Referat fra Generalforsamling 2006, afholdt den 13.december 2006 kommer snarest indtil da kan du hygge dig med referatet fra 2005.



Relaterede dokumenter
Referat af Kongelig Dansk Yachtklubs ordinære generalforsamling afholdt på Langelinie onsdag den 12. december 2007 kl. 19:00.

Referat af Kongelig Dansk Yachtklubs ordinære generalforsamling afholdt på Langelinie torsdag den 10. december 2009 kl. 19:00.

Referat af Kongelig Dansk Yachtklubs ordinære generalforsamling afholdt på Langelinie onsdag den 15. december 2004 kl. 20:00.

Klubbens aftalegrundlag for bådlån blev gennemgået, og revidering besluttet

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Referat af Kongelig Dansk Yachtklubs ordinære generalforsamling afholdt i Tuborg Havn onsdag den 12. december 2012 kl. 19:00.

KONGELIG DANSK_ACHTKLUB

Komplementarens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

Velkommen. Kongelig Dansk Yachtklubs Generalforsamling 2014

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag, den 10. april 2019

2. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab med påtegning af intern revisor.

7. Behandling af forslag, som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer

Generalforsamling Egå Sejlklub Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Den 27. marts 2007, kl , afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen A/S i TV Byen/Gyngemosen, Mørkhøjvej 500, 2860 Søborg.

Hillerød Skytteforening Ordinære Generalforsamling 5. april 2019

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

På generalforsamlingen var 40 personer tilstede, svarende til 29 parceller. Formand Frede Jensen bød velkommen, og præsenterede bestyrelsen.

Generalforsamling Holte Roklub Torsdag den 6. februar 2014 kl i klubbens lokaler.

REFERAT AF REPRÆSENTANTSKABSMØDE I DANSK SOFTBALL FORBUND AFHOLDT HOS AMAGER VIKINGS LØRDAG D. 21. MARTS 2015

Ordinær generalforsamling i Spar Nord Bank A/S, CVR nr Torsdag den 19. april 2018

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2018 kl i Foreningshuset Strandlyst Sletten Havn.

Referat af generalforsamling i Nivåvænge Grundejerforening

ADVOKATFIRMAET BO HANSEN & MORTEN HARTELIUS R E F E R A T

År 2012, den 12. maj, kl , afholdtes ordinær generalforsamling i Slagelse Svømmeklub i cafeteriet i Slagelse Svømmeklub med følgende dagsorden:

Ordinær generalforsamling SBK 4. februar2010

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Grundejerforeningen Søndergård Nord Måløv.

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

Den 24. marts 2002, kl , afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen

BESTYRELSENS BERETNING FOR 2016.

1. Navn og hjemsted 1.1 Klubbens navn er Kongelig Dansk Yachtklub (KDY), dens hjemsted og sekretariat er en kommune i hovedstadsregionen.

Referat fra den ordinære generalforsamling i Hjørring Golfklub afholdt den 27. februar 2014 kl i Klubhuset.

Referat fra generalforsamling på Park Hotel i Middelfart den 28. oktober 2017

Generalforsamling Holte Roklub Onsdag den 6. februar 2013 kl i klubbens lokaler.

ADM. DIREKTØR TIL KONGELIG DANSK YACHTKLUB

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset

Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Mogens Broe Andersen, som blev valgt med akklamation.

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I TK DEVELOPMENT A/S

FSD generalforsamling FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl

Formanden Finn Muus bød velkommen til generalforsamlingen.

1. Valg af dirigent Preben Bagger blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

Referat: Generalforsamling, torsdag den 26. november 2015 Sted: Sorø Golfklub, Suserupvej 7a, 4180 Sorø

Referat af generalforsamling i Hørsholm Skakklub den 9. maj 2011

KREDS VEST STIFTENDE GENERALFORSAMLING, 29. MARTS 2014

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

Referat af ordinær generalforsamling i Lystrup Fjernvarme A.m.b.A.

Den 30. marts 2011 kl afholdtes ordinær generalforsamling i H. Lundbeck A/S, CVR-nr , hos

GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT DSV A/S

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

5. Fremlæggelse og godkendelse af estimat 2016 og budget 2017, herunder fastsættelse af kontingenter for næste år

REFERAT Roskilde Køge Afdeling Dato februar 2014 Referent Ernst Theill

GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN

Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød

Preben Elle Hansen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Vedtægter (forslag) Vedtægter (nuværende) Klubben. Klubben

Referat af Generalforsamlingen i Asserbo Golf Club d. 22. marts 2015

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Formanden aflagde en fyldig beretning for generalforsamlingen, hvorfra kort kan nævnes:

DATEA. Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling i SKS tirsdag den 6. marts 2012

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Regionens formand Torben Ellgaard bød velkommen.

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat

Generalforsamling i Husejerforeningen Horsbred (HH) tirsdag den 26. februar 2019 kl. 19:30

Referat af Kongelig Dansk Yachtklubs ordinære generalforsamling afholdt på Langelinie onsdag den 10. december 2003 kl. 20:00.

Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012

Varde Idrætsforening Lerpøtvej Varde

Referat fra ordinær generalforsamling i Dragør Golfklub afholdt 12. marts 2014 kl. 19:00 på Dragør Skole, Vestgrønningen, 2791 Dragør.

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

K.A.S. Vedtægter Vedtægter

Generalforsamling 19. november 2014

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Referat generalforsamling 2018

Referat fra Generalforsamlingen

Referat af DMF Københavns ordinære generalforsamling 2019

Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i A/B Fredenslund

Åens Grundejerforening.

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

KERTEMINDE SEJLKLUB Regnskab 2010 Budget 2011

KL PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP REFERAT AF BESLUTNINGER TRUFFET PÅ 43. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 15. DECEMBER 2016

KFK Generalforsamling Referat

Referat. Der var fremmødt 36 medlemmer inkl. familie, der repræsenterede i alt 32 stemmer.

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Transkript:

Referat fra Generalforsamling 2006, afholdt den 13.december 2006 kommer snarest indtil da kan du hygge dig med referatet fra 2005. Referat af Kongelig Dansk Yachtklubs ordinære generalforsamling afholdt på Langelinie onsdag den 14. december 2005 kl. 20:00. Tilstede var 96 stemmeberettigede medlemmer, herunder Yachtklubbens bestyrelse. Formanden, David Holm, bød velkommen og glædede sig over det store fremmøde. Formanden ledede herefter valget af dirigent. 1 Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog Mogens Brinks, som blev valgt enstemmigt. Dirigenten takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt varslet og beslutningsdygtig. 2 Bestyrelsens beretning. Dirigenten henviste til de i klubbladet Sejlsport nr. 5 trykte årsberetninger for Yachtklubben, Match Race Centeret, Ungdomscenteret i Rungsted og Juniorklubben i Skovshoved, og bad indledningsvis Formanden kommentere og supplere Yachtklubbens årsberetning. David Holm indledte med at nævne de medlemmer, der efter Yachtklubbens vidende var afgået ved døden siden sidste generalforsamling. 2.1 Moderklubben. 2.1.1 Formanden gennemgik med hjælp af et slide show de aktiviteter og opgaver bestyrelsen havde havde haft som mål for 2005 og i hvilket omfang de var gennemført. Udvikling og forbedring af kommunikation kommunikationsmedarbejder dog ikke ansat. Fortsat udvikling af Club Royal Partneraftaler og tegning af nye kontrakter. Opgradering af klubbens flydende materiel ansættelse af materialeansvarlig. Færdiggørelse af klubfaciliteter i nordenden af klubhuset i Rungsted. Udvikling og udvidelse af ungdomsaktiviteterne og investering i nye både. Udvikling af sejlerskolen og udskiftning af flåden. Relancering af vort internationale ambassadørkorps var ikke lykkedes. Retablering af aktiviteter for medlemmer uden for Storkøbenhavn, først og fremmest gennem det velbesøgte og populære arrangement i Middelfart. Færdiggørelse af kontraktforhold vedrørende Tuborg Havn var i gang, men ikke afsluttet, Færdiggørelse og design af nyt klubhus i Tuborg var ligeledes godt i gang, men ikke afsluttet, Udvikle og færdiggøre udvidelsesmuligheder for klubhusfaciliteter på Skovshoved Havn. Relancering af Scandinavian Race Week uden for Storkøbenhavn var ikke gennemført. Lave det som medlemmerne ønsker og har behov for. Sikre en nettotilgang af nye medlemmer. Der var desuden kommet en del væsentlige opgaver til: Overtagelse af Match Race centeret, økonomisk og driftsmæssigt.

Flydende bådudstilling i Tuborg Havn, som var en stor success. Fokusere på relancering af storbådssejlads der afholdes VM i Farr 40 i 2007. Tage en aktiv rolle i løsning af Rungsted Havn problematikken. Udvikle profiltøj. Synlighed gennem markedsvendte aktiviteter Americas Cup arrangementet med DFDS. Fortsat konsolidering af vores økonomi. Ansættelse af administrerende direktør. 2.1.2 En række løbende opgaver var samtidig gennemført Lokale kapsejladser. Cruising aktiviteter. Samarbejde med provinsklubber om kapsejladser (Fyn Cup). Klubaktiviteter. Juniorklubben i Skovshoved. Sejlsport som medie. 2.1.3 Formanden formulerede afsluttende målsætningen for klubåret 2005/06 som følger: Fortsat udvikling som styrker KDY. At være den bedste sportsklub for medlemmerne og sponsorerne og blandt de førende sejlklubber i verden. Fortsat udvikling af sikkerheden sammen med Dansk Sejlunion og andre klubber. Yderligere professionalisering af organisationen og ansættelse af en administrerende direktør. Teambuilding således at der opnås godt samarbejde mellem frivillige og ansatte. Udvikling af sejlerskolen blandt andet med nye tiltag. Udvidelse og styrkelse af ungdomsaktiviteter med Rungsted og Skovshoved som Elite og Kraftcentre. Genoverveje konceptet om sailshare, herunder udvide det med et samarbejde med Hjerneskadeforeningen om Projekt Brainstorm. I Royal Match Race Center styrke tilbuddene til medlemmer, herunder kapsejlads på højt niveau, og udvikle VIP-tilbud. Udvikle storbådssejlads med Farr 40 projekt undervejs og andre tiltag. Events og internationale relationer: Afvikle VM i matchrace for kvinder i 2006 og VM for 11 m. Få indflydelse via formandsskab for WMRA og gennem ISAF. Relancere vort internationale ambassadørkorps. Klubhuse: Byggestart i Tuborg og udvidelse i Skovshoved. Udvide aktiviteter for medlemmer uden for Storkøbenhavn i samarbejde med partnerklubber. Fortsat udvikling og forbedring af kommunikationen. Etablere nye partner- og sponsoraftaler og et aktivitetsniveau i overensstemmelse med sponsorønsker. 2.1.4 Formanden afsluttede med at konkludere, at 2005 var Et år, hvor klubben igen satte en masse nye skibe i søen. Et år, hvor der var sat fokus på, at medlemmerne skal føle at de får value for money. Et år, hvor medlemmerne kan se og opleve, at vi vil være en førende sportsklub. Endnu et år hvor vi viser, at når vi sætter os mål så når vi dem i fællesskab.

2.1.5 Dirigenten efterlyste spørgsmål eller bemærkninger til såvel den skriftlige som den mudtlige beretning. William Jensen foreslog at man istedet for at sprede midlerne på Rngsted og Tuborg koncetrerede dem om Skovshoved. Formanden svarede, at man nu for første gang siden bygningen af havn og klubhus havde mulighed for i Rungsted at tilbyde de mange medlemmer her de faciliteter og aktiviteter de berettigede. Med hensyn til Tuborg fik klubben en unik mulighed for at etablere sin egen platform og hjemsted med fuld hensyntagen til klubbens interesser. 2.2 Herefter fik formanden for bestyrelsen i Royal Match Race Center, Morten Lorenzen, ordet for supplering af den skriftlige årsberetning om Match Race Centeret. Morten Lorenzen indledte med at orientere om baggrunden for, at klubben havde overtaget det driftsmæssige og økonomiske ansvar for match race centeret, at Skovshoved Sejlklub, havde valgt at fokusere på andre aktiviteter. Medlemmer af centeret der stammede fra SKS kunne dog fortsat være medlemmer i match race centeret. Det havde været en spændende tid med at sikre det økonomiske fundament for centerets drift, men takket være en handlekraftig bestyrelse i KDY var det lykkedes over al forventning. Danish Open, som var centerets store profilskabende aktivitet havde indledningsvis været en trussel mod centerets eksistens, men da økonomien var sikret blev det den største success i centerets historie. Morten Lorenzen fortsatte med at glæde sig over de resultater centerets melemmer opnåede i international sammenhæng, omtalte bl.a. Lotte Meldgårds fjerdeplads ved det nylige VM på Bermuda og Team Wibroes NoM og andenplads ved EM. Også over at centerets økonomi var sikret gennem en omfattende VIP aktivitet, mere end 1.700 personer havde fået en oplevelse på Øresund, og god støtte fra sponsorer som A.T. Kearney, SAP, Dansk Skibskredit, Danske Bank og Sjælsø Gruppen havde sikret en kvalitativt tilfredsstillende hverdag. Deloitte, I.C. Company, BMW og Dagbladet Børsen støttede gennemførelsen af Danish Open. Morten Lorenzen komplimenterede også medlemmerens indsats uden hvilken gennemførelsen af de mange arrangementer ikke havde været mulig. De to ansatte personer og et par andre havde været de faste holdepunkter, der havde bevaret overblikket, i den til tider stressede hverdag. Afslutningsvis takkede Morten Lorenzen bestyrelsen, især formanden, for godt og positivt samarbejde i det forløbne år og omtalte nogle af det kommende års udfordringer, i særdeleshed ISAFs VM for kvinder. 2.2.1 Dirigenten efterlyste spørgsmål til Morten Lorenzens og Match Race Centerets beretninger, og konstaterede, at der ikke var tilkendegivelser herom fra forsamlingen. William Jensen konstaterede, at centerets drift var meget afhængig af sponsorer og undrede sig over om centeret kunne drives uden dem. Morten Lorenzen forklarede, at centerets økonomi var funderet på medlemskontingenter, VIP sejladser og sponsorer. Hvis de elementer ændrede sig måtte centerets drift naturligvis tilpasses den nye situation, men det ville altid overleve. 2.3 Jørgen Thorsell, formand for bestyrelsen i Ungdomscenteret i Rungsted, fik ordet for supplerende bemærkninger til den skriftlige årsberetning om aktiviteter i Ungdomscenteret i Rungsted (URU). Jørgen Thorsell indledte med at fastslå, at der var en fantastisk aktivitet i Ungdomscenteret i Rungsted med sejlads i kølbåde og joller, fra optimister til dedikerede OL-kampagner.

Fortsatte med at omtale den kedelige ulykke som var sket ud for Rungsted med en gummibåds påsejling af to sejlere. Glædede sig over, at de to sejlere nu var kommet sig helt efter ulykken, men også over processen omkring og sammenholdet i forbindelse med selve hændelsen. Jørgen Thorsell bemærkede videre, at man fra dagen efter ville få den tredie centerleder. Pia Bay havde i løbet af sæsonen valgt et job i Dansk Sejlunion, var blevet afløst af Ann-Marie Mohr, som havde taget den vanskelige udfordring op at følge efter Pia s brændende engagement, havde løst opgaven mere end tilfredsstillende, men valgt at følge sin mand til Valencia, hvorfor Kasper Bøgebjerg Jørgensen nu overtog ansvaret for centerets daglige drift. Ungdomscenteret var vokset fra 120 til 160 medlemmer, havde et godt samarbejde med Dansk Sejlunion som havde affødt udpegning som Kraft og Talentcenter, hvorved dansk sejlsports talenter ville komme til Rungsted og træne. Glædede sig over de sædvanlige gode resultater på kapsejladsbanerne; konstaterede at de unge idag sejlede rigtig stærkt. Konstaterede videre, at centerets success havde udgangspunkt i en engageret og velfungerende bestyrelse og trænerstab, som sikrede en god udvikling i årende fremover. Afslutningsvis motiverede og uddelte Jørgen Thorsell Kammeratskabspokalen til en af trænerne, Simon Einfeldt. Dirigenten efterlyste spørgsmål og kommentarer til Ungdomscenterets beretning, men ingen ønskede ordet. 2.4 Juniorklubbens formand, Ida Bruun Kristensen, var forhindret, hvorfor medlem af Juniorudvalget, Michael Nobel, afgav beretning på udvalgets vegne. Michael Nobel indledte med at henvise til den skriftlige beretning I Sejlsport og fortsatte med at berette om de udfordringer der lå i at drive en Juniorklub med medlemmer fra 8 23 år. Med udgangspunkt i den daglige leder, Jørgen Rings, store erfaring og engagement lykkedes næsten alting. Aktiviteterne bestod af undervisning om vinteren i navigation, søvejsregler, tovværk m.m. og i sæsonen af sejladstræning. Man ønskede fremover at lægge mere vægt på kapsejlads. Man søgte i højere grad at engagere forældreguppen trods viden om at aldersgruppen næppe var bejestret herfor, men det ville sikre et bredere aktivitetsgrundlag. De hidtidige lørdagssamlinger havde være successfulde. Michael Nobel takkede Juniorudvalget og Jørgen Ring for et godt samarbejde gennem hele året og konstaterede, at samarbejdet med SKS fungerede upåklageligt. Afslutningsvis motiverede og uddelte Michael Nobel Stamford pokalen til Årets Junior, Jacob Usaj. Endvidere var der hæder for gode kapsejladsresultater til fire juniorer, som var blevet juniordanmarksmestre og nr 20 og bedste juniorbesætning til VM; Christain Nobel var blevet afløst af Aleksander Rabot, samt skipper Jesper Bjørn Hansen og Frederik Felding. Dirigenten efterlyste spørgsmål og kommentarer til Juniorklubbens beretning, men ingen ønskede ordet.

2.5 Formanden motiverede og uddelte Formandens Hæderstrofæ Lille Malou til Henriette Koch og Lene Sommer for den bemærkelsesværdige indsats i den olympiske 470-jolle med resultater efter målrettet og seriøst arbejde. 2.6 Formanden for Dansk Sejlunion, Carl Gjerstrøm, fik herefter ordet. Motiverede og overrakte Dansk Sejlunions Ærestegn til Ole Borch for mere end 30 års indsats som kapsejladsdommer. 2.7 Formanden motiverede og uddelte herefter klubbens hædersbevisninger 2.7.1 KDY s styremedlaje i sølv til Jørgen Schønherr og Anders Kæmpe fra Køge Sejlklub samt Axel Walthersdorph fra KDY. 2.7.2 KDY s ærestegn Honoris Causa til Klaus Münter for den mangeårige indsats med Tuborg-projektet. 2.7.3 KDY s Udmærkelsestegn af 1973 til Jørgen Troelsfeldt for indsatsen med et klubhus I Tuborg havn. 2.7.4 KDY s Udmærkelsestegn af 1973 til Svend Albrechtsen for det store og brede arbejde for dansk sejlsport og for klubben. 2.7.5 KDYs Knap af 2004 til Peter Falck for indsatsen med Danish Open. 2.7.6 KDYs Knap af 2004 til Jan Hyttel for indsatsen med Cruising-aktiviteter. 2.7.7 KDYs Knap af 2004 til Peter Søgaard for indsatsen med Ungdomscenteret. Dirigenten gik herefter videre til næste punkt i dagsordenen. 3 De reviderede regnskaber forelægges til godkendelse og meddelelse af decharge. Dirigenten oplyste, at klubbens interne revisorer Tom Vendelbo og Mads Kirchheiner havde gennemgået og godkendt regnskabet og førstnævnte var tilstede i salen sammen med klubbens revisorer Alex Hansen, BDO Scanrevision, samt at det fuldt underskrevne regnskab beroede i klubbens sekretariat 3.1.1 Klubbens kasserer Flemming Ipsen anskueliggjorde regnskabet ved en gennemgang af 22 slides. Sammenfattende konstateredes et overskud for klubbens drift på 639.648 kr. investeringer i klubhuset i Rungsted for 1,1 mio kr, investeringer i materiel for 2,1 mio kr, investeringer i maskiner og inventar for 0,6 mio kr. en balance sum på 13.647.270 kr en egenkapital ved årest udgang på 5.417.582. 4 Fastsættelse af kontingent for regnskabsåret 01.10.2006-30.09.2007. 4.1 Formanden erindrede om, at man sidste år havde indledt en ny praksis, idet klubbens fremtidige vækst og udvikling ikke alene kunne finansieres over kontingentstigninger, men dog at kontingentet skulle følge inflationen. Derfor anbefalede formanden en stigning baseret på udviklingen i nettoprisindekset og motiverede derefter bestyrelsens forslag til en stigning i grundkontingent på 45 kr til 1.380 kr. Dirigenten rekapitulerede herefter kontingentets størrelse, 1.380 kr., med sædvanlige gradueringer; medlemmer i Danmark bosat uden for Sjælland 920 kr, ægtefæller 460 kr og medlemmer under 25 år 920 kr, hvis de er omfattet af uddannelsesplan dog 1.380 kr. Forslaget blev vedtaget af forsamlingen med akklamation.

5 Behandling af indkomne forslag. Dirigenten meddelte, at der var indkommet forslag fra Nicolai Lassen for behandling på generalforsamlingen. KDY skal styrke sine aktiviteter omkring Skovshoved Havn. Nicolai Lassen motiverede sit forslag med at fremføre, at 1/3 af klubbens medlemmer var koncentreret omkring Skovshoved, men at aktiviteternes fordeling mellem Rungsted og Skovshoved ikke afspejlede dette forhold. Fandt videre, at klubben ikke havde været tilstrækkelig synlig i det forløbne års debat om fremtiden i Skovshoved Havn. Fandt dog, at klubbens forslag til renovering af klubhuset var positivt, men ikke tilstrækkeligt, idet ventetiden på bådpladser var for lang, hvorfor havnens kapacitet skulle øges. Fandt også de rådende forhold omkring klubhuset og dets administration utilfredsstillende for medlemmer af klubben. Formanden svarede med at takke Nicolai Lassen for forslaget og den urbane tone, det var fremført i og bekræftede, at bestyrelsen var enig i, at aktiviteterne i Skovshoved Havn skulle styrkes. Gennemgik derefter udviklingen i Juniorklubben og matchrace centeret og samarbejdet med Skovshoved Sejlklub om ungdomsarbejdet generelt. Begrundede videre skævheden i arrangementer medllem Rungsted og Skovshoved med de manglende faciliteter i Skovshoved. Det var bl.a. baggrunden for bestyrelsens fokus på funktionalitet i det forslag der var fremlagt for indretning af et renoveret klubhus. Afsluttede med at bekræfte, at bestyrelsen kunne bakke op om forslaget, at man i samarbejde med Skovshoved Sejlklub ville arbejde for en udvidelse af aktivitetsniveauet i Skovshoved havn. Dirigenten sammenfattede forslaget og mente at generalforsamlingen i enighed kunne tilskutte sig, at KDY skal styrke sine aktiviteter i Skovshoved Havn, hvilket Nicolai Lassen erklærede sig tilfreds med. Niels Ehrhardt klarlagde processen omkring reservation og godkendelse af leje af klubbens lokaler i Skovshoved. Dirigenten gik herefter videre i dagsordenen. 6 Valg. Dirigenten meddelte, at formanden, David Holm, var på valg og gav ordet til Svend Albrechtsen, der repræsenterede Valgkomitéen. 6.1 Valg af formand: Svend Albrechtsen præsenterede herefter David Holm, som blev genvalgt med akklamation. 6.2 Valg af bestyrelsesmedlemmer: Svend Albrechtsen præsenterede kandidaterne til bestyrelsesposterne, hvorefter Morten Lorenzen, Hugo Nielsen og Jørgen Thorsell blev genvalgt, mens Henrik Paulsen, Michael Nobel og Steen Mortensen blev nyvalgt, alle med akklamation. 6.3 Valg af kritiske revisorer. Mads Kirchheiner blev genvalgt og Anders Olesen nyvalgt. 6.4 Valg af statsautoriseret revisor. Statsautoriseret revisionsaktieselskab BDO ScanRevision ved statsautoriseret revisor Peter Rasborg blev valgt. 6.5 Valg til valgkomitéen. Birger Sommerfeldt afgik og kunne ikke genvælges. Henrik Andersen blev nyvalgt. Dirigenten konstaterede herefter, at valghandlingerne var gennemført. Yachtklubbens bestyrelse består herefter af: David Holm, formand Morten Lorenzen Henrik Paulsen Flemming Eismark Steen Mortensen Sandeep Sander Flemming Ipsen Michael Nobel Jørgen Thorsell Vibeke Jonsen Hugo Nielsen Svend Johann Weimann

6.6 Formanden bød de nye bestyrelsesmedlemmer velkommen og glædede sig til samarbejdet og til at udnytte deres kompetancer. 6.7 Formanden takkede Christian Peetz for fire års bestyrelsesarbejde i kapsejladsudvalget, motiverede og uddelte KDYs Udmærkelsestegn af 1973 og overrakte klubbens gave, et Admiral Fitzroy barometer. Herefter takkede Formanden Henrik Andersen for seks års arbejde i klubbens bestyrelse, det seneste år som vice-formand, motiverede og uddelte KDYs Udmærkelsestegn af 1973 og overrakte klubbens gave, et Admiral Fitzroy barometer. Henrik Andersen fik ordet og takkede for de gode år i bestyrelsen. 6.8 Formanden introducerede herefter Jimmi Harder, Sejlklubben Øst, som klubben indstillede som kandidat til valg til Dansk Sejlunions Hovedbestyrelse i den nye regionsorganisation. Jimmi Harder fik lejlighed til at præsentere sig for forsamlingen. 7 Emner til orientering og drøftelse. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen nu var nået til sidste punkt på dagsordenen og bekendtgjorde, at ordet var frit for drøftelse af klubanliggender. 7.1 Formanden orienterede om forløbet omkring klubhuset i Skovshoved Havn og forholdet til Skovshoved Sejlklub. Der var enighed om de ydre rammer, men ikke om de indre, hvor KDY fokuserede på funktionalitet, hvorimod SKS havde behov for at tilkendegive en identitet. Udviklingen for huset anskueliggjordes gennem visning af grundplaner fra 1940 og 1980. Tilbygninger i løbet af 60 erne til husets SKS del og køkken fremgik. Formanden konstaterede, at siden begyndelsen af 80 erne havde begge klubbers medlemmer brugt hele huset uden særlige grænser. Planen fra 1980 repræsenterede dagens situation. Gentofte Kommunes kriterier for rådighed over lokalerne og gennemførelse af projektet for nye faciliteter blev også vist, og det fremhævedes, at kommunen gennemfører projektet, når alle søsportsklubberne er enige om rammerne. Formanden gennemgik klubbens forslag til indretning af et ombygget klubhus og fremhævede, at i de første tegninger var udvidelserne sket mod syd, hvilket dog ikke indebar at de alene skulle tilfalde KDY. Der var angivet et rum mod nordøst, som alene skulle være for SKS med egen identitet, men de øvrige områder skulle a.h.t. funktionaliteten udnyttes af begge klubber. SKS havde imidlertid tilkendegivet, at man ønskede en tilbagevenden til klare grænser mellem klubbernes områder. Dette var anskueliggjort med forslaget fra SKS, med en markant udvidelse for SKS mod en marginal til KDY. Dette kunne bestyrelsen ikke gå ind for, men havde foreslået en mediation om sagen, som var blevet afvist af SKS. 7.2 Formanden orienterede herefter om situationen for klubbens projekt i Tuborg Havn. Der var indgået en hensigtserklæring med Carlsberg om, at KDY skulle overtage og administrere havnen, hvilket bl.a. indebar bygning af et klubhus. Planerne herfor var de seneste måneder blevet mere faste, der var fundet en partner til finansiering af klubhuset. Lokalplanen forventedes godkendt om få dage, hvorefter man i løbet af januar ville få udmatrikulering, skøde, partnerkontrakt og aftale om administration af havnen på plads. Måldatoen for indvielse var april 2007. Det ville bringe klubben i en unik situation KDY får ansvaret for at drive Danmarks smukkeste og mest moderne havn KDY kan forvente op til 200 nye medlemmer

KDY disponerer over udlejning af ikke-anvendte havnepladser : til medlemmer til kommende medlemmer til udenlandske expatriates til ambassadører o.s.v. KDY får flot klubhus/administration til glæde for medlemmer, sponsorer og partnere uden udgift for medlemmerne KDY får en løbende nettoindkomst fra havneadministrationen til brug for udvikling af klubben KDY får en base/facilitet på niveau med de bedste internationale sejlklubber tæt på centrum af København Tuborg Havn vil være det, der bringer KDY op i første division nationalt og internationalt 7.3 Dirigenten konstaterede at dagsordenen var udtømt, takkede forsamlingen for god ro og orden, og nedlagde sit hverv. 7.4 Afslutningsvis takkede Formanden dirigenten for indsatsen, udbragte et trefoldigt leve for Yachtklubben og hævede generalforsamlingen. Generalforsamlingen hævet kl. 23:50.