Vindmøller ved Eskilstrup

Vindmøller ved Eskilstrup Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV) Januar 2010

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) samt miljøvurdering af planforslag (MV). Januar 2010. Udarbejdet for: Ringsted Kommune Rådhuset, Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth Magnoliavej 16 7700 Thisted Bidrag fra: Wind1 A/S (WindPro-beregninger) Biolog Jan Durinck Bygherre: Wind1 A/S Holgersgade 1 7900 Nykøbing Mors INDHOLD 1. FORORD........................4 2. INDLEDNING....................5 2.1. Forslag og alternativer..............5 2.2. Hovedproblemer..................6 2.3. Redegørelsens opbygning...........7 2.4. Lovgivning og planlægning..........7 2.5. Sammenfattende tabel.............11 3. PROJEKTBESKRIVELSE..........13 3.1. Anlægget.......................13 3.2. Aktiviteter i anlægsfasen...........14 3.3. Aktiviteter i driftsfasen.............15 3.4. Sikkerhedsforhold................15 3.5. Demontering af vindmøller.........16 4. PÅVIRKNING AF LANDSKABET.....17 4.1. Landskabet.....................17 4.2. Kulturlandskabet.................19 4.3. Visuel påvirkning.................23 4.4. Visualiseringer...................30 4.5. Samlet vurdering af landskabelige forhold..........106 5. FORHOLD TIL NABOER..........109 5.1. Afstand og visuelle forhold........109 5.2. Støj..........................119 5.3. Skyggekast....................122 5.4. Samlet vurdering af naboforhold.....125 6. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 126 6.1. Luftforurening og klima............126 6.2. Geologi og jordbund..............126 6.3. Naturbeskyttelse................127 6.4. Arealanvendelse og ejendomsforhold.131 6.5. Ressourcer og affald.............131 6.6. Lufttrafik.......................131 6.7. Radiokæder....................132 6.8. Befolkning og sundhed............132 6.9. Øvrige miljømæssige forhold.......133 6.10 Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold.....134 7. ANDRE FORHOLD..............135 7.1. 0-alternativet...................135 7.2. Manglende viden................136 7.3. Overvågning...................136 8. REFERENCER.................137 Forside- og bagsidefoto: Henholdsvis hovedforslaget og eksisterende forhold set fra Kagstrup. 2

Vindmøller ved Eskilstrup Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV) Januar 2010 3

1. FORORD Projekt for nye vindmøller På baggrund af et konkret indkommet projektforslag, besluttede Ringsted Kommune i juni 2007 at igangsætte planlægningsprocessen for et vindmølleprojekt ved Eskilstrup ca. 8 km sydøst for Ringsted. I efteråret 2007 blev der gennemført en debatfase, hvorefter det blev besluttet at afvente en samlet vindmølleplan for kommunen. Denne er udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan 2009-2020, som blev endeligt vedtaget i maj 2009. På denne baggrund blev det besluttet at videreføre planlægningen for projektet ved Eskilstrup. Ringsted Kommune har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for vindmølleprojektet ved Eskilstrup samt et forslag til lokalplan. Nærværende redegørelse indeholder en beskrivelse af projektet ved Eskilstrup og mulige alternativer, herunder et 0- alternativ (det vil sige konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres), samt en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). VVM-redegørelsen er udformet så den tillige opfylder kravene til miljøvurdering (MV) af kommuneplantillæg nr. 2 og lokalplan nr. 234. VVM-proces og Miljøvurdering for miljøvurdering af planforslagene. Det fremgår heraf, at der er krav om høring af andre myndigheder i forbindelse med fastlæggelse af miljøvurderingens omfang, og der er redegjort for de udtalelser, som er indkommet fra Statens Luftfartsvæsen og Faxe Kommune, der har været hørt som berørte myndigheder. I forbindelse med miljøvurderingen skal der desuden redegøres for påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Dette er beskrevet i afsnit 7.3, hvoraf det fremgår, at det er vurderet, at støjen fra vindmøllerne er den væsentligste miljøpåvirkning, som kræver overvågning. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der herudover krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse for hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvorledes miljørapporten og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse skal desuden redegøre for, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige alternativer, der også har været behandlet, samt hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planerne. Den kombinerede VVM-redegørelse og MV-rapport ligger til grund for et ikke-teknisk resumé, hvori miljøvurderingernes væsentligste pointer er gengivet. Det ikke-tekniske resumé er indsat som bilag til lokalplanen med det tilhørende kommuneplantillæg for vindmølleområdet. I afsnit 2.4 er der redegjort nærmere for lovgivningens krav til procedurer og til redegørelsens indhold, herunder de særskilte krav, der er gældende 4

2. INDLEDNING 2.1. Forslag og alternativer Kort 2.1. Vindmølleområdets placering. Mål 1:250.000. Projektforslaget omfatter indtil tre nye vindmøller, som placeres ca. 8 km sydøst for Ringsted ved Eskilstrup i et landskabsområde, som allerede i dag er påvirket af tekniske anlæg, idet der står en 100 m høj vindmølle på 1,65 MW sydvest for Eskilstrup samt tre mindre vindmøller på 130-225 kw ved Kagstrup mod øst. De tre sidstnævnte møller, som er 41-45 m høje, forudsættes nedtaget ved opstillingen af de nye møller. De nye vindmøller har en navhøjde på 80-90 m og en rotordiameter på 93-101 m, hvilket giver en totalhøjde til øverste vingespids på 126,5-140,5 m over terræn. Vindmøllerne har hver især en effekt på 2,3-3,0 MW. Ringsted Kommune gennemførte i efteråret 2007 en debatfase for projektet ved Eskilstrup og for et projekt ved Bedsted Overdrev øst for Ringsted. Begge områder var udlagt til vindmøller i Regionplan 2005-2016 for Vestsjællands Amt. I debatoplægget var der lagt op til at projekterne skulle gennemføres under statens saneringsordning, som har til formål at fremme udbygningen af vindkraft på land og øge andelen af vedvarende energi. Der ydes således økonomisk kompensation til projekter, hvori der indgår nedtagning af ældre vindmøller med effekter på 450 kw og derunder. Efterfølgende blev det imidlertid i december 2007 besluttet, at den videre planlægning for de to projekter skulle afvente en ny samlet vindmølleplan for kommunen. Denne er udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan 2009-2020, som blev endeligt vedtaget af Byrådet den 11. maj 2009. Tidsplanen for vindmølleprojektet indebærer, at det ikke længere er muligt at gennemføre projektet under saneringsordningen, som forudsætter at de nye møller er sat i drift inden udgangen af 2010. Der vil derfor ikke indgå sanering af ældre møller i projektet udover nedtagning af de tre eksisterende, mindre mølle ved Kagstrup. I debatfasen fremkom generelle forslag om alternative placeringer af vindmøller på havet, langs motorvejsnettet eller i Åmosen, samt et forslag om at opstille mindre vindmøller. Kommunen kan ikke planlægge for opstilling af vindmøller på havet eller i nabokommunerne, herunder i Åmosen, som i øvrigt indgår i et større uforstyrret landskab og er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde og omfattet af fredninger mv. I Kommuneplan 2009-2020 udlægges i alt 13 områder i Ringsted Kommune til store vindmøller, herunder et område ved Eskilstrup. Der skal gennemføres særskilt planlægning med VVM-redegørelser for konkrete projekter i hvert enkelt område, der således ikke i planlægningsmæssig sammenhæng skal betragtes som alternativer. Et alternativ med opstilling af mindre vindmøller svarende til den eksisterende mølle ved Eskilstrup vest for de planlagte møller er ikke tidssvarende i forhold til de møller, som er på markedet i dag, og områdets vindressourcer vil ikke blive udnyttet optimalt. På baggrund af ovenstående overvejelser og under hensyntagen til miljøpåvirkninger af omgivelserne samt ønsket om at sikre den størst mulige produktion af vedvarende energi, har Ringsted Kommune valgt ikke at undersøge de foreslåede alternativer nærmere. Projektet er dog justeret i forhold til det fremlagte forslag i debatoplægget, hvor det var forudsat, at den eksisterende mølle på 1,65 MW blev nedtaget og udskiftet med en større mølle, så der opstilledes i alt fire nye møller på en række med ensartet indbyrdes afstand. Den vestlige del af området ved Eskilstrup, hvor den eksisterende store mølle er placeret, og hvor to af de nye møller var foreslået placeret, indgår imidlertid ikke i de udlagte vindmølleområder i Kommuneplan 2009-2020. De nye vindmøller vil derfor skulle placeres på en række øst for den eksisterende mølle, som ikke kan udskiftes med en mølle svarende til de nye møller. Dette indebærer, at de nye møller vil afvige i størrelse fra den eksisterende mølle, og der vil endvidere være noget større afstand fra den vestligste af de nye møller til den eksisterende mølle end der er indbyrdes mellem de nye møller. Sideløbende med projektet ved Eskilstrup gennemføres særskilt planlægning for et projekt for 5

opstilling af to store vindmøller ved Bedsted Overdrev øst for Ringsted. Dette projekt behandles således ikke nærmere i nærværende VVMredegørelse, som dog redegør for det visuelle samspil mellem de to anlæg. HOVEDFORSLAG OG ALTERNATIV Der er undersøgt et hovedforslag, der omfatter opstilling af tre nye møller med en totalhøjde på 126,5 m, som hver især har en installeret effekt på 2,3 MW, samt et alternativ med to nye møller med Kort 2.2. Vindressourcer i Ringsted Kommune. Kortet viser vindens energiindhold i W/m² i en højde på 70 m over terræn [14]. Ud fra et vindteknisk synspunkt vurderes området at være egnet til opstilling af de store vindmøller, der er udviklet til områder med lav til middel vind. Det er kun i kystområder, at vindens energiindhold er væsentligt højere. en totalhøjde på 140,5 m, som hver især har en installeret effekt på 3,0 MW. Udover antallet af møller og den anvendte mølletype, herunder navhøjde, rotordiameter og installeret effekt, adskiller hovedforslaget sig fra alternativet ved møllernes placering og den indbyrdes afstand mellem møllerne. Møllerækkens orientering i forhold til den eksisterende mølle sydvest for Eskilstrup er dog identisk i de to forslag, og de tre eksisterende møller ved Kagstrup vil blive nedtaget ved en realisering af både hovedforslaget og alternativet. Ud fra et samlet skøn er det vurderet, at den anvendte mølletype i hovedforslaget vil være mest optimal i forhold til etableringsomkostninger, forventet produktion mv. Alternativet med to lidt større møller vil samlet set have en mindre produktion og er primært medtaget for at belyse konsekvenserne af et projekt med færre vindmøller, hvor der er større afstand til Ladegårdsvej mod vest, og hvor den indbyrdes afstand mellem de nye møller og afstanden til den eksisterende mølle er mere ensartet. Herudover er der redegjort for 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller og de tre eksisterende mindre vindmøller ved Kagstrup umiddelbart øst for området bliver stående. Produktion En afgørende faktor for en vindmølles produktion er rotorens størrelse. Jo større areal, der bestryges af vingerne, desto mere energi kan der hentes ud af vinden. De tre vindmøller i hovedforslaget har hver et bestrøget areal på ca. 6.800 m² svarende til i alt ca. 20.400 m², og de to vindmøller i alternativet har hver et bestrøget areal på ca. 8.000 m² svarende til i alt ca. 16.000 m². Til sammenligning har den eksisterende 1,65 MW mølle i vindmølleområdet ved Eskilstrup et bestrøget areal på ca. 3.425 m², og de 3 mindre møller ved Kagstrup har tilsammen et bestrøget areal på ca. 1.460 m². De nye vindmøller i hovedforslaget såvel som alternativet vil desuden kunne drage fordel af de højere vindhastigheder, som hersker i større højder over terræn. Hovedforslagets samlede produktion pr. år er vurderet til ca. 18.000 MWh, svarende til ca. 5.085 husstandes årlige elforbrug og alternativets samlede produktion pr. år er vurderet til ca. 14.000 MWh, svarende til ca. 3.955 husstandes årlige elforbrug (3.540 kwh/husholdning/år i 2007) [16]. De 3 eksisterende vindmøller i 0-alternativet har en samlet årlig produktion på ca. 675 MWh pr. år, svarende til ca. 190 husstandes årlige elforbrug. 2.2. Hovedproblemer De nye vindmøller, der planlægges opstillet ved Eskilstrup, placeres i et område med relativt stor afstand til de nærmeste nabobebyggelser, hvilket muliggør opstilling af store vindmøller, og begrænser gener i form af støj og skygge. I kraft af møllernes højde og rotordiameter kan der sikres en optimal udnyttelse af områdets vindenergi. Placeringen rejser følgende hovedproblemer, som særligt beskrives og vurderes i redegørelsen: Støj- og skyggepåvirkning: Tre vindmøller à 126,5 m eller to vindmøller à 140,5 m vil blandt andet give skyggekast over et stort område. Landskabelig påvirkning: Der vil være stor forskel mellem vindmøllernes skala og de øvrige land- 6

skabselementer. De store møller vil kunne være synlige over meget stor afstand. Møllernes proportioner og indbyrdes afstand afviger i forhold til den eksisterende store mølle ved Eskilstrup. Især hovedforslaget vil være placeret relativt tæt på Ladegårdsvej mod vest. Påvirkning af natur: Der skal tages hensyn til beskyttede naturarealer mv. Påvirkning af kulturarv: Der skal tages hensyn til arkæologiske interesser og kulturhistoriske bygninger og anlæg i landskabet. Området er udpeget som kulturmiljø, og der er blandt andet beskyttede diger i området. Påvirkning af luftfartssikkerhed: Møller med totalhøjder på over 100 m kan udgøre en fare for lufttrafikken og kan kræves afmærket. Møllerne placeres ca. 7 km sydøst for Ringsted Flyveplads, der er beliggende i den sydøstlige udkant af Ringsted. 2.3. Redegørelsens opbygning Redegørelsen med vurderinger af virkningerne på miljøet er inddelt i 7 afsnit, hvoraf det første er et forord. 2. Indledning omfatter en overordnet præsentation af projektet og en redegørelse for de lov- og planlægningsmæssige forudsætninger. 3. Projektbeskrivelse omfatter en nærmere teknisk beskrivelse af hovedforslaget og alternativet. Beskrivelsen og de efterfølgende vurderinger tager udgangspunkt i hovedforslaget, og alternativet beskrives kun nærmere for så vidt der er væsentlige forskelle. 4. Påvirkning af landskabet omfatter en redegørelse og vurdering af påvirkningen af kulturlandskabet og den visuelle påvirkning illustreret med visualiseringer. 5. Forhold til naboer omfatter en redegørelse for nabobeboelser med afstandsforhold, visuel påvirkning, støj og skyggekast. 6. Påvirkning af miljøet i øvrigt omfatter en redegørelse for øvrige miljøpåvirkninger i form af sparet emission til luften, flora, fugle og fauna i øvrigt, grundvand, lufttrafik og radiokæder mv. 7. Andre forhold omfatter en redegørelse for 0- alternativet. Endvidere omtales manglende viden på området og overvågningsprogram til kontrol af kommuneplantillæggets og lokalplanens miljøkonsekvenser. Anvendte metoder omtales i tilknytning til beskrivelsen af de enkelte miljøkonsekvenser, ligesom eventuelle afhjælpende foranstaltninger behandles direkte i de enkelte afsnit. I lokalplanen med det tilhørende kommuneplantillæg forefindes et ikke-teknisk resumé. 2.4. Lovgivning og planlægning PLANLOVEN Vurdering af virkninger på miljøet 'Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' [40] fastsætter, at der som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Redegørelsen skal indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses. Der skal endvidere være en oversigt over øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0- alternativet, dvs. konsekvenserne af at anlægget ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives. Dette gælder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning 7

af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald. Anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet skal ligeledes beskrives. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse, hvilke planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser anlægget vil få for omgivelserne, samt hvilke alternativer der er og disses konsekvenser. Herved tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om det planlagte anlægs udformning og placering. Offentlighedsfaserne sikrer, at offentligheden på et tidligt tidspunkt får indsigt i projektet samt mulighed for at påvirke den endelige beslutning. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' [41] fastsætter blandt andet, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. I vejledningen til cirkulæret [43] anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde. Vindmøller må desuden ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER Lov om miljøvurdering af planer og programmer [42] kræver, at den ansvarlige myndighed for planer, der udarbejdes i medfør af anden lovgivning, udarbejder en miljørapport for navngivne anlæg i loven, herunder blandt andet vindmølleanlæg. Andre myndigheder, hvis myndighedsområde berøres, skal høres i forbindelse med fastlæggelsen af miljøvurderingens indhold. Statens Luftfartsvæsen er en berørt myndighed, da møllerne har en totalhøjde på over 100 m og vil kunne kræves afmærket, og Faxe Kommune er berørt myndighed, da mølleområdet er placeret ved kommunegrænsen. Miljørapporten skal redegøre for kommuneplantillæggets og lokalplanens påvirkning af en lang række miljø- og planforhold, der emnemæssigt overlapper meget med den VVM-redegørelse, der skal udarbejdes for vindmølleanlægget i medfør af planloven. Herudover skal miljørapporten indeholde oplysninger om de miljøbeskyttelsesmål, der måtte være relevante for planerne, den sandsynlige væsentlige indvirkning på den biologiske mangfoldighed, menneskers sundhed samt kirker og deres omgivelser. Endelig skal miljørapporten indeholde de påtænkte foranstaltninger vedrørende et overvågningsprogram for planernes væsentlige miljøpåvirkninger. Miljørapporten for kommuneplantillægget og lokalplanen er indarbejdet i VVM-redegørelsen for vindmølleprojektet, som således udgøre en samlet rapport, der opfylder kravene i henhold til planloven såvel som miljøvurderingsloven. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne, vil kommunen skulle udarbejde en sammenfattende redegørelse for, 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planerne eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 8

2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, 3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. LOV OM FREMME AF VEDVARENDE ENERGI Vindmøller, som tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, vil almindeligvis være omfattet af de nye bestemmelser i Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) [32]. Værditabsordning Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på 4.000 kr for behandling af kravet. Ejere af ejendomme, som er beliggende mindre end 6 gange højden af de planlagte møller, skal ikke indbetale et gebyr for at få kravet behandlet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel Kort 2.3. Kort med udlagte vindmølleområder i Ringsted Kommune samt eksisterende møller. 9

vurdering med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Køberetsordning Loven fastsætter, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kwh pr. andel. Grøn ordning Loven fastsætter bestemmelser om en grøn ordning. Denne ordning giver kommunalbestyrelsen mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. Formålet hermed er at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb som svarer til 0,4 øre pr. kwh for 22.000 fuldlasttimer. Dette indebærer, at hovedforslagets møller vil kunne opnå en ramme på ca. 607.000 kr., mens alternativets møller vil kunne opnå en ramme på ca. 528.000 kr. Garantiordning Der er endvidere bestemmelser for en garantifond, hvor lokale vindmøllelav eller vindmølleinitiativer med mindst 10 deltagere kan søge om garanti på maksimalt 500.000 kr. for lån til finansiering af forundersøgelser for nye vindmølleprojekter. PLANLÆGNING Kommuneplan Efter nedlæggelsen af Vestsjællands Amt har Regionplan 2005-2014 [63] fået status som landsplandirektiv. Landsplandirektivets retningslinjer for vindmølleplanlægning i Ringsted Kommune er i dag erstattet af bestemmelserne i kommuneplanen. Kommuneplan 2009-2020 for Ringsted Kommune [55] fastlægger de overordnede retningslinjer for opstilling af vindmøller. Der må kun opstilles og udskiftes vindmøller indenfor de vindmølleområder, som er udpeget i kommuneplanen. Området ved Eskilstrup er blandt de i alt 13 udlagte vindmølleområder, som er vist på kort 2.3. Kommuneplanens retningslinjer fastsætter blandt andet, at rotordiameteren på møller med en totalhøjde på over 100 m må overstige navhøjden med op til 35 %, og at møllerne skal opstilles på en ret linje med samme indbyrdes afstand, som maksimalt må være 5 gange rotordiameteren. Ved opstilling af vindmøller i et vindmølleområde, der er nærmere end 4,5 km fra andre mølleområder, skal opstillingen ske efter en landskabelig vurdering af samspillet mellem vindmølleområderne. Projektforslaget ligger inden for kommuneplanens rammer. For at gennemføre projektet skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som i henhold til Vindmøllecirkulæret blandt andet fastlægger bestemmelser for møllernes forventede maksimale antal og størrelse, samt til den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Lokalplan Projektet forudsætter, at der udarbejdes en lokalplan for vindmølleområdet. I henhold til vindmøllecirkulæret skal der blandt andet fastsættes bestemmelser for møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. MILJØBESKYTTELSESMÅL Danmark har i henhold til Kyoto-protokollen fra 1997 en forpligtelse til i perioden 2008-2011 at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser med 21 % i forhold til 1990-niveau [50]. Regeringens Energistrategi 2025 [52] følger op på dette ved at fastsætte en målsætning om, at andelen af vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark i 2025 samtidig med, at anvendelsen af fossile brændsler reduceres med mindst 15 %. I januar 2008 fremlagde EU-kommissionen et oplæg til en klima- og energipakke indeholdende forslag til fælles EU-lovgivning, herunder et direktiv om fremme af vedvarende energikilder [33]. I henhold til forslaget, som er vedtaget på Det Europæiske Råds topmøde og af Europa- Parlamentet, er målsætningen, at vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede 10

energiforbrug i Danmark allerede i 2020. For at fremme opstillingen af nye vindmøller på land indgik regeringen i 2004 en bred aftale i Folketinget om en skrotningsordning for landvindmøller [51]. Herefter ydes et ekstra pristillæg til nye landbaserede vindmøller, forudsat, at ejeren har et skrotningsbevis for en vindmølle med en installeret effekt på 450 kw eller derunder, som er nedtaget inden for perioden 15. december 2004 til 15. december 2009. I 2008 har regeringen indgået en bred aftale i Folketinget om energipolitikken i årene 2008-2011[53]. Heri indgår en målsætning om, at vedvarende energi skal dække 20 % af energiforbruget i 2011. For at opfylde denne målsætning er der blandt andet vedtaget den nye lov om fremme af vedvarende energi, hvor den ovennævnte skrotningsordning forlænges til udgangen af 2010, og hvor der indgår en række nye initiativer til fremme af kommunernes planlægning for opstilling af vindmøller. Disse initiativer omfatter blandt andet en værditabsordning, en køberetsordning, en grøn ordning og en garantiordning som tidligere beskrevet. Det fremgår af kommuneplanen, at Byrådet i Ringsted Kommune ønsker at fremme en miljøvenlig energiforsyning ved blandt andet at øge energiproduktionen fra vindmøller gennem udskiftning af forældede møller uden at beskyttelseshensyn tilsidesættes. Byrådet vil arbejde for, at mindst 30 % af elforbruget i kommunen kan dækkes med vedvarende energi, herunder energi fra vindmøller. Kommunetillægget og lokalplanen følger op på og bidrager til opfyldelsen af disse målsætninger. På grund af leveringstider på vindmøller og nettilslutning er det ikke muligt at gennemføre projektet som et saneringsprojekt under den statslige saneringsordning, men det vil blive sikret, at områdets tre eksisterende ældre vindmøller med effekter på under 450 kw nedtages. HØRING AF BERØRTE MYNDIGHEDER Der er i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer [42] foretaget høring af nedenstående berørte myndigheder. Myndighederne er fremkommet med de oplistede bemærkninger til MV-rapportens indhold. Statens Luftfartsvæsen [59]: Vindmøllerne skal markeres med lavintensivt fast rødt lys på min. 10 candela. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet, og de lavintensive lys skal opfylde de gældende specifikationer. Lysmarkeringen skal placeres på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. For at opnå den bedst mulige synlighed i forhold til det bagvedliggende mørkere landskab henstilles det, at vindmøllens bemaling er så lys som muligt. Opførelsen af vindmøllerne må ikke påbegyndes, før det endelige projekt er anmeldt til Statens Luftfartsvæsen, og der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes, at frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Faxe Kommune [17]: Kommune har i forbindelse med debatfasen opfordret til, at planlægningen for store vindmøller i området ved Eskilstrup koordineres hen over kommunegrænsen, og at planlægningen inddrager forholdet til de to eksisterende mølleklynger i Faxe Kommune, som er placeret ca. 3 km fra møllerne ved Eskilstrup, samt forholdet til Haslev by og omgivelserne i Faxe Kommune generelt. 2.5. Sammenfattende tabel Hoveddata og de væsentligste miljømæssige konsekvenser er sammenfattet i tabel 2.1. 11

HOVEDFORSLAG ALTERNATIV 0-ALTERNATIV PROJEKTDATA Antal møller 3 stk. 2 stk. 3 stk. Rotordiameter 93 m 101 m 20-27 m Navhøjde 80 m 90 m 31-32 m Totalhøjde 126,5 m 140,5 m 41-45 m Effekt pr. mølle 2,3 MW 3,0 MW 130-225 kw Forventet samlet produktion pr. år 18.000 MWh 14.000 MWh 675 MWh SPARET EMISSION PR. ÅR Kuldioxid 14.328 ton 11.114 ton 537 ton Svovldioxid 3,6 ton 2,8 ton 0,1 ton Kvælstofilter 9,0 ton 7,0 ton 0,3 ton PÅVIRKNING AF NABOER Støj (maksimal værdi) 42,6 db(a) ved 8 m/s *) 40,8 db(a) ved 8 m/s *) 45,6 db(a) ved 8 m/s *) Skygge (maksimal værdi) 8:50 timer pr. år *) 8:31 timer pr. år *) 3:42 timer pr. år *) PÅVIRKNING AF LANDSKAB Visuel påvirkning Møllens udseende PÅVIRKNING AF NATUR International naturbeskyttelse Synlig på stor afstand og dominerende på nært hold. Vestligste mølle placeret i en afstand fra offentlig vej svarende til 2/3 x møllehøjde. Rolig fremtræden på grund af langsom rotation. Enkelt opstillingsmønster, som dog indgår i varierende visuelt samspil med den eksisterende store mølle sydvest for Eskilstrup. Mindre afvigelse i forhold til den eksisterende mølles størrelse, men større afstand til den eksisterende mølle end mellem de nye møller. Nye møller har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. Synlig på stor afstand og dominerende på nært hold. Vestligste mølle placeret i en afstand fra offentlig vej svarende til 1 x møllehøjde. Rolig fremtræden på grund af langsom rotation. Enkelt opstillingsmønster, som dog indgår i varierende visuelt samspil med den eksisterende store mølle sydvest for Eskilstrup.Større afvigelse i forhold til den eksisterende mølles størrelse, men mere ensartet afstand mellem den eksisterende og de nye møller. Nye møller har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. Mindre synlig på stor afstand. Knap så rolig fremtræden på grund af hurtigere rotation, og uklart opstillingsmønster. Fremtræder som et selvstændigt anlæg i forhold til den eksisterende store mølle sydvest for Eskilstrup. Eksisterende mølle har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. 3-områder Ingen møller eller veje inden for 3-områder. Ingen møller eller veje inden for 3-områder. Ingen møller eller veje inden for 3-områder. Beskyttelseslinjer m.m. Ingen møller inden for beskyttelseslinjer omkring skove, søer og åer. Ingen møller inden for beskyttelseslinjer omkring skove, søer og åer. Ingen møller inden for beskyttelseslinjer omkring skove, søer og åer. Tabel 2.1. Sammendrag af VVM-redegørelsen og MV-rapporten. Hoveddata og de væsentligste miljømæssige konsekvenser ved opstilling af vindmøller ved Eskilstrup og vedtagelsen af kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. *) Inklusiv påvirkning fra eksisterende 1,65 MW mølle sydvest for Eskilstrup. 12

3. PROJEKTBESKRIVELSE 3.1. Anlægget HOVEDFORSLAG Vindmøllerne Projektet omfatter tre vindmøller, som placeres på en ret linje med en indbyrdes afstand på ca. 279 m. Møllerækken orienteres så den flugter med den eksisterende mølle sydvest for Eskilstrup, som er placeret ca. 575 m fra den vestligste af de nye møller. De nye møller har en rotordiameter på 93 m og en navhøjde på 80 m, hvilket svarer til en totalhøjde på ca. 126,5 m over terræn. Vindmøllernes rotor har tre vinger, som består af letvægtsmaterialer. Vingerne er pitch-regulerede, så vinklen på vingerne altid er optimal i forhold til vindhastigheden, og aktiv krøjning sikrer, at nacellen (møllehuset) er rigtigt orienteret i forhold til vindretningen. Rotoren kører med en variabel omdrejningshastighed på 6-16 o/min, hvilket optimerer den årlige produktion og reducerer slitage og lydniveau. Vindmøllerne har et konisk ståltårn, hvorfra der er adgang til nacellen, som omsluttes af en lydisolerende skærm. Hele vindmøllen har en lys grå farve, og vingerne er antirefleksbehandlede, så de fremstår med en mat overflade svarende til et glanstal på ca. 30. Fundamenter, veje og vendepladser Fundamenternes størrelse afhænger af de geotekniske forhold. Et traditionelt pladefundament er på ca. 17x17 m og 2 m dybt. Det består af i alt ca. 500 m³ armeret beton. Der anlægges tilkørselsveje samt arbejds- og vendepladser i tilknytning til hver vindmølle. Tilslutning til offentlig vej sker fra Ladefogedvej. De nærmere vilkår for tilslutning til offentlig vej sker med tilladelse fra vejmyndighederne og efter retningslinjerne i vejloven. I det omfang der er behov for forstærkning eller udvidelse af de offentlige vejstrækninger i tilknytning til anlægsområdet, vil der blive optaget forhandling mellem bygherre og vejmyndighed. Der etableres i alt ca. 650 m ny tilkørselsvej, der anlægges som markvej med en bredde på 5 m. Vejen placeres langs møllerækken omtrent vinkelret på Ladefogedvej under hensyntagen til naturen og driften af markerne. Belægningen udføres med ca. 25 cm grus eller et andet godkendt vejmateriale, og i tilfælde af blød bund eller lignende etableres foranstaltninger til sikring af vejene. Ved hvert fundament afsættes en arbejds- og vendeplads på ca. 20x40 m, hvorfra indtil tre kraner kan operere samtidigt, og hvor større vindmølledele kan opbevares forud for opsætningen. Arbejdsarealerne etableres med en belægning svarende til adgangsvejene. Ved behov for midlertidige, supplerende kørselseller arbejdsarealer udlægges grus eller køreplader. I forbindelse med anlægsfasen forventes der etableret ca. 250 m midlertidig adgangsvej fra den sydlige del af Ladefogedvej med henblik på transport af vindmølledelene og færdsel med store køretøjer, herunder kraner og lastvogne, så færdsel til møllepositionerne kan foregå uden indgreb i den eksisterende allé. I anlægsfasen er der behov for et samlet midlertidigt arbejdsareal på indtil 70x70 m ved hver mølle til opbevaring af mølledele og afgravet jord mv. Nettilslutning Ved hver vindmølle etableres en kabelbrønd, hvorfra den enkelte mølle kan tilkobles elnettet. Transformatoren vil være placeret i nacellen eller i mølletårnet, men herudover skal der eventuelt Kort 3.1. Hovedforslagets placering af møller, vendepladser og veje. Ny vej og vendepladser er angivet med lilla. Midlertidig vej er angivet med gult. Mål 1:25.000. 13

etableres et koblingshus i forbindelse med vindmølleområdet, som tilsluttes en transformerstation efter gældende lovgivning. ALTERNATIV Alternativet omfatter to vindmøller, der ligesom hovedforslaget placeres på en linje, som flugter med den eksisterende mølle sydvest for Eskilstrup, der er placeret ca. 643 m fra den vestligste af de nye møller. Den indbyrdes afstand mellem de to nye møller er ca. 404 m, og møllerne har en rotordiameter på 101 m og en navhøjde på 90 m, hvilket svarer til en totalhøjde på ca. 140,5 m. Kort 3.2. Alternativets placering af møller, vendepladser og veje. Ny vej og vendepladser er angivet med lilla. Midlertidig vej er angivet med gult. Mål 1:25.000. Etablering af fundamenter, veje, vendepladser og nettilslutning foregår efter de samme principper som i hovedforslaget. I forhold til hovedforslaget reduceres tilkørselsvejen med ca. 60 m. 3.2. Aktiviteter i anlægsfasen OPSTILLING AF VINDMØLLER Leveringstiden på vindmøller mv. kan være på op til 1-1½ år og forberedelsen af nettilslutning varer ca. 1 år. Selve anlægsfasen forventes at strække sig over i alt 3-4 måneder, før alle anlægsaktiviteter i området er tilendebragt, og de to eller tre vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Der vil generelt ikke være væsentlig forskel på aktiviteterne i anlægsfasen for hovedforslaget og alternativet, dog vil der samlet set være et større antal transporter til og fra mølleområdet i forbindelse med hovedforslaget. Anlægsarbejderne forventes at blive udført på hverdage i tidsrummet fra kl. 7:00 til 17:00. Transport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som aftales med vejmyndighederne. Området omkring møllerne vil blive påvirket af øget trafik- og støjbelastning i anlægsperioden i et omfang svarende til, hvad der forekommer ved en mindre byggeplads. Gener herfra vurderes at være acceptable. Anlægsarbejderne vil omfatte følgende aktiviteter: Adgangsveje og vendepladser Adgangsveje og vendepladser etableres inden anlægsarbejderne for selve vindmøllerne påbegyndes. Arbejdet vil strække sig over ca. 1-2 uger. Fundamenter Fundamenter til vindmøllerne etableres ca. 1 måned før vindmøllerne rejses. Det vil evt. være nødvendigt at foretage ramning af pæle. Det skønnes, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges ca. 70-80 læs beton. Hertil kommer blandt andet armeringsjern og en fundamentsektion i stål. Arbejdet vil strække sig over 2-3 uger. Nettilslutning Kabeludbygningen mellem transformerstation og vindmølleområde sker i jordlagte kabler. Vindmølleområdet forventes tilsluttet en eksisterende 50 kv transformerstation, som er placeret ved Slagterivej i den nordlige udkant af Haslev, hvilket indebærer, at der skal nedgraves ca. 7-8 km kabel. SEAS-NVE fastlægger kabelføringen i forbindelse med detailprojekteringen, hvor elselskabet træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere. Kabelarbejderne forventes ikke at medføre væsentlige gener for miljøet. Anlægsperioden i forbindelse med kabelarbejderne forventes at strække sig over 2-3 måneder, og arbejdet vil i store dele af perioden foregå uden for selve opstillingsområdet for vindmøllerne. Vindmøller Til transport af tårn, nacelle, nav og vinger anven- 14

des specialkøretøjer, og til montage af møllen anvendes en stor kran samt en til to mindre kraner. Under optimale forhold vil der kunne rejses en vindmølle pr. arbejdsdag, men afhængigt af vejrliget kan det dreje sig om op til 1 uge pr. mølle. Hertil kommer yderligere ca. 2 uger til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. NEDTAGNING AF EKSISTERENDE MØLLER Inden de nye vindmøller opstilles og sættes i drift skal de tre eksisterende mindre møller ved Kagstrup umiddelbart øst for området nedtages. Perioden for demontering af møllerne med tilhørende anlæg forventes at strække sig over ca. 1 måned. Placeringen af de tre eksisterende mindre vindmøller, som nedtages i forbindelse med projektet, fremgår af kort 4.1 og 7.1. 3.3. Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for anlæggets drift og sikkerhed, herunder støjmålinger, som skal dokumentere, at de gældende støjkrav overholdes. Aktiviteter Dagligt tilsyn og kontrol med vindmølleanlægget foregår via fjernovervågningssystemer. Der regnes typisk med 2 årlige serviceeftersyn pr. vindmølle, og herudover må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg. Det vurderes, at aktiviteterne i driftsfasen samlet set er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. 3.4. Sikkerhedsforhold Der er generelt stor afstand til boliger, overordnede veje, højspændingsledninger mv. Vindmøllerne ved Eskilstrup vurderes derfor ikke at udgøre nogen sikkerhedsmæssig risiko. Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Møllerne standser automatisk, hvis der opstår uregelmæssigheder, og ved meget voldsomme vindforhold. Møllerne er endvidere forsynet med mere end et system, der aktiverer bremserne. Blandt de seneste eksempler på havarier i Danmark er to vindmøller, som i februar 2008 havarerede i kraftig blæst. I det ene tilfælde knækkede en vinge af, som følge af manglende tilspænding af bolte, og ramte jorden ca. 60 m fra møllen. I det andet tilfælde løb en mølle løbsk under et serviceeftersyn i forbindelse med en fejl ved bremsefunktionen. Vingerne kollapsede og ramte tårnet, hvorved møllehatten og den øverste halvdel af tårnet styrtede til jorden, og større stykker af vingerne landede 2-300 m borte, mens mindre stykker skønnedes at være fløjet op til 500 m. I redegørelsen for den foreløbige undersøgelse af havarierne anbefales, at krav til løbende vedligeholdelse tydeligere fremgår af type- og projektgodkendelserne, og at det sikres, at alle vindmøller får den nødvendige service og vedligeholdelse på en kvalitetsmæssig forsvarlig måde [56]. I henhold til den seneste tekniske godkendelsesordning for vindmøller [31] har ejeren af en vindmølle pligt til at sikre, at møllen regelmæssigt er vedligeholdt og serviceret af en certificeret eller godkendt virksomhed. Service og vedligeholdelse af de nye vindmøller ved Eskilstrup vil blive udført i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer, hvorved risikoen for havari minimeres. Nedfald af is Om vinteren kan der under særlige omstændigheder dannes islag på vingerne, når møllen står stille. Overisning ses dog hyppigst i kystområder, hvor lun og fugtig luft fra havet afkøles i den kolde luft over land. Med den aktuelle afstand til kysten vurderes mølleområdet ved Eskilstrup ikke at rumme væsentlig risiko for overisning og nedfald af is. Møllernes styresystem registrerer, hvis der er ubalance i vingerne på grund af eksempelvis isdannelser, så møllen stoppes og ikke startes op igen før ubalancen er væk. Dersom isen ikke er smeltet helt bort, vil den almindeligvis blive rystet af, når møllen starter, og falde lodret ned. Der vil typisk være tale om islag med en tykkelse på 1-2 mm, som på grund af den ringe tykkelse falder ned i små stykker uden at forvolde skader. 15

Møllerne placeres så der ikke er vingeoverslag i forhold til offentligt befærdede veje, hvilket minimerer risikoen for nedfald af is på disse. I hovedforslaget vil der være ca. 90 m til Ladefogedvej, som er den nærmeste offentligt befærdede vej, mens der i alternativet vil være en afstand på ca. 150 m. Møllerne i hovedforslaget og alternativet placeres henholdsvis godt 500 m og ca. 575 m fra bebyggelser, og i begge tilfælde vil der være ca. 650 til hovedvejen mod syd, som er den nærmeste overordnede vej. Der vurderes på denne baggrund ikke at være væsentlig risiko for, at mennesker eller dyr bliver ramt af nedfaldende is. 3.5. Demontering af vindmøller Vindmøllerne har en levetid på 20 til 30 år. Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fuldstændig fjernelse af vindmølleanlægget ned til minimum en meter under terræn eller i et omfang som modsvarer de krav, som måtte gælde på afviklingstidspunktet. Perioden for demonteringen skønnes at strække sig over 2-3 måneder, og det vurderes, at aktiviteternes påvirkning af miljøet i karakter og omfang vil svare til påvirkningerne i anlægsfasen. Vindmøller Ved demontering af henholdsvis rotor, nacelle og tårn vil der blive anvendt kraner og transportkøretøjer mv. af tilsvarende type som i forbindelse med opstillingen. Demonteringen vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Materialerne bortskaffes til genbrug eller deponering i henhold til affaldsregulativerne. Det er i dag muligt at genanvende ca. 80 % af materialerne, idet det blandt andet ikke er muligt at genanvende kompositmaterialer fra vinger og kabine. På afviklingstidspunktet kan det imidlertid forventes, at en større andel af materialerne vil kunne genanvendes, idet der forskes i at opnå 100 % genanvendelse. Fundamenter Fundamenter fjernes ved mekanisk nedbrydning eller ved sprængning, hvorved der vil forekomme mindre rystelser. Med en afstand på mere end 500 m til den nærmeste bygning, vurderes rystelserne ikke at være kritiske. Betonen knuses og armeringen separeres, hvorefter materialerne bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne eller genanvendes. Kabler Nedgravede kabler og øvrige elinstallationer opgraves og bortskaffes til genbrug hos godkendt modtager. Adgangsveje og vendepladser Etablerede adgangsveje og vendepladser fjernes ved opgravning. De anvendte materialer kan evt. genbruges i forbindelse med andre anlægsprojekter. Retablering De anvendte arealer retableres med henblik på at kunne indgå i normal landbrugsdrift. 16

4. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 4.1. Landskabet TERRÆN Det midtsjællandske landskab er formet af gletschere og smeltevand under den sidste istids afslutning. Gletscheren er trængt frem fra sydøst og har udglattet de tidligere moræneaflejringer, og ved afsmeltningen er der dannet markante tunneldale under isen samt smeltevandsdale, som er formet af smeltevandets afstrømning mod nordvest. I tilknytning til tunneldalene ses åse, som er voldformede bakker, der slynger sig gennem landskabet, og som er dannet af aflejringer fra smeltevandsfloder i sprækker mellem isen. Mange af åsene er i dag helt eller delvist bortgravede i forbindelse med grusgravning. Under afsmeltningen er ismasser blevet isoleret som dødis, hvor morænefladen efter isens afsmeltning fremstår med en småbakket overflade og talrige afløbsløse lavninger. Dødislandskaberne kan ligeledes bestå af ofte højtliggende fladbakker, som er dannet af bundaflejringer i issøer [19; 30; 57; 61]. De planlagte vindmøller ved Eskilstrup opstilles i den nordlige del af et område vest for Haslev, hvor dødisen i sin tid har opdæmmet en stor, lavtliggende sø, som har efterladt en næsten plan flade af leraflejringer, der brydes af flade, parallelle østvest-gående morænerygge. I den sydlige del af den tidligere issø ligger den store Holmegårds Mose ved Fensmark nord for Næstved. Nord for issøen består landskabet øst for Ringsted af en jævnt bølget moræneflade, der er udglattet af den is, som i sin tid gled hen over området [30; 61]. Den jævnt bølgede flade med terrænhøjder på 30-50 m afvandes af flere mindre vandløb, som løber mod vest til Susåen, der har sit løb i en dyb smeltevandsdal, der skærer sig ned i det storbakkede landskab sydvest for Ringsted. Landskabet består her overvejende af sydøst-nordvest-orienterede, aflange morænebakker, som når op i højder på 60-70 m over havet [19]. I en smeltevandsdal vest for Ringsted løber Ringsted Å, som afvander de store søer Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø i området nord for Ringsted. Disse søer ligger i et markant øst-vestgående tunneldalssystem, der strækker sig fra Køge Bugt til Åmosen, og som under isen har ført smeltevand frem til isranden mod vest. Nord for tunneldalssystemet ligger et kuperet dødisområde med talrige søer samt randmoræner og fladbakker dannet af aflejringer i issøer. Det højtliggende terræn kulminerer med Gyldenløveshøj, der ligger 126 m over havet og udgør Sjællands højeste punkt. I morænelandskabet mod øst mellem Haslev og Bjæverskov er der flere randmorænebakker med terrænhøjder på 50-60 m over havet, og syd for Haslev ligger et stærkt kuperet dødislandskab med mange søer og terrænhøjder på 75-100 m over havet, som danner en stærk kontrast til det jævne terræn vest for Haslev, der mod syd ligeledes afgrænses af et bakket dødislandskab med randmoræner [19; 30; 61]. BEBYGGELSE OG VEJE MV. Bebyggelse De planlagte vindmøller opstilles mellem Ringsted og Haslev i et relativt tyndt befolket landområde med mindre bysamfund. Der er ca. 8 km til Ringsted mod nordvest og godt 5 km til Haslev i Faxe Kommune mod sydøst. De nærmeste byer (byzonelandsbyer) er Sneslev ca. 2 km mod nordvest samt Ørslev godt 3 km mod nordøst og Nordrup ca. 4 km mod nord. Der er ca. 6 km til Tybjerglille Bakker, som er den nærmeste by i Næstved Kommune mod syd. Den øvrige bebyggelse i landzonen består af mindre landsbyer og samlinger af gårde og huse, samt fritliggende gårde og huse spredt i landskabet. Kagstrup ca. 1 km mod øst udgør den nærmeste landzonelandsby, mens der er ca. 2 km til Farendløse mod nord, ca. 1,5 km til Førslev mod sydøst og ca. 3 km til Aversi mod syd. Der er ingen sommerhusbebyggelser i nærheden af vindmølleområdet, men ved Sørup Herregård mellem Sneslev og Vetterslev, der er indrettet som hotel- og konferencecenter, er et planlagt ferie- og fritidsområde, hvor der blandt andet gives mulighed for etablering af en campingplads. Veje Den nærmeste hovedfærdselsåre i området er hovedvejen mellem Ringsted og Haslev (rute 269), som passerer godt 650 m syd for de planlagte vindmøller. Ca. 6,5 km mod vest fører Næstvedvej (rute 14) fra Ringsted mod syd til Næstved, og mod nord i en afstand af 8,5-9 km ligger henholdsvis Køgevej (rute 150) og 17

Vestmotorvejen (E20), som fra Ringsted fører mod øst. Herudover er der et vidtforgrenet net af biveje, som forbinder de omkringliggende mindre byer, landsbyer og bebyggelser i det åbne land. Fra hovedvejen fører Ladefogedvej mod nord til Eskilstrup med den eksisterende 1,65 MW mølle ca. 475 m mod vest og den nærmeste af de nye planlagte møller i hovedforslaget ca. 90 m mod øst, mens der vil være ca. 150 m til den nærmeste af møllerne i alternativet. Ved Eskilstrup ca. 600 m nord for vindmøllerne passerer Eskilstrupvej, som fra hovedvejen ved den sydligste del af Sneslev fører mod øst til Kagstrup, hvorfra Kagstrupvej fortsætter mod syd til Simmendrup ved hovedvejen. Tekniske anlæg Knap 2 km sydvest for de planlagte vindmøller passerer et tracé af 50 kv højspændingsledninger mellem Haslev og området vest for Ringsted, og mod sydøst er der ligeledes tracéer af højspændingsmaster med ledninger på 50 og 132 kv i området vest og nord for Haslev. I trafikkorridoren ca. 9 km mod nord mellem motorvejen og Køgevej er der desuden tracéer af 50 og 400 kv højspændingsmaster. I den sydlige del af trafikkorridoren passerer jernbanen fra København til Odense, der er ført gennem Ringsted By. Mod vest går tillige jernbanen fra Ringsted til Næstved. Kort 4.1. Hovedforslagets nye vindmøller ved Eskilstrup samt eksisterende og planlagte vindmøller i det omkringliggende landskab. Mål 1:75.000. 18

I den sydøstlige udkant af Ringsted ligger Ringsted Flyveplads i en afstand af ca. 7 km fra de planlagte vindmøller. VINDMØLLER I Ringsted Kommune er der i dag 20 moderne vindmøller herunder én husstandsmølle. Møllerne har generelt totalhøjder på mellem 40 og 75 m bortset fra den eksisterende mølle på 1,65 MW sydvest for Eskilstrup, som har en totalhøjde på 100 m, og den nævnte husstandsmølle, som har en højde på under 25 m. Møllerne er placeret enkeltvis eller parvis og kun undtagelsesvist i grupper med tre møller (se kort 2.3). De tre eksisterende møller på 130-225 kw ved Kagstrup vil blive nedtaget ved opstillingen af de nye møller ved Eskilstrup, hvorefter der kun vil være 6 ældre møller i kommunen med effekter på under 450 kw. Den eksisterende mølle på 1,65 MW umiddelbart vest for de nye møller bliver stående og vil komme til at indgå i et tæt samspil med de nye møller. De nærmeste møllegrupper vil være en række med 3 møller à 660 kw ved Simmendrup mod øst og en række med 6 møller à 600 kw mellem Førslev og Teestrup mod syd, som begge er placeret i Faxe Kommune. Afstanden til den nærmeste mølle i disse to møllerækker vil være henholdsvis ca. 2,8 km og 3,0 km. Der er desuden ca. 3,3 km til to møller på 160 kw, som er placeret ved Aversi mod sydvest i Næstved Kommune. Herudover der en mølle på 1 MW, som er placeret vest for Sneslev i en afstand af ca. 3,5 km fra de nye møller, mens der vil være godt 5-6 km til de to enkeltstående møller på 660 KW og 750 kw ved henholdsvis Mulstrup og Gilsager mod nord. Der vil være mere end 5,5 km til mølleområdet ved Bedsted Overdrev med to planlagte møller på 1,8 MW. BEVOKSNING Den nordlige del af Ladefogedvej, som fra hovedvejen fører op til Eskilstrup, er flankeret af en allé, og nordvest for Eskilstrup ligger en mindre skov, men herudover er Eskilstrup lige som de øvrige hovedgårde i området omgivet af store åbne marker med vidt udsyn. Det øvrige landskab omkring de planlagte vindmøller består ligeledes overvejende af landbrugsarealer, og i det åbne land mellem Ringsted og Haslev er der generelt kun få og mindre skovpartier, som ofte ligger i tilknytning til områdets vandløb og småsøer. Småskovene giver sammen med levende hegn langs markskellene og beplantninger i forbindelse med bebyggelserne et afvekslende landskab. I en afstand af ca. 6-7 km nord og nordvest for de planlagte vindmøller er der store skovarealer i tilknytning til blandt andet hovedgårdene Bedstedgård og Giesegård i området øst for Ringsted, og det kuperede terræn nord herfor i den nordlige del af Ringsted Kommune er præget af flere udstrakte skovområder. Mod sydøst ligger det nærmeste større skovområde ved Sofiedal umiddelbart nord for Haslev ca. 5 km fra vindmøllerne ved Eskilstrup, og i større afstand er der ligeledes flere større skovområder i de omkringliggende kuperede dødis- og randmorænelandskaber. Mod syd er der store skovområder på arealerne omkring Holmegårds Mose, og spredt i det kuperede landskab vest herfor er der flere større skove, hvoraf den nærmeste ligger ved Tybjerg ca. 5 km sydvest for de planlagte vindmøller. 4.2. Kulturlandskabet ARKÆOLOGISKE INTERESSER Der er ingen beskyttede fortidsminder i nærheden af de nye vindmøller ved Eskilstrup. Det nærmeste fortidsminde, som er omfattet af en beskyttelseslinje på 100 m i henhold til naturbeskyttelsesloven, er en dysse vest for Eskilstrup ca. 1 km nord for den vestligste af de nye møller. Jævnfør Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder [34] er der herudover registreret flere arkæologiske fund i det omgivende terræn. De nærmeste lokaliteter ligger ca. 400-500 m fra den østligste af de nye møller, hvor der er registreret en levning af en dysse af ubestemmelig art ved Kaghøj samt en sløjfet dysse syd herfor. BESKYTTEDE DIGER Der er flere beskyttede diger i området, hvor møllerne opstilles. Det nærmeste af digerne er placeret ca. 150-250 m fra den østligste af de nye møller. Ingen af digerne vil blive gennembrudt af de nye adgangsveje til møllerne, der er vist på kort 4.2 og 4.3 BYGNINGSKULTUR MV. Kirker Landsbykirkerne er almindeligvis opført i middelalderen og særligt kirkernes tårne udgør ofte markante elementer i kulturlandskabet. Kirkerne er omfattet af en byggelinje på 300 m i henhold til naturbeskyttelsesloven, der skal hindre, at der opføres bebyggelse over 8,5 m, som kan virke 19

skæmmende på kirken. Der er desuden almindeligvis gennemført frivillige fredninger af kirkernes nære omgivelser (Provst Exner fredninger). Herudover er der i kommuneplanen udpeget større beskyttelsesområder (kirkeomgivelser) for at sikre kirkernes betydning for oplevelsen af landskabet. De nærmeste kirker i forhold til de nye vindmøller ved Eskilstrup ligger ca. 1,6 km mod sydøst ved Førslev og ca. 1,8 km mod vest ved Sneslev samt ca. 2,2 km mod nord ved Farendløse. Der er ca. 3,3 km til kirken i Ørslev mod nordøst og ca. 3,6 km til kirken i Aversi mod sydvest. De øvrige kirker i det omkringliggende landskab omfatter blandt Kort 4.2. Hovedforslagets placering i forhold til beskyttede diger (orange) og beskyttede fortidsminder (rød prik). Ny vej og vendepladser er angivet med lilla. Midlertidig vej er angivet med gult. Mål 1:25.000. andet kirkerne i Nordrup, Teestrup, Terslev og Tybjerg, som ligger 4-5 km fra mølleområdet ved Eskilstrup. Førslev Kirke ligger i den nordlige udkant af landsbybebyggelsen, hvor den særligt markerer sig i forhold til trafikanter på hovedvejen i det åbne landskab. Kirken fremtræder som en vigtig milepæl på rejsen og som symbolet på Førslev by. Førslev Kirkes fremtrædende position i forhold til det omkringliggende landskab sløres imidlertid af store træer på og omkring kirkegården. Sneslev Kirke ligger på en bakketop i den sydlige udkant af bebyggelsen og markerer sig som et Kort 4.3. Alternativets placering i forhold til beskyttede diger (orange) og beskyttede fortidsminder (rød prik). Ny vej og vendepladser er angivet med lilla. Midlertidig vej er angivet med gult. Mål 1:25.000. vartegn fra hovedvejen mod sydøst. Der er kun få huse og gårde tilbage i den oprindelige landsby ved Lilleå, lige nord for kirken. Hovedparten af bebyggelsen ligger i forbindelse med den nyere stationsby, langs den nedlagte Ringsted / Haslev jernbane. Kirken er mindre synlig herfra, især på grund af beplantning i forbindelse med bebyggelsen. Kirkens terrænmæssige fremtrædende position i forhold til det omkringliggende landskab sløres i nogen grad af store træer på kirkegården syd og øst for kirken. Farendløse Kirke ligger i åbent land i tilknytning til gårdene i landsbyens sydlige del. Nord herfor ligger to enklaver af nyere bebyggelser, og kirken markerer sig stærkest i landskabet mod øst og vest, mens bebyggelse, beplantning og terrænforhold begrænser synligheden fra nord og syd. Ørslev Kirke ligger i den sydvestlige udkant af landsbyen, og markerer sig særligt i det åbne landskab mod syd, mens beplantning og bebyggelse mod vest, øst og ikke mindst mod nord begrænser synligheden i forhold til det omkringliggende landskab. Aversi Kirke ligger i den vestlige udkant af landsbyen og er omgivet af markant beplantning i forbindelse med bebyggelsen, som generelt begrænser udsynet til kirken så den primært er synlig fra landskabet mod sydøst. Landsbyer Mange landsbyer kan føre deres historie tilbage til middelalderen, og de har i mange tilfælde bevaret deres landbrugsmæssige præg trods blandt andet udflytning af gårde under landboreformerne. Landsbyernes grønninger, gadekær og gadestruktur er ofte velbevarede, og i nogle tilfælde vidner 20