Sort på. indersiden. Om at læse moderne ungdomslitteratur

Transkript

1 Sort på 1 indersiden Om at læse moderne ungdomslitteratur 16 17

2 Om digte Her skal vi beskæftige os med digte. Det er svært entydigt at definere, hvad et digt er, for faktisk er det sådan med digte, at der ikke er faste regler for, hvordan sproget bruges i digte, sådan som vi kender det fra andre genrer. De regler, vi kender, om fx tegnsætning, sætningsopbygning og afsnitsinddeling er sat ud af spil, og digteren kan gøre fuldstændig, som han eller hun vil. Når genren er så åben, er digte selvfølgelig meget forskellige men har dog noget til fælles: Digte ofte korte tekster, der grafisk er sat op på en anden måde end prosatekster. En digter vender og drejer hvert eneste ord til sit digt, så intet er overflødigt. De tomme pladser i digte er derfor enorme. Hvor prosatekster som romaner og noveller altid har en hovedperson og et handlingsforløb, er digte i højere grad udtryk for stemninger og sansninger. Derfor er sproget og opbygningen i et digt helt anderledes end i prosatekster. Og så er det der ved digte, at de ofte har en rytme, en puls, et beat hvad enten de rimer eller ej. Rim og rytme kalder vi metrik. Når vi læser og analyserer digte, må vi være opmærksomme på digterens sprog, digtets struktur og dets metrik. I Benny Andersens digt optræder hans hånd som stamgæst. Han bruger altså ordet stamgæst på en ny og anderledes måde. Personerne i digtet drikker mørket, som er perlende. Normalt drikker vi ikke mørke, men væsker. Væsker kan være perlende og det er mørket her. Altså sætter Benny Andersen hverdagsord, som vi kender, sammen på nye måder og ind i nye sammenhænge. I Henrik Nordbrandts haiku er der ingen verber, men digtet er udtryk for en sindstilstand, som digterjeg et befinder sig i, og det behøver han i dette tilfælde ikke verber til at udtrykke. Sådan bruger vi ikke sproget i en samtale, en madopskrift eller en nyhedsartikel. Digte har altså et poetisk sprog. Alt der, der er for meget at sige til en person, fordi man måske synes, det er pinligt, kan man i stedet udtrykke i et digt. Her er det ganske normalt at tage de helt store ord i brug. For sådan er digte. VIRKEMIDLER Digtere benytter i meget høj grad forskellige virkemidler, og det må vi derfor være særligt opmærksomme på, når vi analyserer et digts sprog. Min hånd blev stamgæst hos dig (Fra: Benny Andersen: Stjerneklart) Vi lagde nakken tilbage og drak det perlende mørke (Benny Andersen: Stjerneklart) Et underligt lys halvt forår, halvt efterår halvt fremme, halvt mig (Henrik Nordbrandt: Haiku) POESIENS SPROG Digtere eksperimenterer med sproget og bryder med den måde, vi sædvanligvis bruger sproget på. Når vi kommunikerer med hinanden, hvad enten det er mundtligt eller skriftligt, er ordenes betydning vigtig. Sådan er det ikke nødvendigvis i digte. Måske har en digter valgt et ord, fordi det rimer på et andet ord eller måske fordi det kan gemme på en spændende symbolik eller kan indgå i en opfindsom metafor. Hør bare her: VELKENDTE SPROGLIGE VIRKEMIDLER Skriv eksempler på virkemidler i læse/skriveguiden ark x. Det kan være nogle, du selv finder på, husker eller finder i andre tekster. Udfyld først de felter i skemaet, du kan på egen hånd. Gå derefter sammen med en makker, og læs jeres eksempler op for hinanden. Tilføj flere eksempler i de manglende felter. Gå til sidst sammen med et andet makkerpar. Læs op, og tilføj evt. endnu mere i jeres ark. Del jeres viden i klassen. 43

3 STRUKTUR Som du ved, er digte ofte korte tekster, og derfor er de meget koncentrerede. Ingen ord er tilfældige eller overflødige. Måske er et digt delt op i strofer, måske ikke. Måske er linjebruddene utraditionelle, som her: FIND RYTMEN For at få et indtryk af et digts rytme, er det en god ide at læse digtet op. Læs Marianne Iben Hansens strofe op, og vær opmærksomme på, hvilke af stavelserne I betoner mere end de andre. Gå herefter sammen med et andet makkerpar, og sammenlign. Er det de samme stavelser, I tillægger betoninger?! Når mor græder, græder hun bare fordi hun er glad, siger far. Det er når hun smiler at det er umuligt at vide hvad hun tænker på. (Synne Lea: Fra Nattevagt) Måske er et digt struktureret efter meget faste former og regler, FORMDIGT som Hvis fx digtets haiku udseende eller en sonetkrans. udgør en form Her skal eller digteren bliver et ikke konkret, kun visuelt billede, koncentrere kalder man sig om det at finde et formdigt. gode ord, Så men skal også digtet om, at ikke få digtet kun læses, til at men også ses, og digtets udseende kan pege på temaer. passe ind i en helt stram form eller skabelon. Så bliver det næsten et matematikstykke at få det til at passe. Ikke alle digte har så taktfast en rytme. Andre har en friere form, men alligevel fornemmer vi en rytme, en puls, når vi læser digtet op. Rytmen kan forstærke det, digteren vil sige med sit digt, hvad enten det er sjovt, voldsomt eller vemodigt. Det er især digtets stemning, der forstærkes ved hjælp at rytmen. Når vi skal analysere et digts rytme, anvender vi to tegn: -- sætter vi under de stavelser, der har tryk U sætter vi under de stavelser, der ikke har tryk Der findes træer som næsten ikke tænker. De står bare og bøjer sig lige præcis så meget de må for vinden. (Synne Lea: Fra Nattevagt) METRIK RYTME OG RIM De fleste digte har en rytme. Nogen gange er rytmen så fast og strin-gent, at man kan svinge en taktstok, mens man læser. Som fx her: De rusked ham og råbte, helt bekymrede og blege: Vi gi r dig, hvad du peger på, hvis bare du vil pege! Men drengen gjorde ingenting uha da, den var gal, så dem af sted - babu babu til monsterhospital.! RYTMEFORMER Rytme handler om, hvordan trykstærke og tryksvage stavelser er kombineret. De fire mest almindelige former er: Jambe U : Her er tryk på sidste stavelse, som i ordet fordi Trokæ U : Her er tryk på første stavelse, som i ordet himlen Anapæst U U : Her er to tryksvage stavelser, efterfulgt af en trykstærk, som i ordet anapæst Daktyl - U U : Her er en trykstærk stavelse, efterfulgt at to tryksvage som i ordet vanddråben. (Fra Marianne Iben Hansen: Mirakelkuren - en monstersaga) 44 Rytme handler om, hvilke stavelser i et digt, der har tryk, og hvilke der ikke har. Når vi læser ovenstående strofe, giver vi ikke alle stavelser lige meget betoning. Nogle af stavelserne er trykstærke andre 45 tryk-svage.

4 Rytme handler om, hvordan trykstærke og tryksvage stavelser er kombineret. De fire mest almindelige former er: Jambe U - Her er tryk på sidste stavelse, som i ordet fordi Trokæ - U Her er tryk på første stavelse, som i ordet himlen Anapæst U U - Her er to tryksvage stavelser, efterfulgt af en trykstærk, som i ordet anapæst Daktyl - U U Her er en trykstærk stavelse, efterfulgt at to tryksvage som i ordet vanddråben. RIM Nogle digte rimer. Du har arbejdet meget med rim i årenes løb. Kan du huske de forskellige rimmønstre? Skriv eksempler på rim i læse/skriveguiden ark x. Det kan være nogle, du selv finder på, husker eller finder i andre tekster. ODE TIL REGNEN AF SØREN ULRIK THOMSEN Udfyld først de felter i skemaet, du kan på egen hånd. Gå derefter sammen med en makker, og læs jeres eksempler op for hinanden. Tilføj flere eksempler i de manglende felter. Gå til sidst sammen med et andet makkerpar. Læs op, og tilføj evt. endnu mere i jeres ark. Del jeres viden i klassen. DIGTHUSET I har i Fandango mødt forskellige huse, der kan bruges i analyse af litteratur (litteraturhuset og billedbogshuset). Tegn en skitse til et hus, der kan illustrere, hvordan man kan analysere digte. Klassesamtale Fremlæg jeres skitser for klassen, og udarbejd i fællesskab klassens digthus. Søren Ulrik Thomsen skriver digte, der appellerer til både unge og voksne. Her skal I først læse og siden hen lytte til hans Ode til regnen. I analysen af digtet fokuserer vi især på digtets sprog, struktur og metrik. At læse og forstå NÆRLÆS DIGTET Nærlæs digtet hver især. Læs langsomt, og dvæl ved digtets sproglige detaljer. Tænk undervejs over, hvad du i særlig grad synes fungerer godt i digtet. Mens du læser EN ODE et hyldestdigt til en person, en begivenhed eller som her et fænomen

5 ODE TIL REGNEN AF SØREN ULRIK THOMSEN 1 Fordi dens nervøse skråskrift iler hen over lyntogets ruder VÆLG EN STROFE Vælg den strofe, hvor du synes, Søren Ulrik Thomsen mestrer sproget allerbedst. Gå sammen med to andre, der har valgt to andre strofer. Læs stroferne op, fortæl hinanden og begrund, hvorfor I har valgt, som I har. 2 3 og fordi dens halvgennemsigtige slør svajer foran højhusets lodrette lyshav fordi den græder på mine vegne over dét jeg alligevel ikke kan glemme SPROG OG STRUKTUR Sproglige virkemidler I hver eneste strofe benytter Søren Ulrik Thomsen forskellige sproglige virkemidler. Genlæs digtet strofe for strofe i læse/skriveguiden ark x, og notér, hvilke virkemidler, han har benyttet. Drøft, hvilken effekt de forskellige virkemidler har. 4 og fordi den prikker sit efterårshaiku på forruden selvom det straks viskes ud Struktur Hvordan har Søren Ulrik Thomsen opbygget sit digt? Hvilken betydning har hans gentagne brug af ordet fordi? 5 6 fordi det er en velsignelse at falde i søvn til dens silende sang og eventyrligt at vågne i mørket når den tordner mod bilernes tage Til sidst i digtet bryder han med den ellers konsekvente strofeopdeling, og inden digtets sidste verselinje er digtets eneste tegn et kolon. Hvorfor dette brud? Og hvordan forstår i kolonet? Den sidste verselinje indledes med et andet ord end de øvrige strofer. Hvordan forstår I det? fordi den forbinder himlen og jorden i et hemmelighedsfuldt sakramente og fordi den smukkeste kvinde bliver smukkere når den driver gennem det lange hår fordi man har lov til at være i fred indtil dens store musik stilner af METRIK RYTME De mange gentagelser i hver strofes indledning giver digtet en rytme. Forbered en oplæsning af digtet. I skal læse op to og to på skift. Hvordan I fordeler stroferne, bestemmer I selv. Overvej digtets rytme og stemning. Sæt evt. tegn ( U - ) under verselinjerne, der kan hjælpe jer. Vælg stemmeføring og læsetempo, som I synes, passer til digtets rytme, stemning og indhold. Læg evt. lyde eller musik under jeres oplæsning og fordi dens flydende lys på den sorte asfalt er negativet til dette digt: Derfor elsker jeg regnen. Fremfør jeres oplæsning for klassen. DIGTET SAT I MUSIK På i-bogen kan I opleve Søren Ulrik Thomsen selv læse digtet op med musikledsagelse af bandet Det Glemte Kvarter. Hvordan passer deres fremførelse af digtet med jeres opfattelse af digtets stemning. Kom fx ind på lyde billeder farver stemmeføring 49

6 KLASSESAMTALE Hvordan vil I karakterisere Søren Ulrik Thomsens sprog? Brug jeres noter fra forrige opgave, og begrund med eksempler fra digtet. Hvad kan I sige om digtets struktur? Hvorfor har Søren Ulrik Thomsen bygget digtet op, som han har? Hvad kan I sige om digtets rytme? Understreger rytmen digtets stemning? Hvordan? Hvilke overvejelser gjorde I jer i forberedelsen af jeres oplæsninger? Tema Digtet gemmer på en række modsætninger, som fx fart/stilstand mand/kvinde Kan I finde flere? Kan de pege på temaer? SKRIVEOPGAVE Søren Ulrik Thomsen elsker regnen. Hvad elsker du? Tænk på, hvad du rigtig godt kan lide. Dit emne skal have med naturen at gøre. Du skal nu skrive din Ode til foråret, til sneen, til solen eller til havet eller andet. Digtet skal bygges op efter Søren Ulrik Thomsens skabelon: Det skal have 10 strofer, og hver strofe skal bestå af to verselinjer. Begynd hver anden strofe med ordet fordi de andre med ordene og fordi. Afslut digtet med linjen Derfor elsker jeg... KOMATØS AF RONNIE ANDERSEN 50 Leg med sproget, og forsøg at inddrage virkemidler som fx metaforer, besjælinger og neologismer. Smag for mere fra samme hylde? Har du fået lyst til flere digte, kan du fx læse Det nemme og det ensomme af Asta Olivia Nordentoft, og har du fået smag for Søren Ulrik Thomsen kan du fx læse Det værste og det bedste. I har nu læst og arbejdet med genrerne kortprosa, novelle, digt og billedbog. Her skal I læse en roman, og I skal arbejde med den som hovedværk. At I skal arbejde med den som hovedværk betyder, at I ikke kun skal læse den for oplevelsens skyld, men gå mere analytisk til værks. Derfor er forløbet her organiseret som pitstoplæsning. Vi stopper altså op indimellem og foretager analytiske nedslag i romanen. Hovedværket, I skal læse, er Ronnie Andersens prisbelønnede ungdomsroman Komatøs. 51