K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Etisk investeringspolitik for Københavns Universitet

Relaterede dokumenter
Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 5. Bilag 1. Oplæg til etisk investeringspolitik for Københavns Universitet

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Investeringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Politik for ansvarlige investeringer

Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer

Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer

CSR Politik for Intervare A/S

Politik for ansvarlige investeringer

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

DS/17/129 Den 13. december Politik for samfundsansvar

Politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab

Bilag 5. Samfundsansvar

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

Stifternes Kapitalforvaltnings retningslinjer om køb af erhvervsobligationer og brug af finansielle instrumenter

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf.

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

BILAG 13. Samfundsansvar

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

Coop Danmark A/S Marts, Dokumentkontrol. Filnavn: Coops politik for menneskerettigheder

Vejledning om Ansvarlige Investeringer

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN

Indhold. Rammeaftale varer Bilag 5 Side 2 af 7

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder

Godkendelse af forslag til etisk investeringspolitik

Politik for ansvarlige investeringer

1. INDLEDNING INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN DOKUMENTATION... 3

Virksomheders samfundsansvar

DS/18/ januar Politik for sustainability

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade København V

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

Finansstrategi. Kolding Kommune

Politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab

Politik for ansvarlige investeringer

Indstilling. Ansvarlige investeringer. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 2016

Samråd ERU om etiske investeringer

Bilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav

Præsentation af status på kapitalforvaltningen i forbindelse med godkendelse af årsrapport 2018 Sagsbehandler Koncernøkonomi

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

Code of Conduct for leverandører

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Politik for samfundsansvar i Sampension CSR

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

Politik for ansvarlige investeringer

Bilag 6 Samfundsansvar

Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013.

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

Retningslinjer for ansvarlige investeringer

Bilag 4. Samfundsansvar

Bilag A1: Generelle krav. Bilag 1: Generelle krav 1 INDLEDNING 2 INTERNATIONALT ANERKENDTE RETNINGSLINJER. Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK)

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

Bilag 3: Samfundsansvar

Investeringsforeningen Danske Invest, Investeringsforeningen Danske Invest Select og Investeringsforeningen ProCapture

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Ansvarlige investeringer. Side 1. Ansvarlig investering i Velliv Foreningen og i Velliv

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

Politik for ansvarlige investeringer for VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

Bilag H CSR. Rammeaftale Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

ANBEFALINGER FOR AKTIVT EJERSKAB KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE

INDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014

Figuren nedenfor viser den overordnede proces for, hvordan ansvarlighed integreres i investeringsbeslutninger.

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

Indledning. Det gældende aktionærrettighedsdirektiv. Ændringens baggrund og formål

Bilag 4. CSR-krav og Arbejdsklausul. (tjenesteydelser)

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

FN s Global Compact. Rammeværk til arbejdet med samfundsansvar

Rammeaftale [indsæt aftalenummer og navn] Delaftale [indsæt delaftalenummer og navn]

Bilag 6. Samfundsansvar

Redegørelse om samfundsansvar 2012

CSR-POLITIK. Domino Systems A/S, 2017/18

A/S Cimbria. Communication On Progress

Investeringsforeningen Danske Invest og Investeringsforeningen Danske Invest Select. Politik for udøvelse af stemmerettigheder

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

REDEGØRELSE FOR AKTIVT EJERSKAB 2017

Social Klausul Social klausul

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

ANBEFALINGER FOR AKTIVT EJERSKAB

Kontraktbilag 3 Leverandørens samfundsansvar (CSR)

SOCIALT ANSVARLIGE INVESTERINGER

Politik for samfundsansvar i Sampension CSR

DANSKE PENSIONSSELSKABER & MENNESKE- RETTIGHEDERNE

Udbud af rådgivning i forbindelse med bygningssyn og byggeri samt bygherrerådgivning Delaftale 1-5 Kontraktbilag 3

2018 CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY

Høringssvar vedr. Aarhus Kommunes eksterne retningslinjer for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab

ADFÆRDS- KODEKS FOR LEVERANDØRER

I 1997 tydeliggjorde Finanstilsynet i et notat til branchen sin fortolkning af de gældende regler for pensionsselskabernes investeringer:

Code of conduct for leverandører til

Bilag 1A. Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK) Side 1 af INDLEDNING

Transkript:

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Etisk investeringspolitik for Københavns Universitet 10. maj 2019

Indholdsfortegnelse 1 GRUNDLAGET FOR DEN ETISKE INVESTERINGSPOLITIK... 3 2 GRUNDHOLDNINGEN FOR DEN ETISKE INVESTERINGSPOLITIK... 3 3 ETISKE KRITERIER... 3 3.1 INTERNATIONALE KONVENTIONER... 4 3.2 UN PRI... 4 3.2.1 UN Principles for Responsible Investments... 4 3.2.2 Global Compact... 5 3.3 BEST PRACTICE I INVESTERINGSPRODUKTER... 5 4 ETISK STYRING AF INVESTERINGER... 6 5 RETNINGSLINJER FOR FINANSIELLE SAMARBEJDSPARTNERE... 6 6 BILAG... 7 6.1 UN PRI... 7 6.1.1 1. Princip - integration af samfundsansvar... 7 6.1.2 2. Princip - aktivt ejerskab... 7 6.1.3 3. Princip - krav om information fra virksomhederne... 8 6.1.4 4. Princip - udbrede kendskabet til PRI... 8 6.1.5 5. Princip samarbejde med andre... 8 6.1.6 6. Princip - åbenhed og rapportering... 9 6.2 GLOBAL COMPACT... 9 6.2.1 Menneskerettigheder... 9 6.2.2 Arbejdstagerrettigheder... 9 6.2.3 Miljø... 9 6.2.4 Anti-korruption... 10 Side 2 af 10

1 Grundlaget for den etiske investeringspolitik Den etiske investeringspolitik for Københavns Universitet (KU) tager udgangspunkt i den til enhver tid gældende lovgivning på området og tilhørende bekendtgørelser samt i Universitetsloven. KU ønsker, at den etiske investeringspolitik til enhver tid lever op til best practise på investeringsområdet, nationalt såvel som internationalt. KU har ikke ressourcer eller ekspertise til selvstændigt at sikre, at universitetets investeringer er i overensstemmelse med investeringsbranchens best practise. Derfor har KU besluttet, at den daglige kontrol med at efterleve de etiske retningslinjer mv. skal indgå som et selvstændigt element i udbud af kapitalforvaltning for KU. Dermed er det de valgte kapitalforvaltere, der har det daglige ansvar for et sikre, at KU s investeringsporteføljer er investeret etisk korrekt. Kapitalforvalterne skal dokumentere, at de efterlever alle krav til best practise for etisk investering, som beskrevet nedenfor, samt at de kontinuerligt udvikler deres evalueringer, således at KU kan være sikker ved, at universitets investeringer foretages i henhold til denne etiske investeringspolitik. For kontinuerligt at tilstræbe dette foretager KU i samarbejde med de til enhver tid værende finansielle samarbejdspartnere en årlig gennemgang og eventuel opdatering af nærværende etiske investeringspolitik. Skulle der i den mellemliggende periode opstå tvivl om dækningen af nærværende etiske investeringspolitik, forelægges dette for Vicedirektøren for Koncern-økonomi, der træffer beslutning om de fornødne tiltag, herunder forelæggelse for KU s direktion og bestyrelse. På baggrund heraf er nærværende etiske investeringspolitik for KU udformet. 2 Grundholdningen for den etiske investeringspolitik KU s etiske investeringspolitik hviler på følgende grundholdning: at værdiskabelse forudsætter en ordentlig og redelig optræden i alle forhold, hvor kapitalejerne og kapitalforvalterne varetager investeringerne med tanke på fremtiden og sikrer en positiv og korrekt miljømæssig udvikling til vedtagne normer, lovgivning og regler på området. 3 Etiske kriterier KU er underlagt Forvaltningsloven samt Udbudsloven i forbindelse med gennemførelse af offentlige udbud. KU stiller krav til sine finansielle samarbejdspartnere om, at disse samarbejder med et internationalt anerkendt screeningsselskab, der minimum 2 gange om året gennemfører en etisk screening af KU s porteføljer, jf. denne etiske investeringspolitik. Skulle det vise sig, at der er investeringer, der ikke lever op til nedennævnte etiske kriterier, der er omfattet af de nedenfor anførte internationale konventioner, skal aktiver sælges snarest muligt. Side 3 af 10

KU s finansielle samarbejdspartnere har ansvar for at sikre at de etiske kriterier er opfyldt, at informere universitetet om eventuelle brud på de etiske kriterier samt give universitetet en redegørelse for hvordan, hvornår og hvorledes disse investeringer er blevet afhændet. 3.1 Internationale konventioner For at sikre, at KU lever op til best practise på investeringsområdet, skal universitetets finansielle samarbejdspartnere have tilsluttet sig eller basere deres investeringsstrategi på nedenstående konventioner: UN Principles for Responsible Investments https://www.unpri.org/ UN Global Compact https://www.unglobalcompact.org/ The universal Declaration of Human Rights http://www.un.org/en/universal-declaration-human-rights/ The UN Guiding Principles on Business and Human Rights http://www.ohchr.org/documents/publications/guidingprinciplesbusinesshr_en.pdf The UN Convention on Corruption https://www.unodc.org/documents/brussels/un_convention_against_corruption.pdf The Children s Rights and Business principles http://www.unicef.org/csr/12.htm The ILO conventions on labour standards http://www.ilo.org/global/standards/lang--en/index.htm The OECD Principles of Corporate Governance http://www.oecd.org/corporate/principles-corporate-governance.htm The OECD Guidelines for Multinational Enterprises http://www.oecd.org/corporate/mne/ The Convention on Cluster Munitions http://www.clusterconvention.org/ Nedenfor er hovedtrækkene i UN PRI og UN Global gennemgået. Der henvises til de enkelte konventioners hjemmesider for yderligere information. 3.2 UN PRI UN PRI er FN's principper for ansvarlig investering. UN PRI er baseret på anerkendte internationale konventioner og er målrettet virksomhedernes ejere investorer. 3.2.1 UN Principles for Responsible Investments Det er kapitalforvalterne, der tilslutter sig UN PRI. UN PRI bygger på 6 hovedprincipper: Vi vil indarbejde ESG i investeringsanalysen og beslutningsprocessen. ESG står for Environment, Social, Governance, der kan oversættes med miljø, sociale forhold og god selskabsledelse. Vi vil være aktive ejere og praktisere ESG-spørgsmål i ejerskabspolitik. Side 4 af 10

Vi vil arbejde på at afdække ESG-spørgsmål i de virksomheder, vi investerer i. Vi vil arbejde for accept og implementering af principperne inden for hele den finansielle industri. Vi vil samarbejde, hvor det er muligt, for at forbedre vores effektivitet i forbindelse med implementeringen af Principperne. Vi vil rapportere om vores aktiviteter og fremskridt i processen med at implementere Principperne. Se bilag 1 for en uddybende beskrivelse af de 6 hovedprincipper. 3.2.2 Global Compact Det er KU s holdning, at kapitalforvalterne både skal tilslutte sig UN PRI og overholde og efterleve FN s Global Compact konvention. Global Compact er et internationalt initiativ startet af FN med den hensigt at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af de store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen. Virksomheder skal efterleve ti principper og implementere disse internt i deres praksis inden for områderne: Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Miljø og korruption Se bilag 2 for en uddybende beskrivelse af de 10 principper. 3.3 Best practice i investeringsprodukter Foruden ovennævnte best practice i forhold til internationale konventioner skal universitetets investeringer efterleve best practice i investeringsprodukter. KU ønsker at sende et tydeligt signal til finansielle samarbejdspartnere og virksomheder om, at en række investeringsprodukter ikke matcher med universitetets grundholdning om at foretage investeringer med tanke på fremtiden og sikre en positiv miljømæssig udvikling. KU anerkender dog samtidig, at der også løbende sker en udvikling og innovation i investeringsprodukter, og at investeringer også skal kunne håndteres i praksis, hvorfor at 0-tolerance ikke er et realistisk pejlemærke på kort sigt. Baseret på best practice hos en række andre offentlige myndigheder og dialog med kapitalforvaltere har KU således opstillet operationelle grænseværdier, som betyder, at der er forbud mod investering i produktion, forarbejdning, transport, salg og formidling, såfremt grænseværdierne overskrides. KU fravælger således investeringer i aktier og erhvervsobligationer i selskaber ud fra nedenstående grænseværdier: Kapitalforvalterne skal fravælge investeringer i aktier og erhvervsobligationer, såfremt mere end 5 % af omsætningen stammer fra aktiviteter fra våben, tobak, spil og pornografi. Side 5 af 10

Kapitalforvalterne skal fravælge investeringer i aktier og erhvervsobligationer, såfremt mere end 5 % af omsætningen stammer fra aktiviteter i form af eftersøgning, udvinding, raffinering af fossile brændstoffer (kul, olie, gas) eller produkter til off-shore industri. Kapitalforvalterne skal fravælge investeringer i aktier og erhvervsobligationer, såfremt forsyningsselskaber (el og varme) har en produktionskapacitet fra kul på mere end 50 %. Denne liste opdateres i forbindelse med den årlige opdatering af KU s investeringspolitik. 4 Etisk styring af investeringer I henhold til KU s finansielle styringspolitik punkt 4.2 Investeringsrammer er investeringsuniverset for KU defineret som følger: Kontantkonto og aftaleindlån i pengeinstitutter Danske stats- og realkreditobligationer Erhvervsobligationer/Corporate Bonds Investment Grade i udbyttebetalende investeringsforeninger High Yields erhvervsobligationer/corporate Bonds i udbyttebetalende investeringsforeninger Aktier i et globalt mandat i udbyttebetalende investeringsforeninger De etiske overvejelser omkring kontante indeståender samt danske stats- og realkreditobligationer må betegnes som værende særdeles overskuelige og begrænsede. Med hensyn til de øvrige aktivklasser stiller sagen sig anderledes. Investering i disse aktivklasser skal således omfattes af en etisk styring, der gennemgås nedenfor. Når og hvis en finansiel samarbejdspartner bliver opmærksom på en overskridelse af en af de tidligere nævnte etiske kriterier, skal de pågældende værdipapirer sælges øjeblikkeligt og senest 30 arbejdsdage fra identifikation af forholdet. På trods af intentionen i UN PRI om aktivt ejerskab, har KU skærpet dette, og universitetet ønsker ikke at indlede drøftelser eller andre tiltag med de pågældende virksomheder. Når og hvis et sådant forhold identificeres, skal den finansielle samarbejdspartner øjeblikkelig informere Vicedirektøren for Koncern-Økonomi om forholdet, og hvornår dette forhold forventes at være bragt ud af verden. 5 Retningslinjer for finansielle samarbejdspartnere De finansielle samarbejdspartnere skal overholde og efterleve de internationale konventioner, der er beskrevet under punkt 3.1. De finansielle samarbejdspartnere skal derudover foranledige, at der foretages screeninger gennem internationale anerkendte screeningselskaber minimum 2 gang årligt. De finansielle samarbejdspartnere skal min. 1 gang om året, dog altid i forbindelse med årsafslutningen, skriftligt meddele KU følgende: Side 6 af 10

At de har gennemført og fortsat gennemfører deres investeringer i henhold til den til enhver tid gældende etiske investeringspolitik for KU. At der er foretaget og fortsat vil blive foretaget de fornødne etiske screeninger af KU s porteføljer. At de finansielle samarbejdspartnere har foranlediget, at evt. ikke acceptable værdipapirer behørigt er blevet frasolgt porteføljen. 6 Bilag 6.1 UN PRI 6.1.1 1. Princip - integration af samfundsansvar Vi vil integrere ESG-faktorer i investeringsanalyser og beslutningsprocesser. Dette princip fortæller i korthed, at ESG-hensyn skal indgå i investeringsbeslutningerne uden nærmere at specificere, hvilke konkrete hensyn det drejer sig om, eller hvordan de skal indgå. PRI peger på forskellige mulige tiltag, som f.eks. at investorerne: Forholder sig til ESG-spørgsmål, når de redegør for deres investeringspolitik. Støtter udviklingen af ESG-relaterede værktøjer, målemetoder og analyser. Vurderer kompetencerne hos både eksterne og interne investerings- og porteføljemanagers til at integrere ESG-faktorer i deres analyser. Beder eksterne konsulenter (såsom finansanalytikere, konsulenter, mæglere og ratingfirmaer) om at integrere ESG-faktorer i deres analyser. Opmuntrer forskere og andre til at forske i emnet. Opfordrer til og støtter ESG-uddannelse for investeringseksperter og professionelle. 6.1.2 2. Princip - aktivt ejerskab Vi vil udøve aktivt ejerskab og indarbejde ESG faktorer i vores ejerskabspolitikker og praksis. Princip 2 om aktivt ejerskab er selve kernen i principperne for ansvarlige investeringer og for PRIsamarbejdet. Det aktive ejerskab betyder kort fortalt, at investorerne skal tage ansvar for deres investeringer ved at stille krav om samfundshensyn (ESG) til de virksomheder, de investerer i. Aktivt ejerskab kan dog udøves pa forskellig vis og med forskellige niveauer af engagement, samarbejde og dialog med virksomhederne. PRI peger på, at investorerne eksempelvis kan: Udvikle og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab i overensstemmelse med principperne. Ud over stemmeretten som aktionærer overvåge, at aktionærkrav bliver efterlevet (især hvis denne opgave outsources til stedfortrædere). Udvikle beredskab og kapacitet til aktivt ejerskab (enten direkte eller via outsourcing). Deltage i udviklingen af offentlig politik, regulering og standarder (f.eks. for udøvelsen af aktionærrettigheder). Afgive resolutioner som aktionærer i overensstemmelse de langsigtede ESG-hensyn. Engagere sig aktivt med virksomheder omkring ESG-spørgsmål. Side 7 af 10

Deltage i initiativer om aktivt engagement og ejerskab. Bede investeringsrådgivere og porteføljemanagere om at indgå i og rapportere om ESG-relateret engagement. 6.1.3 3. Princip - krav om information fra virksomhederne Vi vil søge at få relevant information vedrørende ESG-faktorer hos de virksomheder, vi investerer i. At søge information om og kræve transparens af de virksomheder, man investerer i, er en forudsætning for, at man overhovedet kan vurdere ESG-forhold og samfundsmæssige virkninger af investeringerne herunder at foretage forskellige former for screening af sin portefølje. Information er ligeledes en forudsætning for udøvelsen af aktivt ejerskab, engagement og dialog med virksomhederne. PRI peger på, at investorerne f.eks. kan: Efterspørge standardiseret rapportering om ESG-forhold (f.eks. rapportering jf. Global Reporting Initiative). Anmode om, at oplysninger om ESG-forhold integreres i den årlige finansielle rapportering. Anmode virksomhederne om at informere om, hvorvidt de anvender relevante normer, standarder, codes of conduct eller har tilsluttet sig internationale initiativer (som f.eks. FN s Global Compact). Støtte aktionærinitiativer og resolutioner, der fremmer offentlighed og transparens om ESGforhold. 6.1.4 4. Princip - udbrede kendskabet til PRI Vi vil fremme accept og implementering af principperne i investeringsbranchen. Som medlem af PRI forventes investorerne også at bidrage til udbredelsen af og tilslutningen til principperne for ansvarlige investeringer. Det gælder især inden for den finansielle branche, men det er også en del af indsatsen at samarbejde med regeringer, myndigheder og internationale institutioner om at fremme ansvarlige investeringer. PRI nævner som mulige tiltag, at investorerne f.eks. kan: Inkludere principrelevante krav i de såkaldte Requests for Proposals (RFP); afstemme mandater til investering, overvågningsprocedurer, performanceindikatorer og incitamentstrukturer i overensstemmelse med principperne (f.eks. således at investerings- og porteføljemanagementprocesser afspejler langsigtede hensyn, når det er hensigtsmæssigt). Kommunikere forventninger om integration af ESG til eksterne konsulenter og service partners. Revidere samarbejdet med disse, hvis de ikke lever op til forventningerne. Bakke op om udviklingen af værktøjer til at benchmarke integration af ESG-hensyn. Bakke op om reguleringstiltag, der understøtter implementeringen af principperne. 6.1.5 5. Princip samarbejde med andre Vi vil samarbejde for at effektivisere vores implementering af principperne. Samarbejde om at føre principperne ud i livet er netop pointen med PRI som institution. PRI danner gennem de forskellige work streams en institutionel ramme for dette samarbejde. Aktiv deltagelse i og anvendelse af de værktøjer, som PRI stiller til rådighed, er derfor centralt. PRI s Engagement Clearinghouse er måske det tydeligste eksempel på et samarbejde, der kan effektivisere de enkelte investorers indsats. PRI opfordrer således medlemmerne til at: Side 8 af 10

Bakke op om og deltage i initiativerne til at dele information, værktøjer og ressourcer og udnytte rapporteringen til PRI som kilde til læring. Imødegå aktuelle og nye ESG-problemstillinger kollektivt. Være med til støtte og udvikle relevante kollektive initiativer til samarbejde. 6.1.6 6. Princip - åbenhed og rapportering Vi vil hver især rapportere om vores aktiviteter og de fremskridt, vi gør i forhold til implementeringen af principperne. Et af de vigtigste elementer i PRI-samarbejdet er den videndeling, som medlemmer stiller til rådighed for hinanden f.eks. via besvarelsen af PRI s spørgeskema og den årlige rapportering om deres indsats. Rapportering og redegørelse for, hvordan samfundshensyn indgår i strategier og investeringspraksis bør i det hele taget offentliggøres og være tilgængelig for alle interesserede. PRI foreslår derfor, at investorerne: Offentliggør, hvordan ESG-faktorer indgår i investeringspraksis. Offentliggør aktiviteter med aktivt ejerskab (f.eks. stemmeafgivelse og mere direkte dialog og engagement ). Offentliggør, hvad man kræver af eksterne service providers og investeringskonsulenter i relation til principperne. Rapporterer om fremskridt og opnåede resultater i relation til principperne ved at bruge en comply or explain tilgang (dvs. forklarer nærmere, hvis og når man afviger fra principperne). Forsøger at måle/vurdere princippernes effekt. Benytter rapporteringen til at øge opmærksomheden om principperne hos en bred gruppe af stakeholders. 6.2 Global Compact 6.2.1 Menneskerettigheder 1. Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og 2. sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne. 6.2.2 Arbejdstagerrettigheder 3. Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling, 4. støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde, 5. støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde og 6. eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold. 6.2.3 Miljø 7. Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, 8. tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed og 9. tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. Side 9 af 10

6.2.4 Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Side 10 af 10