Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen af Rønhede Plantage er påbegyndt i 1900, med opkøb og tilplantning af arealer fra de omkringliggende gårde. Ved erhvervelsen var arealerne lyngdækkede, men blev pløjet før tilplantningen. Det oprindelige areal var på ca. 8 ha. Siden er der købt mindre arealer i flere omgange, så plantagen nu er på 101 ha. Indtil midt i 1990 erne var der planteskole i plantagen. I 1991/92 blev det besluttet at rationalisere Skov- og Naturstyrelsens planteproduktion, og planteskolen blev i den forbindelse nedlagt. Plantagens arealanvendelse pr. 1/1 2006 fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran 18 2 6 Bjergfyr Andet nål Ubevokset 3 7 I alt ha 101 Oversigtskort 1
1.2 Geologi og jordbund Plantagen ligger på moræneaflejringer. De vigtigste jordarter i Rønhede plantage er bakkesand og grus. Mere eller mindre sandet moræneler optræder pletvis. Mulddannelsen udgør de fleste steder omkring 0, m, mindst på de sydlige sandede jorder. 1.3 Landskab Rønhede plantage ligger uden for det flyvesandsdækkede område af Thy midt i et jævnt bølget istidslandskab, stærk præget af talrige dødishuller, der ses som små afløbsløse lavninger. Mange af lavningerne er vandfyldte. Plantagens højeste punkt er Stevnshøje som er 36 meter over havet. Herfra er der et jævnt fald i alle retninger til omkring 2 m. Dødishullerne er i dag værdifulde skovsøer 1.4 Plantagen Plantagen fremstår i dag som en meget varieret skov. I alle rande og i den nordlige del er et stort islæt af løvtræ. De centrale dele af plantagen er præget af ædelgran i forskellige aldre og en holm af ældre sitkagran. Der er gennem årene plantet en del arealer med nordmannsgran og nobilis bl.a. de tidligere planteskolearealer, men de fleste er nu under konvertering til andre træarter, hovedsagelig løv og ædelgran. En stor del af plantagen er forynget i årene efter stormfaldet i 1981. Stormfaldsarealerne er hovedsagelig tilplantet med ædelgran. En del af disse arealer fremstår i dag som blandingsbevoksninger med mange forskellige træarter, som følge af frostskader på ædelgranerne. Der er foretaget indplantning med bl.a. lærk, skovfyr og eg. Endvidere er der en del naturlig fremkomst af birk. Rønhede plantage har, med sit store islæt af ædelgran og løvtræ, et godt grundlag for naturnære dyrkningsformer. 2
Rønhede er rig på forskellige arter af træer og buske 1. Naturen Ved plantagens etablering blev alle arealer tilplantet, og der findes ikke mange åbne områder. Naturindholdet knytter sig især til søerne, men i plantagen har der også indfundet sig interessante arter: Strudsevinge, gulskæl-mangeløv, bukkeblad, soldug sp. og hulsvøb Kronvildt Særligt bør det nævnes, at der i den etablerede skov findes usædvanlig mange selvsåede kristtorn, og at der om efteråret kan være skovsnepper på træk overalt i skoven. Omkring Rønhedehus er der et par mindre græsarealer.. Ubevoksede naturarealer: Sø Mose I alt ha 2 1 3 1.6 Friluftsliv Rønhede plantage er en af de mest besøgte plantager på Thy Statsskovdistrikt. Den besøges mest af lokale beboere fra Bedsted by. Enkelte turister har også fundet plantagen, selvom den ligger langt fra kysten. Der er lavet en "lokal" vandretursfolderen over Rønhede plantage. Der er to afmærkede vandreruter i plantagen. Ved Søndergårds Dam er der etableret et samlingssted med bål- og grillplads i 1998 og en skovlegeplads i 2001. Faciliteterne benyttes meget, især af skoler, børnehaver og dagplejemødre. I 2004 blev der etableret en grejbank ved Rønhedehus. Grejet stilles bl.a. til rådighed for egnens skoler og børnehaver. Som det seneste er der opført et bålhus, en fiskebro og en indhegnet hundeskov i 2006. Bålhuset er forbeholdt den lokale børnehave på hverdage i dagtimerne, men alle er velkomne til at benytte huset uden for dette tidsrum. 3
Rønhede plantage er ofte udgangspunkt for distriktets naturvejledningsarrangementer, fordi plantagen ligger centralt i Sydthy Kommune, og de offentlig transportlinier ligger tæt på plantagen. Plantagen benyttes meget til ansøgte arrangementer som f.eks. O-løb af forskelligt karakter og motionsture. Lokale institutioner er flittige brugere af faciliteterne i Rønhede Plantage 1.7 Kulturmiljø Rønhede plantage rummer en del bronzealderhøje. Af dem vi i dag har kendskab til, er der 13 høje der er fredet, mens 8 andre er sløjfet. De mest markante høje er Store- og Lille Stevnshøj, Saavs Daas, Nørrehøj og Myrehøj. Plantagens højeste punkt, Store Stevnshøj, har en diameter på 30 meter og en højde på 6 meter og er således én af de største rundhøje. Den mest imponerende af højene i plantagen er givetvis Saavs Daas, en mægtig langhøj på 4 m i længden, 12 m i bredden og 2, m i højden. Områderne på og omkring gravhøjene holdes fri for træopvækst. 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Rønhedehus 1 a 1923 / (190) Skovløberbolig Driftsbygninger 1 a Driftsbygninger Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet I plantagens nordlige del er i forbindelse med tilplantningen etableret et demonstrationsanlæg med buske, der anvendes til vildtplantninger. 4
2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan (200): Særligt drikkevandsområde og 3-områder (Søer) 2.2 Internationale beskyttelsesområder Ikke aktuelt. 2.3 Fredninger og vildtreservater Ud over de 13 fredede gravhøje er der ingen fredninger i Rønhede Plantage. 2.4 Naturskovsudpegninger Der findes ikke naturskov i plantagen. 2. Forsøg I Rønhede Plantage er afd. 61 b, 62 c og 63 c kåret som sitkagran frøavlsbevoksning. (F. 40) Bevoksningen stammer oprindelig fra Queen Charlotte Island i Canada. Flisaskeforsøg, hvor forsøget er afsluttet, men instrumenteringen er bevaret til moniteringsformål, afd. 29 c. Tæt på Skovvej i nordenden af plantagen er der i 1994 anlagt en demonstrationsplantning med alle de buskarter, der anvendes i vildtplantninger (tilskudsberettigede). 2.6 Pyntegrønt 11 procent af Rønhede Plantage udnyttes til juletræs- og pyntegrøntproduktion hovedsagelig nordmannsgran. I alt 11,30 ha. 2.7 Jagt og fiskeri På grund af den bynære beliggenhed er jagten i Rønhede plantage er ikke udlejet, og der afholdes kun repræsentationsjagter i meget begrænset omfang. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Landskabet i Rønhede Plantage er præget af de mange gravhøje og småsøer. Målet er at bevare og fastholde landskabets karakter.
3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til især de friluftsmæssige og rekreative interesser. Ved udlægningen af skovudviklingstyper i Rønhede Plantage er der taget udgangspunkt i plantagens jordbundsforhold og gode vækstbetingelser, samt den bynære beliggenhed. Der er valgt skovudviklingstyperne 12 (Bøg med ask og ær) mod nord og 14 (Bøg med gran) i den sydlige del af plantagen. Skovudviklingstyper i Rønhede Plantage 12 14 Skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær 14 Bøg og gran I alt ha Hektar 6,1 47,3 103,4 % 4,3 4,7 100 % 3.3 Natur Det er målet at sikre og bevare naturværdierne i plantagen. Indsatsen skal især koncentreres om søer og moser, hvor rydningerne for at forbedre lystilgangen, især fra syd og vest, bør fortsættes. 6
3.4 Friluftsliv De rekreative og friluftsmæssige værdier har højeste prioritet. Det er målsætningen at sikre og udvikle friluftslivet i et fortsat samarbejde med de lokale brugere. På grund af de mange lokale brugere af Rønhede Plantage er området velforsynet med faciliteter. I planperioden vedligeholdes og fornys anlæggene for publikum løbende. 3. Kulturmiljø De mange registrerede fortidsminder beskyttes og plejes løbende, og formidlingen styrkes. I forbindelse med skovdriften skabes der mere rum omkring de enkelte gravhøje, og hvor det er muligt skabes der visuel kontakt mellem flere fortidminder. 3.6 Køb og salg Der er ingen planer om køb og salg. 7