Hjemmesiden - gillelejeferieby.dk Dig, dit hus og hjemmesiden Dit brugernavn er allerede sat op og kan ikke ændres. Brugernavnet er hus000 hvor 000 er dit husnummer. F.eks. er vores husnummer 118 så vores brugernavn er derfor hus118. Du har også fået en ekstra mailadresse som er dit brugernavn med @gillelejeferieby.dk tilføjet. Da vores husnummer er 118, bliver vores mail adresse således hus118@gillelejeferieby.dk. Al mail sendt til den nye adresse, du har fået, bliver automatisk videresendt til din normale mail adresse så du skal ikke gøre noget som helst for at det virker. BEMÆRK: Denne mailadresse følger huset. Det betyder at hvis du sælger huset, vil mailadressen blive sat op til at videresende mail til den nye ejer. Så brug kun denne mailadresse til ting, der har med huset at gøre../capt Første gang du skal logge på Udover brugernavnet skal du også bruge en adgangskode. Hvis du aldrig har været logget ind før eller hvis du har glemt adgangskoden, gør du som følger: 1. Åbn hjemmesiden, www.gillelejeferieby.dk: Hvis du aldrig har været inde på siden før eller hvis du har slettet cookies, kommer den sorte bjælke foroven ned og spørger om du vil tillade cookies. Det vil du gerne for ellers kan du slet ikke logge ind. 2. Når du har tilladt cookies bliver trekanten nede i højre hjørne (orange pil 1) grøn. Hvis den er rød, skal du klikke på denne trekant og derefter tillade cookies. For at komme videre med at få en ny adgangskode, skal du trykke på Log på knappen (rød pil 2). Du behøver ikke skrive noget i felterne.
3. Allerførst: ignorer advarslen om tom adgangskode du har den jo ikke så hvad skulle du ellers have gjort?
Dernæst, klik på linket Glemt din adgangskode? (rød pil). 4. Nu skal du angive den mailadresse, der hører til huset (rød pil 1). Se afsnittet Dig, dit hus og hjemmesiden for flere oplysninger. Derefter klikker du på Send knappen (orange pil 2). Den side, der nu kommer frem kan du roligt lukke. Den kommer du frem til igen lige om lidt.
5. Efter et lille stykke tid skulle du gerne få en mail fra gillelejeferieby.dk som ser nogenlunde sådan her ud: Nu skal du gøre følgende: a. Kopiere verifikationskoden (rød pil 1) til klippebordet. b. Klikke på linket nedenunder (orange pil 2) BEMÆRK: Hvis du ikke ser denne mail indenfor cirka ti minutter bør du tjekke om den er endt i den folder hvor spam/uønsket mail opsamles. 6. Nu får du denne side frem: Her skal du nu: a. Skrive dit brugernavn i det første felt (rød pil 1) b. Indsætte verifikationskoden i det andet felt (orange pil 2) c. og klikke på Send knappen.
7. Og endelig kommer du frem til siden hvor du kan oprette din nye adgangskode: Du skal skrive din nye adgangskode i de to felter (rød pil 1 og orange pil 2) og derefter klikke på Send knappen (blå pil 3) 8. Og nu skulle der gerne komme dette billede frem (næsten der er en stavefejl på billedet som er rettet på websiden). Nu kan du logge ind med det brugernavn og din adgangskode og vil kunne det fremover. Forummet Hvis du bruger link til forummet fra hjemmesiden, er du allerede logget ind. Skulle du af en eller anden grund være blevet logget ud af forummet, er dit brugernavn og brugerkode den samme som på hjemmesiden, så der er ikke noget ekstra at huske.
Som bruger af vort forum er der nogle regler, du skal overholde: 1. Du skal udvise respekt og tolerance overfor andre brugere og undlade at genere de andre brugere med din adfærd og holdninger. Med andre ord: vi skal til pænt til hinanden og tale pænt om hinanden. 2. Du må ikke skrive indlæg der indeholder skældsord, som er pornografiske, vulgære, truende, racistiske i karakter eller som strider mod gældende lovgivning. 3. Sidens administratorer må ændre, slette eller flytte hele eller dele af dine indlæg hvis de ønsker det. 4. Indlæg, der af administratoren vurderes til primært at være skrevet for at skabe splid, og som ikke har nogen meningsfyldt relevans i forhold til vores forening, slettes uden varsel. 5. Du accepterer, at du som bruger selv har det fulde ansvar for at have lov til at offentliggøre det materiale du lægger online, således at forummet på intet tidspunkt kan gøres ansvarlig for det indhold du lægger på hjemmesiden eller forummet. 6. Du må ikke offentliggøre materiale, som ligger på dette forum, medmindre du har fået tilladelse af en administrator eller den der har copyrighten til det pågældende. 7. Alle indlæg på forummet vil udelukkende betragtes som udtryk for den pågældende forfatters holdninger og meninger. Forummet fraskriver sig derfor ethvert ansvar for indholdet af indlæg skrevet af brugere. Overholdes disse regler ikke, vil du i første omgang blive bedt om at formulere dig anderledes. Vil du ikke det, kan du risikere at blive udelukket fra forummet i kortere eller længere tid. Upload af billeder Vi har et billedgalleri på hjemmesiden og her er du velkommen til at uploade dine billeder.
Der er fire kategorier: Fra området Arrangementer Om husene Dit eget hus Tryk på den grønne plus knap under en af kategorierne. Nu kommer upload dialogen frem:
Nu gør du som følger: 1. Hvis det ikke er den rigtige kategori, så vælg den rette kategori nu. Det er også her du kan vælge kategorien for dit eget hus. 2. Skriv en fælles titel for de billeder, du uploader. 3. Tryk på den grønne knap for at få en dialog hvor du kan vælge et eller flere billeder eller træk billederne fra et stifinder vindue og slip dem på den grønne knap. Dette kan gøres et billede af gangen eller flere billeder af gangen. Når du er færdig har du en liste af billeder, der er klar til upload. 4. Tryk på upload knappen for at få billederne uploadet.