Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal skole, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge. Beredskabet beskriver, hvordan man skal reagere, når man får viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb begået mod et barn eller en ung. Overgreb defineres i dette beredskab som fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb mod børn under 18 år. At begå et overgreb mod et barn/ung er en ødelæggende handling, uanset om det er forældre, andre omsorgsgivere, eller ukendte personer, herunder andre børn og unge som udsætter barnet/den unge for overgrebet. Beredskabsplanen skal sikre en tidlig opsporing og faglig kvalificeret håndtering af sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb, eller hvor der er mistanke herom. Det ligger i selve arbejdet for det pædagogiske personale i Distrikt Bremdal, at vi er opmærksomme på både det enkelte barn og selve børnegruppen, når vi taler overgreb mod og blandt børn. Vores mål er omsorgsfuldt og respektfuldt at støtte børnenes trivsel og hermed også se, når et barn er i vanskeligheder. Vi må vide hvordan og hvornår vi skal agerer. Det er vigtigt at være fortrolig med handlemuligheder og vi ønsker med et fælles regelsæt at skabe klarhed for alle involverede parter. 1
Vi arbejder i Distrikt Bremdal udfra et værdigrundlag hvor trivsel er i højsædet. Vi har i særdeleshed fokus på følgende: Tryghed Glæde Ansvarlighed Motivation Tillid og omsorg Anerkendelse / inklusion Reflektion Bekymring Viden om eller mistanke om vold og seksuelle overgreb kan inddeles i tre forskellige niveauer: Bekymring En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er signaler på mistrivsel hos et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke. Bekymringen alene skal således i første omgang føre til skærpet observation af barnet/den unge i en periode og samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt). Disse sager drøftes med den nærmeste leder. Mistanke Mistanke forstås som mere end blot bekymring, og kræver øjeblikkelig handling. Det kan f.eks. handle om, at barnet/den unge er eller kan have været udsat for en seksuel overskridende adfærd eller en fysisk eller psykisk voldelig handling fra enten en voksen eller et andet barn/ung. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet/den unge, barnets/den unges egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre f.eks. børn/unge eller oplysninger fremkommet på anden måde. Disse sager drøftes med den nærmeste leder og der laves en underretning. Det er afgørende, at man arbejder med tvivlen som et vilkår, så den ikke bliver en barriere for at handle. I den forstand er det professionelt at være i tvivl! Konkret viden Konkret viden handler om, at et barn eller en ung har været udsat for en konkret handling eller overgreb begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet/den unge, tilståelse fra krænkeren, fra vidner eller observerede fysiske tegn. Disse sager kræver øjeblikkelig handling og skal drøftes med lederen. Børne og familieafdelingen skal inddrages og der laves en underretning. Tegn og signaler Det er vigtigt med en tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb. Jo tidligere overgreb opspores, jo bedre kan man behandle barnets traumer og forebygge alvorlige senfølger. Derfor er det vigtigt at få kendskab til, hvilke tegn og signaler barnet kan udvise, når det udsættes for overgreb. 2
Ændring af adfærd Har man kendt barnets eller den unges tidligere normale adfærd, og kan man pludselig se markante ændringer, der bekymrer, så bør man reagere. Barnet kan have svært ved at indgå i forpligtende, følelsesmæssige relationer med andre. Barnet/den unge kan også have mistet sin nysgerrighed og tillid til omgivelserne. Vær opmærksom på, at seksuelle overgreb kan have stået på i flere år her kan man nødvendigvis ikke se ændringer i adfærden. Opmærksomhedspunkter Der findes ingen facitliste for tegn og signaler på vold og seksuelle overgreb, så beskrivelsen af mulige tegn og signaler kan derfor ses som opmærksomheds Men der findes viden om at nedenstående mulige tegn og signaler kan forekomme i forbindelse med vold og seksuelle overgreb. Man bør samtidig være opmærksom på, at ikke alle nævnte tegn og signaler dækker alle aldersgrupper, da tegn og signaler afhænger af børnenes alder og modenhed. Der henvises i øvrigt til SISO s udgivelse: Den professionelle tvivl. Mulige tegn og signaler: Påfaldende seksualiseret eller voldelig adfærd. Pludselig ændret adfærd (som nævnt tidligere). Påfaldende påklædning og kropsattitude. Umotiveret gråd, angstsymptomer og utryghed. Pludselig eller påfaldende modvilje til at være sammen med en bestemt person. Fysiske tegn, fx blå mærker, rifter, sår, brændemærker, udflåd og blødninger. Søvnforstyrrelser. Spiseforstyrrelser. Ufrivillig vandladning og/eller afføring. Psykosomatiske symptomer. (f.eks. klage over åndenød, ondt i maven, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed, kvælningsfornemmelser uden medicinsk årsagsforbindelse). Enten udadreagerende adfærd med aggressivitet eller indadvendt adfærd med tilbagetrækning. Koncentrationsbesvær. Lav selvværdsfølelse, hjælpeløshed og passivitet. Angst, opgivenhed og depression. Selvdestruktiv adfærd/cutting. Vedholdende tavshed. Går tilbage i udvikling (regredierende adfærd). Underretningspligt Skærpet underretningspligt. (Serviceloven, 153). Som fagperson har du en såkaldt skærpet underretningspligt, som går forud for tavshedspligten. Du skal underrette kommunen, når du under dit arbejde får kendskab til eller grund til at antage 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen på grund af forældrenes forhold kan have brug for særlig støtte. 3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. 3
Handlevejledninger ved mistanke eller viden om overgreb mod børn Da alle sager om seksuelle og voldelige overgreb på børn og unge er forskellige, er det ikke muligt at formulere et enkelt og entydigt sæt af regler, som man kan følge slavisk i enhver sag. Det gør f.eks. stor forskel om barnet er 5 eller 14 år gammelt, om der er tale om et langt forløb, hvor en mistanke langsomt opstår eller om at barnet pludseligt og spontant fortæller om overgrebet. I mange tilfælde vil det desuden have betydning for vores håndtering af sagen, hvem den mistænkte er. I hvert enkelt tilfælde er der derfor grund til være meget bevidst om valget af handlemåde. Vi har valgt at tage udgangspunkt i 4 forskellige situationer, afhængig af om det er mistanke om overgreb begået af forældre, andre personer, andre børn eller når det er en ansat, der er mistænkt, hvilket vil give anledning til forskellige vejledende sagsforløb. Hvad gør du som medarbejder, hvis du får mistanke eller viden om overgreb? Hvis mistanken retter sig mod en eller begge forældre Hvis mistanke eller viden retter sig mod en eller begge forældre, så må du ikke drøfte sagen med forældrene eller orientere om underretningen. Det samme gælder også, hvis forældrenes relation til den mistænkte er så nær, at denne viden kan skade barnet eller påvirke efterforskningen. Når andre personer er mistænkt Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen der ikke er involveret i sagen (tavshedspligt). Når børn begår overgreb (i denne beskrivelse forudsættes at begge børn går i institutionen/skolen) Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen der ikke er involveret i sagen (tavshedspligt). Når en ansat er mistænkt Tag hånd om den der henvender sig og kontakt nærmeste leder. Tal ikke med andre end lederen om din mistanke (tavshedspligt). 4
en pårørende eller andre, en pårørende eller andre, en pårørende eller andre, en pårørende eller andre, Hvis det er barnet der fortæller: Lyt til barnet og spørg åbent og nysgerrigt uden at lægge barnet ord i munden. Undgå at udspørge eller afhøre barnet. Hvis det er barnet der fortæller: Lyt til barnet og spørg åbent og nysgerrigt uden at lægge barnet ord i munden. Undgå at udspørge eller afhøre barnet. Har du overrasket børnene i situationen, spørg dem da på en neutral måde om, hvad det er de laver/leger, og hvor de kender denne leg fra? Lyt til børnene og undgå at afhøre dem. Hvis det er barnet der fortæller: Lyt til barnet og spørg åbent og nysgerrigt uden at lægge barnet ord i munden. Undgå at udspørge eller afhøre barnet. Giv en mundtlig orientering til din leder og aftal, hvem der gør hvad, herunder omkring fremsendelsen af skriftlig underretning. der allerede er et samarbejde i gang omkring et barn. Giv en mundtlig orientering til din leder og aftal, hvem der gør hvad, herunder omkring fremsendelsen af skriftlig underretning. der allerede er et samarbejde i gang omkring et barn. Giv en mundtlig orientering til din leder og aftal, hvem der gør hvad, herunder omkring fremsendelsen af skriftlig underretning. der allerede er et samarbejde i gang omkring et barn. Ved uenighed, eller hvis lederen ikke er tilstede kontakt selv Børne og famileafd, Struer, tlf: 96848555. og aftal nærmere. Ved uenighed, eller hvis lederen ikke er tilstede kontakt selv Børne og familieafd, Struer, tlf: 96848555 og aftal nærmere. Information af forældrene familieafd og politiet. Ved uenighed, eller hvis lederen ikke er tilstede kontakt selv Børne og familieafd, Struer, tlf: 96848555 og aftal nærmere. Information af forældrene familieafd og politiet. Information af forældrene familieafd og politiet. Hvad gør du som leder, hvis du får mistanke eller viden om overgreb? Hvis mistanken retter sig mod en eller begge forældre Når andre personer er mistænkt Når børn begår overgreb (i denne beskrivelse forudsættes at begge børn går i institutionen/skolen) Når en ansat er mistænkt Samtale med den der henvender sig for at sikre at alle detaljer er kommet med. Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den 5
viden, du har fået. Drøft den konkrete sag med børne og familieafd eller en lederkollega. Bemærk at der skal tages notat om forløbet. barnet. Hvis mistanke eller viden retter sig mod en eller begge forældre, så må du ikke drøfte sagen med forældrene eller orientere om underretningen. barnet. Orientering af forældrene familieafd Barnet. Orientering af forældrene famileafd viden, du har fået. Se vejledende skema som er bilag til beredskabet. barnet/børnene. Drøft sagen med din chef og/eller en pædagogisk/ administrativ konsulent. Vær opmærksom på at oplysningerne er fortrolige og omfattet af reglerne om tavshedspligt. Orientering af forældrene familieafd. Hvis du har mistanke eller når du har modtaget en orientering fra din ansatte aftales hvem der gør hvad. Aftal ligeledes nærmere om fremsendelsen af den skriftlige underretning. Hvis du har mistanke eller når du har modtaget en orientering fra din ansatte aftales hvem der gør hvad. Aftal ligeledes nærmere om fremsendelsen af den skriftlige underretning. Hvis du har mistanke eller når du har modtaget en orientering fra din ansatte aftales hvem der gør hvad. Aftal ligeledes nærmere om fremsendelsen af den skriftlige underretning. Sender skriftlig underretning (skema). der allerede er et samarbejde i gang omkring et barn. Selv om du ikke er enig med den ansatte, har vedkommende stadig en underretningspligt. Bemærk at reglerne om tavshedspligt må vige for reglerne om underretningspligt. Orientering til Børne og familieafd Børne og familieafd. eller din leder kan også kontaktes, hvis du har brug for yderligere råd/ vejledning. der allerede er et samarbejde i gang omkring et barn. Selv om du ikke er enig med den ansatte, har vedkommende stadig en underretningspligt. Bemærk at reglerne om tavshedspligt må vige for reglerne om underretningspligt. Orientering til børne og familieafd: Børne og familieafd eller din leder kan også kontaktes, hvis du har brug for yderligere råd/ vejledning. der allerede er et samarbejde i gang omkring et barn. Selv om du ikke er enig med den ansatte, har vedkommende stadig en underretningspligt. Bemærk at reglerne om tavshedspligt må vige for reglerne om underretningspligt. Orientering til Børne og familieafd: Børne og famileafd eller din leder kan også kontaktes, hvis du har brug for yderligere råd/ vejledning. Orientering til Børne og familieafd: Børne og familieafd. eller din leder kan også kontaktes, hvis du har brug for yderligere råd/ vejledning. Gør opmærksom på Gør opmærksom på Gør opmærksom på Vær opmærksom på over handleniveau. over. over handleniveau. Der tages hånd om de personer, der spiller en rolle i sagens gang i institutionen børn, personale og forældre. TR/FTR orienteres og drages ind i sagen i det omfang der er hensigtsmæssigt i forhold til den ansatte. over handleniveau. 6
I Distrikt Bremdal vil vi igennem et tæt og fortroligt samarbejde sikre at oplysninger som er relevante for barnets trivsel, tryghed og positive udvikling videregives indenfor lovens rammer. I Distrikt Bremdal er den daglige kontakt/sparring mellem hele personalet en vigtig brik i både det forebyggende og det opklarende arbejde med udsatte og/eller truede børn. I samarbejdet mellem Skole, SFO og dagtilbud vil det årlige overleveringsmøde for førskolebørnene være et vigtigt forum til videregivelse af oplysninger, også af bekymrende karakter. Endvidere er det vigtigt at alle instanser har opmærksomhed på at videregive oplysninger til hinanden, såfremt de får kendskab til oplysninger som vil have relevans i forhold til en skærpet opmærksomhed overfor evt. søskende. Det allervigtigste er at vi i hele personalegruppen arbejder hen imod en fælles og kontinuerlig debat og dialog om, hvordan vi som fagpersoner på bedst mulig måde håndtere denne opgave. For at sikre implementering og opfølgning bliver politikken taget op til revidering på p-møder en gang om året samt på MED-udvalgene. Politikken vil blive lagt på hjemmesiden og der vil være henvisning til distriktets øvrige tilbud. Vigtige oplysninger og kontakter Hvis du er i tvivl Børne og Familieafdelingen, Struer, kan kontaktes på tlf. 96848555 Der er mulighed for at søge rådgivning hos Socialstyrelsens Videnscenter, SISO. Se mere på www.socialstyrelsen.dk/siso. SISO har en anonym rådgivningstelefon, hvor både fagfolk, børn/unge, forældre og pårørende kan få råd og vejledning om spørgsmål vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn. Der kan ringes på tlf.20771120. 7