SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15
Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 1
Skadestuernes virksomhed 2004 Skadestuestatistik 2004 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer indberettet oplysninger om deres virksomhed til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister (LPR). Om hvert besøg indberetter den enkelte skadestue bl.a. oplysninger om køn, alder, tid for ankomst til skadestue, skadelidtes bopælskommune, diagnose, evt. detaljerede omstændigheder vedr. ulykke samt oplysning om, hvor patienten efter behandling på skadestuen er afsluttet til, f.eks. til sygehus eller til egen læge. Tabel 1. Antal skadestuer pr. sygehusamt, fordelt efter antal besøg på skadestuen i 2004. (Som. = Somatisk skadestue, Psyk. = Psykiatrisk skadestue) Antal skadestuer efter antal besøg (i 1.000) < 10 besøg 10 besøg < 20 20 besøg < 30 30+ besøg Sygehusejer Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Total H:S - 5 1-1 - 3-10 Københavns Amt - 3 - - - - 3-6 Frederiksborg Amt - 1 - - - - 1-2 Roskilde Amt - 1 - - 2 - - - 3 Vestsjællands Amt - - - - - - 1-1 Storstrøms Amt - 1 - - - - 1-2 Bornholms Amt 1 - - - - - - - 1 Fyns Amt - - - - 1-1 - 2 Sønderjyllands Amt 3-1 - - - - - 4 Ribe Amt 1 1 - - 1 - - - 3 Vejle Amt 1 2 2-2 - - - 7 Ringkøbing Amt 3 - - - - - - - 3 Århus Amt 3 1 2-1 - 1-8 Viborg Amt 1-1 - - - - - 2 Nordjyllands Amt 2 - - - - - 1-3 I alt (Somatik) 15 7 8 12 42 I alt (Psykiatri) 15 - - - 15 Antal skadestuer Der er for 2004 indberettet oplysninger fra 42 somatiske og 15 psykiatriske skadestuer, jf. Tabel 1. Herudover har enkelte afdelinger indberettet et mindre antal skadestuepatienter. 30 skadestuer, heraf alle de psykiatriske, har haft under 10.000 besøg, mens 12 skadestuer har haft over 30.000 besøg. Ved opgørelsen i Tabel 1 er antallet af skadestuer opgjort på administrative enheder, mens der i Tabel 13 er vist antal skadestuer opgjort på lokale enheder. I Tabel 1 er således alle skadestuer i Vestsjællands Amt sammenlagt under Sygehus Vestsjælland til en enhed, men består som det fremgår af Tabel 13 og 14 af 5 lokale skadestuer. Noget tilsvarende gør sig gældende for skadestuerne i Frederiksborg og Fyns amter samt psykiatriske skadestuer i Århus Amt. For Nordjyllands Amt hører alle skadestuerne, bortset fra 2 mindre, under Ortopædkirurgi Nordjylland. Landspatientregisterets oplysninger gør det her ikke muligt at opdele skadestuebesøgene på de enkelte lokale enheder. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 2
1,3 pct. færre skadestuebesøg Til LPR er der for 2004 indberettet 988.068 skadestuebesøg, jf. Tabel 2, svarende til et fald på 1,3 pct. i forhold til 2003. Ved somatiske skadestuer er antallet af skadestuebesøg faldet med 16.631 eller 1,7 pct. til i alt 944.436 i 2004, mens antallet af skadestuebesøg ved psykiatrisk skadestue er steget med 3.677 eller 9,2 pct. til 43.632 besøg i 2004, jf. Tabel 4 og Figur 1. Antallet af skadestuebesøg har således i 2004 ligget på det laveste niveau siden 1995. Faldet har udelukkende været ved somatiske skadestuer, mens der har været vækst ved de psykiatriske skadestuer. Tabel 2. Skadestuebesøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer i 2004 fordelt efter kontaktårsag. Somatisk Psykiatrisk Total Total i procentvis fordeling Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 236 229 32 837 269 066 27,2 Ulykke 566 037 0 566 037 57,3 Voldshandling 20 164 0 20 164 2,0 Selvmord / selvmordsforsøg 3 643 5 3 648 0,4 Senfølge 46 754 0 46 754 4,7 Andet 57 850 7 311 65 161 6,6 Ukendt / uoplyst 13 759 3 479 17 238 1,7 I alt 944 436 43 632 988 068 100,0 Tabel 3. Antal skadestuebesøg fordelt efter kontaktårsag. 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 260 927 273 714 301 501 295 688 279 306 269 066 Ulykke 578 718 591 695 601 469 615 035 570 708 566 037 Voldshandling 17 824 20 018 19 261 19 864 19 968 20 164 Selvmord / selvmordsforsøg 2 885 3 062 3 372 3 324 3 697 3 648 Senfølge 57 726 53 947 54 597 53 072 48 443 46 754 Andet 81 186 83 224 70 889 69 363 63 414 65 161 Ukendt / uoplyst 17 557 19 220 17 991 18 004 15 486 17 238 I alt 1 016 823 1 044 880 1 069 080 1 074 350 1 001 022 988 068 Figur 1. Skadestuebesøg ved somatiske sygehusafdelinger 2004. 1100000 1050000 1000000 950000 900000 850000 800000 750000 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 3
Tabel 4. Antal besøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer. Somatisk skadestue Psykiatrisk skadestue I alt 1995 978 035 30 595 1 008 630 1996 971 250 35 198 1 006 448 1997 998 102 35 875 1 033 977 1998 983 587 37 835 1 021 422 1999 976 473 40 350 1 016 823 2000 1 003 493 41 387 1 044 880 2001 1 024 839 44 241 1 069 080 2002 1 030 150 44 200 1 074 350 2003 961 067 39 955 1 001 022 2004 944 436 43 632 988 068 57 pct. af skadestuebesøgene skyldes ulykker Ulykkerne udgør i 2004 57 pct. af samtlige skadestuebesøg, og sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 27 pct. De resterende 16 pct. af skadestuebesøgene skyldes voldshandlinger, selvmord/ selvmordsforsøg, senfølger efter ulykker eller andet/uoplyst, jf. Tabel 2. Den procentvise fordeling efter kontaktårsagskode er stort set uændret i forhold til de tidligere år. Med hensyn til detaljerede tal for 1995-2003 henvises til tidligere numre af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Tal for 2003 er således publiceret i nr. 16, 2004. I det følgende vil der primært blive fokuseret på ulykker, der er blevet behandlet på skadestuerne i 2004, og til sidst i opgørelsen er der tal for lokale skadestuer. Der findes ikke en systematisk registrering af ulykker, der er behandlet hos alment praktiserende læger, hvorfor det samlede antal ulykker, der har krævet lægebehandling, ikke kan opgøres. Ligeledes kan alvorligt tilskadekomne evt. være blevet indlagt på sygehuse uden om skadestuen, hvorved disse tilfælde ej heller indgår i nærværende opgørelse Hjemme- og fritidsulykker udgør 4 ud af 5 ulykker De 566.037 registrerede ulykker på skadestuerne i 2004 fordeler sig med 449.551 hjemme- og fritidsulykker (79 pct.), 72.874 arbejdsulykker (13 pct.) og 44.898 færdselsulykker (8 pct.), jf. Tabel 5. Det skal bemærkes, at 1.286 ulykker er registreret både som arbejds- og færdselsulykke. Der er fra 2003 til 2004 sket et fald i antallet af skadestuebesøg som følge af hjemme-/fritidsulykke med 1 pct., mens antallet af besøg som følge af arbejdsulykke og færdselsulykke er stort set uændret. En arbejdsulykke er karakteriseret ved, at ulykken er indtruffet i arbejdstiden i forbindelse med lønarbejde eller arbejde som selvstændig. En færdselsulykke er karakteriseret ved, at den er indtruffet på offentlig tilgængelig gade, vej, plads el. lign., hvor mindst en af de implicerede har været kørende. De ulykker, der ikke falder ind i en af ovennævnte grupper, henregnes til hjemme- og fritidsulykker. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 4
Tabel 5. Antal ulykker blandt skadestuepatienter i 2004, fordelt efter 5-årsaldersgrupper og ulykkestype. Aldersgruppe Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemme- og fritidsulykker 0-4 (85) 1 786 40 696 5-9 (205) 1 1 697 42 216 10-14 417 3 819 61 056 15-19 5 889 6 713 45 790 20-24 10 381 5 329 32 292 25-29 10 294 4 430 27 989 30-34 9 492 3 786 25 367 35-39 9 363 3 526 25 399 40-44 8 048 3 172 21 830 45-49 6 251 2 561 18 347 50-54 5 291 2 326 16 856 55-59 4 760 2 207 18 079 60-64 1 710 1 404 14 502 65-69 423 1 015 11 342 70-74 149 726 10 242 75-79 60 666 10 928 80-84 33 462 11 359 85+ 23 273 15 261 I alt 2004 72 874 44 898 449 551 I alt 2003 73 284 45 089 453 662 1 Skyldes formentlig fejlregistrering. Især unge mænd er udsat for mange ulykker Af Figur 2-4 fremgår antal ulykker pr. 100.000 indbyggere fordelt på køn og 5-års aldersgrupper for henholdsvis arbejdsulykker, færdselsulykker og hjemme- og fritidsulykker. For arbejdsulykker har især unge mænd (20-24 år) en høj ulykkesfrekvens. I alle aldersgrupper har mændene højere ulykkesfrekvenser end kvinderne, ligesom frekvensen for begge køn synes aftagende med alderen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 5
Figur 2. Incidens pr. 100.000 indbyggere for arbejdsulykker blandt skadestuepatienter i 2004, fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. 6 000 Incidens pr. 100.000 5 000 4 000 3 000 2 000 1 000 Mænd Kvinder 40-44 45-49 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 Aldersgrupper 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ En lignende udvikling ses for færdselsulykkernes vedkommende med et toppunkt for ulykkesfrekvensen for de 15-19 årige. Frem til 55 års alderen har mænd en betydelig højere frekvens end kvinder i de tilsvarende aldersgrupper. Figur 3. Incidens pr. 100.000 indbyggere for færdselsulykker blandt skadestuepatienter i 2004, fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. 3 000 Incidens pr. 100.000 2 500 2 000 1 500 1 000 Mænd Kvinder 500 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Aldersgrupper Hyppigheden af hjemme- og fritidsulykker topper i 10-14 års alderen både for mænd og kvinder. Frem til 50 års alderen har mændene den højeste ulykkesfrekvens, herefter har kvinderne den højeste ulykkesfrekvens. Fra ca. 70-års alderen stiger ulykkesfrekvensen for begge køn. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 6
Figur 4. Incidens pr. 100.000 indbyggere for hjemme- og fritidsulykker blandt skadestuepatienter i 2004, fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. Incidens pr. 100.000 20 000 17 500 15 000 12 500 10 000 7 500 5 000 2 500 0 Mænd Kvinder 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Aldersgrupper Regionale forskelle i ulykkeshyppigheder I Tabel 6 er vist, hvordan ulykkerne er fordelt efter de ulykkesramtes bopælsamt. Det skal bemærkes, at 1.286 ulykker er registreret som både arbejds- og færdselsulykke. Det samlede ulykkestal varierer fra 134 pr. 1.000 indbyggere i Vejle Amt til 52 i Ringkøbing Amt. Sidstnævnte amt har lukkede skadestuer, hvor ulykkesramte så vidt muligt først skal kontakte praktiserende læge før henvendelse til skadestuen. Hjemme- og fritidsulykkestallet varierer fra 105 i Vejle Amt til 40 i Ringkøbing Amt. Med hensyn til arbejdsulykker og færdselsulykker er der også betydelige geografiske forskelle. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 7
Tabel 6. Antal skadestuepatienter i 2004, fordelt efter bopælsamt og ulykkestype. Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemme- og fritidsulykker Ulykker total Bopæl Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Københavns Kommune 5 645 11 5 007 10 40 359 81 50 834 101 Frederiksberg Kommune 882 10 925 10 7 949 87 9 731 106 Københavns Amt 7 967 13 5 857 9 60 265 98 73 920 120 Frederiksborg Amt 4 894 13 2 895 8 32 147 86 39 806 106 Roskilde Amt 3 078 13 1 534 6 20 372 86 24 939 105 Vestsjællands Amt 5 544 18 2 741 9 29 350 97 37 575 124 Storstrøms Amt 3 769 14 1 767 7 23 630 90 29 107 111 Bornholms Amt 597 14 334 8 3 865 89 4 789 110 Fyns Amt 7 311 15 4 935 10 44 744 94 56 874 120 Sønderjyllands Amt 4 419 17 1 967 8 21 687 86 28 008 111 Ribe Amt 3 836 17 2 239 10 18 344 82 24 387 109 Vejle Amt 7 241 20 3 355 9 37 448 105 47 931 134 Ringkøbing Amt 1 873 7 1 487 5 10 987 40 14 288 52 Århus Amt 7 514 11 4 657 7 53 839 82 65 919 101 Viborg Amt 2 610 11 1 589 7 13 088 56 17 252 74 Nordjyllands Amt 4 881 10 2 818 6 24 919 50 32 539 66 Udlandet mm. 813 791 6 558 8 138 I alt 2004 72 874 13 2 44 898 8 2 449 551 82 2 566 037 103 2 I alt 2003 73 284 13 2 45 089 8 2 453 662 83 2 570 708 104 2 1 R: raten pr. 1.000 indbyggere. 2 Omfatter kun borgere med dansk bopæl. 2 ud af 5 ulykker i boligområde Af Tabel 7 fremgår at 40 pct. af ulykkerne er sket i boligområde, 16 pct. i transportområde, 12 pct. i idræts- og sportsområde og 11 pct. i skole- og offentligt administrations- og institutionsområde samt 7 pct. i produktions- og værkstedsområde. For 3 pct. af ulykkerne har ulykkesstedet ikke været oplyst. De resterende ulykker har fundet sted i butiks- og handelsområde, i fri natur, hav- og søområde samt i forlystelses- og parkområde. Af Tabel 7 fremgår også, at 57 pct. af samtlige ulykkesramte har været mænd og 43 pct. kvinder. Dette adskiller sig ikke fra tidligere år. Der har været en stor overvægt af mænd ved ulykkerne i produktions- og værkstedsområde samt i idræts- og sportsområde. I boligområde har der næsten været lige mange ulykker blandt mænd og kvinder. Halvdelen af alle ulykkerne i transportområde har været færdselsulykker, jf. Tabel 6 og Tabel 7, idet færdselsulykker er karakteriseret ved at være foregået i transportområde. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 8
Tabel 7. Ulykkessteder for ulykker blandt skadestuepatienter i 2004, fordelt efter køn. Ulykkessted Køn Mand Kvinde Total Procentvis fordeling Transportområde 47 594 40 127 87 721 15,5 Boligområde 117 177 110 967 228 144 40,3 Produktions- og værkstedsområde 35 827 5 715 41 542 7,3 Butiks-, handels- og serviceområde 9 416 7 696 17 112 3,0 Skole-, offentligt administrations- og institutionsområde 34 642 30 003 64 645 11,4 Idræts- og sportsområde 41 734 24 413 66 147 11,7 Forlystelses- og parkområde 7 707 6 155 13 862 2,4 Fri natur 15 289 12 003 27 292 4,8 Hav, sø og vådområde 2 185 951 3 136 0,6 Uoplyst 9 711 6 725 16 436 2,9 I alt 2004 321 282 244 755 566 037 100,0 I alt 2003 326 269 244 439 570 708 74 pct. af de ulykkesramte afsluttes til egen læge eller ingen lægelig opfølgning Efter undersøgelse på skadestuen er 117.273 ulykkesramte indlagt eller henvist til yderligere undersøgelse eller behandling på ambulatorium eller ved speciallæge, hvilket svarer til 21 pct. af antallet af skadestuebesøg som følge af ulykke jf. Tabel 8. Det tilsvarende tal for arbejdsulykkesramte er 14 pct., for færdselsuheldsramte 26 pct. og for ramte af hjemmeog fritidsulykke 21 pct. Tabel 8. Udskrevet / afsluttet til: Af de ulykkesramte skadestuepatienter er 74 pct. afsluttet til egen praktiserende læge eller ingen lægelig opfølgning. Af tabellen fremgår også, at henholdsvis 16 pct. og 63 pct. af skaderamte som følge af henholdsvis voldshandlinger og selvmord/selvmordsforsøg er blevet indlagt eller henvist til yderligere speciallægebehandling ved ambulatorium eller speciallæge. I 2004 døde 163 ulykkesramte på skadestuen. Ulykkesofre, der var døde ved ankomst til skadestuen, indgår ikke i statistikken Afslutningsmåde efter endt skadestuebehandling i 2004 fordelt efter ulykkestype, vold og selvmord/selvmordsforsøg. Hjemme- Selvmord/ Voldshandling Arbejdsulykkeulykkeulykker total Færdsels- og fritids- Ulykker selvmordsforsøg Sygehus (sengeafsnit/ambulatorium) 9 884 11 448 93 819 114 948 3 068 2 309 Speciallæge 614 82 1 629 2 325 161 3 Almen praktiserende læge eller ingen opfølgning 57 792 30 766 332 285 419 835 15 441 1 121 Død på skadestue 4 96 63 163 3 49 Andet eller uoplyst 4 580 2 506 21 755 28 766 1 491 166 I alt 72 874 44 898 449 551 566 037 20 164 3 648 Læsion af håndled og hånd er hyppigst ved arbejdsulykker og ved hjemme- og fritidsulykker I Tabel 9 er vist, hvilke skader, der er sket med ulykkesofre, der har henvendt sig på skadestuen i 2004. Læsion af håndled og hånd er den hyppigste blandt arbejdsulykker og hjemme- og fritidsulykker med henholdsvis 38 pct. og 23 pct. af det samlede antal i de respektive grupper. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 9
Ved færdselsulykker udgør hovedlæsioner med 17 pct. den hyppigste skade efterfulgt af halslæsioner med 11 pct., mens læsion af håndled og hånd og læsion af knæ og underben hver udgør 9 pct. For arbejdsulykker er den næsthyppigste skade læsion af ankel og fod med 12 pct. efterfulgt af hovedlæsioner med 11 pct. Dernæst følger ulykker forårsaget af fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger med 7 pct. Her drejer det sig hovedsagelig om fremmedlegeme på øjets ydre overflade. Af hjemme- og fritidsulykker er de næsthyppigste skade, læsion af ankel og fod med 17 pct. og dernæst hovedlæsion med 16 pct. Andre betydelige grupper er læsion af knæ og underben med 10 pct. og læsion af albue og underarm med 9 pct. Af skaderne ved vold er 50 pct. hovedlæsioner, men læsioner af håndled og hånd er også ret hyppige (9 pct.). Ved selvmord/ selvmordsforsøg er der i over halvdelen af tilfældene tale om forgiftningsskader (indgår i gruppen øvrige). Tabel 9. Skadestuebesøg i 2004 som følge af ulykker, vold eller selvmord/selvmordsforsøg fordelt efter diagnosegrupper. Hjemme- Selvmord/ Voldshandling Arbejdsulykkeulykkeulykkeforsøg Færdsels- og fritids- selvmords- Diagnosegrupper Hovedlæsioner 7 655 7 753 73 076 10 129 48 Halslæsioner 611 4 781 3 172 472 27 Thoraxlæsioner 1 066 2 027 7 043 765 15 Læsioner i abdomen, lænd og bækken 958 1 136 6 719 340 21 Læsion af skulder og overarm 1 795 3 617 22 819 616 25 Læsion af albue og underarm 3 731 3 389 39 953 649 537 Læsion af håndled og hånd 28 052 4 142 104 230 1 837 563 Læsion af hofter og lår 908 1 215 15 486 178 18 Læsion af knæ og underben 4 656 4 114 43 535 373 25 Læsion af ankel og fod 8 863 1 844 75 267 205 40 Læsioner af flere legemsregioner 115 998 916 551 28 Læsioner uden nærmere angivelse af sted på krop, ekstremiteter og anden legemsregion 778 699 4 373 497 14 Fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger 4 858 12 9 067 31 10 Forbrænding og ætsning 1 582 17 5 228 22 16 Øvrige 7 246 9 154 38 667 3 499 2 261 I alt 72 874 44 898 449 551 20 164 3 648 Børns anvendelse af skadestuerne En detaljeret analyse af børns anvendelse af skadestuer i forbindelse med hjemme/fritidsulykker fremgår af tabellerne 10-12. Tabel 10 viser ulykkerne fordelt på køn og etårs aldersgrupper. Det fremgår heraf, at antallet af skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere er højt for 1-3 årige børn og derefter faldende frem til 6 års alderen, hvorefter besøgshyppigheden er stigende frem til 12-14 års alderen. Bortset fra de 11 årige har drengene højere besøgshyppighed end pigerne. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 10
Tabel 10. Skadestuepatienter under 15 år i 2004, behandlet efter hjemme-/fritidsulykke fordelt efter alder og køn. pr. 1.000 indbyggere Faktiske tal i aldersgruppen Alder Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt 0 1 525 1 281 2 806 46 40 43 1 5 373 4 109 9 482 164 131 148 2 5 621 4 224 9 845 170 133 152 3 5 980 3 967 9 947 174 121 148 4 5 257 3 359 8 616 153 102 128 5 4 559 3 135 7 694 132 94 113 6 4 356 3 049 7 405 127 93 110 7 4 401 3 622 8 023 123 107 115 8 4 868 4 134 9 002 134 122 128 9 5 240 4 852 10 092 142 138 140 10 5 663 5 341 11 004 158 156 157 11 6 314 6 101 12 415 175 178 177 12 6 892 5 965 12 857 196 179 188 13 6 917 5 691 12 608 200 173 187 14 6 697 5 475 12 172 199 172 186 Tabel 11. Alder Antal skadestuepatienter under 15 år i 2004, behandlet efter hjemme- /fritidsulykke fordelt efter væsentligste diagnosetyper. Fremmedlegeme, Forbrænd- Hoved inger læsioner og ætsninger Læsion af ankel og fod Læsion af knæ og underben som trænger ind Læsion af albue og underarm Læsion af håndled og hånd Øvrige 0 328 1 222 35 29 51 144 139 858 2 806 1 588 4 242 389 301 170 884 1 030 1 878 9 482 2 257 4 240 793 299 363 1 114 1 053 1 726 9 845 3 160 4 220 958 322 491 1 011 1 207 1 578 9 947 4 115 3 589 748 316 359 844 1 144 1 501 8 616 5 96 2 886 766 310 258 909 1 174 1 295 7 694 6 75 2 362 929 338 164 966 1 306 1 265 7 405 7 79 2 043 1 141 467 151 1 117 1 666 1 359 8 023 8 56 1 732 1 628 626 121 1 339 2 105 1 395 9 002 9 77 1 459 1 863 789 127 1 526 2 749 1 502 10 092 10 69 1 235 2 051 1 014 120 1 586 3 339 1 590 11 004 11 65 1 163 2 504 1 131 94 1 799 3 874 1 785 12 415 12 66 1 073 2 628 1 225 88 1 789 4 113 1 875 12 857 13 76 1 075 2 640 1 302 96 1 568 3 953 1 898 12 608 14 84 1 051 2 735 1 377 81 1 227 3 724 1 893 12 172 I alt De yngste børn har flest hovedlæsioner Tabel 11 viser børns skadestuebesøg fordelt efter skadestype og Tabel 12 og Figur 5 antal besøg pr. 100.000 børn i den respektive aldersgruppe. Hovedlæsioner er den hyppigste skadestype for børn i alderen 0-7 år, mens læsioner af håndled og hånd er den hyppigste for børn på 8 år eller ældre. Både læsion af håndled og hånd samt læsion af ankel og fod er stigende med alderen, mens hovedlæsioner er stærkt faldende fra 3-4 års alderen. Forbrændinger og ætsning rammer mest de 0-2 årige. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 11
Tabel 12. Antal skadestuepatienter under 15 år i 2004 behandlet efter hjemme- /fritidsulykke pr. 100.000 indbyggere fordelt efter væsentligste diagnosetyper. Fremmedlegeme, Forbrændinger og ankel og knæ og albue og håndled Læsion af Læsion af Læsion af Læsion af Hovedlæsioner som træn- Alder ætsninger fod underben underarm og hånd ger ind Øvrige I alt 0 505 1 883 54 45 79 222 214 1 322 4 324 1 917 6 616 607 469 265 1 379 1 607 2 929 14 790 2 396 6 532 1 222 461 559 1 716 1 622 2 659 15 166 3 238 6 287 1 427 480 731 1 506 1 798 2 351 14 819 4 171 5 341 1 113 470 534 1 256 1 702 2 234 12 822 5 142 4 255 1 129 457 380 1 340 1 731 1 909 11 342 6 112 3 518 1 384 503 244 1 439 1 945 1 884 11 028 7 113 2 933 1 638 670 217 1 603 2 391 1 951 11 517 8 80 2 469 2 321 892 172 1 909 3 000 1 988 12 831 9 107 2 022 2 581 1 093 176 2 115 3 809 2 081 13 984 10 98 1 759 2 921 1 444 171 2 258 4 755 2 264 15 670 11 93 1 656 3 565 1 610 134 2 562 5 516 2 542 17 678 12 96 1 567 3 838 1 789 129 2 613 6 006 2 738 18 776 13 113 1 593 3 913 1 930 142 2 324 5 860 2 813 18 689 14 128 1 604 4 173 2 101 124 1 872 5 682 2 888 18 573 Figur 5. Antal skadestuepatienter under 15 år i 2004 behandlet efter hjemme- /fritidsulykke pr. 100.000 indbyggere fordelt efter væsentligste diagnosetyper. pr. 100.000 4 500 4 000 3 500 3 000 2 500 2 000 1 500 1 000 500 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Alder Forbrænding og ætsning Hovedlæsioner Læsion af ankel og fod Læsion af håndled og hånd Lokale skadestuer Tabel 13 viser som tidligere nævnt antal skadestuer pr. sygehusamt, når der tælles efter lokale enheder og i Tabel 14 er vist antal skadestuebesøg for årene 2000 til 2004 på de enkelte lokale skadestuer. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 12
Tabel 13. Antal skadestuer pr. sygehusamt, fordelt efter antal besøg på skadestuen i 2004. (Som. = Somatisk skadestue, Psyk. = Psykiatrisk skadestue) Antal skadestuer efter antal besøg (i 1.000) < 10 besøg 10 besøg < 20 20 besøg < 30 30+ besøg Sygehusejer Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Total H:S - 5 1-1 - 3-10 Københavns Amt - 3 - - - - 3-6 Frederiksborg Amt - 1 2 - - - 1-4 Roskilde Amt - 1 - - 2 - - - 3 Vestsjællands Amt 3 - - - 2 - - - 5 Storstrøms Amt 3 1 2 - - - - - 6 Bornholms Amt 1 - - - - - - - 1 Fyns Amt 2 - - - 1-1 - 4 Sønderjyllands Amt 3-1 - - - - - 4 Ribe Amt 1 1 - - 1 - - - 3 Vejle Amt 1 2 2-2 - - - 7 Ringkøbing Amt 3 - - - - - - - 3 Århus Amt 3 3 1-2 - 1-10 Viborg Amt 1-1 - - - - - 2 Nordjyllands Amt 2 - - - - - 1-3 I alt (Somatik) 23 10 11 10 54 I alt (Psykiatri) 17 - - - 17 Tabel 14. Antal skadestuebesøg 2000-2004, fordelt efter lokale enheder. Sygehus Afdeling 2000 2001 2002 2003 2004 Rigshospitalet Skadestuen 14 032 14 092 13 301 13 033 11 391 Rigshospitalet Psykiatrisk klinik O, modtagelse 1 104 1 202 1 175 1 067 1 206 Bispebjerg Hospital Psykiatrisk skadestue E 5 332 5 544 5 314 4 791 5 630 Bispebjerg Hospital Skadestue 46 127 46 518 46 127 43 965 44 420 Hvidovre Hospital Gynækologisk -obstetrisk skadeafsnit 2 912 3 043 3 395 3 369 2 196 Hvidovre Hospital Skadestuen 43 515 45 028 43 699 41 045 40 272 Hvidovre Hospital Psykiatrisk modtagelse 2 311 2 408 2 599 2 178 2 185 Amager hospital Skadestue 43 844 44 986 42 776 40 441 40 046 Amager hospital Psykiatrisk skadestue 3 326 3 619 3 516 3 121 3 239 Frederiksberg Hospital Skadestuen 24 931 26 554 27 002 26 322 25 922 Frederiksberg Hospital Psykiatrisk Skadestue 3 071 3 809 3 291 2 451 2 421 Hovedstadens Sygehusfællesskab 190 505 196 803 192 195 181 783 178 929 Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Skadestuen 43 574 44 807 44 947 42 710 44 090 Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Psykiatrisk skadestue 2 639 2 567 2 340 1 997 2 181 Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Skadestuen 49 581 52 295 50 413 47 672 49 608 Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Psykiatrisk skadestue 4 614 4 470 4 503 4 336 4 499 Kbh. Amts Sygehus i Herlev Akut modtagecenter A 41 452 42 440 42 428 40 777 35 854 Kbh. Amts Sygehus i Herlev Psykiatrisk skadestue, Ballerup 2 599 2 497 2 404 2 129 2 125 Københavns Amt 144 459 149 076 147 035 139 621 138 357 Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Hillerød, Ortopædkirurgisk afd. O skadestue 27 589 29 001 26 099 24 997 31 619 Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Hillerød, Psykiatrisk afd. Q skadestue 4 585 4 608 4 788 4 507 4 560 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 13
Sygehus Afdeling 2000 2001 2002 2003 2004 Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Helsingør, Ortopædkirurgisk afd. skadestue 19 380 20 638 20 910 21 039 18 323 Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Hørsholm, Skadeklinik 3 081 4 323 4 058 - - Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Frederikssund, Ortopædkirurgisk afd. skadestue 20 584 21 777 21 708 20 705 17 631 Frederiksborg Amt 75 219 80 347 77 563 71 248 72 133 Amtssygehuset i Roskilde Skadestuen 30 698 31 040 30 426 28 125 26 664 Amtssygehuset i Køge Skadestue 23 645 24 160 24 292 24 441 24 225 Amtssygehuset Fjorden Psykiatrisk skadestue 2 777 2 914 2 991 2 678 3 153 Roskilde Amt 57 120 58 114 57 709 55 244 54 042 Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Holbæk 16 287 16 210 19 566 20 442 21 318 Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Slagelse 23 454 23 348 22 844 22 971 26 644 Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Kalundborg 9 522 9 822 9 744 7 118 3 521 Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Ringsted 8 954 10 088 11 495 8 850 4 230 Sygehus Vestsjælland Skadeklinik, Nyk. Sjælland 1 477 1 528 1 298 2 360 2 639 Vestsjællands Amt 59 694 60 996 64 947 61 741 58 352 Storstrømmens Sygehus Fakse Kirurgi senge 3 279 3 340 3 124 1 614 1 466 Storstrømmens Sygehus Nakskov Kirurgi senge 4 442 4 261 4 049 3 797 3 585 Storstrømmens Sygehus Stege Kirurgi/Medicin senge 2 583 2 712 2 045 1 770 1 580 Storstrømmens Sygehus Næstved Ortopædkirurgi senge 17 848 17 594 17 853 18 191 19 357 Storstrømmens Sygehus Nykøbing F. Ortopædkir. senge 17 651 18 253 18 226 17 579 17 559 Psykiatrien i Storstrøms Amt Ekspertisecenter, Modtagelse 411 377 397 911 1 543 Storstrøms Amt 46 214 46 537 45 694 43 862 45 090 Bornholms Centralsygehus Skadestuen 7 041 7 190 8 003 7 534 7 330 Bornholms Amt 7 041 7 190 8 003 7 534 7 330 Odense Universitetshospital Skadestuen 50 995 50 324 51 427 49 208 48 776 Odense Universitetshospital Mi Skadestuen 6 545 6 821 6 924 6 750 7 069 Sygehus Fyn Svendborg Skadestuen 22 833 24 669 24 636 22 729 22 824 Sygehus Fyn Nyborg Skadestuen 1 963 2 863 4 954 5 085 4 565 Sygehus Fyn Fåborg Skadestuen 541 - - - - Fyns Amt 82 877 84 677 87 941 83 772 83 234 Sønderborg Sygehus Skadestuen 13 390 13 769 14 103 13 609 8 983 Haderslev Sygehus Skadestuen 14 125 14 473 14 096 13 271 8 364 Tønder Sygehus Skadestue 6 110 6 241 6 286 5 892 4 340 Aabenraa Sygehus Skadestue 10 415 10 091 10 543 10 018 17 648 Sønderjyllands Amt 44 040 44 574 45 028 42 790 39 335 Esbjerg Centralsygehus Skadestuen 28 896 29 566 30 040 29 119 28 945 Grindsted Sygehus Skadestuen 3 239 3 015 3 273 2 286 1 529 Brørup Sygehus Skadestuen 565 475 437 29 - Amtssygehuset (Ribe Amt) Psykiatrisk skadestue, Esbjerg 1 886 2 068 2 138 1 885 1 901 Ribe Amt 34 586 35 124 35 888 33 319 32 375 Brædstrup Sygehus Skadestuen 530 504 115 41 - Fredericia Sygehus Skadestuen 11 279 11 514 11 524 10 967 11 585 Give Sygehus Skadestuen 585 600 586 449 103 Horsens Sygehus Skadestuen 21 093 21 048 19 620 18 226 18 870 Horsens Sygehus Psykiatrisk døgnåben modtagelse./skadestue 1 552 545 591 609 Kolding Sygehus Psykiatrisk skadestue 455 564 749 945 1 316 Kolding Sygehus Skadestuen 20 367 20 674 21 046 20 045 21 413 Vejle Sygehus Skadestuen 22 975 22 988 23 550 21 607 21 786 Vejle Amt 77 285 78 444 77 735 72 871 75 682 Holstebro Centralsygehus Skadestuen 4 644 4 874 4 967 5 692 6 728 Herning Centralsygehus Skadestuen 9 586 8 465 8 301 8 184 9 609 Tarm Sygehus Skadestuen 1 362 1 444 1 506 1 123 - Ringkøbing Sygehus Skadestuen 1 533 1 510 1 473 1 619 1 481 Lemvig Sygehus Skadestuen 1 242 1 153 1 171 458 - Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 14
Sygehus Afdeling 2000 2001 2002 2003 2004 Ringkøbing Amt 18 367 17 446 17 418 17 076 17 818 Silkeborg Centralsygehus Skadestuen 17 871 18 116 19 013 17 519 17 410 Århus Kommunehospital Kirurgisk skadestue 29 569 30 396 31 482 30 170 40 238 Århus Amtssygehus Skadestuen 29 634 29 797 30 650 27 149 14 823 Randers Centralsygehus Skadestuen 25 706 25 827 26 648 23 541 24 244 Odder Sygehus Skadestuen 8 328 8 863 9 052 2 115 248 Grenaa Sygehus Skadestuen 10 881 11 368 11 929 8 957 6 636 Samsø Sygehus, Samsø Skadestuen 197 208 72 42 460 Psykiatrien i Århus Amt Psyk. modtagelse/ skadestue 5 019 5 581 5 900 5 654 6 573 Psykiatrien i Århus Amt Psyk. modtagelse/ skadestue, Randers 877 1 069 1 137 309 113 Psykiatrien i Århus Amt Psyk. modtagelse/ skadestue, Silkeborg 380 392 413 405 378 Århus Amt 128 462 131 617 136 296 115 861 111 123 Sygehus Viborg Skadestuen 12 495 12 273 13 345 16 554 16 934 Skive Sygehus Skadestuen 4 891 4 880 5 542 - - Sygehus NORD, Nykøbing- Thisted Skadestuen 6 513 6 884 6 896 6 495 6 373 Viborg Amt 23 899 24 037 25 783 23 049 23 307 Aalborg Sygehus Skadestue 36 076 35 184 35 274 25 422 - Hjørring-Brønderslev Sygehus Skadestuen 6 742 6 776 6 919 5 480 - Hobro-Terndrup Sygehus Skadestue 3 583 3 683 3 638 3 715 3 777 Farsø Sygehus Skadestue 2 626 2 546 2 522 1 999 - Dronninglund Sygehus Skadestue 633 703 836 - - Frederikshavn-Skagen Sygehus Skadestue 4 526 4 516 5 276 4 865 2 832 Brovst Sygehus Skadestuen 926 690 650 - - Ortopædkirurgi Nordjylland Skadestuevirksomhed - - - 9 770 44 353 Nordjyllands Amt 55 112 54 098 55 115 51 251 50 962 Hele landet 1 044 8801 069 0801 074 3501 001 022 988 068 Henvendelse: Specialkonsulent Jakob Lynge Sandegaard, tlf. 7222 7845, jls@sst.dk Næste offentliggørelse Skadestuernes virksomhed 2005 forventes at udkomme oktober 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 15, oktober 2005 15