STUDIEORDNING for Kandidatuddannelsen i revision Cand.merc.aud-studiet Handelshøjskolen, Copenhagen Business School (CBS) 2008 Præambel I henhold til 67, stk. 3 og 5, i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 33, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 19 i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for Uddannelse efter forslag fra Cand.merc.aud.- studienævnet godkendt følgende studieordning for Kandidatuddannelsen i revision: Kapitel 1. Uddannelsens formål og varighed Kapitel 2. Adgangskrav Kapitel 3. Struktur og indhold Kapitel 4. Bedømmelse Kapitel 5. Generelle eksamensbestemmelser Kapitel 6. Almindelige bestemmelser Kapitel 7. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser Kap. 1. Uddannelsens formål og varighed Formål 1. Kandidatuddannelsen i revison (Cand.merc.aud.-studiet) er en videregående teoretisk uddannelse på kandidatniveau. Den kvalificerer til udøvelse af revision af private og offentlige virksomheder og institutioner. Uddannelsen udgør den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor. Stk. 2. Uddannelsen skal bibringe de studerende et grundlæggende kendskab til revisorhvervet og dets funktioner i almindelighed og revision i særdeleshed, således at det teoretiske grundlag for løsningen af revisors arbejdsopgaver beherskes. Denne kompetence opnås ved, at den studerende gennem uddannelsen bibringes såvel helhedsopfattelse samt specialviden, således at kandidaten ved løsning af problemer kan udnytte dels det dybtgående kendskab til fagområdet og dels selvstændigt tilegne sig, producere og anvende ny viden samt i samarbejde med andre at kunne behandle og løse tværgående problemstillinger. Stk. 3. Studienævnet har udarbejdet en nærmere beskrivelse af uddannelsens kompetenceprofil, der kan findes på studiets hjemmeside.
Varighed 2. Cand.merc.aud.-uddannelsen er et fuldtidsstudium på to år. Stk. 2. Den anførte uddannelseslængde angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til en årlig arbejdsbelastning på 60 ECTSpoints (European Credit Transfer System). Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og - deltagelse. Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest fem år efter dens påbegyndelse. Cand.merc.aud.-studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis det findes begrundet i særlige omstændigheder. Orlovsperioder medregnes ikke ved beregning af tidsfristen. Titulatur 3. Den der har gennemført kandidatuddannelsen i revision har ret til at betegne sig candidatus/ candidata mercaturae et auditoris (cand.merc.aud), på engelsk, Master of Science in Business Economics and Auditing. Kap. 2. Adgangskrav Adgangsbetingelser 4. For at kunne påbegynde Kandidatuddannelsen i revision må den studerende have bestået den almene erhvervs-økonomiske afgangseksamen, en af de erhvervsøkonomiske kombinationsuddannelser eller den økonomiske kandidateksamen (cand.oecon.). 5. Adgang til Kandidatuddannelsen i revision har endvidere HD-dimittender i regnskabsvæsen eller i finansiering, jf. dog 10. 6. Adgang til Kandidatuddannelsen i revision har endvidere ansøgere, der har bestået en revisoruddannelse fra en handelsskole og som har bestået prøver indenfor fagområderne nationaløkonomi, investering og finansiering, informatik/edb, statistik, organisation, afsætningsøkonomi, og erhvervsøkonomiske planlægnings- og optimeringsmetoder. Pensum hertil skal udgøre et studenterårsværk. 7. Universitetet kan godkende, at en studerende med en anden adgangsgivende uddannelse end de i 4-6 nævnte eller tilsvarende uddannelser kan gives adgang til kandidatuddannelsen, hvis det pågældende uddannelsesforløb efter universitetets vurdering giver samme faglige forudsætninger, som de i 4-6 nævnte uddannelser. Adgangen kan evt. gøres betinget af forudgående nærmere fastsat supplering. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes på grundlag af en faglig vurdering. Supplerende adgangskrav 8. Optagelse af studerende med udenlandske eksaminer er betinget af, at ansøgerne har bestået Studieprøven i dansk inden studiestart eller på anden måde kan dokumentere sprogfærdigheder i dansk, der som minimum ækvivalerer dette niveau. Undtaget fra denne bestemmelse er studerede, der har svensk eller norsk som modersmål, jf. også 42, stk. 3. Side 2 af 20
Ansøgningsfrister 9. Fristen for alle ansøgninger fremgår af www.cbs.dk. Alle ansøgninger indsendes til Admissions Office, jf. http://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/optagelse Særlige krav til HD-dimittender 10. Senest ved indstilling til prøverne i uddannelsens valgfag, skal de studerende, der er optaget efter 5 (HD-dimittender), have bestået en særprøve i udvalgte erhvervsøkonomiske områder med minimum karakteren 02. Studienævnet har tilrettelagt et særligt fag med henblik på denne prøve (HD-suppleringsfag). Faget har et omfang på 20 ECTS-points. Eksamensformen er projekteksamen med udarbejdelse af gruppeprojekt (3-4 studerende pr. gruppe) og individuel mundtlig udprøvning i hele fagets pensum. Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen for projekt og den mundtlige udprøvning. Eksamen er med intern censur. For nærmere bestemmelser vedr. projektrapportens udformning, vejledning mv., henvises til Studievejledningen. Stk. 2. HD-suppleringsfaget fokuserer på to hovedområder af væsentlig betydning for det videre cand.merc.aud.-studie; Videnskabsteori/metodelære og organisationsteori. I videnskabsteori/metodelære fokuseres på at give de studerende en bred forståelse af videnskabelige paradigmer og undersøgelsesmetoder med henblik på at sætte dem i stand til at lave selvstændige undersøgelser i forbindelse med studiets projekter og kandidatafhandlingen. I organisationsdelen fokuseres der på at give de studerende den grundlæggende forståelse af organisationsteori, der er nødvendig for revisors forståelse af en virksomhed og dens omgivelser. Organisationsteorien relateres endvidere til revisionsfirmaers organisering og ledelse med henblik på at give de studerende en forståelse for de særlige forhold i forbindelse hermed. Målet med faget er at de studerende efter at have fulgt det kan: Forklare de grundlæggende videnskabelige paradigmer og relatere disse til revisors fagområder. Relatere til problemformuleringens betydning og udarbejde en klar og operationel problemformulering. Forklare hvilke faktorer der påvirker valget af undersøgelsesdesign og dataindsamlingsteknik. Anvende ovenstående viden til at planlægge, udføre og analysere/fortolke resultaterne af en undersøgelse i praksis. Analysere de risici og muligheder der er forbundet med virksomheders organisationsstruktur og kultur, herunder revisionsfirmaers. Stk. 3. Bestås prøven ikke, kan den tages om. Stk. 4. Prøven kan erstattes af tilsvarende prøve(r) ved en anden institution, hvor kandidatuddannelsen i revision finder sted. I tilfælde af manglende ECTS-points til opfyldelse af kravet om 20 ECTS, kan studienævnet i særlige tilfælde give dispensation til en mundtlig prøve med udgangspunkt i en synopsis på min. 5 sider. Kap. 3. Struktur og indhold 11. Kandidatuddannelsen i revision består af følgende tre blokke med det angivne omfang udtrykt i ECTS-points: Side 3 af 20
En obligatorisk blok (1. og 2. semester) En valgfri blok (3. semester) En specialeblok (4. semester) 60 ECTS-points 30 ECTS-points 30 ECTS-points Stk. 2. Det forventes at den studerende kan læse faglige tekster på engelsk. 12. Den obligatoriske blok består af et sammenhængende og integreret forløb og omfatter følgende faglige elementer med det angivne omfang udtrykt i ECTS-points: 1. Ledelsesinformationssystemer 7,5 ECTS-points 2. Erhvervsret 14 ECTS-points 3. Revision (a.1. del og b. 2. del) 16,5 ECTS-points 4. Ekstern rapportering 8,5 ECTS-points 5. Skatteret og arbejdsret 13,5 ECTS-points I alt 60 ECTS-points Stk. 2. Fagelementerne 1-3a afvikles i 1. semester, og 3b-5 afvikles i 2. semester. 13. Den valgfri blok omfatter to til fire fag, der kan vælges inden for eller tilgrænsende Cand.merc.aud.-uddannelsens faglige område. Der skelnes mellem to typer valgfri fag: a. Valgfri fag hvori der aflægges eksamen ved Cand.merc.aud.-studiet på CBS. b. Valgfri fag der meritoverføres på grundlag af en prøve aflagt ved et af CBS s andre kandidatstudier eller ved en anden højere læreanstalt i Danmark eller udlandet. Meritoverførsel godkendes af studienævnet for Cand.merc.aud. under hensyntagen til helheden og niveauet i uddannelsen. Studienævnet fastsætter i Studievejledningen nærmere regler om proceduren ved godkendelse og forhåndsgodkendelse af valgfri fag der ønskes meritoverført. Stk. 2. De i stk. 1 a. nævnte valgfri fag udbydes af Cand.merc.aud.-studiet men kan dog også oprettes på initiativ af en gruppe studerende (såkaldte studiekredse). Oprettelse af studiekredse skal godkendes af Cand.merc.aud.-studienævnet. Endvidere er oprettelse betinget af at et rimeligt antal studerende ønsker at deltage i studiekredsen, at en lærer påtager sig ansvaret for studiekredsens gennemførelse samt at uddannelsen har ressourcer til oprettelsen. Studiekredse kan godkendes med reduceret ressourcetildeling. Et udbudt fag der ikke oprettes på grund af for få tilmeldte studerende, jf. stk. 4, kan ikke godkendes som studiekreds. Stk. 3. CBS udgiver halvårligt på Internettet en oversigt over de under stk. 1 a. nævnte valgfri fag, der udbydes. I fagbeskrivelsen for det enkelte fag angives: 1. den fagansvarlige samt hvilke lærere der underviser 2. fagets formål, omfang og faglige indhold 3. orienterende litteratur til faget 4. eventuelle krav om faglige forudsætninger eller anbefalede forudsætninger 5. målbeskrivelser og eksamensbestemmelser. Side 4 af 20
Stk. 4. Studienævnet for Cand.merc.aud. træffer halvårligt afgørelse om, i hvilke af de i stk. 1 a. nævnte valgfri fag der vil blive gennemført undervisning. Beslutningen om hvilke fag der oprettes, træffes på grundlag af antallet af tilmeldte studerende, studiets faglige profil samt de tildelte undervisningsressourcer. Studienævnet fastsætter i den forbindelse antallet af konfrontationstimer i fagene. Stk. 5. Forud for hvert semester udgiver studienævnet en positivliste over godkendte valgfag fra andre af CBS kandidatstudier, jf. stk. 1 b. Studienævnet kan efter ansøgning efterfølgende godkende valgfag der ikke fremgår af positivlisten. Stk. 6. Tilmeldingsfrister til valgfag kan ses på CBS hjemmeside. 14. Specialeblokken består i udarbejdelsen af en skriftlig afhandling (kandidatafhandlingen) samt mundtligt forsvar af denne. Afhandlingen skal tjene til afprøvning af den studerendes evne til faglig fordybelse og til selvstændigt at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks problemstilling på kandidatniveau. Stk. 2. Emnet for kandidatafhandlingen vælges af den studerende inden for eller tilgrænsende Cand.merc.aud.-studiets fagkreds. Stk. 3. Emnevalget kan være inspireret af og valgt ud fra besvarelsen af tidligere skriftlige arbejder. Kandidatafhandlingen skal dog være et nyt og selvstændigt arbejde i forhold til en eventuel tidligere besvarelse. Stk. 4. Opgaveformuleringen for kandidatafhandlingen skal godkendes forud for vejledningsforløbet. Samtidig med godkendelsen fastsættes en afleveringsfrist og en plan for vejledningen. Der henvises i øvrigt til Retningslinier for afleveringsfrister for kandidatspecialer på CBS. Stk. 5. Under udarbejdelsen af kandidatafhandlingen er den studerende berettiget til at modtage vejledning i et nærmere fastsat omfang, jf. 32, stk. 2.. Stk. 6. Tilmelding til skrivning af kandidatafhandlingen kan ske løbende. Stk. 7. Hvis den studerende ikke afleverer kandidatafhandlingen til den fastsatte afleveringsfrist, fastsættes en ny afleveringsfrist på 3 måneder og en ændret opgaveformulering. Manglende aflevering til den fastsatte dato tæller som et eksamensforsøg. Stk. 8. For nærmere fastsatte retningslinjer om kandidatafhandlingen se 32. De enkelte fagelementer og studieaktiviteter i obligatorisk blok 15. Ledelsesinformationssystemer. Formålet med faget er at bibringe de studerende en forståelse for de muligheder, som moderne informationsteknologi giver i relation til udarbejdelse af regnskabs- og ledelsesinformation. Faget indeholder en beskrivelse af virksomhedens enkelte forretningsprocesser samt hvilke informationssystemer som kan håndtere disse. Dette danner grundlag for behandling af de muligheder, som de enkelte delsystemer hver for sig og sammen giver i relation til udarbejdelse af relevant, troværdig og tidstro regnskabs- og ledelsesinformation. Endvidere er formålet med faget at bibringe de studerende en forståelse for den interne kontrol af virksomhedens regnskabs- og Side 5 af 20
ledelsesinformationssystemer. 16. Erhvervsret. Faget har til formål at sætte de studerende i stand til på højt niveau at identificere, analysere og løse centrale erhvervsretlige problemstillinger inden for: Finansieringsret Selskabsret Insolvensret Erhvervsret indeholder en faglig progression i forhold til den undervisning, de studerende har modtaget i den almene erhvervsret på bachelordelen, med særlig henblik på de ovennævnte retsområder. Stk. 2. Undervisningen er overvejende baseret på dialogforelæsninger, holdundervisning med cases amt og skriftlige øvelsesopgaver. Stk. 3. Der ligger i tilknytning til faget Erhvervsret en obligatorisk individuel godkendelsesopgave, hvis godkendelse er en forudsætning for den studerendes deltagelse i eksamen, jf. 27 stk. 3. For nærmere beskrivelse af opgavens formalia henvises til Studievejledningen. 17. Revision (1 og 2). Formålet med faget er at de studerende opnår et overblik over og dybtgående kendskab til revisorhvervet og revision, således at det teoretiske grundlag for revision beherskes. Revisor skal som offentlighedens tillidsrepræsentant tilføre et givet materiale troværdighed således, at beslutningstagere, samfundet etc. får et bedre fundament for deres vurderinger. Kernen i revision er verifikation, der foretages ved indhentning af revisionsbevis efter en forud fastlagt metodologi. De studerende indføres i revisionens teoretiske grundlag og dets grundbegreber, principper og metoder. Herunder behandles konkrete tilgange og revisionsstandarder i forhold til revisionsplanlægning, væsentlighed og risiko, samt revisionsmetoder og beviser. Derudover omfatter faget gældende regulering i relation til revisors erklæringer, ansvar og etik. Faget omfatter revisors rolle og revision i såvel den private som den offentlige sektor. 18. Ekstern Rapportering. Formålet med faget er at indføre de revisorstuderende i de nationale og internationale regler, som kræves opfyldt for indregning, måling og klassifikation af bestanddelene i årsrapporten. Faget anlægger dermed en regnskabsproducent-synsvinkel. Med udgangspunkt i den begrebsramme, der danner det teoretiske fundament for årsrapporten, gennemgås de love og regnskabsstandarder, der skal vejlede virksomhederne i, hvordan de implementerer begrebsrammen og opfylder kravet om et retvisende billede. Først indføres i reglerne i den nuværende årsregnskabslov, som formulerer kravene til ledelsesberetning og supplerende beretning. Dernæst gennemgås de internationale regnskabsstandarder fra IASB vedrørende aktiver, forpligtelser/egenkapital, indtægter og omkostninger. For at kunne udarbejde en informativ årsrapport inden for rammerne af nationale og internationale regler afrundes faget med en regnskabsbruger-synsvinkel. I emnekredsen, regnskabsanalyse og værdiansættelse, indføres de studerende i de begreber og modeller, som den professionelle regnskabsanalytiker anvender, og som regnskabsproducenten bør Side 6 af 20
stræbe hen imod for at nå frem til den optimale årsrapport. 19. Skatteret og arbejdsret. Faget har til formål at sætte de studerende i stand til på højt niveau at identificere, analysere og løse centrale skatteretlige problemer inden for særligt indkomstopgørelsen og skatteberegningen, beskatningen af kapitalgevinster og kapitaltab mv., subjektiv skattepligt, erhvervsbeskatningen for personer, familiebeskatning, skatteforvaltning og proces, og beskatningen af juridiske personer og deres deltagere. Endvidere indføres de studerende i moms og afgifter samt centrale dele af arbejdsretten. Stk. 2. Undervisningen er overvejende baseret på dialogforelæsninger, holdundervisning med case-opgaver, samt mundtlige og skriftlige øvelsesopgaver. 20. Ud over de i 25, stk. 1 og stk. 2 omhandlede prøver der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte fag stilles krav om at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere opgavebesvarelser til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en forudsætning for at den studerende kan deltage i den afsluttende prøve i faget, at det fastsatte antal obligatoriske hjemmeopgaver er afleveret og bedømt "Godkendt". De nærmere bestemmelser om opgavernes form og øvrige vilkår fremgår af pensum-/lektionsplan samt studievejledningsdelen af studiehåndbogen. Stk. 2. En studerende der mangler at få godkendt én opgave i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte opgaver i faget, har mulighed for at få udleveret én ekstra opgave, jf. 27, stk. 3. Forudsætningsbindinger 21. Til fagene på Cand.merc.aud.-studiets obligatoriske blok er der adgang for studerende der ikke er tilmeldt studiet, hvis de tilfredsstiller de for faget nødvendige forudsætninger, således som disse er specificeret i fagbeskrivelsen. Cand.merc.aud.-studiets studerende har fortrinsret. 22. Det er en forudsætning for at kunne deltage i prøven i faget Revision (1 og 2) at prøven i faget Ledelsesinformationssystemer er bestået. 23. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøver i den valgfri blok at man har været indskrevet på Cand.merc.aud.-studiet i minimum 1 år. Kap. 4. Bedømmelse Prøver 24. De kvalifikationer der er erhvervet ved Cand.merc.aud.-uddannelsen dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelsen af skriftlige opgaver. 25. Cand.merc.aud.-uddannelsen omfatter følgende prøver med de angivne vægte: Blok antal samlet vægt Side 7 af 20
Obligatorisk blok 5 60 ECTS Valgfri blok 2-4 30 ECTS Specialeblok 1 30 ECTS I alt 120 ECTS Stk. 2. Cand.merc.aud.-studiets obligatoriske blok omfatter følgende prøver med de angivne vægte: Prøve Vægt 1. 72-timers individuel caseprøve i 7,5 ECTS Ledelsesinformationssystemer 2. Individuel mundtlig midtvejsprøve (1/3) samt afsluttende prøve (2/3): Projekt med 16,5 ECTS mundtligt forsvar i Revision (1+2) 3. Skriftlig prøve i Erhvervsret 14 ECTS 4. Skriftlig prøve i Ekstern rapportering 8,5 ECTS 5. Skriftlig prøve i Skatteret og arbejdsret 13,5 ECTS Stk. 3. Valgfri fag vægter med fagets omfang i ECTS-points. Valgfri fag kan godkendes med et omfang på op til 15 ECTS-points. For fag der skal meritoverføres, fastsættes på grundlag af en konkret vurdering af arbejdsomfanget af den pågældende studieaktivitet med hvilken vægt (omfang) prøven skal overføres. Summen af de valgfri fag skal i alt udgøre 30 ECTS-points. Stk. 4. Studienævnet kan give dispensation til rimelig overskridelse af den i stk. 3. nævnte valgfagssum (30 ECTS-points), hvis særlige forhold kan begrunde dette. Der fastsættes i Studievejledningen nærmere regler for i hvilke situationer denne dispensation kan gives. Målbeskrivelser og eksamensbestemmelser 26. Målet med faget Ledelsesinformationssystemer er, at de studerende efter undervisningsforløbet: Kan forklare sammenhængen mellem virksomheders værdikæde og opbygningen af ledelsesinformationssystemer Kan opbygge og anvende data flow diagrammering og ER-diagrammering Kan opbygge og anvende interne, IT samt forretningskontrolprocedurer og systemer. Kan forklare indhold, opbygning og anvendelse af salgsregistreringssystemer Kan forklare indhold, opbygning og anvendelse af indkøbsregistreringssystemer Kan forklare indhold, opbygning og anvendelse af HRM og produktionssystemer Kan forklare indhold, opbygning og anvendelse af kontoplanen (general ledger) Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven har form af udarbejdelse af et miniprojekt. De studerende skal i løbet af 3 døgn (72 timer) individuelt udarbejde et miniprojekt (10-12 sider) som en besvarelse af en given caseproblemstilling. Eksamen er uden censur. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Der afholdes ordinær prøve i september/oktober. Frist for aflevering af opgaven fastsættes af studienævnet. For syge-/omprøven gælder Side 8 af 20
det at der individuelt skal udarbejdes en ny besvarelse af en ny caseproblemstilling i løbet af 3 døgn (72 timer). 27. Målet med faget Erhvervsret er, at de studerende skal: demonstrere et overordnet overblik over de respektive retsområder og samspillet mellem disse, og beherske den juridiske metode (retskildelæren) i analysen og løsningen af de relevante erhvervsretlige problemstillinger, herunder ved at identificere og anvende de relevante retskilder korrekt og demonstrere evnen til at analysere retskilder som bl.a. domme, afgørelser og forarbejder og lade disse indgå aktivt i løsningen af erhvervsretlige problemstillinger. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven er ekstern og har form af en individuel, 4-timers skriftlig stedprøve. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Det er tilladt at medbringe egen PC og printer som skriveværktøj. Endvidere er det tilladt at anvende lommeregnere. Bedømmelsen foretages af en lærer i faget og en ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Der afholdes ordinær prøve i december/januar. Sidste frist for rettidig eksamenstil- eller framelding fastsættes af studienævnet og kan ses på studiets hjemmeside i e-campus. Stk. 3. Obligatoriske aktiviteter. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til den afsluttende prøve i faget at den studerende har fået en obligatorisk hjemmeopgave bedømt "Godkendt". Opgaven bedømmes alene af læreren, jf. dog 41, stk.3. De nærmere bestemmelser om opgavens form og øvrige vilkår fremgår af Studievejledningen. Studienævnet kan, hvor der foreligger særlige omstændigheder, give dispensation til en ekstra opgave. Dette forudsætter dog at den studerende har gjort forsøg i den oprindeligt stillede opgave, med mindre det kan godtgøres at manglende aflevering skyldes sygdom eller lignende. 28. Målet med faget Revision er at de studerende midtvejs i forløbet (efter revision 1) kan: Redegøre for den relevante regulering i relation til revision 1. Redegøre for og kombinere revisionsmæssige begreber, principper og metoder i relation til konkrete revisionsproblemstillinger indenfor revision 1. Målet med faget Revision er, at de studerende efter fagets samlede forløb (revision 1 & 2) kan: Forklare, anvende og problematisere teorier om revisors rolle og revision Løse og reflektere over konkrete revisionsopgaver ved hjælp af fagets teori. Foretage analyser og kritiske vurderinger af revisionsmæssige problemstillinger Forklare, konkretisere og anvende den for faget relevante regulering. Kombinere revisionsmæssige begreber, principper og metoder i overensstemmelse med fagets logik Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Midtvejsprøve (efter revision 1): Individuel mundtlig udprøvning med ekstern censur 20 min. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen og skal bestås for sig med minimumskarakteren 02. I den samlede karakter for faget, vægter midtvejsprøven 1/3 og den afsluttende prøve 2/3. Afsluttende prøve (efter fagets samlede forløb (revision 1 & 2)): Projekteksamen med Side 9 af 20
udarbejdelse af gruppeprojekt og individuel mundtlig udprøvning i hele fagets pensum. Projektet skal udarbejdes i grupper på 3-4 studerende og skal have et omfang af max. 50 normalsider. Der gives 5 timer til vejledning pr. gruppe (inkl. forberedelse). Der gives en samlet karakter for projekt og den mundtlige udprøvning. Prøven er med ekstern censur. Samlet karakter for faget Revision: Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen, hvor midtvejsprøven (efter revision 1) vægter 1/3 og den afsluttende prøve (efter fagets samlede forløb) vægter 2/3. For nærmere bestemmelser vedr. projektrapportens udformning, vejledning mv., henvises til Studievejledningen. Sidste frist for rettidig aflevering af projektet fastsættes af studienævnet og vil fremgå af studiets hjemmeside i e-campus. For syge-/omprøven gælder det at de(n) studerende kan revidere det oprindelige projekt eller forfatte et nyt, som efterfølgende forsvares mundtligt, jf. den oprindelige prøve. Af eksamensbeviset vil kun den samlede karakter for faget fremgå. 29. Målet med faget Ekstern rapportering er, at den studerende efter undervisningsforløbet i faget kan: Redegøre for nationale og internationale reguleringsorganer og -former. Redegøre for og analysere begrebsrammens opbygning og indhold. Demonstrere tilstrækkelig overblik over lovgivning og standarder til at kunne udpege relevante bestemmelser til forskellige problemstillinger i praksis. Demonstrere evne til at anvende konkrete bestemmelser til løsning af praktiske problemer. Reformulere offentliggjorte årsregnskaber til analysebrug og beregne relevante nøgletal. Gennemføre strategisk analyse og regnskabsanalyse på grundlag af offentliggjorte årsrapporter og anden offentlig tilgængelig information. Værdiansætte virksomheder og aktier på grundlag af forskellige værdiansættelsesmodeller. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven er ekstern og har form af en individuel, 4-timers skriftlig stedprøve. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Det er tilladt at medbringe egen PC og printer som skriveværktøj. Endvidere er det tilladt at anvende lommeregnere. Bedømmelsen foretages af en lærer i faget og en ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Der afholdes ordinær prøve i marts/april (studiestart lige år) og i maj/juni (studiestart ulige år). Sidste frist for rettidig eksamenstil- eller framelding fastsættes af studienævnet og vil fremgå af studiets hjemmeside i e-campus. 30. Målet for faget Skatteret og arbejdsret er at sætte de studerende i stand til på højt niveau at kunne identificere, analysere og løse centrale skatteretlige problemer inden for særligt de i 19, 1. punktum, nævnte emner. De studerende skal herunder demonstrere et overordnet overblik over retsområdet ved at kunne identificere de relevante skatteretlige problemstillinger, demonstrere at beherske den juridiske metode ved analysen og løsningen af de relevante skatteretlige problemstillinger, herunder ved at identificere og anvende de relevante retskilder korrekt og demonstrere evner til at analysere retskilder som bl.a. domme, afgørelser og forarbejder samt anvende disse ved løsningen af konkrete skatteretlige problemstillinger. Side 10 af 20
Endelig indføres de studerende i moms og afgifter samt centrale dele af arbejdsretten, således at de studerende sættes i stand til at kunne identificere og på et godt niveau analysere og løse problemer inden for disse områder. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven er ekstern og har form af en individuel, 4-timers skriftlig stedprøve. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Det er tilladt at medbringe egen PC og printer som skriveværktøj. Endvidere er det tilladt at anvende lommeregnere. Bedømmelsen foretages af en lærer i faget og en ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Der afholdes ordinær prøve i marts/april (lige år) og i maj/juni (ulige år). Sidste frist for rettidig eksamenstil- eller framelding fastsættes af studienævnet og vil fremgå af studiets hjemmeside i e-campus. 31. Målbeskrivelserne for de valgfri fag på 3. semester fremgår af fagbeskrivelserne for de pågældende fag. Stk. 2. Eksamensbestemmelserne for de valgfri fag på 3. semester fastsættes i fagbeskrivelserne for de pågældende fag, hvor nødvendige bestemmelser om prøvernes form og afvikling beskrives. Stk. 3. Prøver i de valgfri fag der meritoverføres fra andre uddannelser aflægges efter de målbeskrivelser og eksamensbestemmelser, der er fastsat for den pågældende prøve. 32. Målbeskrivelse for kandidatafhandlinger Læringsmål for kandidatafhandlingsforløbet er opstillet i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet med afhandlingen, det andet vedrører de elementer afhandlingen skal bestå af. Det metodiske udbytte Efter at have gennemført kandidatafhandlingsforløbet skal den studerende kunne: Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med kandidatafhandlingen og dens indhold. Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at løse problemet. Forklare de metoder, der bliver anvendt til besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet. Udvælge og bearbejde teori og/eller retskilder, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion. Argumentere for relevansen af den anvendte teori og/eller retskilder. Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse og løsning af problemet. Forklare den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problem, valg og brug af teori og/eller retskilder, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion. Indholdskriterier: Karakteren 12 gives, når kandidatafhandlingen på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav: Afhandlingen er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den studerende. Besvarelsen er afgrænset således, at afhandlingens analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen. Side 11 af 20
Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen. Der er dokumentation og/eller argumentation for emneafgrænsning, empiri (hvis empiri indgår) og påstande i analyse og konklusion. Der er redegjort for valg af metode. I analysen indgår overvejelser om, hvordan afhandlingens egne resultater ligner og/eller adskiller sig fra andre lignende undersøgelser på området. Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, således at analyserne i afhandlingen går i dybden. Afhandlingen viser forståelse af sammenhænge inden for emnets kontekst samt perspektiverer og generaliserer egne resultater til andre lignende situationer uden for den aktuelle kontekst. Afhandlingen bygger på de relevante teorier, retskilder og litteratur. Afhandlingen diskuterer de præmisser, teorierne bygger på, og disse præmissers betydning for, hvilken viden der kan skabes. (Gælder især for teoretiske afhandlinger indenfor regnskab og revision samt retslæreteoretiske afhandlinger). Afhandlingen bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem. (Gælder især for teoretiske afhandlinger indenfor regnskab og revision samt retslæreteoretiske afhandlinger). Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven i kandidatafhandlingen afholdes som ekstern prøve og har form af en mundtlig eksamination på grundlag af en skriftlig afhandling. For kandidatafhandlinger udarbejdet i gruppe, aflægger hver eksaminand individuel mundtlig eksamen. Ved individuel besvarelse, skal kandidatafhandlingens omfang være maks. 80 normalsider (ekskl. bilag), anbefalet minimum er 70 normalsider. Kandidatafhandlingen kan udarbejdes af to studerende i fællesskab, men omfanget udgør da maks. 120 normalsider (ekskl. bilag), anbefalet minimum er 110 normalsider. Der gives 21 timer til vejledning inkl. vejleders forberedelse til enkeltmandsafhandlinger, og 32 timer inkl. vejleders forberedelse til afhandlinger, hvor to studerende skriver sammen. Kandidatafhandlingen skal indeholde et resumé på engelsk. Resumeet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag. Ved bedømmelsen medvirker vejleder (hvis flere vejledere da alene hovedvejlederen) som eksaminator samt en ekstern censor. Bedømmelsens resultat skal være et udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige afhandling (inkl. resumé) og den mundtlige præstation. Der vil ved bedømmelse af kandidatafhandlingen blive lagt vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, idet det faglige indhold dog vægter tungest, jf. dog 44, stk. 2. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Stk. 3. Studienævnet fastsætter nærmere retningslinjer for det mundtlige forsvar. Se også "Retningslinjer for kandidatafhandlingskontrakter på kandidatuddannelser på CBS". Kap. 5. Generelle eksamensbestemmelser Eksamenstilmelding 33. Er den studerende tilmeldt et fagelement m.v. hvortil der er knyttet en eller flere eksaminer, er den studerende automatisk tilmeldt den/disse eksaminer. Rettidig Side 12 af 20
afmelding fremgår af eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve. Stk. 2. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes eksamen som påbegyndt og tæller derfor som et eksamensforsøg. Dette gælder dog ikke hvis den studerende bliver forhindret pga sygdom. Stk. 3. Studienævnet kan dispensere for den i stk. 1. fastsatte frist, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder. Bedømmelse og censur 34. Prøverne er enten interne eller eksterne: 1. Interne prøver bedømmes enten af eksaminator(erne) alene eller af eksaminator(erne) og én censor, der er beskikket af rektor blandt underviserne ved CBS (intern censor). 2. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (ekstern censor). Stk. 2. Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne samt hvorvidt de bedømmes med eller uden censor, jf. 26-32. 35. Bedømmelsen af de obligatoriske godkendelsesopgaver efter 27 foretages af læreren/lærerne ved den pågældende undervisning. 36. Ved bedømmelsen af prøverne efter 25, gives bedømmelse efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Stk. 2. Ved bedømmelsen af de obligatoriske godkendelsesopgaver efter 27 anvendes bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt". Prøveformer 37. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver, jf. stk. 2-5. Stk. 2. Ved individuelle prøver forstås: 1) Eksamination og besvarelse skal foregå individuelt, jf. dog stk. 4. 2) Der skal foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer. Stk. 3. Såfremt prøven har form af en skriftlig opgavebesvarelse, der ikke skal forsvares mundtligt og som er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. Stk. 4. Hvis der ikke gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse efter stk. 3, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve af den enkelte studerende og den studerendes bidrag skal således ikke kunne identificeres. Stk.5. Såfremt der er tale om en skriftlig opgavebesvarelse, der skal bedømmes individuelt samt danne grundlag for en mundtlig individuel eksamination skal den studerendes bidrag kunne konstateres, således at individuel bedømmelse kan finde sted. Stk. 6. Uanset bestemmelserne om at prøver er offentlige gælder at afholdes der forelæsning om eller mundtligt forsvar af en opgavebesvarelse eller tager prøven udgangspunkt i en opgavebesvarelse, og er besvarelsen udarbejdet af flere studerende, må disse studerende ikke være til stede i eksamenslokalet, før de skal eksamineres eller er Side 13 af 20
blevet eksamineret. 38. Såfremt en prøve eller en del af en prøve er tilrettelagt som en opgavebesvarelse, der skal udarbejdes i grupper, har den studerende ret til at aflevere en individuel opgavebesvarelse, der kan indgå i bedømmelsen. Bestemmelsen gælder kun i de tilfælde, hvor besvarelsen skal resultere i en karakter, der overføres på eksamensbeviset, jf. 25. 39. Kandidatafhandlingen bedømmes i almindelighed af en lærer og en censor. Såfremt opgaven i væsentlig grad inddrager stof fra forskellige områder, kan den blive bedømt af to lærere og en censor. Krav til beståede eksaminer og prøver 40. For at bestå Kandidatuddannelsen i revision kræves det at hver af de i 25 nævnte prøver og delprøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 2. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for Kandidatuddannelsen i revision sker på baggrund af de i 25, givne vægte. Stk. 3. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver (dvs. prøver med en karakter på 02 eller derover) samt prøver, der indgår i beståede deleksaminer, ikke tages om. Stk. 4. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om. Stk. 5. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende. 41. En studerende har højst 3 eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade indstilling en 4. og 5. gang, hvis særlige forhold begrunder det. Stk. 2. Studienævnet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Stk. 3. Tredje og følgende gange en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Eksamenssprog 42. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2-3. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk. Stk. 2. Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Stk. 3. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Aflæggelse af prøver på norsk og svensk accepteres på lige fod med danske besvarelser, og kræver således ikke forudgående tilladelse. Stk. 4. Ansøgninger efter stk. 3 indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som Side 14 af 20
for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse. Hjælpemidler 43. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver. Stk. 2. Med mindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber. Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i CBS Regler for anvendelse af elektroniske hjælpemidler ved skriftlige stedprøver. Stk. 4. Hvor studienævnet beslutter at en stedprøve skal afholdes på CBS PC er gælder bestemmelserne i CBS Retningslinier til de studerende i forbindelse med skriftlig eksamen på CBS PC er og de tilladte hjælpemidler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke ændres. Såfremt studienævnet benytter sig af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de ændrede prøvevilkår senest 2 måneder før den endelige eksamensdato. Stk. 5. For alle skriftlige stedprøver gælder Reglement for skriftlige stedprøver på CBS. Særlige prøvevilkår 44. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Der er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelsen for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller dispensation efter stk. 2, skal senest 1 måned inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet vedlagt nødvendig dokumentation. Eksamensterminer og frister 45. Prøverne i fagene under Cand.merc.aud.-studiets obligatoriske blok afholdes én gang årligt jf. dog 50 og 51. Prøverne i de valgfri fag afholdes ligeledes én gang årligt jf. dog 50 og 51. Stk. 2. Den studerende bliver ved tilmelding til undervisningen automatisk tilmeldt fagets prøve, jf. 33. Studienævnet fastsætter en frist for rettidig afmelding fra prøven. Studielederen kan, hvis der foreligger særlige for hold der begrunder dette, dispensere fra de fastsatte tidsfrister. Side 15 af 20
Stk. 3. Eksamensplan med angivelse af eksamensdatoer for den enkelte eksaminand bekendtgøres ved opslag senest 14 dage før eksamens afholdelse. Eksamensdatoer for syge-/omprøver bekendtgøres ved opslag senest ugedagen efter afmeldingsfristens udløb. 46. Ved skriftlige prøver er fristen for eksaminators og censors indlevering af bedømmelsesresultatet 4 uger fra datoen for skriftlig eksamen. Lydoptagelse af prøver 47. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Den studerende skal i så fald senest ved prøvens begyndelse meddele bedømmerne dette. Der henvises i øvrigt til Etisk regelsæt vedrørende lydoptagelser af mundtlige eksaminationer på CBS. Afholdelse af prøver i udlandet 48. En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en dansk repræsentation i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder for sådanne prøver, henvises til CBS Retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet. Sygeprøve og omprøve 49. Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Med sygdom ligestilles ulykkestilfælde samt alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie. Ved andre ekstraordinære forhold, der forhindrer den studerendes tilstedeværelse ved eksamen, kan sagen indbringes for studielederen, der kan give den studerende adgang til at deltage i en sygeprøve. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en sygeprøve omfatter alene studerende, der har været tilmeldt en ordinær prøve. Der afholdes således ikke sygeprøve for studerende, der pga. sygdom ikke har kunnet deltage i en omprøve. Stk. 3. Sygeprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Stk. 4. Om adgangen til sygeprøve herunder krav til dokumentation m.v. henvises i øvrigt til Regler for deltagelse i sygeprøve ved CBS. 50. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve og som har opnået karakteren 00 eller derunder eller bedømmelsen 'ikke bestået', har adgang til at deltage i en omprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en omprøve omfatter alene studerende, der har deltaget i en ordinær prøve. Der afholdes ikke omprøve for studerende, der har deltaget i en sygeprøve. Stk. 3. Omprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Stk. 4. Deltagelse i omprøve tæller som fornyet deltagelse i vedkommende prøve, jf. 41. 51. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme målbeskrivelse som gælder for den Side 16 af 20
ordinære prøve. Stk. 2. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære prøve medmindre: a) der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve, b) der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. Reeksamination 52. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær reeksamination efter eksamensbekendtgørelsens 29 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om reeksamination efter eksamensbekendtgørelsens 39, 40 eller 48 (vedr. klager over bedømmelse) afholdes reeksaminationen efter samme målbeskrivelse, som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Reeksaminationen afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-/omprøven, jf. herved 51, stk. 2, litra a). Klage over bedømmelse af prøver 53. En studerende har adgang til at indgive klage over en eksamination og bedømmelse, hvis vedkommende ikke mener, at bedømmelsen er korrekt, eller af andre grunde ikke umiddelbart kan acceptere den givne bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive klage herunder muligheden for at begære klagen indbragt for et ankenævn samt de for klageadgangen fastsatte tidsfrister henvises til Kapitel 8 i eksamensbekendtgørelsen samt til CBS Retningslinjer for klager over undervisning og eksamen under Videnskabsministeriet. Eksamensbevis 54. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i eksamensbekendtgørelsens 34. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. Kap. 6. Almindelige bestemmelser Omfanget af skriftlige arbejder 55. For de skriftlige arbejder gælder at de angivne sidetal skal forstås som 2.275 satsenheder pr. side svarende til maskinskrevne A4-ark med 65 tegn pr. linje, 35 linjer pr. side. Der henvises endvidere til Studievejledningen. Stk. 2. Skriftlige arbejder, der overstiger de angivende maksima, kan afvises fra bedømmelse. Stk. 3. Studienævnet kan i særlige tilfælde godkende en overskridelse af de angivne Side 17 af 20
maksima. Merit 56. Beståede uddannelseselementer i Cand.merc.aud-uddannelsen ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning. 57. Cand.merc.aud-studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Studienævnet kan ligeledes godkende, at et endnu ikke bestået uddannelseselement fra en dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning, under forudsætning af at det pågældende uddannelseselement efterfølgende bestås (forhåndsmerit). Stk. 3. Kandidatspecialet, jf. 14 kan ikke meritoverføres. Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 5. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i 120 ECTS. 58. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen eller 13- skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trins-skalen eller 13-skalaen, overføres karakteren, der hvis den er givet efter 13-skalaen konverteres til 7-trins-skalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som Bestået. Ved overførsel som Bestået indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet, jf. 40, stk. 2. 59. Ansøgning om meritoverførsel (inkl. forhåndsmerit) indsendes til studiesekretariatet på særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Skemaet findes på studiets hjemmeside i e-campus: www.e-campus.dk. Orlov 60. En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der gælder for studerende på orlov, henvises til Regler om orlov for studerende på heltidsuddannelserne på CBS. Stk. 2. Blanket til ansøgning om orlov forefindes på studiets hjemmeside i e-campus. Studievejledning og studieordning 61. Studielederen udarbejder og udgiver en studievejledning for uddannelsen. Studievejledningen godkendes af studienævnet. Stk. 2. Studievejledningen indeholder en bredere redegørelse for uddannelsen, en praktisk vejledning for de studerende samt oplysninger om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium. Stk. 3. Studieordningen skal være offentligt tilgængelig på CBS hjemmeside. Side 18 af 20
Meritstuderende 62. Studerende fra CBS øvrige kandidatstudier og studerende på kandidatniveau (graduate level) fra andre læreanstalter i ind- og udland kan optages som meritstuderende på revisorkandidatuddannelsen og dermed få adgang til at følge undervisningen i nærmere angivne fag og aflægge prøve heri som led i deres egen uddannelse. Stk. 2. Optagelse som meritstuderende sker i henhold til 21. Stk. 3. Studerende der ikke er indskrevet ved et af CBS øvrige kandidatstudier, kan maksimalt opnå tilladelse til at aflægge prøve i fag svarende til 30 ECTS-points pr. semester. Stk. 4. Ansøgning om optagelse som meritstuderende indsendes for studerende, der er indskrevet ved et af CBS øvrige kandidatstudier, til det pågældende studiesekretariat. For studerende der ikke er indskrevet ved CBS, indsendes ansøgningen til Cand.merc.aud.-studiesekretariatet. For de sidstnævnte studerende, er det en forudsætning for optagelsen at ansøgningen er vedlagt dokumentation for at vedkommende uddannelsesinstitution har forhåndsgodkendt de(t) pågældende fag til meritoverførsel. Dispensation fra studieordningen 63. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS. Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Klager 64. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen, i henhold til 57, stk. 1, samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), i henhold til 57 stk. 2 kan indbringes for et Ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit nr. 102 af 26. februar 2008. Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til Rektor for CBS. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser. 65. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen, i henhold til 57, stk. 1 (merit) kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. Lov om vurdering af udenlandske Side 19 af 20
uddannelseskvalifikationer. Stk. 2 Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til Rektor for CBS. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Kapitel 7. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser. Ikrafttrædelse 66. Nærværende studieordning gælder for studerende, der påbegynder studiet 1. september 2008 eller senere, samt for studerende der i medfør af 67 overføres til nærværende studieordning. Stk. 2. 2007 studieordningen ophæves pr. 1. september 2008, jf. dog 67, stk. 1. Overgangsbestemmelser 67. Studerende der er påbegyndt uddannelsen efter 2007-studieordningen eller i medfør af overgangsbestemmelserne heri er overført til denne, overføres til nærværende studieordning. Side 20 af 20