Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Transkript

1 Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED

2 University College Nordjylland - UCN act2learn 2

3 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse Velfærdsteknologi i praksis Studiestart september moduler efterår 2013 Hvad ved vi om implementering af VT og forudsætninger for en vellykket implementering? Faktorer vi har særlig fokus på Hvad siger deltagere på uddannelsen? Fremadrettet perspektiv 3

4 Intermezzo - En personlig historie Hvordan var det nu vi lærte at køre bil? Min mormor: learning by doing Min mor: mesterlæren Mig selv: Formaliseret læring køreskole, køreprøve og kørekort 4

5 Akademiuddannelse Velfærdsteknologi i praksis Et samarbejde mellem SOSU Nord og UCN act2learn Fælles udbudsansøgning i 2012 Fælles udvikling og afholdelse Første hold startede 2. september 2013 Stor interesse fra Fremtidens Plejehjem i Aalborg Kommune 5

6 Uddannelsens struktur Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTSpoint (European Credit Transfer System). Obligatoriske moduler Velfærdsteknologi i praksis (10 ECTS) Velfærdsteknologi og mennesker (10 ECTS) Velfærdsteknologi og organisation (10 ECTS) Valgmoduler: Servicedesign (10 ECTS) Fra anden akademiuddannelse (10 ECTS) Afgangsprojekt (10 ECTS)

7 Formål med uddannelsen Formålet med Velfærdsteknologi i praksis er at kvalificere den uddannede til, i samarbejde med borger, interne og eksterne samarbejdspartnere, at kunne varetage opgaver som at observere og analysere behov for, udvælge, implementere, evaluere og tilpasse velfærdsteknologiske løsninger indenfor social- og sundhedssektoren. Uddannelsen skal kvalificere studerende til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau. Uddannelsen skal bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. 7

8 Uddannelsens tilrettelæggelse Fælles for modulerne i Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i Praksis er at: de er handlingsorienterede der er samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold der lægges således vægt på, at den studerendes erfaringer inddrages i undervisningen. 8

9 Hvem er deltagerne? 9 ildsjæle Fremtidens plejehjem i Aalborg Kommune SOSU'er uddannes i velfærdsteknologi 9

10 Vigtige aspekter ved indførelse af ny teknologi Faktorer af betydning for en vellykket indførelse og implementering af velfærdsteknologi: Brugbarhed Forankring Værdi Ny teknologi Kompetence udvikling Tryghed Refleksion og erfaringsud veksling Fra. Tina P. Nielsen. Muligheder og udfordringer ved ny teknologi. I. Kallesøe, H. & Petersen, A.K Teknologi, menneske, faglighed. 10

11 Implementeringsprocessen Karakteristika ved teknologi Nøjagtighed vs. tilpasning Organisatoriske faktorer Dokumentation og evaluering Medarbejdere Målgruppen / borgere Ledelse (Inspiration til implementering af kommunale sundhedsindsatser, 2010) 11

12 Forandringsparathed Rapport Region Syddanmark Accenture, komponenter: Anerkendelse af behovet for forandring Tiltro til egne kompetencer Udsigt til personlig vinding Opfattelse af ledelsens støtte Tiltro til at forandringen vil være en fordel for organisationen på lang sigt (Armenakis et al., 2007) Fra: Forandringsparathed i Socialafdelingens serviceafsnit i Nuup Kommunea af L.A. Jørgensen 12

13 Implementeringsprocessen Karakteristika ved teknologi Nøjagtighed vs. tilpasning Organisatoriske faktorer Dokumentation og evaluering Medarbejdere Målgruppen / borgere Ledelse (Inspiration til implementering af kommunale sundhedsindsatser, 2010) 13

14 Implementeringsproces Kompetencebehov Vigtigste fokusområder Forståelse for behov for nye arbejdsgange og velfærdteknologiske muligheder Viden om teknologiske muligheder Teknologi kan indgå i at yde omsorg og nærvær (afmystificering) Kompetencer Organisation Ledelse Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark Accenture 14

15 Derfor Et obligatorisk modul om velfærdsteknologi i praksis med fokus på type teknologier Et obligatorisk modul om velfærdsteknologi og mennesker, hvor både på medarbejdere og borgere er i fokus Et obligatorisk modul om velfærdsteknologi og organisation 15

16 Faktorer vi har særlig fokus på Hvad Handlingsorienteret Samspil praktiske erfaringer og teoretisk indhold på uddannelsen Inddragelse af studerendes praksiserfaringer Hvordan Future Lab Center for Velfærdsteknologi i Aalborg kommune 16

17 Hvad siger deltagere på uddannelsen? Behov for viden om / kendskab til konkrete velfærdsteknologiske løsninger Færdigheder i at håndtere konkrete velfærdsteknologiske løsninger Konkrete redskaber til at introducere og implementere velfærdsteknologiske løsninger Endnu mere kobling teori og praksis Etik 17

18 Udfordringer Den samme jobprofil Beslutninger om implementering tages et andet sted en der, hvor teknologier skal implementeres Kompetenceudviklings behov bevilligende myndighed Mangler teorier og lærebøger på området Pioner arbejde 18

19 Fremadrettet perspektiv Diplommodul i velfærdsteknologi Tættere samarbejde med praksis Større fokus på træning af praktiske færdigheder herunder kommunikation f.eks. inddragelse af UCN s kommunikationslab Netværk af velfærdsteknologi ambassadører La os komme videre! Tak for opmærksomheden! mts@ucnact2learn.dk 19

20 Referencer Accenture Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark interviewbaseret undersøgelse Fredskild, T.U. (red.) Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet. Gads Forlag. Jørgensen, L.A Forandringsparathed i Socialafdelingens serviceafsnit i Nuup Kommunea. Kallesøe, H. & Petersen, A.K. (red.) Teknologi, menneske, faglighed. Århus, VIA Systime. Sundhedsstyrelsen, 2010, Implementeringsforsknings om forebyggelse. Sundhedsstyrelsen, 2010, Inspiration til implementering af kommunale sundhedsindsatser. Artikel: SOSU'er uddannes i velfærdsteknologi 20