Effekter af frihandelsaftaler for Udenrigsministeriet 21 November 2013 Denne rapport indeholder resultater af modelsimuleringer af fire EU frihandelsaftaler (USA, Japan, Korea og Canada.) Copenhagen Economics har analyseret alle fire aftaler for EU Kommissionen, og i det vedlagte er samme modeller og antagelser anvendt til at simulere effekter for dansk økonomi af de fire aftaler.
2 Sammenfatning og introduktion Udenrigsministeriet 21 November 2013
Introduktion Opgaven Udenrigsministeriet har bedt Copenhagen Economics gennemføre økonomiske analyser af de fire vigtigste bilaterale frihandelsaftaler for, som EU enten har indgået for nyligt eller er i gang med at forhandle. For at sikre metodisk og antagelsesmæssig konsistens, bygger analysen på den samme model-baserede tilgang som Copenhagen Economics har anvendt for EU Kommissionens impact assesments af de fire aftaler. Analysen bygger på nye simuleringerne af effekterne for, og er ikke blot en oversættelse af EU s gennemsnit. For hver aftale estimeres de økonomiske effekter for vedrørende: BNP, handelsstrømme, produktion og beskæftigelse. 3
Baggrund De fire aftaler Analysen er gennemført for de følgende fire aftaler: o EU-Korea Aftalen trådte i kraft i juli 2011 og implementeres trin-for-trin. Aftalen omfatter en fjernelse af told på alle industrivarer samt majoriteten af landbrugs- og fødevarer. Yderligere omfatter aftalen en reduktion af ikke-told barriere. Stadig under implementering/indfasning (EU Kommissionen, 2013a) o EU-USA Forhandlingerne indledtes i Washington i juli 2013. Anden forhandlingsrunde, planlagt i Bruxelles den 7-11 oktober 2013, blev midlertidigt udskudt (EU Kommissionen, 2013b). o EU-Canada I kraft Under forhandling Under forhandling Forhandlingerne har været undervejs siden oktober 2009 og er nu i den sidste fase. Forhåbningen fra begge sider er at afslutte forhandlingerne i sidste kvartal af 2013 (EU Kommissionen, 2013b). o EU- Japan Under forhandling Forhandlingerne indledtes i foråret 2013. Indtil videre er der afholdt to forhandlingsrunder. Den tredje runde finder sted i oktober 2013 (EU Kommissionen, 2013b). 4
Sammenfatning af analysen Frihandelsaftaler øger dansk eksport med 2%-3% Samlet set forventes de fire aftaler at medføre en stigning i s samlede eksport på mellem 2% og 3%, alt afhængigt af hvor ambitiøs en liberalisering det lykkes at forhandle på plads. Dansk eksport af varer og tjeneste til USA udgjorde i 2012 knap 100 mia. kr. sammenlignet med eksporten til Japan på 26 mia. kr., 11 mia. kr. til Korea og 8 mia. kr. til Canada. USA er dermed langt det største af de fire markeder, og en frihandelsaftale med USA forventes alene at bidrage med en stigning i eksporten til USA på 14% og en stigning i den samlede danske eksport på ca. 1%. Dansk serviceeksport er stor med alle fire lande og udgør mellem 42% (Canada) og 57% (Sydkorea) af den samlede danske eksport til landet. 5
Sammenfatning af makro-økonomiske effekter De fire aftaler øger dansk BNP med 0,7%-1,3% En reduktion af handelsbarriere giver også gevinster udover bedre eksportmuligheder. Frihandel giver producenterne billigere adgang til halvfabrikata og tjenester, som kan være med til at øge produktiviteten og sikre højere lønninger. Forbrugerne vil også få adgang til billigere varer og tjenester Resultaterne af analysen viser således at de fire aftaler vil føre til: En stigning i dansk BNP på mellem 0,7% og 1,3% alt afhængig af graden af liberalisering. En stigning i reallønnen for både højt og lavt uddannede på mellem 1% - 2%. 6
Sammenfatning af effekter på beskæftigelsen i De fire aftaler øger eksportbeskæftigelsen Frihandelsaftaler vurderes ikke at have nævneværdige langsigtede effekter på den samlede beskæftigelse i (dette bestemmes af andre forhold). Frihandelsaftaler kan derimod påvirke reallønnen og øge antallet af eksport-relaterede jobs Øget frihandel vil øge produktiviteten og de mest produktive erhverv vil vokse. De fire aftaler vil i det mest ambitiøse scenarie øge den eksport-relaterede beskæftigelse i med mellem 15.000 24.000 jobs. Den samlede reallønseffekt i hele økonomien vurderes til en stigning på 1%-2%. 7
Rapportens opbygning Denne rapport består af følgende afsnit: Beskrivelse af udviklingen i samhandlen s samhandel med de fire partnere Beskrivelse af den anvendte metode Sådan vurderes effekterne af frihandelsaftalerne Beskrivelse af resultaterne Effekter på samhandel og sektorer af frihandelsaftalerne Makroøkonomiske effekter af frihandelsaftalerne Effekter på løn og beskæftigelse Analyse af udvalgte erhvervsområder 8
9 s samhandel med de fire partnere Udenrigsministeriet 21 November 2013
s samhandel med de fire lande USA 2012 Japan 2012 Mia. DKK 120 100 80 60 40 20 0 99 54% 46% 52 71% 29% 47 35% 65% Eksport Import Balance Varer Tjenester Mia. DKK 30 25 20 15 10 5 0 26 53% 47% 7 66% 34% 19 49% 51% Eksport Import Balance Varer Tjenester Kilde: Copenhagen Economics på bagrund af s Statistik (tabel BEC42 og UHT6) Sydkorea 2012 Kilde: Copenhagen Economics på bagrund af s Statistik (tabel BEC42 og UHT6) Canada 2012 Mia. DKK 12 10 11 Mia. DKK 10 8 8 8 6 4 2 0 57% 43% 5 45% 66% 55% 34% Eksport Import Balance Varer Tjenester 6 6 4 2 0 42% 5 40% 58% 60% 3 44% 56% Eksport Import Balance Varer Tjenester Kilde: Copenhagen Economics på bagrund af s Statistik (tabel BEC42 og UHT6) Kilde: Copenhagen Economics på bagrund af s Statistik (tabel BEC42 og UHT6) 10
Varehandlen USA det største marked Eksport af varer Import af varer 7,4% af dansk vareeksport i 2012 2,8% af dansk vareimport 2012 Svarende til 45 mia. kr. i 2012 Svarende til 15 mia. kr. i 2012 Øget med næsten 35 mia. kr. siden midt- 1990erne Samme nominelle niveau i mere end 20 år Kraftig vækst de seneste år mia. DKK procent mia. DKK procent 50 8% 45 7% 40 35 6% 30 5% 25 4% 20 3% 15 10 2% 5 1% 0 0% 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 Dansk vare eksport til USA (milliarder kr) Dansk vareeksport til USA (andel af total vareeksport) Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af s Statistik (tabel BEC42) 50 8% 45 7% 40 35 6% 30 5% 25 4% 20 3% 15 10 2% 5 1% 0 0% 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 Dansk vareimport fra USA (milliarder kr) Dansk vareimport fra USA (andel af total vareimport) 11 Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Statistik (tabel BEC42)
Varehandlen Sammensætningen af vareeksporten i 2012 46% 28% 0% 0% 8% 5% 1% 3% 3% 2% 4% Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af dat a fra Eurostat. Note: Varegrupperne er GTAP sektorer. 12
Tjenestehandelen USA Eksport af tjeneste 14% af s samlede tjenesteeksport i 2012 Svarende til 53 mia. kr. i 2012 Serviceeksporten til USA er øget med DKK 17,3 milliarder mellem 2005 og 2012 Vækst kommer hovedsagelig fra søtransport Import af tjenester 11% af s samlede tjenesteimport i 2012 Svarende til 37 mia. kr. i 2012 Underliggende ses en reduktion i importen af forretningstjenester, og en stigning i importen af søtransport 60 50 40 30 20 10 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 60 50 40 30 20 10 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Eksport af tjenester til USA (milliarder kr) Import af tjenester til USA (milliarder kr) Eksport af tjenester til USA (andel af total eksport af tjenester) Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af s Statistik (tabel UHT6) Import af tjenester fra USA (andel af total import af tjenester) Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Statistik (tabel UHT6) 13
Varehandlen Japan Eksport af varer 2% af s samlede vareimport i 2012 Svarende til 12 mia. kr. i 2012 Import af varer 0,5% af s samlede vareimport i 2012 Svarende til 2 mia. kr. i 2012 Stort fald siden midt-1990erne Nedgang i importen tilskrives især mindre import af elektronik og personbiler mia. DKK procent mia. DKK procent 16 5% 14 12 4% 10 3% 8 6 2% 4 1% 2 0 0% 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 Dansk vareeksport til Japan (milliarder kr) Dansk vareeksport til Japan (andel af total vareeksport) 16 5% 14 12 4% 10 3% 8 6 2% 4 1% 2 0 0% 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 Dansk vareimport fra Japan (millliarder kr) Dansk vareimport fra Japan (andel af total vareimport) Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af s Statistik (tabel BEC42) Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af s Statistik (tabel BEC42) 14
Sammensætningen af vareeksporten i 2012 Varehandlen 53% 17% 20% 1% <0,5% 2% 1% <0,5% 1% 3% 3% Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Eurostat. Note: Varegrupperne er GTAP sektorer. 15
Tjenestehandel Japan Eksport af tjeneste 3,6% af s samlede tjenesteeksport i 2012 Svarende til 14 mia. kr. i 2012 Import af tjenester 1,5% af s samlede tjenesteimport i 2012 Svarende til 4,7 mia. kr. 2012 16 4,0% 14 3,5% 12 3,0% 10 2,5% 8 2,0% 6 1,5% 4 1,0% 2 0,5% 0 0,0% 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Eksport af tjenester til Japan (milliarder kr) Eksport af tjenester til Japan (andel af total eksport af tjenester) Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af s Statistik (tabel UHT6) 16 3,5% 14 3,0% 12 2,5% 10 2,0% 8 6 1,5% 4 1,0% 2 0,5% 0 0,0% 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Import af tjenester fra Japan (milliarder kr) Import af tjenester fra Japan (andel af total import af tjenester) Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af s Statistik (tabel UHT6) 16
Varehandlen Korea Eksport af varer 0,8 % af s samlede vareeksport i 2012 4,7 milliarder i 2012 Import af varer 0,5 % af s samlede vareimport i 2012 Svarende til 3 mia. kr. i 2012 mia. DKK procent mia. DKK procent 7 2,0% 7 2,0% 6 5 1,5% 6 5 1,5% 4 3 1,0% 4 3 1,0% 2 1 0,5% 2 1 0,5% 0 0,0% 1988199019921994199619982000200220042006200820102012 Dansk vareeksport til Sydkorea (milliarder kr) Dansk vareeksport til Sydkorea (andel af total vareeksport)" 0 0,0% 1988199019921994199619982000200220042006200820102012 Dansk vareimport fra Sydkorea (milliarder kr) Dansk vareimport fra Sydkorea (andel af total vareimport) Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af s Statistik (tabel BEC42) Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af s Statistik (tabel BEC42) 17
Sammensætningen af vareeksporten i 2012 Varehandlen 50% 5% <0,5% 11% 11% 4% 3% 3% 8% 2% 3% Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af dat a fra Eurostat. Note: Varegrupperne er GTAP sektorer. 18
Tjenestehandel Korea Eksport af tjeneste 1,6% af s samlede tjenesteeksport i 2012 Svarende til 6,1 mia. kr. i 2012 Import af tjenester 0,7% af s samlede tjenesteimport i 2012 Svarende til 2,2 mia. kr. i 2012 8 7 6 5 4 3 2 1 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Eksport af tjenester til Sydkorea (milliarder kr) Eksport af tjenester til Sydkorea (andel af total eksport af tjenester) 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% 8 7 6 5 4 3 2 1 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Import af tjenester fra Sydkorea (milliarder kr) Import af tjenester fra Sydkorea (andel af total import af tjenester) 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af s Statistik (tabel UHT6) Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Statistik (tabel UHT6) 19
Varehandlen Canada Eksport af varer 0,7 % af s samlede vareeksport i 2012 Svarende til 4 mia. kr. i 2012 Import af varer 0,5 % af s samlede vareimport i 2012 Svarende til 2,5 mia. kr. i 2012 mia. DKK procent mia. DKK procent 8 1,5% 7 6 1,0% 5 4 3 0,5% 2 1 0 0,0% 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Dansk vareeksport til Canada (milliarder kr) Dansk vareeksport til Canada (andel af total vareeksport) 8 1,5% 7 6 1,0% 5 4 3 0,5% 2 1 0 0,0% 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Dansk vareimport fra Canada (milliarder kr) Dansk vareimport fra Canada (andel af total vareimporten) Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af s Statistik (tabel BEC42) Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af s Statistik (tabel BEC42) 20
Sammensætningen af vareeksporten i 2012 Varehandlen 32% 31% 13% 10% <0.5% 3% 1% 2% 3% 2% 3% Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af dat a fra Eurostat. Note: Varegrupperne er GTAP sektorer. 21
Tjenestehandel Canada Eksport af tjeneste <1% af s samlede tjenesteeksport i 2012 Svarende til 3,3 mia. kr. i 2012 Import af tjenester 0,5% af s samlede tjenesteimport i 2012 Svarende til 1,8 mia. kr. i 2012 3,5 1,0% 3,5 1,0% 3 2,5 0,8% 3 2,5 0,8% 2 0,6% 2 0,6% 1,5 0,4% 1,5 0,4% 1 0,5 0,2% 1 0,5 0,2% 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 0,0% 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 0,0% Eksport af tjenester til Canada (milliarder kr) Import af tjenester fra Canada (milliarder kr) Eksport af tjenester til Canada (andel af total eksport af tjenester) Import af tjenester fra Canada (andel af total import af tjenester) Kilde: Copenhagen Economics på bagrund af s Statistik (tabel UHT6) Kilde: Copenhagen Economics på bagrund af s Statistik (tabel UHT6) 22
23 Sådan vurderes effekterne af frihandelsaftalerne Udenrigsministeriet 21 November 2013
Scenarier Reducering af handelsbarrierne: to scenarier For de fire frihandelsaftaler er effekten på dansk økonomi, beregnet på basis af to scenarier, under hvilke den faktiske reducering af handelsbarrierne varierer som følger: Scenarie 1: Moderat liberalisering af handelsbarriere Tolden på alle varer fjernes Ikke-toldmæssige barrierer reduceres ensartet svarende til en toldækvivalent på 6%-point på alle varer og for tjenester antages reduktionen at være halv så stor som i det ambitiøse scenarie Scenarie 2: Ambitiøs liberalisering af handelsbarriere Tolden på alle varer fjernes Reduceringen af ikke-toldmæssige barrierer varierer imellem de enkelte aftaler. Den procentvise reduktion er baseret på EU Kommissionens tidligere studier af de enkelte aftaler. Toldækvivalente reduktioner af NTB i %-point (Reduktionen for varer antaget ens) Moderat scenarie USA til EU EU til USA CAN til EU EU til CAN JPN til EU EU til JPN KOR til EU EU til KOR Gns. for varer 6% 6% 6% 6% 6% 6% 6% 6% Gns. for service 1% 1% 1% 1% 1% 3% 1% 3% For EU s vareeksport til Korea svarer NTBreduktionen til at en told på 6% fjernes 24
Scenarier Reduktion af ikke-toldmæssige barrierer (NTB ere) I Scenarie 2 anvendes reduktioner fra tidligere studier for EU Kommissionen EU-USA aftale o En fjerdedel af NTB ernes effekt fjernes for både varer og tjenester svarende til toldækvivalente reduktioner på 6-8%-point for varer og 2%-point for service (CEPR, 2013) EU-Canada aftale o NTB ere reduceres som i USA EU-Japan aftale o Reduktionen af NTB ere varierer mellem sektorer EU-Korea aftale o Reduktionen af NTB ere varierer mellem sektorer Toldækvivalente reduktioner af NTB i %-point (NTB varierer fra sektor til sektor) Ambitiøst scenarie USA til EU EU til USA CAN til EU EU til CAN JPN til EU EU til JPN KOR til EU EU til KOR Gns. for varer 6% 8% 6% 8% 6% 14% 6% 14% Gns. for service 2% 2% 2% 2% 2% 6% 2% 6% Note: I det moderate scenarie er reduktionen 6% for alle varer i begge retninger, og halvdelen af ovenstående for services For EU s vareeksport til Korea svarer NTBreduktionen til at en told på 14% fjernes 25
Told (handelsvægtet, %) EU told på udenlandske varer USA Canada Japan Korea Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,44 3,12 3,52 6,19 Øvrige primære sektorer 0,00 0,00 0,33 0,10 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 10,52 11,10 9,31 13,57 Kemisk og medicinalindustri 2,02 1,59 2,62 2,80 Elektronikindustri 0,40 0,58 1,91 2,17 Fremstilling af motorkøretøjer og dele hertil 9,36 6,45 8,60 9,38 Fremstilling af dele til skibe og andre transportmidler 1,25 1,18 3,30 1,11 Maskinindustri 1,25 1,53 1,91 1,68 Metalindustri 1,74 2,33 2,03 1,46 Træ og papirindustri, trykkerier 0,63 0,22 0,35 0,22 Anden industri 3,32 3,80 1,88 6,47 Udenlandsk told på EU varer USA Canada Japan Korea Landbrug, skovbrug og fiskeri 1,91 0,46 3,12 2,20 Øvrige primære sektorer 0,46 0,05 0,27 2,21 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 3,72 28,64 12,54 138,21 Kemisk og medicinalindustri 1,33 1,65 1,79 5,83 Elektronikindustri 0,33 0,87 0,00 1,33 Fremstilling af motorkøretøjer og dele hertil 1,19 5,57 0,00 8,01 Fremstilling af dele til skibe og andre transportmidler 0,18 11,03 0,00 1,50 Maskinindustri 0,87 1,31 0,05 6,27 Metalindustri 1,67 1,56 0,68 4,24 Træ og papirindustri, trykkerier 0,20 1,81 0,76 2,92 Anden industri 2,76 6,85 4,16 7,36 26
Scenarier Afsmittende virkning af lavere NTB ere Visse NTB-reduktioner kan kun gennemføres med multilateral effekt. Det betyder at reduktionen smitter af på andre lande end EU og den pågældende partner. Dette modelleres som en spillover fra NTB-reduktionen. Spillovers er inkluderet i modellen. Disse defineres som følger: o Spillovers opstår hvis den bilaterale reducering af NTB ere medfører en reduktion af NTB ere for tredjelande. Dette kan for eksempel ske fordi der sker en harmonisering af standarder eller en tilpasning til internationale standarder, hvilket også kommer andre lande til gode. En frihandelsaftale mellem EU og USA vil således højst sandsynligt også give eksportøre fra trejdelande nemmere adgang til begge markeder, via en reducering i markeds specifikke standarder. o Størrelsen af spillovers er antaget til at være 10% af den direkte reduktion af NTB ere. Det vil sige, at en NTB-reduktion på 25% for EU s eksport til USA, som følge af en bilateral aftale mellem EU og USA, desuden vil medføre en reduktion på 2,5% i NTB ere for andre eksportører til USA (EU). Har en betydelig effekt på handlen og på effekterne 27
Scenarier Individuelle og kombinerede effekter af frihandelsaftaler For hvert af de to scenarier beregnes den kontrafaktiske ændring i følgende makroøkonomiske variabler: o BNP o Realløn o Eksport og import o Produktion per sektor o Økonomisk velfærd (ækvivalerende variation) Desuden vurderes størrelsen på den relaterede beskæftigelse Vi fokuserer på den kombinerede effekt af de fire frihandelsaftaler Vi opgør bidraget til den samlede effekt fra hver af de fire aftaler. Den kombinerede effekt af alle fire aftaler er ikke blot summen af fire individuelle effekter. 28
Simulering CGE model overblik Simuleringerne bygger på en global CGE model, hvor sammenspillet mellem produktion og forbrug modelleres på tværs af lande. På produktionssiden er der et sammenspil mellem forskellige sektorer via køb og salg af halvfabrikata og via konkurrence på arbejdsog kapitalmarkedet. Både forbrugerne og virksomhederne handler med udlandet via enten import af halvfabrikata eller eksport af færdige varer. 29
30 Effekter på samhandel og sektorer af frihandelsaftalerne Udenrigsministeriet 21 November 2013
Handelseffekter Når de bilaterale handelsbarrierer fjernes som led i en frihandelsaftale, vil dette påvirke s samlede udenrigshandel, via mekanismer såsom: o Første ordens effekter: En frihandelsaftale mellem fx EU og USA, vil gøre det relativt mere attraktivt for europæiske forbrugere og virksomheder at handle med USA og vice versa. Importerede varer bliver billigere på begge markeder, og europæiske og amerikanske eksportører bliver mere konkurrencedygtige. o Afledte effekter: Modellen opfanger også generelle ligevægtseffekter (jf. forrige slide). Fx i det tilfælde at en frihandelsaftale fører til øget dansk produktion, vil efterspørgslen på arbejdskraft stige. Dette vil give et pres på lønningerne og en generelt højere indkomst. Højere lønninger reducerer dansk konkurrenceevne, hvilket dæmper den positive effekt af frihandelsaftalen på eksporten. Ligeledes, medfører højere indkomster en generel stigning i efterspørgsel efter både danske og udenlandske varer og tjenester. 31
Effekter på den bilaterale samhandel med partnere Ambitiøst scenarie Eksport, mia. kr. Import, mia. kr. Bidrag fra hver aftale isoleret Nuværende 2012 Med aftale 2012 Ændring Nuværende 2012 Med aftale 2012 Ændring EU-USA: DK samhandel med USA EU-Japan: DK samhandel med JPN EU-Canada: DK samhandel med CAN EU-Korea: DK samhandel med KOR 99 113 +14 14% 52 61 + 9 17% 26 44 +18 70% 7 9 + 2 33% 8 11 + 3 32% 5 7 + 2 34% 11 20 + 9 78% 5 9 + 4 70% Resultaterne her er ekskl. såkaldte spillovers og summen kan ikke direkte sammenlignes med det samlede scenarie.
Effekter (%) på samhandlen: Bidraget fra hver af de fire aftaler Ændringer i s samlede eksport og samlede import fra alle lande Ambitiøst % ændring i eksport Told Varer NTB er Tjenester NTB er Total % ændring i import Told Varer NTB er Tjenester NTB er Total EU-USA 0,2 0,4 0,1 0,8 EU-Japan 0,2 0,5 0,1 0,7 EU-Korea 0,2 0,2 0,0 0,4 EU-Canada 0,1 0,1 0,0 0,3 EU-USA 0,3 0,5 0,1 0,8 EU-Japan 0,2 0,5 0,1 0,8 EU-Korea 0,2 0,2 0,0 0,4 EU-Canada 0,1 0,1 0,0 0,3 Moderat % ændring i eksport Told Varer NTB'er Tjenester NTB er Total % ændring i import Told Varer NTB'er Tjenester NTB er Total EU-USA 0,3 0,9 0,0 1,2 EU-Japan 0,2 0,1 0,0 0,3 EU-Korea 0,2 0,1 0,0 0,3 EU-Canada 0,1 0,2 0,0 0,3 EU-USA 0,3 1,0 0,1 1,3 EU-Japan 0,2 0,1 0,0 0,4 EU-Korea 0,2 0,1 0,0 0,3 EU-Canada 0,1 0,2 0,0 0,3 33
s samlede eksport Eksportændringer (%) bidrag fra hver aftale USA og Japan bidrager mest, med hhv. o,8% og 0,7% stigning i s samlede eksport Korea og Canada bidrager lidt mindre med hhv. 0,4% og 0,3% stigning i s samlede eksport Ambitiøst scenario Told Varer NTB'er Tjenester NTB'er Spillovers Total EU-US 0,2 0,4 0,1 0,8 EU-Japan 0,2 0,5 0,1 0,7 EU-Canada 0,1 0,1 0 0,3 EU-Korea 0,2 0,2 0 0,4 Total 0,8 1,2 0,2 1,1 3,3 Moderat Tjenester Told Varer NTB'er scenario NTB'er Spillovers Total EU-US 0,3 0,9 0,0 1,2 EU-Japan 0,2 0,1 0,0 0,3 EU-Canada 0,2 0,1 0,0 0,3 EU-Korea 0,1 0,2 0,0 0,3 Total 0,8 1,3 0,1-0,6 2,2 34
Eksportændringer (%) per sektor alle fire aftaler Ambitiøst Scenario (procentvis ændring) Told Varer NTB er Tjeneste NTB er Spillovers Total Landbrug, skovbrug og fiskeri -1,3-0,7 0,0 2,3 0,3 Øvrige primære sektorer 0,3 0,5 0,0 0,2 1,0 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 6,2 2,5 0,0 1,0 9,8 Kemisk og medicinalindustri (heraf udgør farmaceutiske produkter 30%) -0,5 14,4 0,1-3,7 10,3 Elektronikindustri -3,0-3,1-0,2-3,4-9,6 Fremstilling af motorkøretøjer og dele hertil -3,9 0,5-0,1 2,1-1,5 Fremstilling af dele til skibe og andre transportmidler -0,6 4,9-0,1 2,9 7,1 Maskinindustri 2,7-3,1-0,2 3,2 2,6 Metalindustri 1,5 0,9-0,1 0,3 2,5 Træ og papirindustri, trykkerier -0,1 0,9 0,0 3,1 3,9 Anden industri -0,2-1,3 0,0-2,6-4,2 Søtransport 0,4 0,5 0,4 2,6 4,0 Lufttransport 0,2 0,0 0,3 1,9 2,4 Finansiering 0,2 0,8 0,8 0,8 2,6 Forsikring og pension -0,2-1,1 1,0 1,8 1,6 Forretningsservice - ejendomshandel og udlejning -0,1 0,3 0,5 1,5 2,2 Post og telekommunikation -0,1 0,2 0,7 1,2 1,9 Bygge og anlæg -0,2-0,5 0,4 1,9 1,6 Kultur og fritid -0,6-2,3 3,7 4,8 5,5 Anden serviceindustri (offentlig, uddannelse etc.) 0,2 0,1 0,0 2,0 2,3 35
Eksportændringer per sektor- alle fire aftaler I det ambitiøse scenario forventes den samlede eksport at stige med 3,3%, svarende til ca. 33 mia. DKK Dette er hovedsagligt drevet af fødevareindustrien, kemisk- og medicinalindustri samt søtransporten. Ambitiøst scenarie Sektor Mia. Kr Landbrug, skovbrug og fiskeri 0 Øvrige primære sektorer 0 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 10 Kemisk og medicinalindustri 12 Elektronikindustri -2 Fremstilling af motorkøretøjer og dele hertil 0 Fremstilling af dele til skibe og andre transportmidler 0 Maskinindustri 4 I det moderate scenario forventes den samlede eksport at stige med 2,2%, svarende til 22 mia. kr. Metalindustri 1 Træ og papirindustri, trykkerier 1 Anden industri -2 Søtransport 6 Anden services (fraregnet søtransport) 4 Total 33 36
Den samlede effekt for EU kan ikke blot overføres til dansk eksport CEPR (2013) estimerer at en EU-USA aftale vil øge EU s samlede eksport til USA med 28%. Grundet følgende faktorer kan dette estimat kan dog ikke uden videre overføres til dansk eksport : o Forskelle i sektorsammensætningen af den danske og den samlede europæiske eksport til USA, samt at andre aftaler får effekt. Dels er dansk eksport forskellig fra den gns. EU eksport, og dels reduceres den bilaterale effekt, når flere aftaler får effekt samtidig. o Trade diversion s eksport til USA (eller andet steds) kan øges via 1) en faktisk stigning i eksporten 2) en omdirigering af eksporten fra andre eksportdestinationer. En øget eksport til USA kan for eksempel ske på bekostning af dansk eksport til andre EU lande. o Spillovers CEPR s estimater for EU s samlede eksport til USA omfatter også spillovers. Disse er ikke opgjort for s eksport til USA. Begge faktorer er medtaget i nærværende analyse, hvor effekten estimeres specifikt for. Metoden er den samme som anvendt i CEPR(2013), dog antager sidstnævnte 20% spillovers, hvor vi kun regner med 10%. 37
Importændringer (%) per sektor alle fire aftaler Ambitiøst Scenario Told Varer NTB er Tjenester NTB er Spillovers Total Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,9 1,1 0,0 2,1 6,2 Øvrige primære sektorer 0,0 0,6 0,1 0,5 1,2 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 1,7 1,6 0,1 0,8 4,1 Kemisk og medicinalindustri 0,9 0,1 0,0 1,1 2,1 Elektronikindustri 0,4 0,4 0,0-0,1 0,8 Fremstilling af motorkøretøjer og dele hertil 2,3 1,8 0,1 0,5 4,8 Fremstilling af dele til skibe og andre transportmidler 1,6 4,0 0,2 1,1 6,9 Maskinindustri 0,5 1,1 0,1 0,8 2,5 Metalindustri 1,1 1,1 0,0 2,2 4,4 Træ og papirindustri, trykkerier 0,6 1,7 0,1 1,1 3,5 Anden industri 0,8 1,4 0,1 2,4 4,7 Søtransport 0,4 0,5 0,2 1,8 2,9 Lufttransport 0,1 0,8 0,1-0,1 0,9 Finansiering 0,3 1,1 0,5 0,6 2,5 Forsikring og pension 0,3 0,9 0,6 1,0 2,8 Forretningsservice - ejendomshandel og udlejning 0,5 1,3 0,3 0,6 2,7 Post og telekommunikation 0,3 1,3 0,7 0,9 3,3 Bygge og anlæg 0,1 1,7 2,0 0,3 4,0 Kultur og fritid 0,7 1,9 0,9 1,6 5,1 Anden serviceindustri (offentlig, uddannelse etc.) 0,5 1,7 0,2 1,4 3,8 Resultater for hver enkelt aftale fremgår af appendiks 38
Ændring i produktion (%) per sektor alle fire aftaler Ambitiøst Scenario Told Varer NTB er Tjenester NTB er Spillovers Total Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,1 0,0 0,0 0,4 0,4 Øvrige primære sektorer 0,0 0,0 0,0-0,2-0,2 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 3,2 1,2 0,0 0,1 4,5 Kemisk og medicinalindustri -0,9 10,6 0,1-3,8 6,0 Elektronikindustri -3,0-3,5-0,2-3,7-10,4 Fremstilling af motorkøretøjer og dele hertil -6,9-5,1-0,1 0,9-11,1 Fremstilling af dele til skibe og andre transportmidler -1,1-1,3 0,0 0,6-1,9 Maskinindustri 1,7-3,1-0,2 1,8 0,3 Metalindustri 0,0-1,2-0,1-2,5-3,8 Træ og papirindustri, trykkerier -0,2 0,1 0,0 0,5 0,4 Anden industri -0,5-1,2 0,0-3,2-4,9 Søtransport 0,4 0,3 0,4 2,5 3,5 Lufttransport 0,1-0,3 0,2 2,0 2,0 Finansiering 0,1 0,2 0,0 0,3 0,5 Forsikring og pension -0,2-0,9 0,4 0,8 0,1 Forretningsservice - ejendomshandel og udlejning 0,1 0,4 0,1 0,3 0,8 Post og telekommunikation -0,1 0,1 0,0 0,3 0,3 Bygge og anlæg 0,3 0,8 0,0 0,6 1,7 Kultur og fritid -0,2-0,4 0,7 0,9 1,0 Anden serviceindustri (offentlig, uddannelse etc.) 0,1 0,3 0,1 0,3 0,7 Resultater for hver enkelt aftale fremgår af appendiks 39
40 Makroøkonomiske effekter af frihandelsaftalerne Udenrigsministeriet 21 November 2013
Makro-effekter Alle fire aftaler på samme tid Ambitiøst scenarie (% ændring) Told Varer NTB Service NTB Spillovers Samlet BNP, % 0,1 0,7 0,1 0,4 1,3 Real løn, % - højt uddannede 0,3 0,8 0,1 0,6 1,9 Real løn, % - lavt uddannede 0,4 0,9 0,1 0,6 2,0 Værdi af eksport, % 0,8 1,2 0,2 1,1 3,3 Værdi af import, % 0,8 1,3 0,2 1,2 3,5 Velfærd pr. indbygger, % 0,2 0,6 0,1 0,4 1,3 Moderat scenarie (% ændring) Told Varer NTB Service NTB Spillovers Samlet BNP, % 0,1 0,2 0,1 0,3 0,7 Real løn, % - højt uddannede 0,3 0,5 0,1 0,3 1,2 Real løn, % - lavt uddannede 0,4 0,6 0,1 0,1 1,3 Værdi af eksport, % 0,8 1,3 0,1-0,6 2,3 Værdi af import, % 0,8 1,4 0,1 0,1 2,4 Velfærd pr. indbygger, % 0,2 0,3 0,1 0,2 0,7 41
Effekten på dansk BNP: Bidraget fra hver af de fire aftaler Ambitiøst % ændring i BNP Told EU-USA EU-Japan EU-Korea EU-Canada Moderat % ændring i BNP Told Varer NTB'er Tjenester NTB'er Total 0,1 0,2 0,1 0,3 0,0 0,3 0,0 0,4 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 0,1 Varer NTB'er Tjenester NTB'er EU-USA 0,1 0,1 0,0 0,2 EU-Japan 0,0 0,1 0,0 0,1 EU-Korea 0,0 0,0 0,0 0,1 EU-Canada 0,0 0,0 0,0 0,0 Total Effekterne på velfærd følger BNP (se annex) 42
43 Effekter på løn og beskæftigelse Udenrigsministeriet 21 November 2013
Beskæftigelse og lønninger i Frihandelsaftaler vurderes ikke at have nævneværdige langsigtede effekter på det totale antal beskæftigede (dette bestemmes af andre forhold). Frihandelsaftaler kan derimod påvirke reallønnen fordi de mest produktive erhverv vil vokse og fordi forbrugerpriserne vil falde. Den bedste måde, at vurdere arbejdsmarkedseffekterne af frihandel på er hvorvidt det bidrager til en højere realløn for forskellige typer arbejdskraft. Scenarierne viser hvorledes eksport og produktion i forventes at tilpasse sig til de ændrede markedsvilkår. Således kan ændringen i den relaterede beskæftigelse opgøres under antagelse af at nuværende lønninger fastholdes. 44
Effekter på reallønen Ambitiøst Moderat % ændring realløn Højt uddannede Lavt uddannede EU-USA 0,4 0,5 EU-Japan 0,5 0,5 EU-Korea 0,3 0,3 EU-Canada 0,1 0,2 % ændring realløn Højt uddannede Lavt uddannede EU-USA 0,5 0,6 EU-Japan 0,2 0,2 EU-Korea 0,2 0,2 EU-Canada 0,1 0,1 Modellen sondrer mellem to typer af arbejdskraft: højt uddannede og lavt uddannede. Sondringen bygger på en opdeling af stillingstyper, hvor højt uddannede består af personer i ledelse, administration og andre funktionærer og funktionær-lignende stillinger. Reallønnen for både højt og lavt uddannede påvirkes positivt og nogenlunde ens. Dette skyldes flere faktorer: Via billigere adgang til halvfabrikata, andre produktionsinput og øgede investeringer, kan en handelsliberalisering bidrage til en øget produktivitet og gavne begge typer arbejdskraft i form af en højere realløn. Alle fire aftaler er med lande, hvor der ikke er voldsomme forskelle i brugen af de to typer arbejdskraft i forhold til i. Det forventes derfor at stigningen i reallønnen på tværs af de to grupper (via produktivitetsstigninger) vil være større end enkelte effekter som vil gavne en gruppe af arbejdsstyrken mere end den anden. 45
Beskæftigelse og lønninger i For at kunne beregne den forventede stigning i antal eksportrelaterede jobs som følge af frihandelsaftalerne ser vi på sammenhængen mellem eksporten og beskæftigelsen. EU Kommissionen (2012) har beregnet antallet af jobs i alle EU lande, som understøttes af eksporten af varer og tjenester til markeder udenfor EU, på baggrund af data fra 2000-2007. Der tages højde for følgende: o o Jobs der er direkte relateret til virksomhedernes eksportaktiviteter, det vil sige jobs i eksporterende virksomheder, som understøttes direkte af eksporten. Jobs der er indirekte relateret til eksportaktiviteter, det vil sige jobs i virksomheder, der leverer halvfabrikata og tjenester til de eksporterende virksomheder, og som derfor understøttes indirekte af eksporten. Disse beregninger viser at per en million euro i eksport til markeder udenfor EU, understøttedes 6 jobs i i 2007. Samme tal blev opgjort til ca. 10 jobs per en million euro eksporteret i år 2000 (EU Kommissionen, 2012). 46
fortsat vedr. beskæftigelse Eksport-relateret beskæftigelse Ligeledes finder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2012) at ¼ af den danske beskæftigelse i 2012 er knyttet op på eksporten. I tillæg til de lidt ældre beregningerne fra EU Kommissionen (2012), indikerer dette at ét eksportjob i understøttes per 1,2 2 millioner kroner eksporteret. I det ambitiøse scenario, forudser vi som nævnt at s samlede eksport vil stige med 3,3%, hvis alle fire aftaler fuldt ud implementeres. På baggrund af ovenstående, vil en stigning på 3,3% i eksporten med de nuværende lønninger svare til en stigning på mellem 15.000 24.000 jobs, beregnet på s samlede eksport i 2012 på i alt 997 mia. kr. Jf. s Statistik, Udenrigshandel, Statistikbanken Den nedre grænse på 15.000 jobs stemmer overens med resultatet fra et nyligt tysk studie (Bertelsmann Stiftung, 2013), som undersøger forventede makroøkonomiske effekter af en frihandelsaftale mellem EU og USA på en række lande, inklusiv. 47