Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele Vejen Kommune. Indsatsplanen er udarbejdet med hjemmel i Lov om drift af landbrugsjorder (Lov nr. 434 af 9. juni 2004). Bekendtgørelse af lov om drift af landbrugsjorder (LBK nr. 191 af 12. marts 2009) og bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpebjørneklo (BEK nr. 17. af 13. januar 2009). Kommunen kan med en endelig og vedtaget offentliggjort indsatsplan pålægge ejere af arealer, hvor der findes Kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten effektivt. Pligten til at bekæmpe planten i overensstemmelse med indsatsplanen gælder også for offentlige myndigheder. Hvis indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af Kæmpebjørneklo ikke overholdes, kan kommunen påbyde den pågældende ejer at foretage bekæmpelsen, og ejeren kan straffes med bøde. Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo er omfattet af krydsoverensstemmelse under enkeltbetalingsordningen. Manglende bekæmpelse kan medføre en reduktion i den direkte støtte og i landdistriktsstøtten. Beskrivelse af Kæmpebjørneklo. Udseende og biologi. Spredning. Typiske arealer hvor den vokser. Må kunne kopieres fra et andet sted! Inkl. fine billeder!!! Evt. på sns.dk eller faktaark om Kæmpebjørneklo Hvorfor Kæmpebjørneklo bekæmpes? Kæmpebjørneklo stammer fra Kaukasus og blev indført til Danmark omkring 1870 som prydplante i haven. Indenfor de sidste 30 år har den spredt sig til naturen og spredningen går stadigt hurtigere. Kæmpebjørneklo er en invasiv art og betragtes som et af de mest alvorlige typer af landskabsukrudt i Danmark. Under de rette betingelser danner den store sammenhængende bevoksninger, der udkonkurrerer den hjemmehørende vegetation. Når den hjemmehørende vegetation udkonkurreres, forsvinder vigtige levesteder for insekter og dyr. Dette medfører, at artsdiversiteten falder, når tætheden af Kæmpebjørneklo øges. Langs vandløb kan kolonier af Kæmpebjørneklo medføre øget risiko for erosion af brinkerne, når Kæmpebjørnekloen visner ned om vinteren og efterlader brinkerne ubevoksede. Målsætning. Hvad vil vi opnå? - Ingen Kæmpebjørneklo må sætte eller sprede frø. - Bestanden af Kæmpebjørneklo være under kontrol i løbet af 5 7 år efter indsatsplanen sættes i værk. - Kæmpebjørneklo være udryddet i Vejen Kommune 10 15 år efter indsatsplanen sættes i værk.
Hvordan vil vi opnå det? - For at den samlede indsatsplan kan få den ønskede effekt, bør bekæmpelsen være godt i gang i alle kolonier senest tre år efter indsatsplanens vedtagelse. - Bekæmpelsen prioriteres så spredning af frø og frøsætning forhindres. I indsatsplanen prioriteres det højt at: - Fortsætte bekæmpelsen, hvor man allerede er i gang. - Bekæmpe enkeltstående planter og små bestande hurtigst muligt og før store, tætte og måske stagnerende bestande. - Iværksætte bekæmpelsen tidligst muligt i særligt værdifulde naturområder og sårbare naturtyper. - Iværksætte bekæmpelsen tidligst muligt i rekreative områder. - Iværksætte bekæmpelsen tidligst muligt langs veje og stier. - Iværksætte bekæmpelsen øverst i vandløbssystemerne og arbejde nedad med strømmen. Alle kolonier af kæmpebjørneklo indenfor et vandløbsopland bekæmpes samtidigt. Kortlægning af bestanden = indsatsområder. Kommunen deles op i 3(-5) områder. Hvor vi sætte ind henne? Prioritering af områder. Vejledning til anbefalede bekæmpelsesmetoder. Kæmpebjørneklo kan bekæmpes på flere forskellige måder. Valg af metode tilpasses bestandens størrelse og arealets tilgængelighed, beliggenhed og tilstand. Bestandens størrelse/ Metode Rodstikning/ opgravning Slåning Små bestande 1-49 planter. Anbefales Kan bruges. Rodstikning/opgravning giver et hurtigere og mere sikkert resultat. Mindre bestande 50-199 planter. Anbefales som den mest sikre metode til bekæmpelse. Er noget tidskrævende. Bedst i blød jord. Slåning kan overvejes forud for rodstikning/ opgravning eller græsning. Græsning Anbefales ikke. Kan bruges. Er ofte kun muligt, hvis der også kan græsses på naboarealer. Kemisk bekæmpelse Store bestande 200 - flere tusinde planter. Meget tidskrævende. Næppe realistisk i hård jord. Slåning kan overvejes forud for græsning. Anbefales.
Rodstikning/opgravning. Om foråret kan planterne graves op eller rodstikkes. Da opgravning ofte vil være tungt arbejde, vil denne metode med fordel kunne erstattes af rodstikning. Ønsker man at opgrave planten, gælder det om at få så meget af roden med, da dette øger sandsynligheden for at planten dør. Ved rodstikning skæres roden over lige under vækstpunktet, så planten dør. Når man rammer under vækstpunktet er snittet gråligt-mælkehvidt. Hvis snittet indeholder grønne pletter, der hugges dybere. Normalt stikkes der i ca. 10 cm s dybde. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at stikke ned til 20-25 cm s dybde. Rodstikning foretages bedst med en spade med skrå æg. Planten lægges til udtørring eller destrueres. Blomsterskærme skæres af, så planten ikke kan danne frø. Der følges op på bekæmpelsen ved rodstikning flere vækstsæsoner i træk, da frø, der ligger i Slåning. Kæmpebjørneklo kan slås med le, buskrydder, slåmaskine eller slagleklipper. Slåning udføres flere gange i vækstsæsonen, da planten danner nye sideskud, der senere på året kan producere frø. Frøproduktion kan ske fra selv ret lave blomstrende planter. Blomstrende planter med en højde på 10 cm kan forekomme. Når man har slået en plante nogle gange, forhindrer man, at der oplagres næring i plantens rødder og planten udsultes. Hvis slåningen iværksættes sent på sæsonen, blomsterskærmene indsamles og destrueres, da de ofte er i stand til at modne frø, selv om de er fældet. De fældede planter bør efterses for nye blomsterskærme, kort tid efter fældningen. Der følges op på bekæmpelsen ved slåning flere vækstsæsoner i træk, da frø, der ligger i Græsning. Græsning er et effektivt middel mod Kæmpebjørneklo. Den mest effektive bekæmpelse opnås, hvor dyrene sættes på græs så tidligt som muligt. Man være opmærksom på, at det kræver dagligt opsyn, hvis man anvender dyr til græsningspleje. Får er særligt glade for Kæmpebjørneklo. Især gotlandske pelsfår er vilde med Kæmpebjørneklo. De kan finde på at vælte store planter, for at æde dem før noget andet. Heste og kvæg spiser også gerne Kæmpebjørneklo, men sættes på græs tidligt, inden planterne er blevet for store. Græsningsarealerne efterses 2-3 gange i løbet af sæsonen. Hvis der forekommer blomstrende Kæmpebjørneklo bekæmpes disse ved rodstikning eller slåning.
Der følges op på bekæmpelsen ved græsning flere vækstsæsoner i træk, da frø, der ligger i Kemisk bekæmpelse. Glyphosat har en effektiv virkning mod og er godkendt til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Danmark også på arealer indtil 2 m fra vandløb. Ønsker man, at bruge pesticider til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo, anbefales det at starte bekæmpelsen tidligt om foråret, når planterne er 20-25 cm høje. På dette tidspunkt er det muligt at få adgang til hele bestanden. På dette tidspunkt har planten heller ikke vokset sig over knæhøjde. Er planterne over knæhøjde, er åndedrætsværn påbudt. Sprøjtning ske i tørt og stille vejr, og bør foretages således, at kun Kæmpebjørnekloplanterne behandles. Sprøjtning kan ske med rygsprøjte og afskærmet sprøjtelanse, med en weed-wiper eller ved pensling. Dette for at undgå at al anden vegetation bekæmpes, da glyphosat også virker på denne. Hvis kemisk bekæmpelse foretages i erhvervsmæssigt øjemed man have enten sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis. Sikkerhedsforskrifterne og doseringsvejledningen på etiketten følges. Hvis man vælger at bekæmpe Kæmpebjørneklo med pesticider, man sikre sig, at det ikke er til skade for økologiske bedrifter og at det ikke er i modstrid med anden regulering på arealet, samt at der tages størst muligt hensyn til det omgivende miljø. Der følges op på den kemiske bekæmpelse flere vækstsæsoner i træk, da frø, der ligger i Tidsfrister for bekæmpelse. Generelt anbefales det at påbegynde bekæmpelsen tidligt, uanset hvilken bekæmpelsesmetode, der vælges. Ved en tidlig indsats er planterne så små, at de er til at håndtere, og succesen ved bekæmpelse er størst. Metode Start Gentagelse Afslutning Rodstikning/ Marts-april 2-3 gange i løbet af 1. september. Opgravning Planter 15-20 cm sommeren Slåning April-maj 2-3 gange i løbet af 1. september. Planter 20-25 cm sommeren Græsning April-maj Planter 20-25 cm Dagligt tilsyn Ved vækstsæsonens slutning Kemisk bekæmpelse April-maj Planter 20-25 cm 2-3 gange i løbet af sommeren 1. september. Administrativ sagsgang. Når de Kæmpebjørneklo-inficerede arealer er kortlagt og indsatsplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, foretager Vejen Kommune kontrol af de kortlagte indsatsområder.
Vejen Kommune har til enhver tid, mod fremvisning af behørig legitimation, adgang til arealer omfattet af indsatsplanen. Hvis indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af Kæmpebjørneklo ikke overholdes, kan Vejen Kommune påbyde den pågældende ejer af arealet at foretage bekæmpelsen. Bekæmpelsen være udført senest 3 uger efter modtagelsen af påbuddet. Af påbuddet fremgå hvornår Vejen Kommune vil føre tilsyn med, om påbuddet er efterkommet. Hvis ejeren ikke har iværksat bekæmpelsen ved tilsynet, kan Vejen Kommune udføre bekæmpelsen. Ejeren af arealet kan straffes med bøde, hvis påbuddet ikke efterkommes. I Plantedirektoratets vejledning af den 31. juli 2006 anbefales det, at bødestørrelsen er på minimum 5000 kr. Derudover bødestørrelsen beregnes ud fra antallet af kvadratmeter inficeret med Kæmpebjørneklo og svare til de typiske omkostninger ved bekæmpelse pr. kvadratmeter. Klagemuligheder. Indsatsplanens overensstemmelse med de i BEK nr. 17 af 13. januar 2006 (Bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpebjørneklo) angivne indholdsmæssige krav samt afgørelser truffet af Vejen Kommune efter denne, kan påklages til Plantedirektoratet. Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet er klageberettigede ved deres hovedorganisationer. Klage indgives til kommunalbestyrelsen og videresendes med kommunalbestyrelsens bemærkninger til Plantedirektoratet. Ved fremsendelse af kopi indsatsplanen vedlægges. Klage indgives inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen eller inden 4 uger fra den endelige vedtagelse af indsatsplanen. Planetdirektoratets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.