Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret 1. halvår 2004 (foreløbig opgørelse) 2004:13

Transkript

1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1. halvår 2004 (foreløbig opgørelse) 2004:13

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 13, august

3 Fødselsregisteret 1. halvår 2004 (foreløbig opgørelse) Halvårsstatistik fra fødselsregisteret Hermed præsenterer Sundhedsstyrelsen en foreløbig opgørelse over ne i første halvår af Opgørelserne er baseret på udtræk fra CPR om alle levendefødte i denne periode. Udtrækket fra CPR samkøres med Landspatientregistrets seneste opdatering pr. 10. august, hvorved oplysninger om bl.a. fødested samt en lang række oplysninger om fødsel og indgreb kobles til den enkelte fødsel. Fra Landspatientregisteret hentes desuden de foreløbige oplysninger om død, som indberettes fra det enkelte fødested (hospital). Tallene må betragtes om foreløbige fordi de ikke er verificeret i sammenhæng med dødfødselsanmeldelserne, som bliver sendt til Sundhedsstyrelsen, og som endnu ikke er færdigbehandlet. Som sammenligningsgrundlag for ne i første halvår 2004 anvendes ne 1. halvår Tabel 1: Levendefødte 1. halvår 2003 og 2004 Fødested levendefødte pct. levendefødte pct. Fødested uoplyst 253 0, ,4 Født på sygehus , ,6 I alt levendefødte , ,0 Drenge , ,0 Piger , ,0 Som det fremgår af tabellen er mere end 95 pct. af de levendefødte indberettet fra sygehusene. Blandt de levendefødte, som i den nærværende opgørelse har uoplyst fødested, fødes erfaringsmæssigt ca. 1 pct. hjemme. Fødselstallet er steget igen Faldende antal død Færre fødeafdelinger Fødselstallet i 1. halvår er 500 større i 2004 end i Det vil sige at der for andet år i træk er et stigende antal. I tabellen på næste side ses hvorledes levende- og dødfødte fordeler sig efter fødested. I forhold til 1. halvår 2003 ses et svagt faldende antal dødfødte, selv om grænsen mellem dødfødsel og abort den 1. april 2004 blev flyttet fra 28 til 22 uger, hvilket skulle betyde flere død og færre senaborter. Det fremgår at antallet af fødesteder er reduceret fra 2004 i forhold til 2003, og at der er sket organisatoriske sammenlægninger af fødeafdelinger. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 13, august

4 Tabel 2: Fødte fordelt efter fødested 1. halvår 2003 og 2004 Fødested Dødfødte Levendefødte Levendefødte Dødfødte Rigshospitalet Hvidovre Hospital Frederiksberg Hospital Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Kbh. Amts Sygehus i Herlev Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Amtssygehuset i Roskilde Sygehus Vestsjælland Storstrømmens sygehus Centralsygehuset i Næstved Centralsygehuset i Nykøbing F Bornholms Centralsygehus Odense Universitetshospital Sygehus Fyn Sønderborg Sygehus Haderslev Sygehus Esbjerg Centralsygehus Grindsted Sygehus Fredericia Sygehus Horsens Sygehus Kolding Sygehus Vejle Sygehus Holstebro Centralsygehus Herning Centralsygehus Ringkøbing Sygehus Lemvig Sygehus Silkeborg Centralsygehus Randers Centralsygehus Odder Centralsygehus Grenaa Centralsygehus Samsø Sygehus, Samsø Skejby Sygehus Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 13, august

5 Fødested Dødfødte Levendefødte Levendefødte Dødfødte 7601 Viborg-Kjellerup Sygehus Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted Aalborg Sygehus Hjørring-Brønderslev Sygehus Hobro-Terndrup Sygehus Frederikshavn-Skagen Sygehus Uoplyst fødested Apgarscores fordeling konstant Sammen med hospitalernes indberetning af ne følger oplysning om børnenes apgarscore. Tabellen nedenfor omfatter de levendefødte, som har fået indberettet apgarscoren. Apgarscoren er et mål for barnets helbredstilstand efter fødslen og er en samlet vurdering af hudfarve, respiration, cirkulation (hjerteslag), reflekser, tonus (muskelspænding), hvor der gives 0-2 points for hver funktion, det vil sige 0-10 points. Fødselsregisteret har kun Apgarscore efter fem minutter, selvom der sædvanligvis også sker en vurdering efter 1 minut. En Apgarscore under 7 efter fem minutter er en indikator for iltmangel under fødslen og er (svagt) korreleret til neurologiske skader. Af tabellen ses at der ikke er sket nogen markant forskydning i fordelingen af scores forhold til året før. Tabel 3: Levendefødte fordelt efter apgarscore efter 5 minutter 1. halvår 2003 og 2004 Apgarscore 5 børn Pct. børn Pct ,1 15 0, ,1 12 0, ,1 23 0, ,1 22 0, ,2 42 0, , , , , , , , , , ,1 I alt , ,0 Anm.: Tabellen omfatter levendefødte hvor apgarscoren er indberettet Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 13, august

6 Tabel 4: fordelt efter svangerskabslængde 1. halvår 2003 og 2004 Heraf levendefødte Pct. Pct. <32 uger ,0 0, ,0 0, ,0 0, ,0 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0, ,2 0, ,2 0, ,2 0, ,2 0, ,3 0, ,3 0,2 I alt ,3 1, ,3 1, uger ,4 0, ,4 0, ,6 0, ,6 0, ,9 1, ,9 1, ,6 1, ,5 1, ,7 2, ,7 2,5 I alt ,2 6, ,2 5,9 37+ uger ,1 5, ,1 5, ,9 14, ,9 14, ,5 20, ,6 20, ,6 24, ,7 24, ,3 15, ,3 15, ,4 5, ,5 5, ,2 0, ,2 0,1 I alt ,0 86, ,2 86,9 Uoplyst Uoplyst svangerskabslængde ,5 6, ,4 6,1 Total ,0 100, ,0 100,0 Samme fordeling af svangerskabslængde Tabellen ovenfor viser en sammenlignende opgørelse af svangerskabslængden for alle fødte, såvel levende- som dødfødte. Den generelle tendens til kortere svangerskabslængde kan ikke genfindes her; fordelingen er ligelig i de to halvår. I 2004 ses det dog at der en overvægt af dødfødte blandt de ekstremt for tidligt fødte, på grund af at grænsen for dødfødte er flyttet fra 28 til 22 uger. Samlet set er der dog lidt færre død i 1. halvår 2004 end 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 13, august

7 Samme vægtfordeling På lige fod med opgørelsen af svangerskabslængde præsenteres nedenunder en tabel med fødselsvægte. Tabellen viser en ligelig fordeling af fødselsvægtene i de 2 halvår. En beregning baseret på alle de børn hvor fødselsvægtene er oplyst viser da også at vægtfordelingen er meget ens de to halvår, for eksempel er gennemsnitvægten den samme. Tabel 5: fordelt efter fødselsvægt 1. halvår 2003 og 2004 Heraf levendefødte Fødselsvægt Pct. Pct. Under 2500 g < ,0 0, ,0 0, ,4 0, ,4 0, ,5 0, ,5 0, ,2 1, ,2 1, ,2 2, ,2 3,0 I alt ,4 4, ,4 4, g ,1 10, ,2 10, ,1 29, ,2 29, ,6 31, ,7 31, ,2 14, ,3 14, ,7 3, ,7 3,5 I alt ,7 88, ,1 88,9 Uoplyst Fødselsvægt uoplyst ,9 6, ,5 6,1 Total ,0 100, ,0 100,0 Tabellen ovenfor viser en sammenlignende opgørelse af svangerskabslængden for alle fødte, såvel levende- som dødfødte. Den generelle tendens til kortere svangerskabslængde kan ikke genfindes her; fordelingen er ligelig i de to halvår. Fødselsvægt og svangerskabslængde for enkeltfødte levendefødte Det stigende antal tvillinge bevirker at svangerskabslængde og fødselsvægt ikke kan sammenlignes fuldstændigt over tid. Derfor præsenteres på næste side en tabel som udelukkende omfatter de enkeltfødte levendefødte, hvor oplysningerne om fødselsvægt kombineres med oplysning om svangerskabets længde. I tabellen vises antal børn og den procentvise fordeling for 2004 og den tilsvarende procentvise fordeling for Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 13, august

8 Tabel 6: Enkeltfødte, levendefødte 1. halvår 2003 og 2004 fordelt efter fødselsvægt og svangerskabslængde Svangerskabslængde, uger 2004* 2003* Fødselsvægt Uoplyst I alt Pct. Pct. < ,0 0, ,2 0, ,3 0, ,7 0, ,0 2, ,8 10, ,8 31, ,7 34, ,8 15, ,7 3,9 Fødselsvægt uoplyst ,0 1,5 2004* I alt ,0 100,0 Pct. 0,3 0,5 1,3 3,1 88,8 6,0 100,0 2003* Pct. 0,2 0,6 1,3 3,3 93,1 1,5 100,0 Tabel 7: Fødsler 1. halvår 2003 og 2004 fordelt efter fold Pct. af alle Pct. af alle Enkeltfødte , ,69 Tvillinger 665 2, ,24 Trillinger 11 0, ,06 I alt antal , ,00 Svagt stigende antal tvillinger Stigende gennemsnitsalder En tendens der fastholdes i 2004 er den stigende andel af flerfolds i forhold til alle. Ud fra fødselsdato og den fødendes fødselsdato beregnes eksakt alder på mødrene. Tabel 8 på næste side viser antal og andel fordelt på mødrenes alderskategorier. Der ses en tendens til stigende andel af i de ældre aldersgrupper. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 13, august

9 Tabel 8: fordelt efter morens alder 1. halvår 2003 og 2004 Mors alder på fødselstidspunktet Pct. Uoplyst 1 0,0 1 0,0 <=14 1 0,0 2 0, , , , , , , , , , , , , ,1 22 0,1 I alt , ,0 Pct. Stadigt stigende gennemsnitsalder Tabel 9 viser hvorledes gennemsnitsalderen for mødre gradvist er stigende. Der er beregnet gennemsnitsalder for hver kategori af paritet, det vil sige efter antal forudgående. Fra 2003 til 2004 er gennemsnitsalderen steget med 0,2 år for førstegangsfødende. I 2004 er gennemsnitsalderen for alle fødende under et steget til 30,6. Gennemsnitalderen stiger gradvist år for år; gennemsnitsalderen for alle fødende under et passerede 30 år i Tabel 9: og morens gennemsnitsalder 1. halvår 2003 og 2004 Paritet Pct. af alle Morens gennemsnitsalder Pct. af alle Morens gennemsnitsalder ,0 28, ,7 28, ,6 30, ,4 31, ,1 32, ,5 33, ,3 33, ,4 34, ,7 35, ,6 35,8 Paritet uoplyst 660 2,1 30, ,4 31,0 I alt ,0 30, ,0 30,6 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 13, august

10 Kejsersnit er stadig i stigning I Landspatientregisteret indberettes mange forskellige forhold omkring ne, herunder indgreb som for eksempel kejsersnit. Tabel 10 viser at andelen af, som forløses med kejsersnit tegner til at blive mere end 20 pct. Den stigende andel kejsersnit i forhold til alle er en videreførelse af tendensen siden Andelen af kejsersnit lå forinden konstant på omkring 12 pct. igennem 15 år men er efter 1997 steget med ca. 1 procentpoint hvert år. Tabel 10: Hospitals fordelt efter fødested og andel med kejsersnit 1. halvår 2003 og 2004 Fødested Alle Heraf med kejsersnit Pct. med kejsersnit Alle Heraf med kejsersnit Pct. med kejsersnit 1301 Rigshospitalet , , Hvidovre Hospital , , Frederiksberg Hospital , , Kbh. Amts Sygehus i Gentofte , , Kbh. Amts Sygehus i Glostrup , , Kbh. Amts Sygehus i Herlev , , Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen , , Amtssygehuset i Roskilde , , Sygehus Vestsjælland , , Storstrømmens sygehus , Centralsygehuset i Næstved , , Centralsygehuset i Nykøbing F , , Bornholms Centralsygehus , , Odense Universitetshospital , , Sygehus Fyn , , Sønderborg Sygehus , , Haderslev Sygehus , , Esbjerg Centralsygehus , , Grindsted Sygehus , Fredericia Sygehus , , Horsens Sygehus , , Kolding Sygehus , , Vejle Sygehus , Holstebro Centralsygehus , , Herning Centralsygehus , , Ringkøbing Sygehus , , Lemvig Sygehus , Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 13, august

11 Fødested Alle Heraf med kejsersnit Pct. med kejsersnit Alle Heraf med kejsersnit Pct. med kejsersnit 7002 Silkeborg Centralsygehus , , Randers Centralsygehus , , Odder Centralsygehus , Grenaa Centralsygehus , Samsø Sygehus, Samsø 8 0 0, , Skejby Sygehus , , Viborg-Kjellerup Sygehus , , Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted , , Aalborg Sygehus , , Hjørring-Brønderslev Sygehus , , Hobro-Terndrup Sygehus , Frederikshavn-Skagen Sygehus , I alt , ,2 Henvendelse: Steen Rasmussen, tlf , sra@sst.dk Næste offentliggørelse Fødselsregisteret 2002 og 2003, endelige tal, forventes offentliggjort oktober Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 13, august