Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13
Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser Sange Rap Digte Poesi Lyrik Lyrik fortæller om et øjeblik på et øjeblik. Lyrik udtrykker følelser, tilstande og stemninger. Lyrik har sit eget sprog - billedsprog. Lyrik har særlige kendetegn og virkemidler: Strofer Vers Rim Rytme Billedsprog: Sammenligning, besjæling, personifikation, metafor og symboler. Gentagelser Side 2 af 13
Episk eller lyrisk digt Episk eller lyrisk digt Du skal lære disse kendetegn, som er særlige for poesi - lyrik. Et digt kan være episk, eller et digt kan være lyrisk Et digt kan være både episk og lyrisk. Episk digt At et digt er episk betyder, at det har en fortæller og en handling, som foregår i tid. Lyrisk digt At et digt er lyrisk betyder, at det beskriver en følelse, stemning eller tilstand. Det har ikke en tydelig handling. Episk digt med lyriske virkemidler At et digt er episk med lyrisk præg, betyder, at det har en fortæller og handling, der foregår i tid, og der er brugt lyriske virkemidler. Strofer Et digt består af strofer Side 3 af 13
Vers En strofe består af vers. Herunder 1 strofe á 4 vers. Side 4 af 13
Rim Et digt kan indeholde rim. Der er forskellige slags rim. Når der er rim, bliver teksten lyrisk. Allitteration er rim med konsonanter - De blå bogstaver Bogstaverim Vi kaldet det bogstaverim, når ord i samme vers begynder med samme bogstav. Allitteration er det samme som bogstaverim. Side 5 af 13
I Rapanden Rasmus fra Ringenes Sogn er der bogstaverim. Tre af ordene begynder med det samme bogstav. Her er det bogstavet R. Malermester Madsen maler mange malerier, hvor mange m`er er der i det? Når det samme bogstav bruges, er det en gentagelse, og det giver rytme og gør teksten lyrisk. Enderim - det skal rime i enden Når det sidste ord i et vers rimer på de sidste ord i andre vers i digtet, hedder det enderim. Der kan være forskellige slags enderim. Parrim De kan rime to og to, altså i par. Så hedder de parrim. 1. vers: Rapanden Rasmus fra Ringenæs Sogn 2. vers: Kørte en tur i sin enspænder vogn Sogn og vogn rimer på hinanden, så de er parrim. 3. vers: hesten for vognen blev træf af at gå 4. vers: først gik den baglæns, så gik den i stå gå og stå rimer på hinanden, så de er parrim. Krydsrim Rimene krydser hinanden. Når rimene krydser hinanden i hvert andet vers, hedder de krydsrim. 1. vers: Jeg har fanget mig en myg, 2. vers: Smeltet fedtet af den, 3. vers: Tønden her er stor og tyk, 4. vers: Fyldt med fedtet fra den. Side 6 af 13
Omsluttende rim Bim bam busse, jeg er en haletudse, det eneste jeg drømmer om det er at blive smuk og skøn, og undgå storkens spidse næb og også undgå slid og slæb, Bim bam busse, jeg er en haletudse Når det sidste ord i 1. vers og det sidste ord i sidste vers rimer, hedder det omsluttende rim. Strofen er omsluttet af rim. Vokalrim eller indrim Der kan også være rim inde i et vers. De hedder vokalrim. Assonans er rim med vokaler. Assonans er et andet ord for vokalrim. Vi ser på vokalerne. Det er de røde bogstaver i alfabetet. De er i familie med hinanden. Vokaler - Der er 9 Side 7 af 13
Vokalfamilier Der er tre vokalfamilier A er i familie med sig selv og ikke andre. Æ E I er i familie med hinanden. Ø Y er i familie med hinanden. Å O U er i familie med hinanden. Når der i et vers, er vokaler fra samme vokalfamilie, er det en gentagelse. Det giver rytme og et lyrisk præg. Vokalrim/halvrim Rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn kørte en tur i sin enspændervogn. Hesten for vognen blev træt af at gå. Side 8 af 13
Først gik den baglæns, så gik den i stå Øjerim Øjerim er ord, der ser ud som rim, når du ser dem; men ikke, når du hører dem. De opstår i stavningen. Torden - orden Blik - musik Død - brød Leg - eg Mat - dukat Ørerim Ørerim er rim, der opstår i udtalen - altså ikke stavemåden. Gæsten - vesten Torden - orden Møl - sølv Rimstilling Rim kan du opstille i et rimmønster. Du kan spørge, hvordan rimstillingen er i et digt. Den kan være meget forskellig. Rimstillingen i en strofe hænger sammen med typer af enderim. Side 9 af 13
Parrim Den lille frække Frederik Strofe/vers Så kører han til Jægerspris og bytter bilen for en gris, og bytter grisen for en bog med billed af et lille tog. Rimstilling A A B B Rimstillingen i ovennævnte strofe er: A - A, B - B Krydsrim Anemonesangen Strofe/vers Dagen er så fuld af anemoner Fuglefløjt og farvespil i lysekroner Natten fuld af farlige dæmoner Spøgefugle, troldemænd og heksekoner Rimstilling A B A B Rimstillingen i ovennævnte strofe er: A - B - A - B Omsluttende rim Bim bam busse Strofe/vers Bim bam busse, jeg er en haletudse, det eneste jeg drømmer om Rimstilling A B Side 10 af 13
det er at blive smuk og skøn, og undgå storkens spidse næb og også undgå slid og slæb, Bim bam busse, jeg er en haletudse C D D A Rimstillingen i ovennævnte strofe er: A-B-C-D-D-A Billedsprog Sproglige virkemidler En sammenligning kendes på, at der ofte er et sammenlignings som. Hun blev bleg som et lagen. En besjæling kan kendes på, at døde ting (konkrete ting) har fået tillagt menneskelige egenskaber. Stenen græder. Det er en menneskelig egenskab, som er tillagt stenen, nemlig at græde. En personificering kan kendes på, at abstrakte begreber (lykken, døden, angsten ) får tillagt menneskelige egenskaber. Men de trygge tanker gjorde hende ikke rigtig tryg. Lykken smiler. En metafor består af et realplan = virkeligheden og et billedplan = et abstrakt plan. De to planer har intet tilfælles; men når de mødes rent sprogligt, opstår der et billede i vores hoved. Metafor: Jeg er en rullepølse. Jeg er realplan og rullepølse er billedplan. Det sproglige udtryk kaldes en metafor. Sproglige billeder opstår, når ord bruges i en sammenhæng, de normalt ikke optræder i. Sammenligning Der er noget, som skal beskrives (realplanet), og noget, det skal beskrives med (billedplanet). En sammenligning har et sammenlignings som. Pigen (realplan) blev rød som blod. (billedplan). Pigens kulør sammenlignes med blod. Side 11 af 13
Du (realplan) er som en rose (billedplan). Besjæling En besjæling er, når døde ting får menneskelige egenskaber. Stenen (en død ting) græder. (En menneskelig egenskab). Træets (realplan) skeletfingre banker på vinduet. (billedplan) Solens (realplan) morgensmil oplyser den grønne eng. (billedplan) Personifikation En personifikation er, når abstrakte begreber får menneskelige egenskaber. Lykken (abstrakt begreb - realplan) danser. (En menneskelig egenskab - billedplan). Dødens (abstrakt begreb - realplan) skygge kaster mørke over mit liv. (En menneskelig egenskab - billedplan). Han blev grebet af kærlighedens(abstrakt begreb - realplan) favntag (billedplan). Metafor Der er noget, som skal beskrives (realplanet), og noget, det skal beskrives med (billedplanet). En metafor indeholder ikke et sammenlignings som; men billed- og realplan. Du (realplan) er en rose(billedplan) Symboler Symboler er genstande eller personer, der både har en konkret betydning i en tekst, men også har en overført betydning. Den hvide due i en tekst kan symbolisere fred og Helligånden. Den røde rose kan symbolisere kærlighed og Jesus. Side 12 af 13
Den sorte hest kan symbolisere død. Slangen kan symbolisere falskhed. Det er først når du har nærlæst teksten og analyseret den, at du kan finde symboler, som kan forstås på flere måder. Side 13 af 13