Dagsorden AARHUS UNIVERSITET. 1. Risiko- og beredskabsvurdering v/anders. 2. Godkendelse af dagsorden

Dagsorden AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 22. november 2018 Side 1/2 Mødedato: 29. november 2018 kl. 09.00-11.00 Mødested: 1918-129 IT-Undervisningslokale Mødeemne: LAMU Økonomi og Bygninger LAMU deltagere: LSU deltagere: Afbud: Niels Jørgen Rasmussen, Arne N. Skov, Esther S. T. Henriksen, Anja Munch Larsen, Anna Haurdahl Anders Kragh Moestrup deltager under punkt 1 Niels Jørgen Rasmussen, Anette Svejstrup, Arne N. Skov, Charlotte Lyngholm, Henriette Sander Stær, Michael Hertzum Krattet, Tina Dreier, Anders Kragh Moestrup, Tanja Stride, Jenny Oostwouder, Marianne Maria Larsen Linda Udengaard LAMU møde kl. 09.00 10.00 1. Risiko- og beredskabsvurdering v/anders En snak om begreber og terminologi samt gennemgang af bilag Se spørgsmål opstået ifm. med evakueringsøvelsen her./. Information vedr. beredskabet./. Risikovurdering - guideline./. Rapport evakueringsøvelse 03.09.18, bygning 1912./. Rapport evakueringsøvelse 03.09.18, bygning 1918 2. Godkendelse af dagsorden 3. Opfølgning på referat fra LAMU den 30. august 2018./. Referat fra den 30. august 2018 4. Status på fysisk arbejdsmiljø Træk fra ventilation i loftet i bygning 1912 rådgivning fra driften (Anja) Information/tidshorisont/ekstra rengøring ifm. byggeri ved bygning 1912 5. Status på Årlig arbejdsmiljødrøftelse Herunder brandslukningskursus og status/parkeringsområdet Driftens deltagelse på LAMU-møder drøftes (info ifm. byggesager, drift mv.)../. Årlig arbejdsmiljødrøftelse 2018 6. Årlig arbejdsmiljødrøftelse 2019 LAMU udfylder den årlige arbejdsmiljødrøftelse for det kommende år deadline for indberetning er den 18. februar 2019../. Årlig arbejdsmiljødrøftelse 2019 - skabelon 7. Kort status på arbejdsskader v/esther 8. Emner til næste AAMU-møde den 17. december 2018 Staben AU Økonomi og Bygninger Aarhus Universitet Trøjborgvej 82-84 8000 Aarhus C Tlf.: +45 8715 0000 Fax: +45 8715 0201 E-mail: adm@au.dk Web: www.au.dk

Dagsorden AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 22. november 2018 Side 2/2 9. Eventuelt Herunder evt. kommunikation til medarbejderne, fx vedr. køreplader LAMU/LSU møde kl. 10.00 11.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Arbejdsmiljøstatistik og sygefraværsstatistik ØB Drøftelse af arbejdsmiljøstatistikker Q3 2018 samt særlige opmærksomhedspunkter og sygefraværsstatstik for ØB 3. kvartal 2018 Status fra gruppen, som arbejder med sygefravær i ØB./. Sagsfremstilling Q3 2018./. Arbejdsmiljøstatistik Q3 2018./. Sygefraværsstatistik ØB 3. kvartal 2018 3. Personaleforening i ØB v/michael 4. Fokus på det gode samarbejde En orientering ved NJRA jf. nyhed på hjemmesiden af 9. november 2018 Se nyheden Fokus på det gode samarbejde her 5. Eventuelt Herunder evt. kommunikation til medarbejderne./. Oversigt over møder i 2019

Punkt 1 - LAMU Møde i ØB LAMU 29112018 AKM Bilag til punkt vedrørende beredskabet På hjemmesiden om beredskab fremgår nedenstående https://medarbejdere.au.dk/administration/bygninger/beredskab/information-til-arbejdsmiljoeudvalg/ Information til arbejdsmiljøudvalg Hjemmesiden om beredskab (beredskab.au.dk) er AU s overordnede og samlede beredskabsplan. Den er godkendt af myndighederne og indeholder relevante fælles vejledninger og instrukser om forhold vedrørende alarmering, brand, ulykke, evakuering mv. Som supplement kan det være ønskeligt, at udarbejde lokale beredskabsplaner. De lokale beredskabsplaner skal dække de områder, hvor der enten via en risikovurdering er identificeret risici, som skal laves særlige planer for - eller hvis området er underlagt særlige regler med hensyn til udarbejdelse af beredskabsplaner. Det være sig GMO-laboratorier, dyrestalde eller andre risikoområder. Almindelige undervisningslokaler og kontorer vil som udgangspunkt være dækket af den generelle beredskabsplan og de planer der er lavet for alarmering og evakuering. Møde i det lokale arbejdsmiljøudvalg Det lokale arbejdsmiljøudvalg skal mindst en gang årligt forholde sig til beredskabet. Mange arbejdsmiljøudvalg har indarbejdet punktet om beredskab som en del af et årshjul for møderne i arbejdsmiljøudvalget. I den forbindelse er der udarbejdet en liste med opmærksomhedspunkter: Har der været beredskabsmæssige hændelser i enheden i løbet af det seneste år? Blev hændelserne håndteret tilfredsstillende? Skal der udarbejdes supplerende tiltag? Har der været afholdt evakueringsøvelse i det seneste år? Er der udarbejdet øvelsesrapport, der er indsendt til akm@au.dk? Er øvelsen blevet evalueret? Er medarbejdere og evt. studerende bekendt med signalet til evakuering i bygningerne i enheden? Hvis nej hvordan sikres kendskabet fremadrettet? Bliver nye medarbejdere instrueret? Bliver nye medarbejdere instrueret i brugen af hjertestartere samt hvor de nærmeste er placeret. Bliver alarmeringsinstruks og evakueringskonceptet for AU gennemgået? En vigtig del af instruktionen er ligeledes, hvilke signaler der er til evakuering i de bygninger, hvor den nye medarbejder har fast ophold eller færdes tit. Er der kendskab til førstehjælpsudstyr, hjertestartere og udstyr til brandslukning? Hvis nej hvordan sikres kendskabet fremadrettet? Bliver det sikkerhedsmæssige udstyr løbende serviceret? Sikkerhedsudstyret på AU bliver jævnligt kontrolleret. Med sikkerhedsudstyr menes f.eks. hjertestartere, brandslukkere samt afskiltning til nævnte. Bygningsdriften er ansvarlig for at disse kontroller foretages. Intervallet mellem kontrollerne er ofte et år. Det er derfor af stor vigtighed at I selv forholder jer til om der er udstyr der bliver fjernet eller bliver defekt i den mellemlæggende periode. Kontakt Bygningsdriften hvis I konstaterer uregelmæssigheder. Førstehjælpskasser er almindeligvis et lokalt anliggende. Risikovurdering Hvis der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse identificeres risici, som ikke er håndteret i enten daglige procedurer/instrukser eller i en lokal beredskabsplan, anbefales det at der foretages en risikovurdering. Læs mere om risikovurdering her: Link til risikovurdering.

AARHUS UNIVERSITET Punkt 1 - LAMU GUIDE TIL ARBEJDSMILJØORGANISATIONEN RISIKOVURDERING En guide til at forudse og forstå risici i arbejdsmiljøet på AU

Introduktion Denne guide er et redskab til arbejdsmiljøorganisationen på AU. Risikovurdering i arbejdsmiljøarbejdet på AU, handler om at kunne forudse og forstå de risici, der enten er eller evt. kan opstå på arbejdspladsen. Risikovurdering er et af arbejdsmiljøorganisations vigtigste redskaber til systematisk at vurdere, prioritere og handle i forhold til den viden, man har om de påvirkninger, man bliver udsat for på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøorganisationens primære opgave er at forebygge, at man som ansat udsættes for påvirkninger på arbejdspladsen, som kan have en negativ påvirkning på de ansattes trivsel og sundhed. Det er arbejdsgiverens ansvar, at det sker. Sådan kan guiden om risikovurdering bruges Guiden kan hjælpe arbejdsmiljøorganisation til at være på forkant med arbejdsmiljøet og sætte forebyggende handlinger i gang, der hvor det er nødvendigt. Guiden er opdelt i to afsnit: 1. Viden om arbejdsmiljøet. Hvor får vi vores viden om arbejdsmiljøet fra? Hvordan kan vi systematisk sørge for, at arbejdsmiljøorganisationen er bedst muligt informeret om det arbejdsmiljø, vi skal forholde os til på vores arbejdsplads? 2. Risikovurdering som metode. Systematisk vurdering af hvor alvorlig en påvirkning er, og hvordan og hvornår der skal handles i forhold til en påvirkning. a. Hvad er risikovurdering? b. Den konkrete vurdering af risici på arbejdspladsen. 1

1. Viden om vores arbejdsmiljø - hvad skal risikovurderes? De risici og påvirkninger, vi bliver udsat for på vores arbejdspladser, skal vi vurdere i forhold til, om de kan give negative påvirkninger på kort eller længere sigt. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) har en lang række muligheder for at opdage og kortlægge de risici og påvirkninger, der findes eller kan opstå. Herunder præsenteres en række af de kilder til viden om forholdene på arbejdspladsen, som AMO kan anvende. Kilder til viden om forholdene på arbejdspladsen: Arbejdspladsvurdering (APV) APV giver informationer om forholdene på arbejdspladsen. Risikovurderingen er et centralt redskab i at vurdere og prioritere, når der skal arbejdes med APVhandlingsplaner. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Den årlige drøftelse om arbejdsmiljøindsatserne giver mulighed for at se på procedurer og handlemuligheder. Er der grund til ændringer og forbedringer? Arbejdsmiljørunderinger Arbejdsmiljøgruppen samler viden om forholdene på arbejdspladsen via systematiske runderinger og ved at indsamle observationer om arbejdsmiljøet. Man kan f.eks. bruge APV-Tjeklister til arbejdsmiljørunderinger. Dialoger og konkrete henvendelser fra kollegaer Kollegaernes henvendelser til arbejdsmiljøgruppen. Medarbejderne skal kende arbejdsmiljøgruppen, når man skal fortælle om forhold på arbejdspladsen, som trænger til at blive kigget efter i sømmene. Arbejdsmiljødata Viden om sygefravær, arbejdsulykker og psykologisk rådgivning fra de overordnede statistikker og træk fra lokale sygefraværs- og arbejdsulykkesopgørelser. Analyser af ulykker, hændelser og årsager til fravær Arbejdsmiljøgrupperne skal analysere årsager til ulykker og tilløb til ulykker. I APV en skal man lokalt forholde sig til, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til det samlede sygefravær som f.eks. dårligt indeklima. Objektive fakta om risici inden for branchen Kendte og dokumenterede fakta om arbejdsmiljøforhold inden for eget område. Universiteter og forskning Arbejdsmiljøvejviser BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning 2

2. Risikovurdering som metode Definition og anvendelse af risikovurdering: Vurderingen handler om sandsynligheden for, at man kan blive påvirket, og hvor store konsekvenserne af påvirkningerne er. Vurderingen giver retning på de handlinger, der skal sættes i værk for at håndtere påvirkningen. Den konkrete vurdering af risici på arbejdspladsen Herunder er eksempler på hvornår der som udgangspunkt skal foretages en risikovurdering. Der er nye eller ændrede arbejdsopgaver: Et laboratorium har fået tilladelse til at udføre en ny type eksperiment. I det nye eksperiment skal der anvendes stoffer og materialer, som man hidtil ikke har anvendt. Her skal arbejdspladsen være opmærksom på særlig uddannelse og evnen til sikker håndtering af stoffer og materialer. Der sker ændringer i, hvordan arbejdet udføres: På grund af besparelser afskediges to ansatte, men der sker ikke en reduktion af opgaverne. Ændringen består i, at de samme opgaver skal udføres med færre ressourcer. Man får ny viden om arbejdet og dets mulige påvirkninger: Analyser af arbejdsgange og arbejdsstillinger hos rengøringspersonalet viser, at de støvsugere, man anvender, er for tunge, og man ikke kan løfte dem ordentligt i forhold til arbejdstilsynets anvisninger. Arbejdet er det samme (støvsugning/rengøring), men man skal forholde sig til at mindske belastningen for at undgå nedslidning. Arbejdsmiljøgruppen bliver opmærksom på negative påvirkninger på arbejdspladsen: Der sker en reel stigning i sygefraværet over en periode på to år. Der skal foretages en risikovurdering i forhold til, hvad det øgede sygefravær betyder for medarbejdernes trivsel, og en vurdering af hvad det øgede sygefravær betyder i forhold til arbejdspladsens samlede funktionsevne. 3

Sandsynlighed og konsekvens Risikovurderingen opdeles i to trin. 1. Vurdering af risikoens alvorlighed (hyppighed og konsekvens) 2. Definition af handling og prioritering indsatsen. Risikoens alvorlighed kan udtrykkes som Sandsynlighed x Konsekvens = Risiko I matricen for risikovurdering kan man indplacere sin viden om arbejdsmiljøet med henblik på at sætte en forebyggende handling i gang. Konsekvens Lav Mellem Høj 1 2 3 Sandsynlighed Høj 3 Mellem 2 Moderat Risiko 3 point Risiko kan tolereres 2 point Alvorlig Risiko 6 point Moderat Risiko 4 point Risiko kan IKKE tolereres 9 point Alvorlig Risiko 6 point Lav 1 Ubetydelig Risiko 1 point Risiko kan tolereres 2 point Moderat Risiko 3 point 4

Forslag til handlinger på baggrund af vurdering af risikoens alvorlighed Efter man har scoret sin risiko og har beregnet risikos alvorlighed, kan man herunder finde vejledning til, hvilken handling man skal sætte i værk for at håndtere risikoen. Til vurdering af viden fra sine kilder kan man stille spørgsmålet Er der en risiko, og hvor alvorlig er den? Er der juridisk set en risiko? Altså overtrædes lovgivningen? Ser fageksperterne en risiko? Hvad siger forskning og erfaring fra f.eks. NFA? Er der vilkår i arbejdet, som udgør en risiko? F.eks. meget kompetitivt forskningsmiljø forskellige oplevelser og reaktioner i forhold til belastninger. Oplever den enkelte medarbejder en risiko? Medarbejderens erfaringer og kendskab til arbejdspladsen? Risikoens alvorlighed 9 Risikoen kan IKKE tolereres Hvordan skal vi handle Risici, der ikke kan tolereres, skal fjernes med det samme. Alternativt skal arbejdsprocessen stoppes. Herunder hører overtrædelse af lovgivning. 6. Alvorlig Risiko Alvorlig risiko bør fjernes med det samme eller begrænses. Alternativt bør risikoen mindskes inden arbejdet fortsættes 3-4 Moderat risiko En moderat risiko skal fjernes eller begrænses. Alternativt skal der opsættes mål i handlingsplanen for fjernelse 2 Risiko kan tolereres En risiko, der kan tolereres, kan indgå i fastsættelse af mål i f.eks. en handlingsplan. Alternativt skal risikoen overvåges i forbindelse med den daglige drift. 1 Ubetydelig risiko En ubetydelig risiko kræver ingen handling her og nu. Kan evt. indgå i fastsættelse af mål i en handlingsplan På de følgende sider, vises der eksempler på risikovurdering af det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø i grøn, gul og rød zone. 5

Fysisk arbejdsmiljø - Grøn zone Eksempel: Lugtgener toilet/kloak Observation /Hændelse: Lugtgener toilet/kloak: I et garderobe/toiletområde opleves der lugtgener i forbindelse med kraftigt regnvejr. Årsagen til generne er et forældet afløbssystem. Risiko for: At medarbejderne oplever irritation og ubehag over lugtgenerne. Sandsynlighed for negativ påvirkning: Lav (score 1) Påvirkningen sker kun ved kraftigt regnvejr. Konsekvens af negativ påvirkning: Mellem (score 2) Kvalme, irritation og ubehag. Beregning af risiko Sandsynlighed (1) x Konsekvens (2) = Risiko (2) Lav risiko (samlet score = 2) En risiko, der kan tolereres, kan indgå i fastsættelse af mål i f.eks. en handlingsplan. Alternativt skal risikoen overvåges i forbindelse med den daglige drift. Konkret handling: Dørene holdes konsekvent lukkede til garderobe/toiletområde i regnvejr. Effektiv udluftning på toiletter. Afløbssystemet fornyes i forbindelse med den forestående bygningsrenovering. 6

Psykisk arbejdsmiljø - Grøn zone Eksempel: Støjgener fra printerrum Observation /Hændelse: Støjgener fra printerrum Et printerrum er dør om dør med et 2-personers kontor. Der snakkes til tider i printerrummet, hvortil døren kan være åben af hensyn til indeklimaet. Risiko for: At medarbejderne på kontoret har svært ved at koncentrere sig og bliver pressede. Sandsynlighed for negativ påvirkning: Lav (score 1) Støjgener opleves kun ved åben dør Konsekvens af negativ påvirkning: Mellem (score 2) Manglende koncentration og risiko for at komme bagud. Beregning af risiko Sandsynlighed (1) x Konsekvens (2) = Risiko (2) Lav risiko (samlet score = 2) En risiko, der kan tolereres, kan indgå i fastsættelse af mål i f.eks. en handlingsplan. Alternativt skal risikoen overvåges i forbindelse med den daglige drift. Konkret handling: Dørene holdes konsekvent lukket til printerrummet. Medarbejderne opfordres til at tale sammen andre steder end i printerrummet og lige udenfor. Udluftningssystemet i printerrummet fornyes i forbindelse med den forestående bygningsrenovering. 7

Fysisk arbejdsmiljø - Gul zone Eksempel: Glatte gulve Observation /Hændelse: Glatte gulve i forbindelse med gulvvask med maskine. Der observeres ofte områder med vand på gulvet, efter vask med maskine. Risiko for: Fald på gulv og arbejdsulykke. Sandsynlighed for negativ påvirkning: Mellem (score 2) Mange ansatte bevæger sig over det glatte gulv. Risikoen er kendt og åbenlys for alle, men alligevel kan der ske fald. Konsekvens af negativ påvirkning: Mellem (score 2) Fald på glatte gulve kan medføre forstuvninger og brud på ben og arme med længerevarende sygemeldinger til følge. Beregning af risiko Sandsynlighed (2) x Konsekvens (2) = Risiko (4) Moderat Risiko (samlet score = 4) En moderat risiko bør fjernes eller begrænses. Alternativt bør der opsættes mål i handlingsplanen for fjernelse. Konkret handling: Maskinen til gulvvask justeres, så den tørrer hurtigere. Man planlægger gulvvasken, så den udføres, når der ikke er andre ansatte på arbejdspladsen. 8

Psykisk arbejdsmiljø - Gul zone Eksempel: Konflikter imellem medarbejdere Observation /Hændelse: Der opstår ofte konflikter imellem medarbejdere, ligesom faglige uenigheder til tider udarter sig til personangreb. Risiko for: Dårlig faglig og personlig trivsel på arbejdspladsen. Sandsynlighed for negativ påvirkning: Mellem (score 2) Konflikterne opstår én til to gange om måneden Konsekvens af negativ påvirkning: Mellem (score 2) Faglig og social isolation Stress Sygemeldinger Beregning af risiko Sandsynlighed (2) x Konsekvens (2) = Risiko (4) Moderat Risiko (samlet score = 4) En moderat risiko bør fjernes eller begrænses. Alternativt bør der opsættes mål i handlingsplanen for fjernelse. Konkret handling: Arbejdsmiljøgruppen og afdelingslederen starter en dialogproces i afdelingen om konstruktiv omgangstone og professionel adfærd Afdelingslederen går ind i konkrete konfliktfyldte relationer for at afklare årsager til konflikterne. 9

Fysisk arbejdsmiljø Rød zone: Eksempel: Risiko for brand Observation /Hændelse: Der arbejdes med brandfarlige stoffer og materialer i laboratorier Manglende instruktion i omgangen med meget brandbare stoffer og materialer. Manglende instruktion i brandbekæmpelse. Brandudstyr er ikke placeret tilgængeligt i laboratorium. Risiko for: Brand i laboratorium. Sandsynlighed for negativ påvirkning: Mellem (score 2) Den manglende instruktion øger risikoen for, at der opstår fejl i forbindelse med arbejdet med brandbare stoffer og materialer. Manglende instruktion i brandbekæmpelse gør, at et uheld nemmere udvikler sig til en alvorlig ulykke. Konsekvens af negativ påvirkning: Høj (score 3) Alvorlig personskade / død. Laboratoriefaciliteter brænder ned. Forskning går til spilde. Høje økonomiske og forskningsmæssige tab. Beregning af risiko Sandsynlighed (2) x Konsekvens (3) = Risiko (6) Alvorlig risiko (samlet score = 6) Alvorlig risiko bør fjernes med det samme eller begrænses. Alternativt bør risikoen mindskes inden arbejdet fortsættes. Konkret handling: Instruktion gøres obligatorisk. Der indføres systematisk kontrol af ansattes kompetencer til at håndtere farlige materialer Brandudstyr gøres tilgængeligt og kontrolleres systematisk. 10

Psykisk arbejdsmiljø Rød zone Eksempel: Risiko for chikane og vold Observation /Hændelse: Der er observeret verbale trusler og overgreb over for personalet. Enkelte af AU s servicefunktioner er i visse situationer i kontakt med studerende og i begrænset omfang borgere, med aggressiv eller truende adfærd Arbejdspladsen er ikke indrettet til at håndtere personer med denne adfærd. Personalet mangler uddannelse i at håndtere situationer med agression eller trusler. Risiko for: Alvorlige psykiske og fysiske traumer hos personalet. Sandsynlighed for negativ påvirkning: Høj (score 2) Det er et begrænset antal kontakter med studerende eller borgere, der udvikler sig, men erfaringen viser, at det er situationer, man må påregne i enkelte funktioner. Konsekvens af negativ påvirkning: Høj (score 3) Alvorlig personskade. Psykiske traumer som følge af trusler. Tab af arbejdsevne, længevarende sygemeldinger og øget belastning på arbejdspladsens ressourcer. Beregning af risiko Sandsynlighed (2) x Konsekvens (3) = Risiko (6) Risikoen kan ikke tolereres (samlet score = 6) Alvorlig risiko bør fjernes med det samme eller begrænses. Alternativt bør risikoen mindskes inden arbejdet fortsættes Konkret handling: Implementering af initiativer til forebyggelse af vold og trusler. Udarbejdelse af, og træning i anvendelse af beredskabsplan. 11

Punkt 1 - LAMU Senest opdateret 03.2010 Evakueringsøvelse Øvelsesansvarlig: Lars Friis Evakueringsområde: 1912 Driftområde: Arts Øvelsesdato: 3/9-2018 Resume: Øvelsen blev startet med talevarslingsanlægget hvorved folk gik til samlepladsen i ro og orden. Måleområder Målepunkter Bemærkning Tid Godkendt Responstid 10.31 Aktivering af evakueringsleder Aktivering af samlingsleder Kommandoføring evakueringsleder Sweepning af område Total tid 10.34 3 min Afvigelser: Der var lidt tvivl om "de to vestes rolle" og funktion. Løsning: På samlepladsen blev konceptet forklaret for alle. Leder: Godkendt af: Gydevang 22B / DK-3450 Alleroed / Tel.: +45 7020 8830 / Fax: +45 4816 7228 / E-mail: mail@rm-group.dk / www.rm-group.dk

Punkt 1 - LAMU Senest opdateret 03.2010 Evakueringsøvelse Øvelsesansvarlig: Lars Friis Evakueringsområde: 1918 Driftområde: Arts Øvelsesdato: 3/9-2018 Resume: Øvelsen blev startet med det interne varslingsanlæg hvorved folk gik til samlepladsen i ro og orden. Størstedelen af bygningen var tømt på 2-3 min. Måleområder Målepunkter Bemærkning Tid Godkendt Responstid 10.12 Aktivering af evakueringsleder Aktivering af samlingsleder Kommandoføring evakueringsleder Sweepning af område Total tid 10.17 5 min Afvigelser: Alarmen på 1. og 2. etage var ikke så høj at den tydeligt kunne høres af alle. Løsning: Lars Friis taler med bygningsservice om mulige løsninger. Leder: Godkendt af: Gydevang 22B / DK-3450 Alleroed / Tel.: +45 7020 8830 / Fax: +45 4816 7228 / E-mail: mail@rm-group.dk / www.rm-group.dk

Punkt 3 - LAMU Referat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 30. august 2018 Side 1/6 Mødedato: 30. august 2018 kl. 09.00-11.00 Mødested: 1918-129 IT-Undervisningslokale Mødeemne: LAMU Økonomi og Bygninger LAMU deltagere: LSU deltagere: Afbud: Niels Jørgen Rasmussen, Arne N. Skov, Esther S. T. Henriksen, Linda Udengaard, Anja Munch Larsen, Anna Haurdahl Niels Jørgen Rasmussen, Anette Svejstrup, Arne N. Skov, Michael Hertzum Krattet, Tina Dreier, Anders Kragh Moestrup, Tanja Stride, Michael Viby Rasmussen, Jenny Oostwouder, Marianne Maria Larsen Henriette Sander Stær, Charlotte Lyngholm LAMU møde kl. 09.00-09.30 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. 2. Opfølgning på referat fra LAMU den 24. maj 2018 Opfølgning vedr. punkt 4, Fysisk APV ifm. flytning til Trøjborg, temperatur i Omstillingen der er installeret en stående vifte i Omstillingen, som skulle afhjælpe manglende flow i lokalet i varme perioder. 3. Status på fysisk arbejdsmiljø Bygning 1912 oplever meget støj i forbindelse med ombygning af nabobygningen, og omplacering af en enkelt medarbejder har været nødvendig. Der afholdes møde mellem Arne, Anja og lederen af byggeprojektet den 30. august 2018, hvor byggeplan, tidshorisont for projektets varighed mv. gennemgås. Arne sørger efterfølgende for at orientere bygning 1912 med hensyn til, hvad der kan forventes af støj/gener i denne kommende tid. 4. Status på Årlig arbejdsmiljødrøftelse Ergonomikursus er afholdt den 29. august 2018 af Søren Hald fra REDMINKROP. Et godt kursus, hvor der blev opfordret til at bruge sin elastik 2 min. hver dag, det kan gøre en forskel. Linda sender slides ud med link til REDMINKROP s hjemmeside og aftaler med Marianne ang. indkøb af flere elastikker. Førstehjælpskursus blev afholdt i foråret 2018. Evakueringsøvelse - er planlagt i perioden 3.-15. september 2018. Sygefravær orientering herom på fællesdelen. Brandslukningskursus - planlægges afholdt den 19.-20. september 2018, 2 hold à 16 personer. Esther kontakter funktionschefer/teamledere, som oplyser navne på deltagere til Esther. Parkeringsområde intet nyt. God omgangstone orientering herom på fællesdelen. Staben AU Økonomi og Bygninger Aarhus Universitet Trøjborgvej 82-84 8000 Aarhus C Tlf.: +45 8715 0000 Fax: +45 8715 0201 E-mail: adm@au.dk Web: www.au.dk

Referat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 30. august 2018 Side 2/6 Snitflader til bygningsområdet der har tidligere været lidt uoverensstemmelser i forhold til rengøringen, men afholdte møder mellem servicemedarbejdere og kontorpersonale har afklaret spørgsmål og fungeret godt, og dette tiltag skal fortsat plejes, da der løbende kommer nye medarbejdere til. Esther, Arne og Jane Nielsen, rengøringsleder, drøfter kommunikation i forbindelse med rengøring på et møde, som Esther arrangerer. 5. Forebyggelse af fald- og snubleulykker En kort drøftelse af temaet forebyggelse af fald- og snubleulykker blev foretaget, idet der i Ø&B ikke har været mange af denne type ulykker; to registrerede ulykker i 2016 og én anmeldt ulykke i 2016. Én ulykke skete på Fuglesangs Allé 26, mens to er sket på Trøjborgvej 82-84. Ulykken på Fuglesangs Allé 26 var et fald på en trappe, hvor vedkommende slog sit knæ. Der var tale om et hændeligt uheld, hvilket der ikke kan gøres meget ved. De to ulykker på Trøjborgvej 82-84 skete i forbindelse med gravearbejde ved parkeringsområdet, hvor leverandøren ikke havde foretaget afspærring og markering. Bygningsdriften er fremover opmærksom omkring dette i forhold til ombygninger eller når der foretages noget usædvanligt. Der kommunikeres følgende ud til hele huset: Pga. den nye asfaltbelægning bliver parkeringsområdet meget glat, når der kommer frost, især i området hen mod hovedindgangen. Selvom der bliver saltet, er det vigtigt, at man er opmærksom på dette. Der opfordres til brug af cykelhjelm ved benyttelse af tjenestecykler. Der var enighed om, at der ikke er brug for yderligere indsats i Ø&B i forhold til fald- og snubleulykker. 6. Kort status på arbejdsskader v/linda Der har ikke været arbejdsskader. 7. Emner til næste AAMU-møde den 30. oktober 2018 Der er ingen emner til næste AAMU-møde. 8. Eventuelt Arbejdsmiljøkonference 2019 afholdes i Nyborg den 18.-19. marts, og tilmeldingsfrist er den 14. december 2018. Anja sender link til LAMU. Bygninger på 4. sal i bygning 1918 holder flyttedag den 31. august 2018, hvor der flyttes kontorer i forbindelse med den nyetablerede organisering.

Referat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 30. august 2018 Side 3/6 LAMU/LSU møde kl. 09.30-11.00 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. Der var ingen kommentarer til referat fra den 24. maj 2018. 2. Arbejdsmiljøstatistik og sygefraværsstatistik Ø&B Sygefraværet for Ø&B i 2. kvartal 2018 blev drøftet, og det er faldet meget i forhold til 1. kvartal 2018, hvor fraværet var usædvanligt højt. Det totale sygefravær i Ø&B i 2. kvartal 2018 er noget af det laveste, der er set i disse statistikker, hvilket er positivt. I Ø&B er der i 1. og 2. kvartal 2018 i gennemsnit 4,8 sygedage pr. medarbejder (både sygdomsramte og ikke-sygdomsramte), hvilket placerer os i den højere ende, når vi sammenligner os med de andre områder i Enhedsadministrationen. I 2. kvartal 2018 ligger vi dog lavere i forhold til de øvrige i Enhedsadministrationen. Den nedsatte arbejdsgruppe, som skal se på sygefraværet i Ø&B, har indtil nu afholdt to møder. På møderne har man foretaget brainstorming, set videoer med input til, hvad andre har gjort for at nedbringe sygefravær og drøftet disse og endvidere drøftet, hvordan vi skal kommunikere. Fakta er, at det gennemsnitlige sygefravær i AU ØB er på godt 10 dage i gennemsnit. Hvis det tal omregnes, svarer det til 6-7 årsværk. Det er meget, og det kan der gøres noget ved. Kan der fx skæres tre sygedage af pr. medarbejder pr. år, så det gennemsnitlige antal sygedage er syv, svarer det til 2 årsværk. Arbejdsgruppen koncentrerer sig om det korte sygefravær, som udgør 60-80% af det samlede sygefravær, et noget højere tal, når vi sammenligner os med andre enheder på AU. De kommende møder bliver mere konkrete, og der vil bl.a. være fokus på følgende: Hvad er vores målsætning? ØV -dage hvornår er man syg eller blot sløj? Kultur hvordan omtaler vi sygdom? Kommunikation skal der kommunikeres anderledes end i dag? Fakta og myter (fx storrumskontorer) Inspirationstur til en virksomhed, der har haft succes med at nedbringe sygefraværet (fx Randers Kommune)

Referat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 30. august 2018 Side 4/6 Der er ofte størst interesse for, hvordan fraværet ser ud i egen enhed, og alle ledere får særskilte statistikker på egne afdelinger. De nuværende sygefraværsstatistikker, som offentliggøres i dette regi er udmærkede, som de er. 3. Særlige temaer til MUS og drøftelse af kompetenceudvikling Med henvisning til de medsendte links til AU s kursuskatalog blev det drøftet, om mængden og indholdet af kurserne er, som de skal være. AU har et stort udvalg af kurser, alligevel er det nogle gange nødvendigt at finde andre kurser ude i byen, og i den forbindelse opleves det, at HR er meget villige til at hjælpe på vej. Følgende blev nævnt og kan meldes tilbage til HR: HR kunne evt. henvise til bestemte udbydere via hjemmesiden (ved gengangere). HR s kurser bliver ikke altid oprettet. Havde man vidst det, kunne man evt. være kommet med på et kursus et andet sted. AEU-kurser der er et stort udvalg og kurserne er gode. Behov for et kursus til faglige ledere, som ikke har et direkte personaleansvar ifølge Jenny er et udviklingsforløb for teamledere netop blevet lagt på hjemmesiden. Behov for et kursus, hvor medarbejdere får værktøjer til at blive bedre undervisere/lave præsentationer. Regnskab benytter ikke HR s kurser i så høj grad, fordi der ikke ydes tilskud til kurser med egne undervisere. Ved at benytte eksterne kursustilbud/undervisere, er der mulighed for at målrette indholdet i kurserne til lige netop Regnskabs opgaver samtidig med at der modtages tilskud. I forhold til særlige temaer til MUS, har der været skrevet ud til alle medarbejdere i Ø&B, og en nyhed er lagt på hjemmesiden med en opfordring om at melde evt. temaer ind til tillidsrepræsentanterne, som imidlertid ikke har modtaget emner. Ifølge Anders har der været forslag om oprettelse af netværk i et specialiseret område, et uformelt netværk med kolleger på andre universiteter. Det vil være fint, at man i de enkelte enheder selv opsøger sådanne netværk, imidlertid hører det ikke til som et tværgående emne i MUS. Den enkelte medarbejder har dog selv mulighed for at bringe emnet op under punktet fremtidige opgaver og kompetencer. Fremadrettet vil der være fokus på, hvordan kompetenceudvikling kan give et naturligt flow. I forbindelse med afskedigelse af to medarbejdere i Ø&B, blev det på LSU mødet inden sommerferien drøftet, om noget i processen kunne have været

Referat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 30. august 2018 Side 5/6 gjort anderledes, fx om snakken i forhold til udviklingen i arbejdsopgaverne kunne være foretaget tidligere i processen. I løbet af september måned afholdes seminar i ledergruppen i Ø&B med henblik på at drøfte, hvordan en sådan snak kan gribes an og foregå i de enkelte enheder. Det er således forventningen, at der inden MUS-runden for den enkelte medarbejder, sker en drøftelse af forventningerne til de fremtidige opgaver i enheden/teamet. Drøftelsen kan blandt andet tage højde for den fremtidige digitale udvikling, den strategiske udvikling på AU mv. I Regnskab har der i de forskellige teams allerede været arbejdet med og orienteret om, hvordan man forestiller sig, at opgaverne udvikler sig, hvordan man som medarbejder passer ind i udviklingen samt gjort opmærksom på vigtigheden af kompetenceudvikling. I forbindelse med kompetenceudvikling er der åbnet op for flere muligheder, hvilket er positivt. Ingen kan med sikkerhed sige, hvordan opgaverne udvikler sig i fremtiden, der er ikke nogen facitliste, og en løbende dialog mellem leder og medarbejder er derfor en god idé, ligesom initiativet til at drøfte emnet kan komme fra såvel leder som medarbejder. I forbindelse med afvikling af MUS i efteråret 2018 kan det forekomme, at nogle af samtalerne afholdes lidt senere end normalt, det vil sige først i november/december måned. Evalueringen af MUS i foråret 2018 har vist tilfredshed og et godt udbytte. 4. Digitalisering på AU og i Økonomi og Bygninger Der bliver talt meget om digitalisering, og Arnold Boon skriver jævnligt om emnet i sin blog. NJRA gav derfor en orientering om de aktuelle indsatser, der foregår på området på AU og i Ø&B, idet han gjorde opmærksom på, at listerne ikke er udtømmende. PowerPoints fra præsentationen er vedhæftet dette referat. Flere af de punkter, der står på listen, indgår i den digitaliseringsstrategi med tilhørende roadmap, der er udarbejdet for AU. Listerne viser, at der er gang i rigtig mange ting, og meningen er, at alle disse tiltag skal hjælpe os i at effektivisere vores processer og gøre tingene mere ensartede. Digital dannelse blev drøftet på LAMU/LSU mødet den 24. januar 2018, og det er vigtigt, at emnet fortsat italesættes i forhold til ledere og medarbejdere. Vi skal være digitalt dannede, så vi kan begå os. De rutinemæssige opgaver forsvinder, og opgaver bliver omdefineret og overtages af fx Robotics.

Referat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 30. august 2018 Side 6/6 De fremtidige opgaver bliver mere komplekse og vil bl.a. bestå af rådgivning, præsentation af data og analyser, videreudvikling og implementering af systemer samt vidensdeling. Det er derfor nødvendigt, at vi hele tiden udvikler os, holder os i form og følger med og kan anvende de systemer, der er. Den digitale udvikling betyder også nye kommunikationsformer og dermed behov for andre kompetencer. Kommunikation på hjemmesiden er også et punkt, som vil kræve særlige kompetencer fremover, idet den måde, hvorpå der formidles er afgørende for forståelsen. Samfundsmæssigt betyder digitaliseringen, at vi alle bliver påvirket i et eller andet omfang. En redegørelse fra 2017 peger på, at over en periode på 20-40 år vil 50% af det arbejde vi udfører i dag kunne digitaliseres. I Regnskab opleves frustrationer i forhold til Navision og IndFak, som kan virke langsomt, idet man dog er klar over, at mange ting skal spille sammen i forhold til servere mv. Alligevel håber man på mere stabilitet på dette område. Ifølge Anette peger pilen i retning af, at vi kommer til at benytte standardsystemer, og at hosting evt. kommer til at foregå uden for AU. RejsUd er et eksempel herpå. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og det vil være en afvejning af den samlede vurdering. Det er besluttet, at Kompetencefonden nedlægges og erstattes af Den statslige kompetencefond. Fremover skal der søges tilskud direkte ved skolerne, og det er muligt at søge kr. 10.000 pr. medarbejder i forbindelse med kompetenceudvikling. Der afventes nye retningslinjer fra fonden, men ledergruppen i Ø&B er opmærksomme på ændringen. 5. God omgangstone Den nedsatte arbejdsgruppe har drøftet input fra sidste LAMU møde, og NJRA har kontaktet HR med henblik på at undersøge, hvordan et fælles arrangement for alle ansatte i Ø&B kan udformes. Umiddelbart er der forholdsvis frie tøjler til, hvordan man vil gribe emnet god omgangstone an i enhederne. 6. Eventuelt, herunder evt. kommunikation til medarbejderne Status på arbejdet i arbejdsgruppen vedr. sygefravær Digitalisering MUS og kompetenceudvikling Godkendt 12.09.2018

Punkt 5 - LAMU

Punkt 6 - LAMU AARHUS UNIVERSITET ÅRLIG ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Målet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne skal tilrettelægge det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø. Drøftelsen skal foregå på udvalgsniveau i arbejdsmiljøorganisationen. De skal vurdere, om det foregående års mål er nået, ligesom der skal sættes mål for det kommende års samarbejde. Herudfra skal udvalget lægge en plan for, hvordan de i det kommende år vil samarbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø. Drøftelsen er lovpligtig. Læs mere på www.at.dk Plan for arbejdsmiljøsamarbejdet 29.11.2018 Aarhus Universitet Udvalgsmedlemmer LAMU, Økonomi og Bygninger Formand: Niels Jørgen Rasmussen Næstformand: Linda Udengaard Medlemmer: Arne N. Skov, Esther S.T. Henriksen, Anja Munch Larsen Status på det forudgående års arbejdsmiljøsamarbejde 2018 Status og oversigt for hvordan der er blevet arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet: Følgende punkter er gennemført: Brandslukningskurser afholdt den 24.09.18 Evakueringsøvelse den 03.09.18 Flere kurser i førstehjælp ved hjertestop afholdt den 13.03.18 Risikovurdering af parkeringsområde Ergonomikursus - afholdt den 29.08.18 Sygefravær arbejdsgruppe er nedsat og i gang God omgangstone Snitflader til bygningsområdet Nye naboer/beboere i bygninger på LB Status på evakueringsøvelser: Bygning 1912 og 1918, Trøjborgvej 84, 8000 Aarhus C den 03.09.18 Evakueringsøvelse gennemført Mål for det kommende års fokusområder, indsatsområder og specifikke arbejdsmiljøopgaver Prioriteringsrækkefølge: Påkrævede aktiviteter for at opnå mål (tiltag og initiativer) Samarbejde vedr. ovenstående mål (organisering/samarbejde/hvem skal involveres/mødefrekvens) Plan for kompetenceudvikling (behov for uddannelse/kurser/anden kompetenceudvikling) Økonomi og andre ressourcebehov til at opfylde strategiens mål

Dato: Niels Jørgen Rasmussen Arbejdsgiverrepræsentant (Formand) Dato: Linda Udengaard Medarbejderrepræsentant (Næstformand)

Punkt 2 - LAMU/LSU Dato: 16. november 2018 side 1/1 Sagsfremstilling Mødedato: [Dato] Møde: Møde i [Navn] Punktejer: [Fulde navn] Gæst: [Fulde navn] Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) Emne Arbejdsmiljøstatistik for 1., 2. og 3. kvartal 2018 Resumé Arbejdsmiljøstatistikken for Aarhus Universitet 1., 2. og 3. kvartal 2018 indeholder data om anvendelse af sygefravær, arbejdsulykker og om psykologisk rådgivning. Indstilling Det indstilles, at arbejdsmiljøudvalgene på fakulteter og institutter anvender arbejdsmiljøstatistikken som grundlag for den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Herunder, man arbejder på at nedbringe antallet af arbejdsulykker, sygefraværsdage og samt reducere årsagerne til, at medarbejdere på Aarhus Universitet har brug for psykologisk rådgivning Sagsfremstilling Arbejdsmiljøstatistikken for 1., 2. og 3. kvartal 2018 indgår i den forebyggende og opfølgende indsats i arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg. Arbejdsmiljøstatistikken indeholder arbejdsmiljønøgletal for sygefravær, arbejdsulykker og om psykologisk rådgivning. Den kvartalsopdelte arbejdsmiljøstatistik er et øjebliksbillede, af de data der foreligger inden for de tre områder, ved udgangen af hvert kvartal. Inden for alle tre områder sker der efteranmeldelser og efterregistreringer. De data der præsenteres ved udgangen af et kvartal, kan således være ændrede ved den endelige opgørelse ved årets udgang. Ligeledes kan data for f.eks. første kvartal være ændret, hvis der sker en efterregistrering i tredje kvartal Statistikken giver et billede af tilstanden af dele af arbejdsmiljøet, men det lokale kendskab til det daglige og nære arbejdsmiljø er vigtigt for at analysere udviklingen og hermed danne grundlag for forebyggende tiltag. Kommunikation Udvalg på fakultets- og institutniveau har ansvaret for, at formidle arbejdsmiljøstatistikken til alle relevante fora inden for eget område. Sagsbehandler Udviklingskonsulent Martin Keis Kristensen, AU HR Involvering Ledelse, arbejdsmiljøudvalg og samarbejdsudvalg i overensstemmelse med lokale aftaler. Bilag Arbejdsmiljøstatistik for 1., 2. og 3. kvartal 2018

Punkt 2 - LAMU/LSU Arbejdsmiljøstatistik 1. - 3. kvartal 2018 AARHUS UNIVERSITET 9. NOVEMBER 2018 MARTIN KEIS KRISTENSEN UDVIKLINGSKONSULENT

Arbejdsmiljøstatistik 2018 - Kvartaler Introduktion til arbejdsmiljøstatistik kvartaler FAMU I den kvartalsopdelte arbejdsmiljøstatistik præsenteres data for de tre områder: Sygefravær Arbejdsulykker Psykologisk rådgivning Den kvartalsopdelte arbejdsmiljøstatistik er et øjebliksbillede af de data, der foreligger inden for de tre områder ved udgangen af hvert kvartal. Inden for alle tre områder sker der efteranmeldelser og efterregistreringer. De data, der præsenteres ved udgangen af et kvartal, kan således være ændrede ved den endelige opgørelse ved årets udgang. Ligeledes kan data for f.eks. første kvartal være ændret, hvis der sker en efterregistrering i tredje kvartal. Ved læsning af de enkelte tabeller henledes opmærksomheden på, at alle data i celler med overskriften 2018 er akkumulerede data for Q1-Q4. I præsentationen af kvartalsdata følges samme model for præsentationen som i årsstatistikken. Dog indgår følgende opgørelser ikke i kvartalsstatistikkerne: Arbejdsulykker Opgørelse af anmeldte og registrerede arbejdsulykker pr.100 medarbejdere. Psykologisk rådgivning Opgørelse over afsluttede rådgivningsområder fordelt på rådgivningsområder. Opgørelse af påbegyndte rådgivningsforløb pr. 100 medarbejdere. 2

Arbejdsmiljøstatistik 2018 - Kvartaler 1. Sygefravær Q1-Q4 2018 - Institut-/Enhedsniveau Arts Antal sygedage pr. ansat Antal sygedage pr. ansat uden langtidsfravær Institut/Enhed Q1 Q2 Q3 Q4 2018* Q1 Q2 Q3 Q4 2018* DPU 2,5 2,0 1,6 6,1 1,4 0,8 0,8 2,9 IKK 2,4 1,1 1,0 4,6 1,0 0,4 0,8 2,2 IKS 2,1 1,5 1,2 4,7 1,1 0,6 0,8 2,3 CUDIM 2,2 2,7 0,9 5,5 2,2 0,7 0,9 3,1 Øvrige 3,9 0,4 0,4 4,3 1,5 0,4 0,4 2,1 Gennemsnit 2,3 1,5 1,2 5,0 1,2 0,6 0,8 2,4 Aarhus BSS Antal sygedage pr. ansat Antal sygedage pr. ansat uden langtidsfravær Institut/Enhed Q1 Q2 Q3 Q4 2018* Q1 Q2 Q3 Q4 2018* Center for Undervisning og 5,0 1,5 2,3 8,8 2,7 1,5 2,3 6,4 Læring Forretningsudvikling og 1,1 0,6 1,3 2,9 0,6 0,1 0,0 0,7 Teknologi Jura 1,5 1,7 0,8 3,9 1,0 0,8 0,4 1,7 Psykologi 2,0 1,5 1,3 4,8 1,0 0,8 0,5 2,2 Statskundskab 1,0 0,7 0,6 2,3 0,7 0,7 0,4 1,5 Virksomhedsledelse 0,9 0,3 0,8 2,0 0,9 0,3 0,3 1,5 Økonomi 0,8 0,8 0,5 2,1 0,5 0,3 0,3 1,0 Øvrige 0,7 0,3 0,5 1,4 0,7 0,3 0,5 1,4 Gennemsnit 1,2 0,9 0,8 2,9 0,8 0,5 0,4 1,5 Health Antal sygedage pr. ansat Antal sygedage pr. ansat uden langtidsfravær Institut/Enhed Q1 Q2 Q3 Q4 2018* Q1 Q2 Q3 Q4 2018* Biomedicin 1,6 1,3 1,4 4,2 0,9 0,6 0,5 1,8 Folkesundhed 1,0 1,2 0,6 2,7 0,6 0,4 0,4 1,2 Klinisk Medicin 0,5 0,4 0,5 1,4 0,3 0,1 0,2 0,5 IOOS 2,5 2,2 1,4 6,0 1,8 0,9 0,5 3,0 Retsmedicin 1,7 1,3 1,8 4,8 1,7 1,0 1,8 4,4 Øvrige 2,8 2,9 2,9 2,2 1,1 0,3 0,4 2,2 Gennemsnit 1,0 0,9 0,8 2,7 0,7 0,4 0,3 1,2 Øvrige Antal sygedage pr. ansat Antal sygedage pr. ansat uden langtidsfravær Institut/Enhed Q1 Q2 Q3 Q4 2018* Q1 Q2 Q3 Q4 2018* Advanced Studies 1,8 0,3 0,2 2,4 1,3 0,3 0,2 1,9 Øvrige 9,2 2,7 0,3 12,2 1,5 2,7 0,3 4,5 Gennemsnit 2,6 0,6 0,2 3,7 1,3 0,6 0,2 2,2 *Man kan opleve, at kolonnen 2018 ikke stemmer, når man summerer de pågældende kvartaler. Årsagen kan være, at fravær går på tværs af kvartaler, at der udregnes gennemsnit på tværs af kvartaler, hvor personaletallet løbende ændrer sig, samt evt. afrundinger. 3

Arbejdsmiljøstatistik 2018 - Kvartaler 1. Sygefravær Q1-Q4 2018 - Institut-/Enhedsniveau Science & Technology Antal sygedage pr. ansat Antal sygedage pr. ansat uden langtidsfravær Institut/Enhed Q1 Q2 Q3 Q4 2018* Q1 Q2 Q3 Q4 2018* Agroøkologi 2,1 0,6 0,8 3,5 1,6 0,6 0,5 2,7 Bioscience 2,0 1,4 1,4 4,9 1,4 1,0 0,7 3,1 Datalogi 0,6 0,2 0,1 0,9 0,3 0,2 0,1 0,6 Dekanat, ST 3,0 4,3 5,2 12,7 0,8 0,3 0,7 1,9 Fysik og Astronomi 0,9 0,4 0,2 1,5 0,8 0,4 0,2 1,4 Geoscience 1,5 1,9 1,0 4,4 0,7 0,3 0,3 1,2 Husdyrvidenskab 3,9 2,5 2,7 9,2 1,8 2,5 1,7 5,8 Ingeniørhøjskolen AU 1,5 0,7 0,8 3,1 0,9 0,5 0,5 1,9 Ingeniørvidenskab 0,7 0,5 0,7 1,8 0,7 0,5 0,4 1,5 Fødevarer 1,2 0,8 1,8 3,8 1,2 0,8 0,9 2,7 Interdisciplinær Nanotek 1,1 0,5 0,2 1,7 0,5 0,3 0,2 1,0 Kemi 2,2 1,3 0,4 3,8 0,7 0,2 0,2 1,1 Matematik 0,4 0,6 0,3 1,4 0,4 0,4 0,3 1,0 Miljøvidenskab 3,1 2,2 2,2 7,4 2,2 2,2 1,0 5,3 Molekylærbiologi og Genetik 0,9 0,8 0,8 2,5 0,7 0,5 0,4 1,4 Science Museerne 2,4 2,8 3,7 9,4 2,4 2,1 1,4 5,3 Øvrige 2,5 3,0 2,9 8,0 1,6 1,8 1,6 4,3 Gennemsnit 1,7 1,1 1,1 3,9 1,1 0,8 0,6 2,4 Enhedsadministrationen Antal sygedage pr. ansat Antal sygedage pr. ansat uden langtidsfravær Institut/Enhed Q1 Q2 Q3 Q4 2018* Q1 Q2 Q3 Q4 2018* Administrationscenter Arts 4,6 3,0 2,0 9,5 2,7 1,9 1,2 5,4 Administrationscenter BSS 2,6 2,0 2,0 6,6 2,1 0,9 1,0 3,6 Administrationscenter Health 2,3 2,0 1,9 6,3 1,5 0,8 0,8 2,9 Administrationscenter ST 3,7 3,2 3,0 9,9 2,2 1,4 1,4 4,7 AU Forskning og Eks. Rel. 2,1 1,0 1,3 4,4 2,1 1,0 1,3 4,4 AU HR 4,0 1,9 0,4 6,4 2,6 1,9 0,4 4,9 AU IT 2,8 1,2 0,8 4,8 2,2 1,0 0,8 3,8 AU Uddannelse 2,3 2,0 2,3 6,6 2,2 1,2 1,4 4,5 AU Økonomi og Bygninger 3,6 1,2 0,9 5,8 3,2 1,2 0,9 5,4 Universitetsledelsens Stab 4,0 1,8 1,1 6,8 1,5 0,9 1,1 3,5 Øvrige 0,1 0,0 0,4 0,6 0,1 0,0 0,4 0,6 Gennemsnit 3,1 2,1 1,9 7,2 2,2 1,2 1,1 4,3 *Man kan opleve, at kolonnen 2018 ikke stemmer, når man summerer de pågældende kvartaler. Årsagen kan være, at fravær går på tværs af kvartaler, at der udregnes gennemsnit på tværs af kvartaler, hvor personaletallet løbende ændrer sig, samt evt. afrundinger. 4

Arbejdsmiljøstatistik 2018 - Kvartaler 2. Arbejdsulykker Q1-Q4 2018 Institut-/Enhedsniveau Science & Technology Arbejdsulykker Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Anmeldte 7 1 7 15 Registrerede 9 4 2 15 Total 16 5 9 30 Anmeldte og registrerede arbejdsulykker Institut / Enhed Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Agroøkologi 1 1 2 Bioscience 2 1 3 Datalogi 1 1 Dekanat Fysik og Astronomi Geoscience 1 1 Husdyrvidenskab 2 2 Ingeniørhøjskolen AU 1 1 Ingeniørvidenskab 1 1 2 Fødevarer 1 1 Interdisciplinær Nanotek. Kemi 2 2 Matematik Miljøvidenskab 2 2 4 Molekylærbiologi og Genetik 7 2 9 Science Museerne 1 1 Nat. ctr. for Miljø og Energi 1 1 Øvrige Total 16 5 9 30 Science & Technology Anmeldte og registrerede arbejdsulykker på AU og tilhørende fraværsperioder (forventet fravær*) Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Under 1 dag 10 5 4 19 1-3 dage 3 3 6 4-6 dage 1 1 7-13 dage 3 3 14-20 dage 21-29 dage 1 1 1-3 måneder 3-6 måneder Total 16 5 9 30 (*forventet fravær, er det fravær det opgives med anmeldelsen af ulykken) 5

Arbejdsmiljøstatistik 2018 - Kvartaler 2. Arbejdsulykker Q1-Q4 2018 Institut-/Enhedsniveau Arbejdsulykker Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Anmeldte 1 1 Registrerede 2 7 1 10 Total 2 7 2 11 Anmeldte og registrerede arbejdsulykker Enhed Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Administrationscenter Arts 1 1 Administrationscenter BSS 1 1 2 Administrationscenter Health 2 2 Administrationscenter ST 1 3 4 AU Forskning og Eks. Rel. AU HR 1 1 2 AU IT AU Uddannelse AU Økonomi og Bygninger Universitetsledelsens Stab Øvrige Total 2 7 2 11 Enhedsadministrationen Enhedsadministrationen Anmeldte og registrerede arbejdsulykker på AU og tilhørende fraværsperioder (forventet fravær*) Fraværsperioder Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Under 1 dag 2 7 1 10 1-3 dage 4-6 dage 1 1 7-13 dage 14-20 dage 21-29 dage 1-3 måneder 3-6 måneder Total 2 7 2 11 (*forventet fravær, er det fravær det opgives med anmeldelsen af ulykken) 6

Arbejdsmiljøstatistik 2018 - Kvartaler 2. Arbejdsulykker Q1-Q4 2018 Institut-/Enhedsniveau ARTS Arbejdsulykker Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Anmeldte 1 1 2 Registrerede Total 1 0 1 2 Anmeldte og registrerede arbejdsulykker Institut / Enhed Q1 Q2 Q3 Q4 2018 DPU IKK 1 1 2 IKS CUDIM Øvrige Total 1 0 1 2 Anmeldte og registrerede ARTS arbejdsulykker på AU og tilhørende fraværsperioder (forventet fravær*) Fraværsperiode Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Under 1 dag 1 1 1-3 dage 4-6 dage 7-13 dage 14-20 dage 1 1 21-29 dage 1-3 måneder 3-6 måneder Total 1 0 1 2 (*forventet fravær, er det fravær det opgives med anmeldelsen af ulykken) Health Arbejdsulykker Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Anmeldte 1 1 2 Registrerede 5 4 5 14 Total 6 4 6 16 Anmeldte og registrerede arbejdsulykker Institut / Enhed Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Biomedicin 2 2 1 5 Folkesundhed Klinisk Medicin 4 2 1 7 IOOS 3 3 Retsmedicin 1 1 Øvrige Total 6 4 6 16 Health Anmeldte og registrerede arbejdsulykker på AU og tilhørende fraværsperioder (forventet fravær*) Fraværsperioder Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Under 1 dag 11 4 15 1-3 dage 4-6 dage 7-13 dage 14-20 dage 21-29 dage 1-3 måneder 1 1 3-6 måneder Total 11 4 1 16 7

Arbejdsmiljøstatistik 2018 - Kvartaler 2. Arbejdsulykker Q1-Q4 2018 Institut-/Enhedsniveau BSS Arbejdsulykker Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Anmeldte Registrerede Total 0 0 0 0 Anmeldte og registrerede arbejdsulykker Institut / Enhed Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Center for Undervisning og Læring Forretningsudvikling og Teknologi Jura Psykologi Statskundskab Virksomhedsledelse Økonomi Øvrige Total 0 0 0 0 BSS Anmeldte og registrerede arbejdsulykker på AU og tilhørende fraværsperioder (forventet fravær*) Fraværsperiode Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Under 1 dag 1-3 dage 4-6 dage 7-13 dage 14-20 dage 21-29 dage 1-3 måneder 3-6 måneder Total 0 0 0 0 (*forventet fravær, er det fravær det opgives med anmeldelsen af ulykken) 8

Arbejdsmiljøstatistik 2018 - Kvartaler 2. Arbejdsulykker Q1-Q4 2018 Årsager Aarhus Universitet Årsager fordelt på kvartaler 2018 Årsager Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Andet 7 2 1 10 Brud på materialer 2 2 Dyr 3 2 1 6 Elektrisk strøm Fald 7 1 6 14 Faldende genstand 1 1 Flydende stoffer 2 1 2 5 Gas/damp Gribning Håndværktøj 1 1 2 Løfte/bære 2 1 3 6 Maskine Skarp/spids/grov/ru genstand 3 2 2 7 Skub/træk 1 1 Stødt på 1 1 Sætte fra sig/bøje sig Transportmiddel 1 1 Træde forkert/forvride/glide Udslip af stoffer Ukoordineret/utilsigtet bevægelse 1 1 Vridning/drejning 1 1 2 Ulykker total 25 16 18 59 ARTS Årsager fordelt på kvartaler 2018 Årsager Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Fald 1 1 2 Ulykker total 1 0 1 2 BSS Årsager fordelt på kvartaler 2018 Årsager Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Ulykker total 0 0 0 0 HEALTH Årsager fordelt på kvartaler 2018 Årsager Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Andet 2 2 Brud på materialer 1 1 Dyr 3 1 4 Elektrisk strøm Fald 2 2 Faldende genstand Flydende stoffer 2 2 Gas/damp Gribning Håndværktøj Løfte/bære Maskine Skarp/spids/grov/ru genstand 1 2 2 5 Skub/træk Stødt på Sætte fra sig/bøje sig Transportmiddel Træde forkert/forvride/glide Udslip af stoffer Ukoordineret/utilsigtet bevægelse Vridning/drejning Ulykker total 6 4 6 16 9

Arbejdsmiljøstatistik 2018 - Kvartaler 2. Arbejdsulykker Q1-Q4 2018 Årsager ENHEDSADMINISTRATIONEN Årsager fordelt på kvartaler 2018 Årsager Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Andet 1 2 3 Brud på materialer Dyr Elektrisk strøm Fald 1 1 2 Faldende genstand 1 1 Flydende stoffer Gas/damp Gribning Håndværktøj Løfte/bære 1 1 2 Maskine Skarp/spids/grov/ru genstand Skub/træk Stødt på 1 1 Sætte fra sig/bøje sig Transportmiddel Træde forkert/forvride/glide Udslip af stoffer Ukoordineret/utilsigtet bevægelse 1 1 Vridning/drejning 1 1 Ulykker total 2 7 2 11 SCIENCE & TECHNOLOGY Årsager fordelt på kvartaler 2018 Årsager Q1 Q2 Q3 Q4 2018 Andet 4 1 5 Brud på materialer 1 1 Dyr 1 1 2 Elektrisk strøm Fald 6 2 8 Faldende genstand Flydende stoffer 2 1 3 Gas/damp Gribning Håndværktøj 1 1 2 Løfte/bære 1 1 2 4 Maskine Skarp/spids/grov/ru genstand 2 2 Skub/træk 1 1 Stødt på Sætte fra sig/bøje sig Transportmiddel 1 1 Træde forkert/forvride/glide Udslip af stoffer Ukoordineret/utilsigtet bevægelse Vridning/drejning 1 1 Ulykker total 16 5 9 30 10