Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.rm.dk Baggrundsnotat om samarbejdet med kommunerne inden for psykiatrien Dette baggrundsnotat om samarbejdet med kommunerne inden for psykiatrien omfatter: Den formelle organisering af regionens samarbejde med kommunerne Beskrivelse af "Psykiatrihuse" Data om færdigbehandlingsdage, genindlæggelser og sagsbehandlingstid ift. bostøtte i de enkelte kommuner Dato 22-02-2018 Sagsbehandler Gry Brun Jensen gry.brun.jensen@stab.rm.dk Tel. +4578412065 Sagsnr. 1-31-72-188-18 1. Den formelle organisering af samarbejdet med kommunerne 1.1 Sundhedsaftalen Side 1 Jf. Sundhedsloven skal region og kommuner indgå en sundhedsaftale om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet samarbejdet med kommunerne aftales heri. Sundhedsaftalen udgør den overordnede, generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner og region, herunder almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af region og kommuner, med fokus på kvalitet og effekt. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats af høj og ensartet kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Sundhedsaftalen omfatter både det somatiske og det psykiatriske område. 1.2 Organisering af det tværsektorielle samarbejde I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis følgende samarbejdsorganisation, der understøtter arbejdet:
Side 2 Sundhedskoordinationsudvalget er det tværsektorielle politiske organ for sundhedsaftalesamarbejdet. Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder udkast til sundhedsaftalen og skal i den forbindelse understøtte, at regionsrådet og alle regionens kommunalbestyrelser kan godkende aftalen. Gennem sundhedsaftalen sætter Sundhedskoordinationsudvalget politisk retning og mål for det sammenhængende sundhedsvæsen. Sundhedskoordinationsudvalget træffer de overordnede beslutninger for sundhedsaftalesamarbejdet og for den overordnede implementering af sundhedsaftalen. Sundhedsstyregruppen er det øverste administrative organ i det tværsektorielle sundhedsaftalesamarbejde. Sundhedsstyregruppen sætter på baggrund af de politiske mål administrativ strategisk retning for sundhedsaftalesamarbejdet og implementering af sundhedsaftalen. Sundhedsstyregruppen igangsætter udarbejdelse af fælles samarbejdsaftaler og udviklingsopgaver, herunder uddelelgerer opgaver til klynger og nedsætter ad hoc grupper. Sundhedsstyregruppen vil endvidere behandle sager af væsentlig økonomisk, organisatorisk eller kvalitetsmæssig betydning herunder skalering og udbredelse af initiativer. Sundhedsstyregruppen forbereder sager til Sundhedskoordinationsudvalget. Herudover er der i hver klynge (hospital med omkringliggende kommuner) en klyngestyregruppe med repræsentanter fra hospital, kommuner og almen praksis, der koordinerer det lokale tværsektorielle samarbejde. Repræsentanter fra psykiatrien indgår i både Sundhedsstyregruppen og klyngestyregrupperne. 1.3 Samarbejdsaftaler Supplerende til og i regi af sundhedsaftalen udarbejdes der løbende fælles samarbejdsaftaler, der dækker alle kommuner og hospitaler, og som efter
godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget sendes til godkendelse i regionsrådet og byrådene, hvorefter de implementeres i regi af klyngestyregrypperne. 1.4 Sammenhæng mellem politiske udvalg Internt i regionen afstemmes det regionale input og mandat til sundhedsaftalen i Udvalg for Nære Sundhedstilbud, Psykiatri- og socialudvalget samt Hospitalsudvalget parallelt med det tværsektorielle arbejde i Sundhedskoordinationsudvalget. 2. Beskrivelse af "Psykiatrihuse" I henhold til Psykiatriplan 2017 ønsker Region Midtjylland at etablere differentierede tilbud i tæt samarbejde med kommunerne med henblik på at bidrage til en hurtig indgriben og forebyggende indsats og samtidig sikre synergi mellem de regionale og kommunale tilbud og en effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer. I samarbejdet med kommunerne kan der hentes inspiration i det samarbejde, der er omkring Psykiatriens Hus i Silkeborg, men regionen, de enkelte kommuner og de lokale alment praktiserende læger skal finde de samarbejdsstrukturer og de konkrete løsninger, som kan fungere lokalt. Side 3 2.1 Psykiatriens Hus i Silkeborg Psykiatriens Hus i Silkeborg blev etableret pr. 1. juni 2009. I Psykiatriens Hus er kommunale og regionale tilbud placeret under samme tag. Den overordnede vision er at fremme samarbejdet mellem den sociale og behandlingsmæssige indsats, så borgerne i Silkeborg oplever et sammenhængende tilbud. For mennesker med psykisk sygdom kan det være en udfordring at navigere i det sektoropdelte psykiatriområde og vide, hvor man skal henvende sig for at få hjælp. Ved at samle tilbuddene under ét tag sikres det, at borgerne ikke falder mellem to stole. Psykiatriens Hus i Silkeborg omfatter Akut Døgn med seks kommunale og seks regionale overnatningspladser, som kan benyttes af borgere med behov for en mere intensiv indsats, end man kan tilbyde i hjemmet, men som (endnu) ikke har brug for en egentlig indlæggelse. De seks regionale pladser varetages af et hjemmebehandlerteam, der også kan yde støtte i borgerens eget hjem og dermed sikre sammenhæng i indsatsen. 2.2 Psykiatrien i Nordvest Psykiatrien i Nordvest er et samarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne Lemvig, Holstebro og Struer. Der er indgået en samarbejdsaftale i december, så Psykiatrien i Nordvest er fortsat under implementering.
Visionen for Psykiatrien i Nordvest kobler sig op på Sundhedsaftalens vision om Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser og formuleres som En tidlig indsats af høj kvalitet i nærområdet. I Psykiatrien i Nordvest er indsatsen til borgere med psykisk sårbarhed/psykisk sygdom et fælles ansvar på tværs af Regionspsykiatrien Vest, de tre kommuner og almen praksis. I dag oplever mange borgere og pårørende at skulle løbe stjerneløb mellem de forskellige aktører, der er involveret i deres forløb. I Psykiatrien i Nordvest etableres i stedet en fleksibel, helhedsorienteret og velkoordineret indsats, hvor de fagprofessionelle uanset sektor tilbyder indsatser på de rigtige tidspunkter. Psykiatrien i Nordvest er en paraply for en del af de tilbud og indsatser, som findes lokalt i de tre kommuner og i Regionspsykiatrien Vest. Samtidig etableres sammentænkte tilbud på tværs af de tre kommuner og regionen med placering i Center for Sundhed i Holstebro helt konkret etableres fem regionale og tre fælleskommunale overnatningspladser i huset efter samme model som i Psykiatriens Hus i Silkeborg. Side 4 De regionale ambulante pladser varetages af Akut Ambulant Team, der også kan yde støtte i borgerens eget hjem og dermed sikre sammenhæng i indsatsen. 2.3 Borgernes psykiatrihus i Aarhus Kommune Regionsrådet principgodkendte i september 2017, at Region Midtjylland indgår i et samarbejde med Aarhus Kommune om at etablere Borgernes Psykiatrihus. Visionen er at etablere et Borgernes Psykiatrihus i Aarhus med fremtidssikrede psykiatritilbud af høj kvalitet. Indsatserne skal understøtte borgers recoveryproces, sikre at borgerne kan få de bedste muligheder for at være hovedaktør i eget liv og samtidig at understøtte borgerne kan få så selvstændig en tilværelse som muligt. Der er ikke tale om, at Borgerens Psykiatrihus i Aarhus kun skal samle eksisterende indsatser under ét tag. Visionen for Borgernes Psykiatrihus i Aarhus er, at der rettes fokus mod de behandlings- og rehabiliteringsopgaver, hvor kommune, praktiserende læge og region ikke kan agere alene, men hvor der fordres samarbejde og/eller integrerede indsatser. Derudover rettes fokus mod de områder, hvor de eksisterende tilbud ikke slår til. Der skal således ikke kun bygges bro mellem sektorerne, men etableres en decideret fælles helhedsorienteret indsats. Der arbejdes pt. med en fysisk placering på Marselisborgcenteret. Som en del af Borgernes Psykiatrihus etableres 8 regionale og 8 kommunale pladser. Det forventes, at pladserne etableres i november 2018 i forbindelse med flytningen af de psykiatriske afdelinger fra AUH Risskov til AUH Skejby.
3. Færdigbehandlingsdage, genindlæggelser og ventetid til bostøtte 3.1 Færdigbehandlingsdage Færdigbehandlede patienter er patienter, hvis behandling ud fra en lægefaglig vurdering er afsluttet, eller hvor indlæggelse ikke er en forudsætning for den videre behandling. Hovedparten af disse patienter udskrives direkte uden at blive registreret færdigbehandlede. Der er imidlertid en mindre gruppe, som ikke kan udskrives, fordi de afventer et tilbud om bolig, foranstaltninger i hjemmet eller andre indsatser. Det er denne gruppe, der registreres som færdigbehandlede. De færdigbehandlede patienter lægger beslag på en række senge, hvorved presset på de resterende senge bliver større. Side 5 Der er meget stor forskel på, hvor mange færdigbehandlingsdage, patienterne fra de enkelte kommuner i regionen trækker. Nedenstående tabel viser, hvor mange genindlæggelser, der har været fra de enkelte kommuner, hvor mange unikke cpr.nr, det drejer sig om, samt hvor mange færdigbehandlingsdage, patienter fra den enkelte kommune har trukket. Alle tallene i højre side af tabellen er indekseret med udgangspunkt i kommunernes befolkningsgrundlag, hvor Region Midtjylland er indeks 100. For overskuelighedens skyld er 5 kommuner taget ud af tabellen, fordi de havde 0 færdigbehandlingsdage (Favrskov, Ikast-Brande, Lemvig, Samsø og Skive kommuner) og 2 kommuner (Norddjurs og Ringkøbing-Skjern kommuner) fordi de havde henholdsvis 9 og 2 færdigbehandlingsdage. Kun Norddjurs er indekseret mere end 100 på genindlæggelser, nemlig 111% - de øvrige 6 kommuner er mellem 0 og 69% på genindlæggelser. Aarhus Kommune adskiller sig markant fra de øvrige kommuner ved alene at have mere end halvdelen af alle færdigbehandlingsdage i regionen. Omregnes antallet af færdigbehandlingsdage til sengekapacitet (7.070/365) blev der i 2017 i gennemsnit hver dag året rundt brugt 19,4 senge til patienter, som burde have været udskrevet, heraf næsten 11 senge på AUH Risskov til patienter fra Aarhus Kommune. En af forklaringerne på, at Aarhus Kommune har så stor en andel af færdigbehandlingsdagene, er, at der er mange patienter, der ikke har en bolig, og som derfor kun kan udskrives til forsorgshjem, hvor det kan være svært at få en plads, og hvor patienterne har svært ved at være eller får karantæne pga. misbrug. Dertil kommer, at sagsbehandlingstiden på specielt mere omfattende kommunale foranstaltninger i Aarhus Kommune ofte er meget lang.
Tabel 1: Genindlæggelser og færdigbehandlingsdage fordelt på kommuner, 2017. Antal og indekseret ift. indbyggertal. Side 6 3.2 Genindlæggelser Der er tale om en genindlæggelse, når en patient indlægges akut senest 30 dage efter den foregående udskrivning. Akutte genindlæggelser kan være udtryk for et uhensigtsmæssigt forløb og kan skyldes kvalitetsproblemer ved behandling og pleje under og efter indlæggelse. Ikke alle genindlæggelser er dog uundgåelige eller uhensigtsmæssige. Nogle genindlæggelser kan eksempelvis være nødvendige som led i et patientforløb. Andre genindlæggelser har ikke en direkte sammenhæng med den primære indlæggelse og kan derfor skyldes akut opstået sygdom. Som det fremgår af tabel 1, havde Horsens Kommune, Viborg Kommune og især Aarhus Kommune i 2017 relativt mange genindlæggelser i forhold til indbyggertallet.
For Aarhus Kommunes vedkommende kan det dels skyldes, at kommunen har mange retspsykiatriske patienter, en del selvskadende patienter og en del patienter med kontrakt til patientstyrede indlæggelser alle sammen grupper af patienter, som typisk har flere genindlæggelser. Derudover kan det skyldes, at nogle patienter som nævnt under afsnit 3.1 udskrives til forsorgshjem eller pga. lang sagsbehandlingstid udskrives med utilstrækkelig social støtte, hvilket ofte fører til genindlæggelse. Horsens Kommune ligger næsthøjest i genindlæggelser ift. kommunens størrelse. Det skyldes bl.a., at der i Horsens Kommune er et stort privat botilbud med ca. 120 pladser. Botilbuddet modtager borgere fra hele landet og har en del borgere med selvskadende adfærd, som typisk har flere genindlæggelser end andre patientgrupper. 3.3 Ventetid til bostøtte Region Midtjylland har i februar 2018 på foranledning af Danske Regioner undersøgt kommunernes sagsehandlingstid på bostøtte. 16 af de 19 kommuner har indsendt deres frister for sagsbehandlingstider på bostøtte, heraf har 15 kommuner et servicemål om en sagsbehandlingstid på 1 måned eller derover. Dette til trods for, at bostøtte er en relativt lille foranstaltning, hvor mange borgere bevilges 1-2 times støtte om ugen. Side 7 Til sammenligning kan borgere med somatisk sygdom, der udskrives fra hospitalet, modtage hjemmesygepleje, praktisk hjælp og personlig pleje med få timers til få dages varsel, også selvom der er tale om mere omfattende indsatser med besøg op til flere gange dagligt.