Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse)

Transkript

1 Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 1

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse.

3 Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse) Lønsum og lønudvikling for 2000 til Tallene for 2003 er foreløbige. Hermed offentliggøres for første gang på baggrund af Sundhedsstyrelsens Løn- og beskæftigelsesregister tal for lønsum og lønudvikling for 2000 til Tallene for 2000 til 2002 er endelige, mens tallene for 2003 er foreløbige. Lønsum udgør med arbejdskraft som det væsentligste input i produktionen af sygehusydelser, den største andel af sygehusudgifterne. Således er niveau og udvikling en betydende faktor. Lønudviklingen opgøres ved et lønindeks, lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget. Lønudviklingen er opgjort i løbende priser. Lægerne har den største stigning i lønindekset i perioden 2000 til 2003 Udviklingen i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget fra 2000 til 2003 fordelt på stillingsgrupper er illustreret i figur 1. Den samlede lønstigning i sygehusvæsenet er 4,3 pct. i 2003 sammenlignet med Der er i perioden samlet set sket en stigning i lønindekset på 13,0 pct., svarende til en årlig gennemsnitlig ændring på 4,2 pct.. Lønudviklingen er nogenlunde ensartet mellem stillingsgrupper. Den største stigning ses hos læger, mens den mindste stigning ses hos sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale. Figur 1 Lønindeks 2000 til 2003* Indeks: 2000= Læger Andet plejepersonale Øvrigt personale Sygeplejersker Andet sundhedsfagligt personale Personale i alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar

4 Datagrundlag Løn- og beskæftigelsesregistret dækker personale ansat i det offentlige danske sygehusvæsen. Registret eksisterer fra 2000 og frem. Registret indeholder detaljerede oplysninger om både lønelementer såsom A-indkomst, pension og tillæg samt beskæftigelseselementer såsom stillingsbeskrivelse, beskæftigelsesgrad og anciennitet. Den enkelte stilling er endvidere koblet til en afdeling på et sygehus i amtet. Data i registret er baseret på lønindberetninger i lønsystemerne fra Silkeborg Datacentral og KMD (Kommunedata). Disse videresendes til FLD (Det Fælleskommunale Løndatakontor) til viderebehandling, hvorefter de sendes til Sundhedsstyrelsen. Afgrænsning af datagrundlag Data dækker de offentlige sygehuse i Danmark inklusiv Kong Chr. X s Gigthospital, Gråsten, Epilepsihospitalet i Dianalund samt Distriktspsykiatrisk enhed Nord, Midt og Syd i Viborg Amt. I de endelige tal fra sygehusene er følgende personalegrupper ikke medtaget. Sygehusapoteker, elever og studerende, fondsfinansieret beskæftigelse, praksisreservelæger, personale ved skoler, personale ved centralvaskerier samt personale i arbejdsmarkedspolitiske ordninger, f.eks. jobtræning, aktivering og puljejobs. Jordemødre er endvidere kun medtaget i statistikken, hvis de er ansat på en sygehusafdeling. Disse personalegrupper er heller ikke medtaget i de foreløbige opgørelser, for så vidt det er muligt at identificere dem. Validitet Mangler i datamaterialet 2000 og 2001 Definition af stillinger Da statistikkerne er baseret på personalets faktiske beskæftigelses- og lønoplysninger, antages det, at validiteten af data er høj, idet den enkelte ansatte samt ansættelsesstedet har et økonomisk incitament til at berigtige forkerte oplysninger. På grund af manglende indberetninger fra Vestsjællands Amt er løn- og beskæftigelsestallene for Øvrigt personale undervurderet i 2000 og Det medfører en overvurderet vækst frem til I udgivelsen er personalet på sygehusene beskrevet udfra forskellige stillingsgrupper. Disse repræsenterer personalets stillingsmæssige tilhørsforhold og ikke deres beskæftigelsesmæssige funktion. De stillinger, som findes på sygehusene, er inddelt i forskellige stillingsgrupper, hvor der i første omgang skelnes mellem to personalegrupper, Sundhedsfagligt uddannet og Øvrigt personale. Disse to personalegrupper er så igen opdelt i stillingsgrupper baseret på stillinger på sygehusene. Definition af fuldtidsbeskæftigede (årsværk) Antal ansatte personer omregnes til fuldtidsbeskæftigede, 37 timer pr. uge. Fuldtidsbeskæftigede (årsværk) beregnes udfra de beskæftigelsesenheder, som en person i et ansættelsesforhold har haft i en given periode. Beskæftigelsesenheder opgøres ud fra ansættelsesdage under hensyn til arbejdstid, for en given periode. Et ansættelsesforhold kan for fastlønnede maksimalt tælle svarende til én fuldtidsbeskæftigelse. For timelønnede omregnes præsterede timer i perioden til hele ansættelsesdage. En person, som har været ansat i hele optællingsperioden på halv tid vil tælle som 0,5 omregnet til fuldtidsbeskæftiget. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar

5 En månedslønnet person, som har været heltidsansat i en stilling, 365 ansættelsesdage i løbet af året, vil have en fuldtidsbeskæftigelse på 1 i en årsopgørelse. Definition af lønsum Lønsum beregnes som periodens A-indkomst plus lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag til pension og sociale ordninger herfra dog fratrukket dagpengegodtgørelse i forbindelse med ledighed. Lønudviklingen er opgjort i løbende priser. Lønsum og lønudvikling fordelt på stillingsgrupper Fordelingen af personale på stillingsgrupper I 2002 er der i alt fuldtidsbeskæftigede på landets offentlige sygehuse. Der er fuldtidsbeskæftigede sundhedsfagligt uddannet personale, og gruppen udgør 79,7 pct. af det samlede personale. Øvrigt personale har fuldtidsbeskæftigede og udgør 20,3 pct. Sygeplejersker er den største gruppe på fuldtidsbeskæftigede, hvilket er 33,9 pct. af personalet Tabel 1 Fuldtidsbeskæftigede fordelt på stillingsgruppe Andel af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede i 2002 (pct.) Læger ,2 Sygeplejersker ,9 Andet plejepersonale ,2 Andet sundhedsfagligt personale ,4 Sundhedsfagligt uddannet personale ,7 Administration ,4 Andet personale ,9 Øvrigt personale ,3 Personale i alt Anm: Oplysninger fra Vestsjællands Amt vedrørende øvrigt personale er undervurderet i 2000 og 2001 I perioden 2000 til 2002 stiger antallet af fuldtidsbeskæftigede på sygehusene med 2.069, en procentvis stigning på 2,4 pct. Det største bidrag til denne vækst er sygeplejersker med et vækstbidrag på 1.0 pct. point, mens andet personale har et negativt vækstbidrag på 0,5 pct. point. Tabel 2 Ændring i antal fuldtidsbeskæftigede fordelt på stillingsgruppe Ændring i antal Stillingsgruppens Stillingsgruppens fuldtidsbeskæftigede procentvise ændring vækstbidrag til den 2000 til 2002 fra 2000 til 2002 samlede vækst (pct.) Læger 539 5,3 0,6 Sygeplejersker 850 2,9 1,0 Andet plejepersonale 388 3,0 0,5 Andet sundhedsfagligt personale 454 2,9 0,5 Sundhedsfagligt uddannet personale ,3 2,6 Administration ,9 0,3 Andet personale ,0-0,5 Øvrigt personale ,9-0,2 Personale i alt ,4 2,4 Anm: Oplysninger fra Vestsjællands Amt vedrørende Øvrigt personale er undervurderet i 2000 og 2001 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar

6 Sygeplejersker har den største andel af den samlede lønsum på sygehusene i 2002 Den samlede lønsum for alle personalegrupper udgør i ,5 mia. kr. Lønsummen udgør for sundhedsfagligt uddannet personale 25,4 mia. kr., en andel på 83,2 pct., mens lønsummen for øvrigt personale udgør 5,1 mia. kr., en andel på 16,8 pct. Sygeplejersker har den største andel af den samlede lønsum med en andel på 32,6 pct., svarende til 10,0 mia. kr. Lægers lønsum i 2002 er på 6,7 mia. kr., hvilket er en andel på 21,9 pct. af den samlede lønsum, mens administration med en lønsum på 971 mio. kr., en andel på 3,2 pct., har den mindste andel af den samlede lønsum i Tabel 3 Lønsum fordelt på stillingsgruppe (mio. kr.) Andel af den samlede lønsum i 2002 (pct.) Læger ,9 Sygeplejersker ,6 Andet plejepersonale ,0 Andet sundhedsfagligt personale ,6 Sundhedsfagligt uddannet personale ,2 Administration ,2 Andet personale ,6 Øvrigt personale ,8 Personale i alt Anm: Oplysninger fra Vestsjællands Amt vedrørende Øvrigt personale er undervurderet i 2000 og 2001 Den samlede lønsum i perioden 2000 til 2002 er steget med 11,0 pct. I perioden fra 2000 til 2002 ses en stigning i den samlede lønsum på 3,0 mia. kr., en stigning på 11,0 pct. Der ses en stigning i lønsummen hos samtlige personalegrupper. Den største procentvise stigning i lønsummen ses hos administration med en stigning på 18,4 pct., en stigning på 151 mio. kr. Dette er samtidig den mindste absolutte ændring blandt alle stillingsgrupper, idet administration er den personalemæssige mindste gruppe. Administrations vækstbidrag til den samlede stigning er derfor også den mindste på 0,5 pct. point. Den mindste procentvise stigning ses hos andet personale på 5,0 pct., en stigning på 200 mio. kr. Lægers lønsum stiger i perioden med 892 mio. kr., en stigning på 15,4 pct., mens sygeplejersker stiger med 970 mio. kr., svarende til en stigning på 10,8 pct. Læger og sygeplejerskers vækstbidrag til den samlede vækst udgør hhv. 3,2 og 3,5 pct. point, hvilket er de to største bidrag. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar

7 Tabel 4 Ændring i lønsum fordelt på stillingsgruppe Ændring i lønsum Stillingsgruppens Stillingsgruppens 2000 til procentvise ændring vækstbidrag til den 2002 (mio. kr.) fra 2000 til 2002 samlede vækst (pct.) Læger ,4 3,2 Sygeplejersker ,8 3,5 Andet plejepersonale ,3 1,3 Andet sundhedsfagligt personale ,2 1,6 Sundhedsfagligt uddannet personale ,8 9,7 Administration ,4 0,5 Andet personale 200 5,0 0,7 Øvrigt personale 351 7,3 1,3 Personale i alt ,0 11,0 Anm: Oplysninger fra Vestsjællands Amt vedrørende Øvrigt personale er undervurderet i 2000 og 2001 Lønsum 2000 til 2002 indekseret I figur 2 er stillingsgruppernes ændring i lønsummer illustreret i et indeks over lønsummer. Hos øvrigt personale ses den mindste stigning, mens den største stigning ses hos læger. Figur 2 Lønsum 2000 til 2002 indekseret Indeks: 2000= Læger Andet plejepersonale Øvrigt personale Sygeplejersker Andet sundhedsfagligt personale Personale i alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar

8 Læger har den største lønsum pr. fuldtidsbeskæftigede i 2003 I 2003 har læger en lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget på kr. Denne stillingsgruppe har dermed den højeste lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget blandt alle stillingsgrupper. Dette er efterfulgt af sygeplejersker med kr. og administration med kr. Den laveste lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget ses hos andet personale med kr. Tabel 5 Lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget fordelt på stillingsgruppe (kr.) * Årlig gennemsnitlig procentvis ændring 2000 til 2003* Læger ,3 Sygeplejersker ,6 Andet plejepersonale ,9 Andet sundhedsfagligt personale ,7 Sundhedsfagligt uddannet personale ,1 Administration ,7 Andet personale ,1 Øvrigt personale ,1 Personale i alt ,2 Stigning i den årlige gennemsnitlige procentvise ændring i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget på 4,2 pct. Læger har den højeste årlige gennemsnitlige stigning, mens sygeplejersker har den laveste Den laveste stigning i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget i 2003 ses hos læger og sygeplejersker I perioden fra 2000 til 2003 er der for det samlede personale på sygehusene sket en stigning i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget fra kr. til kr., svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 4,2 pct. Dette dækker over en stigning fra 2000 til 2001 på 4,3 pct., fra 2001 til 2002 på 3,9 pct. og en stigning fra 2002 til 2003 på 4,3 pct. Den årlige gennemsnitlige procentvise ændring i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget i perioden fra 2000 til 2003 er højest for lægers vedkommende og lavest for sygeplejersker med hhv. 4,3 pct. og 3,6 pct. I 2001 og 2002 er det læger, som har oplevet den højeste stigning i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget på hhv. 4,9 pct. og 4,5 pct. I 2003 er det andet plejepersonale, hvor der ses den højeste stigning på 4,8 pct. Den laveste stigning i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget ses i 2001 og 2002 hos administration med hhv. 3,5 pct. og 3,2 pct., mens det i 2003 er blandt læger og sygeplejersker, at den laveste stigning ses med 3,4 pct. for begges tilfælde. Tabel 6 Ændring i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget i forhold til året før (pct.) * Læger 4,9 4,5 3,4 Sygeplejersker 3,8 3,7 3,4 Andet plejepersonale 3,6 3,3 4,8 Andet sundhedsfagligt personale 3,7 3,3 3,9 Sundhedsfagligt uddannet personale 4,2 3,9 4,2 Administration 3,5 3,2 4,5 Andet personale 4,5 3,6 4,2 Øvrigt personale 4,5 3,7 4,3 Personale i alt 4,3 3,9 4,3 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar

9 Lønsum og lønudvikling fordelt på sygehusejere Fuldtidsbeskæftigede fordelt på sygehusejere H:S har i 2002 den største andel af fuldtidsbeskæftigede på 18,6 pct., svarende til fuldtidsbeskæftigede. Den mindste andel af fuldtidsbeskæftigede ses i Bornholms Regionskommune på 565 fuldtidsbeskæftigede, en andel på 0,6 pct. Tabel 7 Fuldtidsbeskæftigede fordelt på sygehusejere Andel af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede i 2002 (pct.) H:S ,6 Københavns Amt ,0 Frederiksborg Amt ,8 Roskilde Amt ,4 Vestsjællands Amt ,9 Storstrøms Amt ,3 Bornholms Regionskommune ,6 Fyns Amt ,9 Sønderjyllands Amt ,6 Ribe Amt ,3 Vejle Amt ,2 Ringkøbing Amt ,7 Århus Amt ,6 Viborg Amt ,1 Nordjyllands Amt ,9 Personale i alt Anm: Oplysninger fra Vestsjællands Amt vedrørende øvrigt personale er undervurderet i 2000 og 2001 Antallet af fuldtidsbeskæftigede falder i H:S i perioden fra 2000 til 2002, som den eneste amt, med 420 fuldtidsbeskæftigede et fald på 2,5 pct. H:S er derfor også den eneste amt, som har et negativt vækstbidrag på 0,5 pct. point. Den største stigning i andelen af fuldtidsbeskæftigede ses i Vestsjællands Amt. Dette skal dog tages med et vist forbehold, da stigningen er overvurderet grundet undervurdering af øvrigt personale i Efter Vestsjællands Amt ses den største stigning i antal fuldtidsbeskæftigede i Vejle Amt med en stigning på 6,6 pct. Dette svarer til et vækstbidrag på 0,3 pct. point. Århus Amt har den største vækstbidrag med 0,6 pct. point. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar

10 Tabel 8 Ændring i fuldtidsbeskæftigede fordelt på sygehusejere Ændring i antal Den procentvise ændring fra fuldtidsbeskæftigede 2000 til til 2002 Vækstbidraget til den samlede vækst (pct.) H:S ,5-0,5 Københavns Amt 112 1,2 0,1 Frederiksborg Amt 80 1,9 0,1 Roskilde Amt 124 4,4 0,1 Vestsjællands Amt ,5 0,5 Storstrøms Amt 134 3,7 0,2 Bornholms Regionskommune 22 4,1 0,0 Fyns Amt 424 5,2 0,5 Sønderjyllands Amt 117 3,8 0,1 Ribe Amt 12 0,4 0,0 Vejle Amt 279 6,6 0,3 Ringkøbing Amt 56 1,7 0,1 Århus Amt 512 4,5 0,6 Viborg Amt 83 2,3 0,1 Nordjyllands Amt 125 1,6 0,1 Personale i alt ,4 2,4 Anm: Oplysninger fra Vestsjællands Amt vedrørende øvrigt personale er undervurderet i 2000 og 2001 H:S, Århus Amt og Københavns Amt har de tre største andele af den samlede lønsum på sygehusene Den mindste andel af den samlede lønsum i 2002 ses i Bornholms Regionskommune med en lønsum på 197 mio. kr., en andel på 0,6 pct. H:S har i 2002 den største andel af den samlede lønsum med en andel på 18,6 pct., svarende til 5,8 mia. kr. Efter H:S er Århus Amt og Københavns Amt de to amter, som har de største lønsumsandele, med hhv. 13,4 pct. og 11,2 pct., svarende til hhv. 4,1 mia. kr. og 3,4 mia. kr. Tabel 9 Lønsum fordelt på sygehusejere (mio. kr.) Andel af den samlede lønsum i 2002 (pct.) H:S ,1 Københavns Amt ,2 Frederiksborg Amt ,9 Roskilde Amt ,3 Vestsjællands Amt ,8 Storstrøms Amt ,2 Bornholms Regionskommune ,6 Fyns Amt ,9 Sønderjyllands Amt ,7 Ribe Amt ,3 Vejle Amt ,2 Ringkøbing Amt ,7 Århus Amt ,4 Viborg Amt ,1 Nordjyllands Amt ,7 Personale i alt Anm: Oplysninger fra Vestsjællands Amt vedrørende øvrigt personale er undervurderet i 2000 og 2001 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar

11 Stigning i lønsummer hos alle sygehusejere Alle sygehusejere har en stigning i lønsum fra 2000 til I Vestsjællands Amt ses den største lønsumsstigning fra 2000 til 2002 på 16,9 pct. Denne stigning er dog overvurderet grundet undervurderingen i 2000 vedrørende øvrigt personale, hvorfor tallet skal tages med et hvis forbehold. Efter Vestsjællands Amt ses de største lønsumsstigninger i Vejle Amt og Fyns Amt med stigninger på hhv. 15,3 pct. og 14,2 pct. De mindste lønsumsstigninger ses hos H:S og Frederiksborg Amt på hhv. 6,6 pct. og 9,6 pct. Tabel 10 Ændring i lønsum fordelt på sygehusejere Ændring i lønsum 2000 til 2002 (mio. kr.) Der er samlet en lønsumsstigning fra 2000 til 2002 på 11,0 pct. De største bidrag til denne vækst ses hos Århus Amt og Fyns Amt på hhv. 1,7 og 1,4 pct. point, mens Bornholms Regionskommune har det mindste vækstbidrag på 0,1 pct. point. Den procentvise ændring fra 2000 til 2002 Vækstbidraget til den samlede vækst (pct.) H:S 362 6,6 1,3 Københavns Amt ,4 1,2 Frederiksborg Amt 130 9,6 0,5 Roskilde Amt 93 10,0 0,3 Vestsjællands Amt ,9 0,8 Storstrøms Amt ,1 0,5 Bornholms Regionskommune 20 11,2 0,1 Fyns Amt ,2 1,4 Sønderjyllands Amt ,2 0,5 Ribe Amt 89 9,7 0,3 Vejle Amt ,3 0,8 Ringkøbing Amt ,7 0,4 Århus Amt ,3 1,7 Viborg Amt ,3 0,5 Nordjyllands Amt 235 9,7 0,9 Personale i alt ,0 11,0 Anm: Oplysninger fra Vestsjællands Amt vedrørende Øvrigt personale er undervurderet i 2000 og 2001 Lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget fordelt på sygehusejere I H:S og Vestsjællands Amt ses i 2003 den højeste hhv. den laveste lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget med kr. og kr. Den årlige gennemsnitlige procentvise ændring i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget i perioden fra 2000 til 2003 er højest i Ringkøbing Amt og Viborg Amt med 4,6 pct., mens den er lavest i Roskilde Amt med 2.7 pct. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar

12 Tabel 11 Lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget fordelt på sygehusejere (kr.) * Årlig gennemsnitlig procentvis ændring 2000 til 2003* H:S ,4 Københavns Amt ,4 Frederiksborg Amt ,9 Roskilde Amt ,7 Vestsjællands Amt ,1 Storstrøms Amt ,7 Bornholms Regionskommune ,0 Fyns Amt ,1 Sønderjyllands Amt ,5 Ribe Amt ,2 Vejle Amt ,1 Ringkøbing Amt ,6 Århus Amt ,4 Viborg Amt ,6 Nordjyllands Amt ,2 Personale i alt ,2 Ændring i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget i forhold til året før fordelt på sygehusejere Den højeste stigning i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget fra 2000 til 2001 ses i H:S med 5,1 pct. Den laveste stigning kan findes i Vestsjællands Amt med 2,4 pct. I 2002 er det i Københavns Amt og Ringkøbing Amt, at den højeste stigning på 4,3 pct. kan ses. Den laveste stigning kan i 2002 ses i Roskilde Amt. Viborg Amt har i 2003 den højeste stigning i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget med en stigning på 5,4 pct., mens Bornholms Regionskommune har laveste stigning på 2,3 pct. Tabel 12 Ændring i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget i forhold til året før (pct.) * H:S 5,1 4,1 3,9 Københavns Amt 4,7 4,3 4,1 Frederiksborg Amt 3,4 3,9 4,3 Roskilde Amt 2,8 2,5 2,7 Vestsjællands Amt 2,4 3,3 3,6 Storstrøms Amt 4,5 3,5 3,2 Bornholms Regionskommune 3,3 3,5 2,3 Fyns Amt 4,6 3,8 4,0 Sønderjyllands Amt 4,8 4,1 4,6 Ribe Amt 4,8 4,2 3,8 Vejle Amt 4,4 3,6 4,2 Ringkøbing Amt 4,3 4,3 5,3 Århus Amt 4,3 3,9 5,0 Viborg Amt 4,9 3,6 5,4 Nordjyllands Amt 3,8 4,0 4,8 Personale i alt 4,3 3,9 4,3 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar

13 I bilag 1 ses lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget fordelt på sygehusejere og stillingsgruppe, 2000 til Henvendelse: Næste offentliggørelse Monika Madsen, tlf , mom@sst.dk Løn og beskæftigelse ved sygehuse 2003 (endelige tal), forventes offentliggjort april Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar

14 Bilag 1 Lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget fordelt på amt og stillingsgruppe, * (kr.) H:S * Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Administration Andet personale Øvrigt personale Københavns Amt Personale i amtet i alt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Administration Andet personale Øvrigt personale Frederiksborg Amt Personale i amtet i alt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Administration Andet personale Øvrigt personale Roskilde Amt Personale i amtet i alt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Administration Andet personale Øvrigt personale Vestsjællands Amt Personale i amtet i alt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Administration Andet personale Øvrigt personale Personale i amtet i alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar

15 Bilag 1 Lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget fordelt på amt og stillingsgruppe, * (kr.) * Storstrøms Amt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Administration Andet personale Øvrigt personale Bornholms Regionskommune Personale i amtet i alt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Administration Andet personale Øvrigt personale Fyns Amt Personale i amtet i alt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Administration Andet personale Øvrigt personale Sønderjyllands Amt Personale i amtet i alt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Administration Andet personale Øvrigt personale Ribe Amt Personale i amtet i alt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Administration Andet personale Øvrigt personale Personale i amtet i alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar

16 Bilag 1 Lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget fordelt på amt og stillingsgruppe, * (kr.) * Vejle Amt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Administration Andet personale Øvrigt personale Ringkøbing Amt Personale i amtet i alt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Århus Amt Administration Andet personale Øvrigt personale Personale i amtet i alt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Viborg Amt Administration Andet personale Øvrigt personale Personale i amtet i alt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Nordjyllands Amt Administration Andet personale Øvrigt personale Personale i amtet i alt Læger Sygeplejersker Andet plejepersonale Andet sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt uddannet personale Administration Andet personale Øvrigt personale Personale i amtet i alt Personale i alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 1, januar