Rapport fra underudvalget for rettigheder - Sammenfatning

DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 10. MARTS 2014 Vedr.: Rapport fra underudvalget for rettigheder - Sammenfatning Sagsbehandler: Underudvalget for rettigheder (herunder særligt Jacob Kreutzfeldt, Frans Gregersen og Morten Rosenmeier). UNDERUDVALGET FOR RETTIGHEDER UNDER STYREGRUPPEN FOR DIGITALE INFRASTRUKTURER PÅ DET HUMANISKTISKE FAKULTET Notat fra Underudvalg for rettigheder under Styregruppen for digitale forskningsinfrastrukturer på Det Humanistiske Fakultet Under Styregruppen for digitale forskningsinfrastrukturer ved Det Humanistiske Fakultet nedsattes d. 7. oktober 2013 et underudvalg for rettigheder med henblik på at identificere og afklare rettighedsmæssige spørgsmål i forbindelse med brug og deling af data i forskning og undervisning, og dermed understøtte styregruppens opgave med at kortlægge eksisterende datasamlinger og infrastrukturer og afklare mulighederne for integration og deling af data i disse strukturer. MOB 51300170 tacr@hum.ku.dk Kommissorium Det fremgår af underudvalgets kommissorium, at det skal identificere rettighedsmæssige udfordringer i forbindelse med adgang til og brug af kilder og værktøjer via digitale forskningsinfrastrukturer og foreslå modeller til håndtering af disse udfordringer. Underudvalget skal have fokus på såvel ophavsrettigheder som på beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Herunder skal underudvalget understøtte styregruppens arbejde ved at: Fremlægge ideer til hvorledes fakultet kan håndtere spørgsmål om ophavsret og personfølsomme data, herunder undersøge mulighederne og betingelserne for brug og adgang til materiale belagt med

ophavsrettighed eller indeholdende personfølsomme data i forskning og undervisning SIDE 2 AF 6 Undersøge muligheden for mere fri brug af data i forskning og undervisning samt foreslå politiske initiativer på området Indsamle viden om eksisterende licenstyper og foreslå licenstyper til brug for aftaler samt undersøge muligheden for fakultetsfælles licenser Underudvalgets sammensætning og arbejde Underudvalget for rettigheder er sammensat af følgende medlemmer, alle med tilknytning til Københavns Universitet: Adjunkt Jacob Kreutzfeldt, formand for udvalget og medlem af Styregruppen for Digitale infrastrukturer Chefkonsulent, institutadministrator Hanne Fersøe, Center for Sprogteknologi, Det Humanistiske Fakultet Professor, centerleder Frans Gregersen, Dansk Grundforskningscenter for Sprogforandringsstudier Lektor i film- og medievidenskab Casper Tybjerg, Det Humanistiske Fakultet, Center for Medier, Erkendelse og Formidling Biblioteksleder, Lisbeth Rasmussen, Det Informationsvidenskabelige Akademi (Lisbeth Rasmussen er indtrådt i udvalget som repræsentant for Det Informationsvidenskabelige Akademi i stedet for Bente Larsen, som per 1. januar 2014 har fratrådt sin stilling på Københavns Universitet). Professor i ophavsret Morten Rosenmeier, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet har fungeret som udvalgets juridiske ekspert og har på baggrund af oplysninger fra udvalget udarbejdet en redegørelse for aktuelle juridiske problemstillinger i forbindelse med brug af ophavsretsbelagt materiale og data, samt persondata, i forskning og undervisning. Endvidere har bibliotekar Jens Dam fra Syddansk Universitet deltaget i gruppen som observatør. Underudvalgets notat består ud over denne kortfattede sammenfatning af to dele: en gennemgang af en række centrale udfordringer i forbindelse med forskningsinfrastrukturer,

Dette bilag forholder sig til det problem at brug og integration af data og infrastrukturer kræver internationale løsninger i forhold til: adgang til materiale, muligheden for at stille materiale til rådighed til viderebearbejdelse i videnskabeligt øjemed også i infrastrukturer, beskyttelse af informanter, samt udnyttelse af infrastrukturer og videnskabeligt arbejde til undervisning og formidling. Bilaget er forfattet af underudvalget for rettigheder SIDE 3 AF 6 en redegørelse for Juridiske udfordringer for digitale forskningsinfrastrukturer på Det Humanistiske Fakultet, forfattet af Professor i ophavsret og formand for UBVA (Udvalget til Beskyttelse af videnskabeligt arbejde) Morten Rosenmeier, Det Juridiske Fakultet, som et responsum, der identificerer juridiske problemstillinger i forbindelse med brug af data og infrastrukturer i forskning og undervisning. Redegørelsens problemstillinger er identificeret af udvalget i samarbejde med Morten Rosenmeier under udvalgets møder. Materialet er udarbejdet på baggrund af underudvalgets tre møder afholdt fra december 2013 til februar 2014. Alle baggrundsoplysninger (mødereferater, mailkorrespondance mv.) kan rekvireres ved henvendelse til underudvalgets sekretær. Underudvalget har i sit arbejde benyttet sig af den definition af forskningsinfrastrukturer, som også benyttes af styregruppen: The term research infrastructures refers to facilities, resources and related services used by the scientific community to conduct top-level research in their respective fields, ranging from social sciences to astronomy, genomics to nanotechnologies. Forskerbehov Gruppen har i sit arbejde taget udgangspunkt i en forståelse af forskning via digitale infrastrukturer, som involverer følgende forskerbehov: forskningsadgang til (digitale kopier af) tekster, billeder, film og tvog radiomateriale at dette forskningsmateriale foreligger i en digitaliseret form, der muliggør databearbejdning. I dag vil det sige at teksterne foreligger f.eks. i OCR-scannede formater, at filerne er forsynet med de relevante metadata og på anden vis klargjort til lagring og brug (dvs. kurateret), samt at de er lagret under forhold der lever op til dagens defacto standarder inden for langtidsopbevaring og tilgængelighed (sustainability).

at der fortsat inden for rammen af standard open source-licenstyper udvikles værktøjer til annotation, samling, deling og anden forskningsbearbejdning af filerne at kunne dele filer i et bestemt omfang med udenlandske kolleger at det sikres at samlinger og forskergenererede data bevares og løbende føres ajour med aktuelle formater og så vidt muligt integreres i større funktionelle infrastrukturer at det er muligt fra et bevaringsmæssigt synspunkt at digitalisere forskningsmateriale, der foreligger i udryddelsestruede formater og inkludere dem i digitale forskningsinfrastrukturer, selvfølgelig under informeret hensyntagen til rettighedslovgivningen at have adgang til samlinger, hvori der indgår eller kan indgå personfølsomt materiale. Her er det væsentligt at skabe transparente aftaleformer, der muliggør, at forskere kan dele materiale, så de udnyttes inden for de grænser, der er sat af de oprindelige informanters informerede samtykke. at kunne formidle forskning og forskningsresultater til kolleger og til offentligheden under inddragelse af citater fra det relevante materiale (herunder tekster, billeder, film og tv- og radiomateriale) at kunne give studerende adgang til selv at søge i og præsentere materiale fra forskningsinfrastrukturer i undervisningssammenhæng SIDE 4 AF 6 Rettighedsmæssige udfordringer Underudvalget har identificeret følgende rettighedsmæssige udfordringer i forbindelse med adgang til og brug af kilder og værktøjer via digitale forskningsinfrastrukturer: Brug af billeder, herunder stillbilleder fra film, i undervisning og forskning Brug af audiovisuelle værker, herunder film, radio- og tvudsendelser, i undervisning og forskning Juridiske spørgsmål i forbindelse med digitaliseringsprojekter Høstning fra hjemmesider Facebook og andre sociale medier Brug af tekster i digital infrastruktur Retten til digitale værktøjer udviklet af ansatte ved universitetet Retten til forskergenereret metadata og derivater i forskningsinfrastrukturer

Ophavsretlige problemer forbundet med forskernes kontakt med pressen Dertil kommer den overordnede udfordring omkring håndteringen af nationale rettighedslovgivninger i et i stigende grad internationaliseret forskningssamfund. SIDE 5 AF 6 Modeller og initiativer til håndtering af rettighedsmæssige udfordringer På baggrund af underudvalgets arbejde kan følgende modeller og initiativer til håndtering af rettighedsudfordringer identificeres: 1. Politiske initiativer: Underudvalget konstaterer, at der er stor uoverensstemmelse mellem de behov og ønsker, der formuleres fra forskerside i dag, og de muligheder der er inden for gældende lovgivning. Vi anbefaler derfor, at der tages initiativ til at påvirke lovgivningen samt til at skabe et politisk pres på rettighedsorganisationer med henblik på en mere fordelagtig prissætning af rettighedsaftaler. 2. Aftaler med rettighedsorganisationer: Underudvalget konstaterer, at Det Humanistiske Fakultet på nuværende tidspunkt har indgået aftale med rettighedshavernes organisationer om brug af billeder og tekster til forskning og undervisning. Vi anbefaler, at der indgås lignende aftaler for brug af film, tv og radio (den såkaldte AVU+ aftale) samt at der indgås en aftale med KODA om brug af musik. 3. Europæiske initiativer: Underudvalget konstaterer, at en række tværnationale forskningsinfrastrukturer, forskningsprojektet og undervisningsprojekter møder store udfordringer pga. rettighedsaftalernes nationale karakter. Det anbefales, at der f.eks. i styregruppe-regi og i regi af DIGHUMLAB tages initiativ til at kortlægge eksisterende løsninger på feltet samt at påvirke beslutningstagere med henblik på en bedre understøttelse af tværnationale, europæiske initiativer. Dette vil dog givetvis ikke kunne finansieres af selve DIGHUMLABbevillingen. 4. Oprettelse af central klareringsenhed: Underudvalget finder, at arbejdet med at klarere rettigheder på materialer til brug for undervisning og forskning i tilfælde, hvor dette ikke er indbefattet af en gældende aftale, kræver særlige kompetencer, som den enkelte forsker eller underviser ikke kan forventes at besidde. Derfor anbefaler underudvalget, at der oprettes en central klareringsenhed på fakultetet eller på KU. Under KUBIS Forskerservices er man allerede ved at etablere en Copyright Service, og det anbefales, at mulighederne for, at der etableres et samarbejde med KUBIS på området, undersøges.

5. Øget information om rettighedspolitik: Underudvalget oplever, at der blandt forskere på Det Humanistiske Fakultet er stor usikkerhed om gældende regler for brug af rettighedsbehæftet materiale i undervisning og forskning, og at denne usikkerhed i særlig grad gælder adgang til filer via forskningsinfrastrukturer. Underudvalget anbefaler derfor, at der udarbejdes en klar politik på området fra Det Humanistiske Fakultets side, og at denne politik formidles til ansatte i tekstlig form og via en help desk, der f.eks. kan henlægges under en klareringsenhed. En sådan politik må tage udgangspunkt i videst mulig frihed og må under ingen omstændigheder blot blive en politik, som holder fakultetets ryg fri, når den enkelte medarbejder går videre end det anbefales. 6. Øget information om licenstyper til brug for aftaler med rettighedshavere: Udvalget er opmærksomt på, at der i forbindelse med konkrete projekter på Det Humanistiske Fakultet gøres brug af forskellige typer af licenser i aftaler med rettighedshavere (typisk i forbindelse med deling af materiale, der kan indeholde personfølsomme oplysninger eller i forbindelse med overdragelse af ophavsbelagt materiale til navngivne forskere eller projekter). Underudvalget anbefaler, at disse licenstyper kortlægges, og at der udarbejdes en række standardløsninger, som kan benyttes af fakultetets forskere. Dette arbejde kan eventuelt udføres og resultaterne formidles af den ovenfor nævnte centrale klareringsenhed. 7. Øget information om open access: Underudvalget finder, at mulighederne for deling af forskningsartikler og anden forskningsformidling (tekstuelt, audiovisuelt og auditivt) via open access infrastrukturer som Academia.edu eller lignende ikke er tilstrækkelig belyst. Det anbefales, at der udarbejdes informationsmateriale, der belyser disse muligheder for eksempel i regi af en klareringsenhed. SIDE 6 AF 6 Status på Underudvalgets arbejde Med dette notat fremlægger underudvalget for rettigheder sit arbejde for Styregruppen for digitale infrastrukturer. Underudvalget betragter derfor i første omgang sit arbejde som fuldført og afventer styregruppens reaktion.

DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 10. MARTS 2014 Vedr.: Rapport fra underudvalget for rettigheder Om problemer vedrørende rettigheder og open access Sagsbehandler: Underudvalget for rettigheder (herunder særligt Frans Gregersen). UNDERUDVALGET FOR RETTIGHEDER UNDER STYREGRUPPEN FOR DIGITALE INFRASTRUKTURER PÅ DET HUMANISKTISKE FAKULTET Om problemer vedrørende rettigheder og open access Undergruppens rapport består af to dele. Nedenfor gengives et notat udarbejdet af professor, ph.d.. Morten Rosenmeier, formand for UBVA (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde). Notatet redegør for retstilstanden på området, identificerer en række problemområder og foreslår løsninger. MOB 51300170 tacr@hum.ku.dk Den anden del af gruppens rapport er et notat udarbejdet ud fra det synspunkt at forskningsinfrastrukturer (for en definition heraf se infrastrukturgruppens arbejde) stiller krav om internationalt holdbare løsninger på problemer vedrørende: At stille materiale til rådighed for forskning med eller uden vederlag (afsnit 1) At stille dette materiale til rådighed i en form som tillader videre behandling til brug for forskningsmæssige problemstillinger (afsnit 2) At finde procedurer hvorefter allerede indsamlet materiale kan inddrages i en infrastruktur i en form som tillader videre behandling (afsnit 3)

At beskytte også andre end ophavsretsligt beskyttede personer der stiller data til rådighed (herefter informanter) således at alle aftaler indgået mellem forskeren og informanterne overholdes og således at informanter aldrig kan genkendes med mindre de har givet informeret samtykke herom (afsnit 4) SIDE 2 AF 9 Derudover behandler gruppens notat også meget kortfattet visse problemer med at udnytte infrastrukturer og videnskabeligt arbejde til undervisning og formidling (afsnit 5). Før selve rapporten finder underudvalget det essentielt at understrege følgende: Humanistiske forskere har allerede nu behov for, og vil med udviklingen af nationale og internationale forskningsinfrastrukturer i stadig stigende grad i fremtiden få brug for: forskningsadgang til (digitale kopier af) tekster, billeder, film og tvog radiomateriale at dette forskningsmateriale foreligger i en digitaliseret form der muliggør databearbejdning. I dag vil det sige at teksterne foreligger f.eks. i OCR-scannede formater, at filerne er forsynet med de relevante metadata og på anden vis klargjort til lagring og brug (dvs. kurateret), samt at de er lagret under forhold der lever op til dagens defacto standarder inden for langtidsopbevaring og tilgængelighed (sustainability). at der fortsat inden for rammen af standard open source-licenstyper udvikles værktøjer til annotation, samling, deling og anden forskningsbearbejdning af filerne at kunne dele filer i et bestemt omfang med udenlandske kolleger at det sikres at samlinger og forskergenererede data bevares og løbende føres ajour med aktuelle formater og så vidt muligt integreres i større funktionelle infrastrukturer at det er muligt fra et bevaringsmæssigt synspunkt at digitalisere forskningsmateriale der foreligger i udryddelsestruede formater og inkludere dem i digitale forskningsinfrastrukturer, selvfølgelig under informeret hensyntagen til rettighedslovgivningen at have adgang til samlinger hvori der indgår eller kan indgå personfølsomt materiale. Her er det væsentligt at skabe transparente aftaleformer der muliggør at forskere kan dele materiale så de udnyttes inden for de grænser der er sat af de oprindelige informanters informerede samtykke.

at kunne formidle forskning og forskningsresultater til kolleger og til offentligheden under inddragelse af citater fra det relevante materiale (herunder tekster, billeder, film og tv- og radiomateriale) at kunne give studerende adgang til selv at søge i og præsentere materiale fra forskningsinfrastrukturer i undervisningssammenhæng SIDE 3 AF 9 1. At stille materiale til rådighed for forskningen Forskningsinfrastrukturer stiller materiale til rådighed for forskning. De første forskningsinfrastrukturer var de store biblioteker som samlede datidens viden i den form trykke-kapitalismen havde konventionaliseret. Problemer med adgang var alene knyttet til tilstedeværelse og ofte rejste forskerne langt for at få adgang til de originale dokumenter. Med opfindelsen af kopimaskiner og senere netpublicering har forskere fået adgang til meget store mængder af videnskabelige artikler. I Danmark forhandles der med rettighedshavere til disse artikler via KB og rettighedshaverne er i det store og hele koncentreret i til dels meget store internationale forlag. Biblioteker indeholder både primære data for filologi og litteratur- og sprogforskning samt historie, og bearbejdninger af disse, mens de primære data for f.eks. arkæologi, kunstforskning og historie oftest befinder sig på arkiver og museer, som en del af deres samlinger. Det såkaldte ABM-område 1 rummer således store udfordringer mht. at tilgængeliggøre primære data for forskningen, udfordringer som allerede adresseres under overskriften digitalisering af kulturarven. Denne overskrift er også kommet ind i det europæiske forskningssamarbejde. For forskerne er kravene til adgang til primære data at det skal være nemt og gratis. Der findes allerede nu stærke ønsker om at tilgængeliggøre alt materiale inden for ABM-området og der er ingen grund til at tro at denne tendens svækkes i de kommende år, tværtimod. Spørgsmålet er således ikke om men hvordan det gøres på en måde så flest mulige får mest muligt ud af digitaliseringen. Integrerede systemer som giver adgang til at kombinere data på tværs af deres karakter, deres opbevaringssted og deres disciplinære tilhørsforhold vil give mulighed for grænseoverskridende forskning i ordets bedste forstand. Der findes ingen ophavsretslig beskyttelse af oldtidsfund (men derimod nok af museernes ret til at publicere dem) og de fleste primære data i Rigsarkivet 1 Arkiver, Biblioteker og Museer. Dette område har en særlig stillingsstruktur (nemlig en sektorforsknings- eller sektorforskningslignende) og ligger i alt væsentligt samlet i Kulturministeriets regi.

er ikke længere beskyttet af de (i Danmark relativt lange) beskyttelsesperioder, om end der altid kan være individuelle beskyttelser som stipuleres ved aflevering af privatarkiver eller lignende. SIDE 4 AF 9 Digitalisering af kulturarven er i alt væsentligt et anliggende for ABMsektoren men det har overordentlig stor betydning for forskerne på det humanistiske område hvordan det sker ligesom vi på HUM har været primære drivkræfter i et større infrastrukturprojekt som netop har tilgængeliggjort kulturarvsmateriale på en forbilledlig måde, nemlig projektet LARM. Der kan drages følgende lære af LARM-projektet: Det er vanskeligt at opnå bevilling til digitalisering af kulturarven, det er vanskeligere at få det udført optimalt i praksis men det er aller vanskeligst at få videreført og opdateret en allerede eksisterende infrastruktur. Det peger på et centralt problem for alle eksisterende infrastrukturer nemlig drift og vedligeholdelse af sådanne. Det er ikke undergruppen for rettigheders opgave at pege på løsninger af dette problem men det må med som baggrund for alle overvejelser på området. I det følgende anskues problemer med infrastrukturer i det væsentligste ud fra sprogforskningens synspunkt, men notatet forestiller sig at dette synspunkt kan gælde som eksemplarisk. For sprogforskningen er big data allerede en realitet. Der eksisterer allerede nu meget store digitale tekstsamlinger som anvendes til at udarbejde ordbøger eller til løbende overvågning af skriftsprogets udvikling. En del af disse er udarbejdet i regi af det danske CLARIN-projekt hvorom se infrastrukturgruppens rapport, men andre befinder sig på DSL og Dansk Sprognævn. Problemet er følgende: Skriftsprog er i vidt omfang ophavsretsligt beskyttet, jf. Morten Rosenmeiers notat, og denne beskyttelse har tendens til at udvides snarere end at blive indskrænket. Skal skriftsprog som foreligger i digitaliseret tilstand indgå i sprogvidenskabelige undersøgelser, kan man således forudse at der enten bliver tale om at forhandle en afgift igennem i lighed med det for undervisningen fungerende Copydan-system. Det kan ske gennem KB, som Morten Rosenmeier foreslår. Det står undergruppen mindre klart dels hvilke summer der kan blive tale om, dels hvem der i sidste ende kommer til at betale og til hvem pengene går (foruden til administration). Derimod fremgår det utvetydigt af notatet at en eventuel udnyttelse kun ville gælde inden for Danmarks grænser. Dermed er der identificeret et centralt problem: Danmark indgår allerede i internationalt samarbejde og hvis vi vil have andel i de øgede midler til forskning som ligger i Horizon2020, er der ingen tvivl om at Danmark må stille danske data til rådighed for det internationale forskersamfund fuldstændig på samme måde som vi forventer at

Holland, Tyskland og navnlig UK stiller deres nationale data til rådighed for os. SIDE 5 AF 9 Med identifikationen af problemet med ophavsretligt beskyttet materiale og et eventuelt frikøb af dette har vi identificeret ét problem. Et andet er at få adgang til materiale som har afgørende betydning for et balanceret billede af den moderne sproglige virkelighed, dvs. at få adgang til følsomme data som private samtaler, mails, chatrooms og sms-beskeder, og at få adgang på en måde så forskerne kan udnytte materialet samtidig med at informanterne beskyttes optimalt. Dette behandles i afsnit 4. Afslutningsvis kan vi anføre at forskerne nok skal vide at få adgang til materiale. Nettet bugner af materiale som er frit tilgængeligt og som kan høstes, lagres og bearbejdes uden at nogen djævel kan opdage det. Valget står altså ikke mellem forskning eller ingen forskning, men mellem lovlydig og supporteret forskning og lovløs og suboptimal sådan. 2. Materialets karakter Det meste materiale som findes på nettet er digitalt, men der er væsentlige forskelle på at have materiale tilgængelig i scannet form som billedfiler (pdf-filer) eller at have en egentlig digital fil til rådighed som, eventuelt efter en form for bearbejdning og med tilføjede metadata, kan lægges ind i et søgbart struktureret korpus. Når mange mennesker forestiller sig sådanne korpora ser de verdenslitteraturen foran sig. Det er indlysende at skønlitteratur er et interessant forskningsfelt også for metoder som er kvantitative og baserer sig på søgbare korpora, men det er alligevel utypisk netop fordi litteratur er en kunstform. Som sådan indeholder fiktionstekster næsten per definition (jf. igen Rosenmeiers notat) originalitet, dvs. at teksterne samlet set repræsenterer en atypisk omgang med sproget. Hertil kommer at der ikke er nogen tvivl om at kunstnere har ret til vederlag når/hvis man udnytter deres værker, hvad skulle de ellers leve af? Spørgsmålet i denne sammenhæng er således ikke om der skal betales til rettighedshaverne, men hvor meget der skal betales til rettighedshaverne. Igen skal opmærksomheden henledes på de mangfoldige faglitterære genrer fra opskrifter og brugsanvisninger, over skriftlige opgaver fra uddannelsessystemets mange dele og niveauer til sportsreportager og indlæg på avisernes blog-sider, som må med hvis man skal give et tilnærmelsesvis repræsentativt billede af den danske befolknings omgang med skriftsproget. Og skriftsproget er endda ikke det primære kommunikationsmiddel selv om det i form af skrift på de nye sociale medier har vundet terræn i de sidste

tiår det er talesproget. Og det kræver en bearbejdning for at blive søgbart, primært en overførsel til skrift efter eksplicitte principper. SIDE 6 AF 9 For forskningen er færdige tekster endda ikke de eneste interessante. Udkast og kasserede eller endnu ikke rettede udgaver kan være nok så interessante. Under alle omstændigheder er det kildeteksten, dvs. materialet i en eller anden form for programmel som lagrer bogstav for bogstav det afgørende. Dette rejser naturligvis det afgørende problem, nemlig garantien for at disse tekster ikke reproduceres og anvendes til erhvervsmæssig udnyttelse eller på en måde så både ophavsret og persondataretlig beskyttelse tilsidesættes. For skønlitteratur er det forlagets mareridt at forskere eller studerende skal etablere alternative adgangsveje til teksterne, for Danmarks Radio er det afgørende at LARM ikke kan udnyttes kommercielt af f.eks. disc jockeys og andre med en anden interesse end den forskningsmæssige i teksterne, mens det endelig for talesprogsdata er mareridtet at en ansat kommer til at afsløre oplysninger som han eller hun kun kan have fra aflytning af bånd med konfidentielle data på. Problemets alvorlige karakter kan ikke overdrives, men heldigvis kan man sikre sig mod overtrædelser. Se afsnit 4 nedenfor. 3. Procedurer for integration af allerede indsamlet materiale i forskningsinfrastrukturer Materiale der skal lægges i en forskningsinfrastruktur bør altså optimalt allerede foreligge i digitaliseret form hvor hvert enkelt bogstav i teksten er repræsenteret. Dette kan for ældre tekster ske ved OCR-scanning, men der findes så vidt vides ingen programmer som giver et tilstrækkelig sikkert output til at man kan automatisere processen fuldstændigt. For nyere tekster betyder det at de kan afleveres i et tekstformat som doc, docx, rtf, txt eller tilsvarende filtyper, men at der helt sikkert for fremtidssikringens skyld vil blive brug for at få adgang til eller udarbejde bro-programmer som mapper et filformat over i et andet. Der foreligger allerede meget store samlinger af tekster som er indsamlet til det ene eller det andet formål men som alle ville kunne integreres i en forskningsinfrastruktur med en større eller mindre indsats. For talesprog er det en meget bekostelig affære at overføre det til skriftsprog efter alment anerkendte og strengt overholdte regler. Det skal dog understreges at der ligger en væsentlig pointe i at lægge lydfiler ind i en struktureret database. Det vil formentlig i løbet af de nærmeste år blive muligt at omsætte dele af sådanne data til skrift rent automatisk. I hvert fald er det en forskningsfront der allerede nu beskæftiger mange. Der foreligger også audiovisuelt materi-

ale, der er indsamlet i forskellige audio- og videoformater, der frembyder tilsvarende og beslægtede problemer. SIDE 7 AF 9 Problemet består i at identificere sådanne samlinger og i at finde frem til de aftaler der blev indgået i det oprindelige forskningsprojekt om udnyttelsen af dem for så at lægge dem ind under strikt overholdelse af disse aftaler. Det skal påpeges at der indsamles meget store mængder af data inden for socialvidenskaberne som potentielt kunne udnyttes af både litteratur-, historie- og sprogforskere. Nogle af disse data ligger på Dansk Dataarkiv (se: http://www.sa.dk/dda/). 4. At beskytte informanters rettigheder Ophavsretten beskytter alt originalt materiale. Som anført i Morten Rosenmeiers notat udvides denne beskyttelse gradvist således at alt skriftligt som er skrevet uden at være fremkaldt af et forskningsprojekt kan anses for at være mere eller mindre beskyttet. Det følgende behandler således et andet problem: Nemlig tekster, det være sig talesprogs- eller skriftsprogstekster som opstår som et led i forskningsprojekter. Princippet for dataindsamling er det fra sundhedsvidenskaberne kendte at informanter skal give informeret samtykke til at medvirke i optagelser eller direkte producere data. Begge de kursiverede ord er væsentlige: Informanten skal være klar over hvad materialet kan blive brugt til (informeret) og vedkommende skal have givet tilsagn til præcis det (samtykke). Det rejser velkendte problemer at overholde reglen, men det skal understreges at ethvert brud på god forskningsetisk praksis hævner sig i form af mistillid til forskningen og forskerne. Forskning er således også i denne sammenhæng en social praksis hvor hver enkelt forsker er afhængig af alle de andre på området. Det bør imidlertid også kunne udnyttes så der udarbejdes konkrete tilbud til forskere der skal til at udføre feltarbejde om at huse, lagre og kuratere deres data mod at de indgår aftaler hvor forskningens, og ikke blot deres egne, interesser tilgodeses, for så vidt dette er muligt. Moderne databasemetodologi tillader at gennemføre en meget stor sikkerhed mod at uvedkommende får adgang til data og det er klart at eventuelle forskningsinfrastrukturer på HUM/KU også på dette område må være up to date, hvilket igen stiller krav om drift og opdatering på højt niveau.

5. Adgang til materiale i forbindelse med undervisning og formidling SIDE 8 AF 9 De studerende på KU/HUM kan få adgang til skriftligt undervisningsmateriale på flere måder. Dels kan underviseren ved selv at kopiere ophavsretsligt beskyttet materiale i det omfang reglerne fra Copydan tillader det gennem PUBLI@KOM få fremstillet trykte kompendier. Copydan-reglerne for trykte kompendier er nyhedsfølsomme således at det tillades at kopiere helt op til 40 %. Kompendierne er ikke helt billige. Ved et simpelt opslag på webshoppen findes f.eks. priser på 312 kr. for et trykt kompendium til et semesters undervisning. Man kan også producere e-kompendier. Her er reglerne betydelig strammere, kun 20 % og højst 20 sider kan gøres tilgængelige. Der er tale om aftaler med Copydan i begge tilfælde. Endelig kan man overlade produktion af læsematerialet til de studerende som jo kan kopiere til eget brug. Herudover er der naturligvis adgang via KB til masser af ressourcer, bl.a. et stigende antal e-bøger. Fremtiden i denne sammenhæng peger entydigt på at papirløse, gratis, e- kompendier bør være reglen snarere end undtagelsen. Det vil samtidig være vigtigt at der ikke er nogen snærende sidetalsgrænser. Om det kan ske ved samlede frikøb gennem Copydan som for trykt materiale, eller om der skal indføres en generel regel om open access til videnskabelige tekster kan jo ikke afgøres her. Området trænger til en grundig bearbejdning med inddragelse af de studerendes repræsentanter, Publi@kom og fakultetetsledelsen. Her skal blot peges på det interessante fænomen at forskerne i stigende grad bliver pålagt open access og at man derfor publicerer sit forskningsarbejde så hurtigt som forlagene tillader det, i den form forlaget har givet det - og umiddelbart efter aflevering til forlaget i den form forfatteren selv har givet det på nettet. Det forekommer rimeligt at staten ikke betaler mere end en gang for at der fremstilles forskningsresultater, og der er således en konflikt mellem forskeren som privatperson (hvor han eller hun efter temperament kan være mere eller mindre optaget af at få et vederlag via Copydan) og forskeren som statsansat embedsmand, forsker og underviser som både selv ønsker og gerne praktiserer fri adgang til ethvert forskningsresultat. Afslutningsvis skal der peges på en udvikling inden for tidsskriftartikler som allerede kendes inden for andre fagområder men som givetvis også vil brede sig til humaniora: Der kræves i stadig stigende grad adgang til rådata i forbindelse med offentliggørelse af bearbejdningen af dem i en artikel. Dette kan stille lande og institutioner der har gennemført ensartede regler for opbevaring og udnyttelse af rådata, og som har store, integrerede og velstruk-

turerede databaser til lagring og kuratering af sådanne, bedre i den konkurrence om opmærksomhed og gennemslagskraft som forskning OGSÅ er. SIDE 9 AF 9

KØBENHAVNS UNIVERSITET Juridiske udfordringer for digitale forskningsinfrastrukturer på Det Humanistiske Fakultet 11. MARTS 2014 Af professor i ophavsret Morten Rosenmeier, Det Juridiske Fakultet CENTER FOR INFORMATIONS- OG INNOVATIONSRET Baggrund Dekanen for Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, har i 2013 nedsat en Styregruppe for digitale forskningsinfrastrukturer. Styregruppen skal koordinere og rådgive direktionen om spørgsmål, der angår digitale forskningsinfrastrukturer med det overordnede formål at øge tilgængelighed, integration og teknisk samkøring mellem de mange og forskelligartede infrastrukturelle platforme og processer, der pt findes på Fakultetet. DIR 35323161 MOB 20340887 morten.rosenmeier@jur.ku.dk Under styregruppen er der nedsat et Underudvalg for rettigheder. Det hedder i underudvalgets kommissorium, at det skal identificere rettighedsmæssige udfordringer i forbindelse med adgang til og brug af kilder og værktøjer via digitale forskningsinfrastrukturer og foreslå modeller til håndtering af disse udfordringer. Underudvalget skal have fokus på såvel ophavsrettigheder som på beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Underudvalget har oplyst mig om en række forhold, som det anser for at indebære udfordringer for digitale forskningsinfrastrukturer på Det Humanistiske Fakultet. I den sammenhæng har underudvalget bedt mig komme med forslag til, hvordan udfordringerne efter min mening kan håndteres. Mine forslag til håndtering af de forskellige udfordringer følger nedenfor. Indledningsvis forklares kort, hvad ophavsret og persondataret går ud på.

Kort om ophavsret De ophavsretlige regler fremgår af ophavsretsloven. Den giver en ophavsretlig beskyttelse til litterære og kunstneriske værker, herunder tekster, billeder, film, tegninger m.m. Beskyttelsen varer i 70 år efter ophavsmandens dødsår. Det er en betingelse for beskyttelse, at værkerne har originalitet, dvs. at de er skabt af en menneskelig ophavsmand på en kreativ måde. Herudover giver ophavsretsloven en mere kort naboretlig beskyttelse til en række fænomener, der typisk ikke lever op til det ophavsretlige originalitetskrav, men alligevel har behov for beskyttelse, herunder lydoptagelser, filmoptagelser og radio- og tv-udsendelser af alle slags, fotografier af enhver art m.m. SIDE 2 AF 19 I forbindelse med de egentlige værker omfatter beskyttelsen ikke alene værkerne i deres helhed, men alle dele af dem, der i sig selv er originale og kreative. En forfatter til en artikel har f.eks. ikke alene ophavsret til artiklen i dens helhed. Han kan også have ophavsret til enkelte afsnit eller enkelte sætninger, hvis de på en eller anden måde afspejler kreative valg. Den naboretlige beskyttelse af lydoptagelser og radio- og tv-udsendelser mv. gør det formentlig på samme måde muligt at skride ind over for brug af væsentlige dele af de pågældende fænomener. Beskyttelsen efter ophavsretsloven er formløs, dvs. man får den automatisk, så snart man laver det beskyttede fænomen, uden at det er nødvendigt at registrere det i en offentlig myndighed el.lign. Det er heller ikke nødvendigt at forsyne værket med et -tegn el.lign. -tegnet spiller en vis rolle i USA, men har ingen juridisk betydning i Danmark. Den ophavsretlige beskyttelse indebærer, at det som udgangspunkt kræver tilladelse fra ophavsmanden eller andre, han har givet sine rettigheder videre til, at lave eksemplarer af værkerne eller sprede, vise eller fremføre dem offentligt. Begrebet eksemplarfremstilling omfatter bl.a. det at gemme et værk digitalt, f.eks. i en database eller på en server, og begrebet offentlig fremførelse omfatter bl.a. det at gøre et værk tilgængeligt på et netværk, som andre end én selv og ens husstand har adgang til. Brug af værker i en digital infrastruktur indebærer derfor normalt eksemplarfremstilling og offentlig fremførelse. Det gælder, selvom brugen sker på lukkede netværk, herunder universitetets intranet. Ophavsmanden kan overdrage sine rettigheder helt eller delvist til andre. En forfatter kan f.eks. give den del af hans ophavsret, der drejer sig om trykning og publikation af hans bog, videre til et forlag, eller en fotograf kan give den del af hans ophavsret, der drejer sig om brug af hans fotografier i

kommerciel sammenhæng, videre til et billedbureau. Eventuelle tilladelser skal så ikke alene indhentes fra ophavsmanden, men også fra dem, der har fået ophavsretten overdraget, dvs. forlaget og billedbureauet i de nævnte eksempler. Det, der overdrages, behøver som nævnt ikke være hele ophavsretten, men er tit kun en del af den, sådan så ophavsmanden beholder visse dele af ophavsretten, men giver visse andre dele videre. SIDE 3 AF 19 Der findes en række undtagelser til ophavsretten, der gør det muligt at bruge værker uden tilladelse i visse tilfælde. Bl.a. gør ophavsretslovens 22 sammenholdt med 11 det lovligt at citere fra værker i overensstemmelse med god skik, dvs. bruge små brudstykker af dem med kildeangivelse. Det antages dog, at man normalt ikke kan citere fra billeder, herunder stillbilleder fra film. Der findes også regler om, at man må bruge værker uden tilladelse fra ophavsmanden, hvis man har en aftale med en Copydan-forening. Dem er der flere af, jf. nærmere www.copydan.dk. Set fra et universitetssynspunkt er de vigtigste: Copydan Tekst & Node. De tilbyder aftaler om brug af tekster samt om billeder, der hænger sammen med tekster Copydan Billedkunst. De tilbyder aftaler om brug af isolerede billeder, dvs. billeder, der ikke hænger sammen med tekster Copydan AVU-medier. De tilbyder aftaler om brug af radio- og tvudsendelser og film Copydan-foreningerne kræver penge til gengæld for aftalerne og sender dem videre til de rettighedshavere, hvis værker bliver brugt, dvs. forfattere, forlag, fotografer m.fl. Universiteter og andre undervisningsinstitutioner har en række aftaler med Copydan-foreningerne, så underviserne kan bruge værker i undervisningen. Copydan-foreningernes aftaler indeholder normalt begrænsningsregler, dvs. bestemmelser, der skal sørge for, at den brug af beskyttet stof, som Copydan-aftalerne muliggør, ikke bliver for generende for rettighedshaverne. Copydan Tekst & Nodes aftaler fastslår f.eks., at der kun kan kopieres op til et vist antal sider. Copydans aftaler dispenserer kun fra dansk ophavsret, og ikke fra den ophavsret, der gælder i andre lande i henhold til deres ophavsretslovgivning. Copydan-aftalerne gør det derfor kun muligt at bruge værker i digitale infrastrukturer, som der udelukkende er adgang til fra det danske territorium. Derimod gør de det ikke 100 % risikofrit f.eks. at lægge værker ud på inter-

nettet, hvor hele verden kan se dem, eller at uploade dem til netværk, som udenlandske universiteter også har adgang til. Det kan derimod krænke ophavsretslovgivningen i andre lande, og de sanktioner, man måtte blive idømt der, kan i vidt omfang fuldbyrdes i Danmark efter regler om international fuldbyrdelse af retsafgørelser. SIDE 4 AF 19 Læs mere om ophavsret i informationsbogen Ophavsret for begyndere, udgivet af Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) under hovedorganisationen Akademikerne. Bogen ligger gratis til download på www.ubva.dk under Publikationer. Om Copydan-systemets nationale karakter se Rosenmeier, Nordiskt Immateriellt Rättsskydd 2012 s. 612 ff. De særlige ophavsretlige spørgsmål forbundet med forskning og undervisning beskrives på UBVAs informationsportaler www.undervislovligt.dk og www.forskerportalen.dk, der forventes at åbne i første halvdel af 2014. Kort om persondataret Persondatabeskyttelsen følger af persondataloven. Den går kort sagt bl.a. ud på, at det som udgangspunkt kræver samtykke at foretage digital behandling af personoplysninger. Begrebet personoplysning omfatter enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Begrebet behandling omfatter alle former for håndtering af oplysningerne, herunder lagring, videregivelse, bearbejdelser mv. Loven forvaltes af Datatilsynet. Datatilsynet har bl.a. til opgave at vejlede om persondataloven, og at føre tilsyn med, at den overholdes. Læs mere på www.datatilsynet.dk. Persondataloven betyder bl.a., at alle former for databehandling skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Heri ligger bl.a., at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, at senere behandling ikke må være uforenelig med dem, og at de behandlede oplysninger skal være relevante og tilstrækkelige mv. Se nærmere persondatalovens kapitel 4. Herudover kræver persondatabehandling i en række tilfælde, at den, oplysningerne vedrører, samtykker i behandlingen. Samtykket kan efterfølgende trækkes tilbage, jf. persondatalovens 38. Der er dog også visse tilfælde, hvor man kan behandle data uden samtykke. Hvis der er tale om oplysninger, der ikke er følsomme, dvs. at de ikke vedrører rent private forhold, kan de bl.a. behandles, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse, jf. persondatalovens 6, stk. 1, nr. 7. Hvis oplysningerne

derimod er følsomme, fordi de drejer sig om rent private forhold, kræver behandling og videregivelse samtykke i videre omfang, jf. nærmere lovens 7 og 8. SIDE 5 AF 19 Når forskere indsamler eller på anden måde behandler personoplysninger, kræver det i en række tilfælde forudgående anmeldelse til Datatilsynet, herunder navnlig når der behandles følsomme personoplysninger. Se nærmere persondatalovens kapitel 12 og 13. Læs mere om persondataret på Datatilsynets side, www.datatilsynet.dk. De persondataretlige spørgsmål forbundet med forskning vil blive beskrevet på UBVAs kommende informationshjemmeside www.forskerportalen.dk Udvalgte problemområder Som det fremgår af underudvalgets kommissorium, skal det identificere rettighedsmæssige udfordringer i forbindelse med adgang til og brug af kilder og værktøjer via digitale forskningsinfrastrukturer. Desuden skal det foreslå måder, man kan håndtere udfordringerne på. Underudvalget har henledt min opmærksomhed på følgende udfordringer: Udfordring 1. Brug af billeder, herunder stillbilleder fra film, i undervisning og forskning Det er i vidt omfang forbudt at bruge billeder i undervisning og forskning, medmindre man får tilladelse fra rettighedshaverne. Det gælder også, selvom der er tale om stillbilleder fra film. Hvis ikke man har tilladelse, er det ikke alene retsstridigt at vise billederne som led i katederundervisning, men også at lagre dem digitalt, herunder på universitetets intranet, i forskningsdatabaser mv. Problemet, der blandt andet opleves som en belastning for forskere i film- og medievidenskab, er f.eks. skildret af Casper Tybjerg på UBVAs 2011-symposium Ophavsretten og brugerne, tilgængeligt som web-tv på www.ubva.dk. På samme måde kan det være forbudt at bruge enkeltbilleder, herunder stillbilleder fra film, i forskningspublikationer, herunder digitale sådanne. Det er derfor vigtigt at få afklaret, i hvilket omfang forskere og undervisere kan bruge enkeltbilleder, herunder stillbilleder fra film, som led i forskning, undervisning og formidling. Udfordring 2. Brug af audiovisuelle værker, herunder film, radio- og tvudsendelser, i undervisning og forskning Også audiovisuelle værker, herunder radio- og tv-udsendelser, er rettighedsbelagte. Medmindre man får tilladelse fra rettighedshaverne, er det derfor

som udgangspunkt forbudt at vise film i deres helhed som led i universitetsundervisningen eller at lagre filmene digitalt, herunder i databaser på universitetet eller på intranettet. Også det opleves som en hindring for hensigtsmæssig forskning og undervisning inden for film- og medievidenskab. Det bør derfor afklares, i hvilket omfang forskere og undervisere kan fremføre audiovisuelle værker, herunder film, radio- og tv-udsendelser, i undervisningen, og i hvilket omfang de kan lagre dem digitalt, herunder i universitetsdatabaser, på intranettet mv. SIDE 6 AF 19 Udfordring 3. Juridiske spørgsmål i forbindelse med digitaliseringsprojekter Som led i digitaliseringen af kulturarven vil det i de kommende år være en vigtig universitetsopgave at digitalisere radio- og tv-udsendelser, avisartikler og andet stof og lagre dem i forskningsdatabaser. Et skridt i den retning er allerede taget med det tværuniversitære LARM -projekt, der går ud på at opbygge et arkiv med digitale optagelser af ældre radioudsendelser. Meget af det stof, det kan have værdi at digitalisere og oplagre, er beskyttet af ophavsret. Det er derfor vigtigt at få klarlagt, hvilke juridiske tilladelser der bør indhentes som led i universitetets digitaliseringsprojekter. Udfordring 4. Høstning fra hjemmesider Internettet ændrer sig hele tiden, og der kan derfor knytte sig stor forskningsmæssig interesse til at høste og lagre indhold fra hjemmesider. Da hjemmesider og deres indhold i vidt omfang er rettighedsbelagt, bør det afklares, hvilke tilladelser det kræver at høste og oplagre indholdet fra hjemmesider som led i forskning. Udfordring 5. Facebook og andre sociale medier Også Facebook og lignende sociale medier udgør relevante forskningsobjekter inden for en række humanistiske discipliner. Meget stof på de sociale medier er imidlertid beskyttet af ophavsret. Desuden kan der knytte sig persondataretlige problemer til brug af information fra sociale medier. Det bør derfor afklares, hvilke ophavsretlige og persondataretlige spørgsmål, der knytter sig til brug af stof fra Facebook og andre sociale medier i undervisning og forskning. Udfordring 6. Brug af tekster i digital infrastruktur Der knytter sig stor forskningsmæssig interesse i at bruge tekster i digital infrastruktur. En lang række forskere bidrager f.eks. til det såkaldte CLARINsystem, dvs. en digital infrastruktur, hvor forskere inden for humaniora og samfundsfag kan lagre, udveksle og få adgang til digitaliserede tekster, herunder videnskabelige artikler, avisstof, politiske taler, boguddrag m.m.m. Meget af stoffet er ophavsretsbelagt og uploades derfor under komplicerede

juridiske klausuler, som forskerne kan have svært ved at overskue. Der er derfor behov for en afklaring af de juridiske spørgsmål, der knytter sig til brug af tekster i digital infrastruktur. SIDE 7 AF 19 Udfordring 7. Retten til digitale værktøjer udviklet af ansatte ved universitetet Det bør afklares, hvem der har og/eller skal have retten til digitale værktøjer udviklet af ansatte på universitetet, herunder søgemaskiner, programmer, sprogdiagnostiske værktøjer, billedgenkendelsesværktøjer m.m. Udfordring 8 Det sker tit, at flere forskere arbejder sammen på humanistiske forskningsprojekter, herunder projekter, der drejer sig om at digitalisere og bearbejde eksisterende stof. Som eksempel kan nævnes det tidligere omtalte LARM -projekt, hvor en række forskere med tilknytning til projektet f.eks. tilføjer tekstfiler til, dvs. annoterer, de lagrede radioudsendelser. Det er relevant for forskere, der deltager i kollektive forskningsprojekter, at vide, i hvilket omfang de kan bruge stof, som projektets andre forskere har lavet, herunder i tilfælde, hvor de pågældende forlader projektet. Det er derfor vigtigt at få afklaret, i hvilket omfang forskere, der deltager i forskningsprojekter sammen med andre forskere, kan bruge stof skabt af de pågældende uden tilladelse fra dem. Udfordring 9. Ophavsretlige problemer forbundet med forskernes kontakt med pressen Det er en vigtig del af det at være universitetsforsker at udtale sig til pressen. Forskere, der gør det, har ofte et naturligt ønske om at videreformidle de artikler mv., de har bidraget til, til andre ad digital vej, f.eks. som led i undervisning eller forskningsformidling. Det kan imidlertid stride med ophavsretten til de pågældende artikler, og forskernes brug af dem kan pådrage både dem selv og universitetet et juridisk ansvar. Problemet blev bl.a. synligt i sommeren 2013, hvor Institut for Medier, Erkendelse og Formidling fik en femcifret regning fra Dagbladet Børsen, efter at en professor ved centret havde bragt en kopi af en Børsen-artikel, der handlede om ham, og som han havde bidraget særdeles substantielt til, på sin hjemmeside. Det er derfor vigtigt at få afklaret, i hvilket omfang forskere, der har udtalt sig til pressen, kan genbruge de artikler, de har bidraget til, herunder som led i digital forskningsformidling. Mine forslag til håndtering af de nævnte udfordringer følger nedenfor. Udfordring 1. Brug af billeder, herunder stillbilleder fra film, i undervisning og forskning Som beskrevet tidligere er det i vidt omfang forbudt at bruge billeder i undervisning og forskning, medmindre man får tilladelse fra rettighedshaver-

ne. Det gælder også, selvom der er tale om stillbilleder fra film. Hvis ikke man har tilladelse, er det ikke alene retsstridigt at vise billederne som led i katederundervisning, men også at lagre dem digitalt, herunder på universitetets intranet, i forskningsdatabaser mv. Det er derfor vigtigt at få afklaret, i hvilket omfang forskere og undervisere kan bruge enkeltbilleder, herunder stillbilleder fra film, som led i forskning, undervisning og formidling. SIDE 8 AF 19 Brug af billeder, herunder stillbilleder fra film, kan normalt ikke være et lovligt ophavsretligt citat. Se nærmere UBVAs informationsbog Ophavsret for begyndere, tilgængelig som gratis e-bog på www.ubva.dk under Publikationer, kapitel 6, afsnit 11.c. I nogle tilfælde kan visning af billeder i katederundervisning derimod være lovlig efter ophavsretslovens 21. Det hedder her, at udgivne værker, bortset fra scene- og filmværker, må fremføres offentligt, når fremførelsen sker til brug ved ikke-erhvervsmæssig undervisning. Det, 21 gør lovligt, er imidlertid kun selve dette, at man viser billeder for de studerende, men ikke lagring af billedet på lærerens computer, en USB-klods el.lign. 21 gør det heller ikke lovligt at lagre billeder på intranet eller at bruge billeder som led i forskning. Endelig gælder 21 kun billeder, der er udgivne i ophavsretlig forstand, hvilket efter ophavsretslovens 8 vil sige, at der skal være lavet en flerhed af eksemplarer, og at de derefter er blevet solgt eller på anden måde spredt til almenheden. Det er der mange billeder, der ikke lever op til, herunder billeder, der kun er publiceret på nettet. I andre situationer kan brug af billeder som led i universitetsundervisning, herunder forelæsninger mv., være tilladt efter ophavsretslovens 23, stk. 1, hvorefter billeder må gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Det antages nemlig, at en kritisk eller videnskabelig fremstilling i visse tilfælde godt kan være mundtlig. På den anden side er der snævre grænser for, hvornår 23 kan lovliggøre brug af billeder i undervisning. Om en lektion er videnskabelig eller kritisk skal afgøres konkret fra sag til sag, og man kan givetvis ikke sige, at alle lektioner, der sker på universitetet, pr. definition er videnskabelige eller kritiske. Endvidere kræver 23, stk. 1, at billederne gengives»i tilknytning til teksten«. Det krav er opfyldt, hvis læreren taler og viser billeder til. Derimod kan 23, stk. 1, ikke lovliggøre den eksemplarfremstilling, der sker, dels på lærerens USB-klods etc., dels på den computer, der er sluttet til skærmen, dels på den server, læreren bagefter måtte uploade sine slides til. Her er der nemlig ikke nogen tilknytning mellem teksten og billederne. De forskellige betingelser i 23, stk. 1, gør det endelig kun lovligt at bruge billeder i