implementere kommunikationsfaglige og informationsvidenskabelige løsninger med henblik på [ ] Bachelorprojekt: IKT i brug (15 ects, 6. semester, informationsvidenskab) teori, metode og praksis inden for det informationsvidenskabelige område med særlig fokus på brugerinddragelse i design og agile udviklingsmetoder til design af ikt-systemer udviklingsmetoder. at planlægge design af iktsystemer De studerende som har valgt specialiseringen i informationsvidenskab arbejder i forlængelse af 3. og 5. semester videre med brug og design af ikt, hvor der her er særligt fokus på agile metoder. IKT, interaktion og organisation (5 ects, 6. semester, informationsvidenskab) kommunikation, samarbejde og læring medieret af ikt i netværk og organisationer at vurdere teoretiske, analytiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i tilknytning til ikt-medieret kommunikation, samarbejde og læring i netværk og organisationer, De studerende som har valgt specialiseringen i informationsvidenskab arbejder her videre med computerstøttet samarbejde og computerstøttet læring med henblik på både analyse og design af løsninger. Bachelorprojekt: Interaktive Digitale Medier (15 ects, 6. semester interaktive digitale medier) på kritisk og konstruktiv vis at deltage i analyse og udviklingsopgaver ved at kunne identificere, analysere og løse komplekse problemstillinger inden for inter- De studerende som har valgt specialiseringen i interaktive digitale medier arbejder videre med metoder til udvikling af interaktive digitale medier med inspiration fra systemudvikling og medieproduktion. 4 4

Avanceret webdesign og analyse (Valgfagssmodul) aktive digitale mediers område med fokus på design, brugere og brugssituationer. Avanceret webdesign og analyse med henblik på design af webbaseret interaktion, kommunikation og underholdning. at analysere webdesign i perspektivet af kommunikation eller underholdning og med henblik på nyudvikling at arbejde med webdesign, herunder webapplikationer og at anvende og skærpe egne analytiske og konstruktive evner, særligt i forbindelse med udvikling af webdesign og med henblik på information og/eller underholdning. De studerende arbejder videre med webdesign og forventes at kunne producere webløsninger. 5 5