NOTAT TIL FREDERIKSBERG KOMMUNE 1. Opdrag Frederiksberg Kommune har bedt os om at vurdere beslutningsforslag fremsat af Liberal Alliance om, at Frederiksberg Kommune fremadrettet skal stille krav om MFR-vaccine til alle ansatte i de kommunale daginstitutioner. 2. Grundlag for vurdering Vi har til brug for vores vurdering modtaget følgende materiale: Forslag til beslutning fra rådmand Laura Lindahl om trygge rammer for børn i kommunens dagtilbud (mødedato den 18. marts 2019) 3. Konklusion Det er vores vurdering, at der vil være tale om misbrug af ledelsesretten, hvis Frederiksberg Kommune træffer beslutning om, at alle ansatte i daginstitutionerne skal vaccineres med MFR-vaccine. I den forbindelse har vi særligt lagt vægt på, at kravet om vaccination er et meget vidtrækkende indgreb i de ansattes integritet og privatliv, at vaccination af de ansatte ikke er et relevant, egnet eller tilstrækkeligt middel til at nå målet om at begrænse smittefaren i daginstitutionerne, og at indgrebet ikke forekommer proportionalt eller nødvendigt. Derudover er det vores vurdering, at det vil være i strid med helbredsoplysningsloven at indhente oplysninger om, hvorvidt de ansatte har haft mæslinger og/eller tidligere er blevet vaccineret mod mæslinger.
4. Faktiske forhold Liberal Alliance har den 18. marts 2019 fremsat forslag om, at Frederiksberg Kommune fremadrettet stiller krav om MFR-vaccine for alle ansatte i de kommunale daginstitutioner. Som baggrund for det fremsatte forslag er det anført, at I Liberal Alliance er vi optaget af at skabe trygge rammer for de børn, der går i kommunens dagtilbud. Der er stigende fokus på MFR-vaccinen i disse tider, efter der er konstateret flere mæslinge-udbrud i Europa, herunder i Danmark. Det bekymrer os, særligt på daginstitutionsområdet hvor de fleste børn bliver indskrevet, før de er gamle nok til blive vaccineret for mæslinger (MFR-vaccinen). Liberal Alliance ønsker ud over en høj grad af oplysning til borgerne i kommunen om børnevaccineprogrammet også at stille krav til de ansatte i vores daginstitutioner. Det må ikke være sådan, at medhjælpere, pædagoger eller andre fagpersoner i de kommunale daginstitutioner kan smitte børnene med mæslinger. Vi ønsker således en større beskyttelse af vores mindste børn. 5. Juridisk vurdering 5.1 Regelgrundlaget Ledelsesretten Ledelsesretten er en selvstændig hjemmel for en række generelle og konkrete ledelsesmæssige dispositioner, og er en almen forudsætning for ethvert ansættelsesforhold. På både det private og offentlige arbejdsmarked følger ledelsesretten udtrykkeligt af hovedaftalerne. I fx hovedaftalens 3 mellem KL og BUPL er bl.a. anført, at Ledelsesretten udøves 1. i overensstemmelse med bestemmelserne i kollektive overenskomster, og 2. i samarbejde med de ansatte og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de til enhver tid gældende aftaler om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg, og de til enhver gældende aftaler om medindflydelse og medbestemmelse. Side 2
Dette er i øvrigt en kodificering af et fundamentalt ansættelsesretligt princip og vil således også gælde i forhold til eventuelle ansatte i daginstitutioner, som ikke er omfattet af hovedaftalen eller BUPL s overenskomster. Ledelsesretten omfatter i almindelighed følgende områder/kategorier: 1. antagelsesret, 2. afskedigelsesret, 3. beføjelse til at fastsætte direktiver for arbejdets udførelse, 4. beføjelse til at tilrettelægge arbejdstiden, 5. beføjelse til at iværksætte kontrolforanstaltninger samt 6. beføjelse til at fastsætte reglementariske forskrifter for arbejdspladsen. Der gælder generelt et forbud mod misbrug af ledelsesretten. Dette betyder, at ledelsesretten efter fast arbejdsretlig praksis skal udøves sagligt, driftsmæssigt velbegrundet og proportionalt, jf. fx Arbejdsrettens dom af 11. april 2019 om indførelse af sygefraværspolitik. Kravet om saglighed og proportionalitet gælder i særdeleshed i den offentlige forvaltning. I saglighedskravet ligger der også et krav om respekt for de ansattes integritet og privatliv. I forbuddet mod misbrug af ledelsesretten er der også en pligt til at udøve ledelsesretten i samarbejde med medarbejderne, herunder i de relevante udvalg. Helbredsoplysningsloven Formålet med loven er at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. I helbredsoplysningslovens 2, stk. 1 er bl.a. anført, at En arbejdsgiver må i forbindelse med ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager alene anmode om helbredsoplysninger med det formål at få belyst, om lønmodtageren lider eller har lidt af en sygdom eller har eller har haft symptomer på en sygdom, når sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde Det fremgår videre af helbredsoplysningslovens 2, stk. 4, at En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af helbredsoplysninger med det formål at få belyst lønmodtagerens risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme. Side 3
5.2 Vurdering En arbejdsgiver kan ikke vilkårligt beslutte, at alle medarbejdere på virksomheden fremadrettet skal lade sig vaccinere. Det kræver således en hjemmel at træffe en sådan beslutning. Spørgsmålet er, om der er hjemmel i ledelsesretten til at træffe en sådan beslutning, eller om dette er udtryk for misbrug af ledelsesretten? Dette er særligt et spørgsmål om, hvorvidt beslutningen er saglig og proportional. Forslaget er begrundet med, at de ansatte ellers kan smitte børnene i daginstitutionerne med mæslinger. Overordnet er det et sagligt formål at sikre sundhed og sikkerhed i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner. Kravet om vaccination er efter vores vurdering et meget vidtgående indgreb i de ansattes integritet og privatliv. Det er derudover vores vurdering, at kravet om vaccination af de ansatte ikke er et relevant, egnet eller tilstrækkeligt middel til at nå målet om at begrænse smittefaren i forhold til børnene. Det skyldes bl.a., at børn indskrives i daginstitutionerne, før de kan vaccineres (og dermed fortsat kan smitte hinanden indbyrdes). Hertil kommer, at børnevaccinationsprogrammet i øvrigt er frivilligt, og det er således ikke muligt heller ikke senere i livet at tvinge børnene til blive vaccineret mod forældrenes vilje. Endvidere er det vores vurdering, at indgrebet ikke er proportionalt i forhold til problemets tilsyneladende begrænsede omfang. Det fremgår bl.a. af www.ssi.dk (Statens Serum Institut), at der siden uge 6, 2019 (opdateret den 21. marts 2019) således kun er konstateret i alt 7 tilfælde af mæslinger i Danmark. Endelig er der ikke fremlagt videnskabelig evidens, der understøtter, at der skulle være en særlig smittefare fra de ansatte til børnene i daginstitutionerne, eller at det skulle være nødvendigt at indføre det pågældende tiltag. Det er således samlet set vores vurdering, at der vil være tale om misbrug af ledelsesretten, hvis Frederiksberg Kommune træffer beslutning om, at alle ansatte i daginstitutionerne skal vaccineres med MFR-vaccinen. Side 4
Derudover vil en vaccinationsordning kræve, at der forudgående indhentes helbredsmæssige oplysninger fra de ansatte om, hvorvidt de har/ikke har haft mæslinger og/eller er blevet vaccineret mod mæslinger. Det er efter vores opfattelse ikke lovligt at indhente sådanne helbredsoplysninger, da sygdommen ikke vil have væsentlig betydning for de ansattes arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Derudover er det generelt ikke lovligt at anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af helbredsoplysninger med det formål at få belyst lønmodtagerens risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme. ----o0o--- Hvis ovennævnte giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står vi naturligvis til rådighed for en uddybning heraf. DLA Piper Denmark P/S Den 20. maj 2019 Nina Wedsted Side 5