:4. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Transkript

1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Skadestuernes virksomhed :4

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks København S. Telefon: Telefax: URL: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

3 Skadestuernes virksomhed 2001 Skadestuestatistik 2001 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer indberettet oplysninger om deres virksomhed til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister (LPR). Om hvert besøg indberetter den enkelte skadestuer bl.a. oplysninger om køn, alder, tid for ankomst til skadestue, skadelidtes bopælskommune, diagnose, evt. detaljerede omstændigheder vedr. uly k- ke samt oplysning om, hvor patienten efter behandling på skadestuen er afsluttet til, f.eks. til indlæggelse eller til egen læge. Tabel 1.1: Antal skadestuer pr. sygehusamt fordelt efter antal besøg på skadestuen i (Som. = Somatisk skadestue, Psyk. = Psykiatrisk skadestue.) Sygehusamt Antal skadestuer efter besøgsstørrelse (i 1.000) < 10 besøg 10 besøg < besøg < besøg Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Total H:S Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt (Som.) I alt (Psyk.) Antal skadestuer Der er for 2001 indberettet oplysninger fra 55 somatiske og 15 psykiatriske skadestuer, jf. Tabel 1.1. Herudover har enkelte afdelinger indberettet et mindre antal skadestuepatienter. 39 skadestuer, heraf alle de psykiatriske, har haft under besøg, mens 13 skadestuer har haft over besøg. Ved opgørelsen i Tabel 1.1 er antallet af skadestuer opgjort på administrative enheder, mens der i Tabel 1.10 er vist antal skadestuer opgjort på lokale enheder. I Tabel 1.1. er således alle skadestuer i Vestsjællands Amt sammenlagt under Sygehus Vestsjælland til 1 enhed, men består som det fremgår af Tabel 1.10 og 1.11 af 5 lokale skadestuer. Noget tilsvarende gør sig gældende for skadestuerne i Frederiksborg og Fyns amter samt psykiatriske skadestuer i Århus Amt. 2,8 pct. flere skadestuebesøg Til LPR er der for 2001 indberettet skadestuebesøg, jf. Tabel 1.2, svarende til en stigning på 2,3 pct. i forhold til Der har været stigning ved både somatiske og psykiatriske skadestuer. Ved somatiske skadestuer er antallet af skadestuebesøg steget med eller 2,1 pct. til i alt i 2001, mens antallet af skadestuebesøg ved psykiatrisk Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

4 til i alt i 2001, mens antallet af skadestuebesøg ved psykiatrisk skadestue er steget med eller 6,9 pct. til besøg i Stigningen i antal skadestuebesøg ved psykiatrisk skadestue er en fortsættelse af tendensen fra de tidligere år, jf. Tabel 1.4. Tabel 1.2: Antal besøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer i 2001 fordelt efter kontaktårsag. Antal skadestuebesøg Kontaktårsag Somatisk Psykiatrisk Total Total i pr o- centvis fordeling Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion ,2 Ulykke ,3 Voldshandling ,8 Selvmord / selvmordsforsøg ,3 Senfølge ,1 Andet ,6 Ukendt / uoplyst ,7 I alt ,0 Tabel 1 3: Antal skadestuebesøg fordelt efter kontaktårsag. Kontaktårsag Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion Ulykke Voldshandling Selvmord / selvmordsforsøg Senfølge Andet Ukendt / uoplyst I alt Tabel 1.4: Antal besøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer Somatisk skadestue Psykiatrisk skadestue I alt pct. af skadestuebesøgene skyldes ulykker Ulykkerne udgør i pct. af samtlige skadestuebesøg, og sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 28 pct. De resterende 16 pct. af skadestuebesøgene skyldes voldshandlinger, selvmord/selvmordsforsøg, senfølger efter ulykker eller andet/uoplyst, jf. Tabel 1.3. Den procentvise fordeling efter kontaktårsagskode er stort set uændret i forhold til de tidligere år. Med hensyn til detaljerede tal for henvises til tidligere numre af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Tal for 2000 er således publiceret i årgang 6, nr. 4, marts Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

5 Tal for 2000 er således publiceret i årgang 6, nr. 4, marts I det følgende vil der primært blive fokuseret på ulykker, der er blevet behandlet på skadestuerne i 2001, og til sidst i opgørelsen er der tal for lokale skadestuer. Der findes ikke en systematisk registrering af ulykker, der er behandlet hos alment praktiserende læger, hvorfor det samlede antal ulykker, der har krævet lægebehandling, ikke kan opgøres. Ligeledes kan alvorligt tilskadekomne evt. være blevet indlagt på sygehuse uden om skadestuen, hvorved disse tilfælde ej heller indgår i nærværende opgørelse Hjemme - og fritidsulykker udgør 4 ud af 5 ulykker De registrerede ulykker på skadestuerne i 2001 fordeler sig med hjemme- og fritidsulykker (79 pct.), arbejdsulykker (14 pct.) og færdselsulykker (8 pct.), jf. Tabel 1.5. Det skal bemærkes, at ulykker er registreret både som arbejds- og færdselsulykke. Der er fra 2000 til 2001 sket en stigning i antallet af skadestuebesøg som følge af hjemme-/fritidsulykke med 3 pct., mens antallet af arbejdsulykker og færdselsulykker behandlet på skadestue viser et beskedent fald på henholdsvis 1 og 2 pct. En arbejdsulykke er karakteriseret ved, at ulykken er indtruffet i arbejdstiden i forbindelse med lønarbejde eller arbejde som selvstændig. En færdselsulykke er karakteriseret ved, at den er indtruffet på offentlig tilgængelig gade, vej, plads el. lign., hvor mindst en af de implicerede har været kørende. De ulykker, der ikke falder ind i en af ovennævnte grupper, henregnes til hjemme- og fritidsulykker. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

6 Tabel 1.5: Antal ulykker blandt skadestuepatienter i 2001 fordelt efter 5-årsaldersgrupper og ulykkestype. Aldersgruppe Arbejds - ulykker Færdselsulykker Hjemme- og fritidsulykker 0-4 (93) (270) I alt I alt Skyldes formentlig fejlregistrering. Især unge er udsat for mange ulykker Af Figur fremgår antal ulykker pr indbyggere fordelt på køn og 5-års aldersgrupper for henholdsvis arbejds-ulykker, færdselsulykker og hjemme- og fritidsulykker. For arbejdsulykker har især unge mænd (20-24 år) en høj ulykkesfrekvens. I alle aldersgrupper har mændene højere ulykkesfrekvenser end kvinderne, ligesom frekvensen for begge køn synes aftagende med alderen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

7 Figur 1.1: Incidens pr indbyggere for arbejdsulykker blandt skadestuepatienter i 2001 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper En lignende udvikling ses for færdselsulykkernes vedkommende med et toppunkt for ulykkesfrekvensen for de årige. Frem til 55 års alderen har mænd en betydelig højere frekvens end kvinder i de tilsvarende aldersgrupper. Figur 1.2: Incidens pr indbyggere for færdselsulykker blandt skadestuepatienter i 2001 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

8 Hyppigheden af hjemme- og fritidsulykker topper i års alderen både for mænd og kvinder. Frem til 50 års alderen har mændene den højeste ulykkesfrekvens, herefter kvinderne. Fra ca. 70-års alderen stiger ulykkesfrekvensen for begge køn. Figur 1.3: Incidens pr indbyggere for hjemme- og fritidsulykker blandt skadestuepatienter i 2001 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper Incidens pr Mænd Kvinder Aldersgrupper Regionale forskelle i ulykkeshyppigheder I Tabel 1.6 er vist, hvordan ulykkerne er fordelt efter de ulykkesramtes bopælsamt. Det skal bemærkes, at ulykker er registreret som både arbejds- og færdselsulykke. Det samlede ulykkestal varierer fra 144 pr indbyggere i Vejle Amt til 51 i Ringkøbing Amt. Sidstnævnte amt har lukkede skadestuer, hvor ulykkesramte så vidt muligt først skal kontakte praktiserende læge før henvendelse til skadestuen. Hjemme- og fritidsulykkestallet varierer fra 111 i Vejle Amt til 37 i Ringkøbing Amt. Med hensyn til arbejdsulykker og færdselsulykker er der også betydelige geografiske forskelle. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

9 Tabel 1.6: Antal skadestuepatienter i 2001 fordelt efter bopælsamt og ulykkestype. Arbejds - ulykker Færdselsulykker Hjemme- og fritidsulykker Ulykker total Bopæl Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Udlandet m m I alt I alt R : raten pr indbyggere. 2 Omfatter kun borgere med dansk bopæl. 2 ud af 5 ulykker i boligområde Af Tabel 1.7 fremgår at 40 pct. af ulykkerne er sket i boligområde, 15 pct. i transport-område, 11 pct. i idræts- og sportsområde og 11 pct. i skole- og offentligt administrations- og institutionsområde samt 8 pct. i produktions- og værkstedsområde. For 3 pct. af ulykkerne har ulykkesstedet ikke været oplyst. De resterende ulykker har fundet sted i butiks- og handelsområde, i fri natur, hav- og søområde samt i forlystelses- og parkområde. Af Tabel 1.7 fremgår også, at 57 pct. af samtlige ulykkesramte har været mænd og 43 pct. kvinder. Dette adskiller sig ikke fra tidligere år. Der har været en stor overvægt af mænd ved ulykkerne i produktions- og værkstedsområde samt i idræts- og sportsområde. I boligområde har der næsten været lige mange ulykker blandt mænd og kvinder. Næsten halvdelen af alle ulykkerne i transportområde har været færdselsulykker, jf. Tabel 1.6 og Tabel 1.7, idet færdselsulykker er karakteriseret ved at være foregået i transportområde. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

10 Tabel 1.7: Ulykkessteder for ulykker blandt skadestuepatienter i 2001 fordelt efter køn. Køn Procentvis Ulykkessted fordeling Mand Kvinde Total 2001 Transportområde ,3 Boligområde ,2 Produktions- og værkstedsområde ,5 Butiks-, handels - og serviceområde ,1 Skole -, offentligt administrations- og institutionsområde ,0 Idræts- og sportsområde ,3 Forlystelses- og parkområde ,6 Fri natur ,9 Hav, sø og vådområde ,6 Uoplyst ,6 I alt ,0 I alt pct. af de ulykkesramte på skadestue indlægges Efter undersøgelse på skadestuen er ulykkesramte indlagt, hvilket svarer til 8 pct. af antallet af skadestuebesøg som følge af ulykke jf. Tabel 1.8. Af arbejdsulykkesramte er 3 pct. indlagt, af færdselsuheldsramte er 15 pct. indlagt og af ramte af hjemme- og fritidsulykke er 8 pct. indlagt. Af de ulykkesramte skadestuepatienter er 12 pct. afsluttet til ambulator i- um eller speciallæge og 75 pct. til egen praktiserende læge eller ingen lægelig opfølgning. Af tabellen fremgår også, at henholdsvis 8 pct. og 53 pct. af skaderamte som følge af henholdsvis voldshandlinger og selvmord/selvmordsforsøg er blevet indlagt. I 2001 døde 156 ulykkesramte på skadestuen. Ulykkesofre, der var døde ved ankomst til skadestuen, indgår ikke i statistikken. Tabel 1.8: Afslutningsmåde efter endt skadestuebehandling i 2001 fordelt efter ulykkes-type, vold og selvmord/selvmordsforsøg. Arbejds - ulykker Fær dselsulykker Hjemmeog fritids - ulykker Ulykker total Volds - handling Selvmord/ selvmords - forsøg Udskrevet / afsluttet til: Sygehus Ambulatorium eller speciallæge Almen praktiserende læge eller ingen opfølgning Død på skadestue Andet eller uoplyst I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

11 Læsion af håndled og hånd er hyppigst ved arbejdsulykker og ved hjemme- og fritidsulykker I Tabel 1.9 er vist, hvilke skader, der er sket med ulykkesofre, der har henvendt sig på skadestuen i Læsion af håndled og hånd er den hyppigste blandt arbejdsulykker og hjemme- og fritidsulykker med henholdsvis 39 pct. og 23 pct. af det samlede antal i de respektive grupper. Ved færdselsulykker udgør hovedlæsioner med 20 pct. den hyppigste skade efterfulgt af halslæsioner med 12 pct., læsion af knæ og underben samt læsion af håndled og hånd begge med knapt 10 pct. For arbejdsulykker er den næsthyppigste skade læsion af ankel og fod med 12 pct. efterfulgt af hovedlæsioner med 11 pct. Dernæst følger ulykker forårsaget af fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger med 8 pct. Her drejer det sig hovedsagelig om fremmedlegeme på øjets ydre overflade. Af hjemme- og fritidsulykker er de næsthyppigste skade, læsion af ankel og fod med 17 pct. og dernæst hovedlæsion ligeledes med 17 pct. Andre betydelige grupper er læsion af knæ og underben med 10 pct. og læsion af albue og underarm med 9 pct. Af skaderne ved vold er 53 pct. hovedlæsioner, men læsioner af håndled og hånd er også ret hyppige (10 pct.). Ved selvmord/ selvmordsforsøg er der i over halvdelen af tilfældene tale om forgiftningsskader (indgår i gruppen øvrige). Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

12 Tabel 1.9: Skadestuebesøg i 2001 som følge af ulykker, vold eller selvmord/ selvmords-forsøg fordelt efter diagnosegrupper. Volds - handling Hjemme- og fritidsulykker Selvmord/selvm ordsforsøg Arbejdsulykkeulykker Færdsels- Diagnosegrupper Hovedlæsioner Halslæsioner Thoraxlæsioner Læsioner i abdomen, lænd og bækken Læsion af skulder og overarm Læsion af albue og underarm Læsion af håndled og hånd Læsion af hofter og lår Læsion af knæ og underben Læsion af ankel og fod Læsioner af flere legemsregioner Læsioner uden nærmere angivelse af sted på krop, ekstremiteter og anden legemsregion Fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger Forbrænding og ætsning Øvrige I alt Lokale skadestuer Tabel 1.10 viser som tidligere nævnt antal skadestuer pr. sygehusamt, når der tælles efter lokale enheder og i Tabel 1.11 er vist antal skadestuebesøg for årene 1997 til 2001 på de enkelte lokale skadestuer. Amager Hospital er en sammenlægning af Sundby Hospital og Københavns Amts Sygehus Sct. Elisabeth. I Tabel 1.11 er der for 1997 tal for de to sygehuse, mens der for de øvrige år er opgjort et samlet tal for Amager Hospital som er opgjort under Hovedstadens Sygehusfællesskab. Faldet i antal skadestuebesøg fra 1997 til 1998 i Københavns Amt skyldes således stort set alene denne optælling, og ligeledes er stigningen for Hovedstadens Sygehusfællesskab mellem 1997 og 1998 kraftigt påvirket af sammenlægningen. Henvendelse Jakob Lynge Sandegaard, tlf , jls@sst.dk Næste offentliggørelse Skadestuernes virksomhed 2002 forventes offentliggjort i marts 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

13 Tabel 1.10: Antal lokale skadestuer pr. sygehusamt fordelt efter antal besøg på skadestuen i (Som = Somatisk skadestue, Psyk = Psykiatrisk skadestue.) Sygehusamt < 10 besøg Antal skadestuer mht. besøgsstørrelse (i 1.000) 10? besøg < 20 20? besøg < besøg Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. H:S Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt (Som.) I alt (Psyk.) Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

14 Tabel 1.11: Antal skadestuebesøg fordelt efter lokale enheder Antal skadestuebesøg Sygehus Afdeling Rigshospitalet Skadestuen Rigshospitalet Psykiatrisk klinik O, modtagelse Kommunehospitalet, København Psykiatrisk skadestue Sundby Hospital Skadestuen Bispebjerg Hospital Psykiatrisk skadestue E Bispebjerg Hospital Skadestue Hvidovre Hospital Gyn -obst skadeafsnit Hvidovre Hospital Skadestuen Hvidovre Hospital Psykiatrisk modtagelse Amager hospital Skadestue Amager hospital Psykiatrisk skadestue Frederiksberg Hospital Skadestuen Frederiksberg Hospital Psykiatrisk Skadestue Hovedstadens Sygehusfællesskab Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Skadestuen Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Psykiatrisk skadestue Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Skadestuen Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Psykiatrisk skadestue Kbh. Amt, Sct Elis abeth Skadestuen Kbh. Amts Sygehus i Herlev Akut modtagecenter A Kbh. Amts Sygehus i Herlev Psykiatrisk skadestue, Ba llerup Københavns Amt Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Hillerød, Ortopædkir. afd. O skadestue Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Hillerød, Psykiatrisk afd. Q skadestue Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Helsingør, Ortopædkir. afd. skadestue Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Hørsholm, Skadeklinik Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Frederikssund, Ortopæd. kir. afd. skadestue Frederiksborg Amt Amtssygehuset i Roskilde Skadestuen Amtssygehuset i Køge Skadestue Amtssygehuset Fjorden Psykiatrisk skadestue Roskilde Amt Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Holbæk Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Slagelse Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Kalundborg Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

15 Antal skadestuebesøg Sygehus Afdeling Sygehus Vestsjælland Skadestuen, Ringsted Skadeklinik, Sygehus Vestsjælland Nykøbing Sjælland Vestsjællands Amt Centralsygehuset i Næstved Skadestuen Centralsygehuset i Næstved Psykiatrisk skadestue, AHV Centralsygehuset i Nykøbing F Skadestue Amtssygehuset i Fakse Skadestuen Amtssygehuset i Nakskov Skadestuen Amtssygehuset i Stege Skadestue Storstrøms Amt Bornholms Centralsygehus Skadestuen Bornholms Amt Odense Universitetshospital Skadestuen Sygehus Fyn C S Svendborg Skadestuen Sygehus Fyn C M Nyborg Skadestuen Sygehus Fyn C M Fåborg Skadestuen Sygehus Fyn C V Middelfart Skadestuen Fyns Amt Sønderborg Sygehus Skadestuen Haderslev Sygehus Skadestuen Tønder Sygehus Skadestue Aabenraa Sygehus Skadestue Sønderjyllands Amt Esbjerg Centralsygehus Skadestuen Grindsted Sygehus Skadestuen Brørup Sygehus Skadestuen Amtssygehuset (Ribe Amt) Psykiatrisk skadestue, Esbjerg Ribe Amt Brædstrup Sygehus Skadestuen Fredericia Sygehus Skadestuen Give Sygehus Skadestuen Horsens Sygehus Skadestuen Psykiatrisk døgnåben modtagelse/skadestue Horsens Sygehus Kolding Sygehus Psykiatrisk skadestue Kolding Sygehus Skadestuen Vejle Sygehus Skadestuen Vejle Amt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,

16 Antal skadestuebesøg Sygehus Afdeling Holstebro Centralsygehus Skadestuen Herning Centralsygehus Skadestuen Tarm Sygehus Skadestuen Ringkøbing Sygehus Skadestuen Lemvig Sygehus Skadestuen Ringkøbing Amt Silkeborg Centralsygehus Skadestuen Århus Kommunehospital Kirurgisk skadestue Århus Amtssygehus Skadestuen Randers Centralsygehus Skadestuen Odder Centralsygehus Skadestuen Grenaa Centralsygehus Skadestuen Samsø Sygehus, Samsø Skadestuen Psykiatrien i Århus Amt Psyk. modtagelse/ skadestue Psyk. modtagelse/ skadestue, Psykiatrien i Århus Amt Randers Psykiatrien i Århus Amt Psyk. modtagelse/ skadestue, Silkeborg Århus Amt Viborg-Kjellerup Sygehus Skadestuen Skive Sygehus Skadestuen Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted Skadestuen Viborg Amt Aalborg Sygehus Skadestue Hjørring-Brønderslev Sygehus Skadestuen Hobro-Terndrup Sygehus Skadestue Farsø Sygehus Skadestue Dronninglund Sygehus Skadestue Frederikshavn-Skagen Sygehus Skadestue Brovst Sygehus Skadestuen Nordjyllands Amt Hele landet Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 4,