CareWare 2010 Det velfærdsteknologiske manifest 11. februar 2010, Århus Rådhus

CareWare 2010 Det velfærdsteknologiske manifest 11. februar 2010, Århus Rådhus

Initiativtagerne og styregruppe bag CareWare 2010 Center for Pervasive Healthcare

Kolofon CareWare 2010, 11. februar 2010, Århus Rådhus Manifest koncept og udvikling Århus Kommune, Region Midtjylland, Innovation Lab Grafisk design, idé & layout Søren Martin Mark Andersen, Innovation Lab Skribenter Teknologisk overblik: Anne Thomas, Morten Povlsen, Innovation Lab Workshops, outputs og aftryk: Jannie Friis Kristensen, Mads Thimmer, Anne Thomas, Innovation Lab Redaktionsansvarlig Kenneth Eg Madsen, Innovation Lab www.carewareweb.dk Copyright Århus Kommune & Innovation Lab, 2010

Kapitel 1. Vision og mål CareWare forord CareWares vision og mål Kapitel 2: Velfærdsteknologisk overblik Det velfærdsteknologiske manifest Linse 1: Individ Linse 2: Service Linse 3: Arbejdsgange Linse 4: Organisering Linse 5: information Det samlede teknologiske overblik Kapitel 3: CareWare outputs benspænd og anbefalinger Overblik skab et system for udveksling på tværs Samarbejde skab en fremsynet samarbejdsmodel Innovation skab opskriften på en resultatorienteret idékultur Forretning skab grobunden for de velfærdsteknologiske forretningsmodeller Internationalt skab den internationale sammenhæng Kapital skab nye fordelingsvilkår og uddelingskriterier Kapitel 4: CareWare aftryk Manifestets anbefalinger Kapitel 5: Deltagere på CareWare 2010

Kapitel 1. Vision og mål CareWare 2010 står der på dette manifest. Mens begrebet manifest repræsenterer noget gammeldags alene på grund af dets historie, så er ordet CareWare tydeligvis et barn af informationsalderen. Og det er ikke tilfældigt. Første gang, ordet manifest dukkede op på skrift, var i 1620 i en oversættelse af Paolo Sarpis History of the councel of Trent. Der optræder det i sætningen, De blev så vældigt overraskede over hans manifest, at de aldrig ville tillade det at blive offentliggjort. En noget sørgelig skæbne for en tekst, hvis eksistens det er at sætte en helt ny bevægelse i gang. Dokumentet i din hånd er det tydeligvis allerede gået lidt bedre for. Og derfor bærer det nu videre på denne tradition: At udpege en tydelig retning for andre at følge. Denne gang er retningen lagt i dette nye ord: CareWare. En hybrid af noget i familie med software og hardware. Og hverken software eller hardware er noget i sig selv. Det er begreber skabt til interaktion med andre apparater og imellem mennesker. De indgår altid som en del af et større hele og er kun

Kapitel 1. Vision og mål helt værdifuldt, når det indgår i udvidede netværk. Det samme kunne man sige om ordet Care, der ligger tæt på det danske ord at kære sig om. Det minder os nok om sundhedssektoren, men det bevæger sig i en anden retning. En retning væk fra gamle begreber som sygehus, behandlingsforløb og effektiviseringsprocesser. Det definerer måske snarere et teknolgi- og vidensystem til at fremme velfærd. Dermed signalerer CareWare i stil med begrebet manifest, et paradigmeskifte. Vi vil skabe en bevægelse på velfærdsområdet. Vi vil opnå nye store og uforudsete resultater, og vi gør det ved at fokusere på alt det udenom og alt det, der opstår, når viden konvergerer, og enkeltdele spiller sammen i nye sammenhænge. Med dette dokument ønsker vi at udpege en fælles retning for en idékultur med international positionering. En fælles retning, der spiller overens med markedet og den tilgængelige kapital. Et fingerpeg om en ny og fremsynet samarbejdsmodel med et indbygget system for udveksling på tværs. Vi gør det, fordi vi allerede har stærke store kort på hånden, når det gælder medicin, behandling, analyse, forskning og hjælpemidler. Og spændende små tilkommere med 3D-visualisering, sensorbaseret interaktionsudstyr og nano-kvaliteter i mange retninger.

Kapitel 1. Vision og mål Nu vil vi gerne besvare spørgsmålene: Hvad bringer vi på banen, når vi sammensætter det kendte i nye sammenhænge og tilsætter det uventede? Hvor langt kan vi nå ved at bevæge os i samme nye retning?

CareWare Manifest Kapitel 1. Vision og mål CareWare er en saltvandsindsprøjtning til velfærdsteknologiens udvikling i Danmark og har til formål at samle det velfærdsteknologiske aktørfelt i Danmark.... Hvad er CareWare? Hvorfor er CareWare nødvendig? Med Careware ser vi på de teknologiske Vi kunne starte med at spørge: Skal Dan- muligheder, når vi får brug hjælp, pleje mark være med eller skal Danmark ikke og behandling. Men velfærdsteknologi? være med? Men hvorfor være med, når Handler det også om merværdi for den man kan være foran og på forkant med enkelte borger, som har behov for hjælp udviklingen? For Danmark er nemlig med og støtte? Og handler det om lukrative og og markerer sig på flere områder. Men nyttige forbindelser mellem det offentlige udgangspunktet må være, at Danmark og dansk erhvervsliv? Ja! Og initiativet, kan og skal være en førende spiller i den CareWare, er sat i verden for at belyse og internationale velfærdsteknologi-elite. proaktivt handle på netop dette. Sundhed og velfærd handler om hver Fra 3D-patientjournaler, tele-medicin og enkelt borger i Danmark, og derfor er virtuelle lægekonsultationer til robotter i CareWare et fælles og fremadskuende hjemmet. CareWare stiller skarpt på den projekt, som skal sikre Danmark en billet nyeste velfærdsteknologi og gør den til fremtiden. håndgribelig, og udstillingen stiller teknologierne åbent til skue, så du kan se, høre og røre ved fremtiden inden for velfærdsog sundhedsteknologi.

CareWare Manifest Kapitel 1. Vision og mål Hvor skal vi hen med CareWare? Fremad! Det er ambitionen at få skabt en platform, der kan flytte Danmark - samlet videre mod nye højder og mål. CareWare vil derfor være en årlig begivenhed en international konference med en stor udstilling, som er åben for alle. Én enkeltstående begivenhed kan ikke gøre det alene udviklingen er et andet sted om et år, og derfor afvikler vi CareWare hvert år, så alle borgere og virksomheder kan komme på omgangshøjde eller endnu bedre; komme et skridt foran udviklingen, så man får overblik over de muligheder, der er til rådighed, og de, der kommer lige om lidt. Hvordan gør vi CareWare til en succes? Der skal høstes erfaringer, sættes nye mål, og der skal udformes konkrete anbefalinger til en fremtidig national strategi og handling. CareWare 2010 bliver et fælles løft, der bringer os tættere på en realisering af denne vision. Det klare mål med denne første CareWare er at samle et manifest, der skal kunne bruges som politisk pejlemærke. Vi holder dørene åbne! Den årlige udstilling er den enkelte borgers mulighed for at hive familien med ind i fremtiden og se på, hvordan mulighederne for den omsorg, som vi alle får brug for, ser ud i årene, der kommer. Udstillingerne er gratis.

Kapitel 2. Det velfærdteknologiske overblik Det velfærdsteknologiske overblik Fra sygehusvæsen til sundhedssektor Patienter og sygdomsforløb vil være sekundære i forhold til indsatsen overfor kunder, der efterspørger services til bevaring og styrkelse af deres helbred. Fra centralsygehus til lommeklinik Sundhedsservice leveres ambulant i umiddelbar tilgængelighed for kunden. Fra egen læge til hjemmeapotekeren Diagnostisk udstyr markedsføres til private på lige fod med de medicinske faggrupper. Vi køber analysekits i håndkøb. Fra generelle kostråd til personlig diagnose pr sms Enhver borger kan frit få unikke individuelle data analyseret online og leveret på alle personlige elektroniske enheder. Fra én medicinsk hovedcomputer til håndholdte apparater for alle Glem alt om store kapitaltunge apparater. Servere vil levere beregningskraft til små håndholdte apparater, der kan skifte analysefunktion ved simpel download af software.

Kapitel 2. Det velfærdteknologiske overblik Den vigtigste teknologiske tendens er ikke at finde blandt de traditionelle forskningsområder. Ej heller er den at udpege blandt de mange nye specialer som nano-, robot- eller bioteknologi. Den vigtigste tendens ligger nemlig lige midt imellem dem alle. Vi kalder den konvergens, og det er en smeltedigel af muligheder. Det er, når blodbaner selv giver besked om indhold, og pilleglasset doserer vitaminer afhængigt af vejrforholdet. Det er, når specialistviden når ud til Fru Hansen i Rødovre samtidig med, at alverdens servere leverer virarespons til eksperten. Teknologi kommer ikke længere til at effektivisere processer og forbedre service. Den kommer til at redefinere, hvordan vi i det hele taget opfatter sundhedsservices og alle de processer, der hører med dertil. Vi har til det formål defineret fem linser: Service Arbejdsgange Organisering Information Individ Linserne er indbyrdes afhængige og uadskillelige. Tendenser beskrevet under en linse er afgørende for en anden. Men udsigterne præsenteret under hver enkelt kan læses for sig, og hver især give et fingerpeg om nye retninger, der kommer til at skabe nye muligheder for, hvordan vi forstår og forvalter vores sundhed. For hver linse har vi beskrevet baggrunden for den kommende teknologiske udvikling, og det er vores håb, at de fem linser samlet vil give det overblik, der er nødvendigt for inspiration på tværs. Området er enormt og uudtømmeligt, men vi kan give et kig ind i nogle af mulighederne muligheder, der kan ses fra flere vinkler.

CareWare Manifest Kapitel 2. Det velfærdteknologiske overblik Linse 1: Individ Definition: Ethvert levende væsen med bevidsthed, ønsker, behov og rettigheder. Baggrund Det moderne menneske konsulterer nettet, før de konsulterer deres praktiserende læge. Individet - ikke sygehusvæsnet - tager i fremtiden den centrale rolle som behandler. Udbredelsen af internettet giver blandt andet mere informerede patienter. Især virtuelle, sociale netværk er betydelige opinionsdannere, ikke mindst når det gælder emner omkring sundhed. En myriade af hjemmesider, debatfora og sundhedsrelaterede blogs udgør tilsammen en vidensbase, der supplerer, men også udfordrer officielle sundhedsvejledninger. Det gælder hele sundhedsområdet, bredt dækkende alle områder som fitness, kost, toxikologi, Det biovidenskabelige team hos Ergonomidesign har skabt en prototype, der viser et muligt scenarie for fremtidens interaktion mellem individ, medicinsk fagpersonale og service institutioner. Kilde: www.vimeo.com/8236700 www.ergonomidesign.com stresshåndtering, småbørnspleje og kroniske sygdomme. Der ligger et kæmpe omsætningspotentiale i services og produkter, der giver den enkelte forbruger en enten reel eller oplevet øget kontrol over forbrugerens eget og nærmestes helbred. Walmart faciliterer små drop-in klinikker til mindre helbredstjek. Kilde: ITFT / www.walmart.com/clinics

Kapitel 2. Det velfærdteknologiske overblik Linse 1: Individ Udsigt 1: Patienten som projektansvarlig Kombinationen af intelligens i alle ting, og alliancer mellem internet udbydere og aktører indenfor sundhedsområdet vil bringe nye servicesystemer til verden. Dit helbred bliver i den allermest fysiske forstand lagt i din hånd. Apoteker, forsikringsselskaber, mediehuse og helsekostforretninger kan sælge serviceløsninger, der, i stil med det vi kender, fra I-phonen tilbyder dig en palette af forskellige programmer, der ovenikøbet kan integrere med øvrige elektoniske enheder i dit hjem: Badevægten, termometeret, sensoren i madrassen. Data synkroniseres, analyseres øjeblikkeligt og kan sammenlignes med datasæt tilgængelige i skyen. Du genererer selv din journal, også længe før du bliver syg. Ansvaret for helbredet vil i stil med det økonomiske ansvar være sammensat af en række synlige private valg, der omfatter både sociale omstændigheder, arbejdsrelationer, kost og kondition, for at nævne blot nogle få. Udsigt 2: Lettere adgang til små diagnoser Håndkøbsanalyser vinder hastigt udbredelse både på de nordamerikanske og europæiske markeder, men også på vigtige vækstmarkeder som Indien og Kina. Grænsen mellem hvilken medicin, der er receptpligtig og hvad, der kan købes i håndkøb, rykkes hele tiden. Specielt er ældreområdet udsat for en hastig liberalisering. Vitaminer og mineraler, sammen med behandling af forkølelse og hoste, er fortsat det dominerende marked. Men i takt med, at diagnose-kits bliver tilgængelige i udgaver, der adskiller sig meget lidt - hvis overhovedet - fra det udstyr, de praktiserende læger har til rådighed, vil endnu større områder blive alment accepteret som husmedicin. I USA har Walmart introduceret drop-in-klinikker, hvor man kan få minutrådgivning på en række almindeligt forekommende, men ukomplicerede symptomområder. Holder Chris Andersons longtail-teori vand også på sundhedsområdet, vil vi se en stadigt bredere palette af diagnoser, der etableres udenom det officielle system, mens det offentlige behandlingssystem vil blive stadig mere fokuseret på tungere sager. Teknologien hjælper patienter til selvhjælp, almindeligt plejepersonale kan varetage mere krævende opgaver, og specialister kan assistere og fokusere på det, de er gode til, hvilket giver bedre ressourcefordeling, men et væsentligt øget behov for f.eks. automatiseret validering af diagnostiske data.

Kapitel 2. Det velfærdteknologiske overblik Linse 2: Service Definition: Et stykke arbejde, der udføres af mennesker til nytte for en anden. Baggrund Traditionelt har sundhedsvæsenet været betragtet som et behandlingssystem. I sundhedssektoren er kunden ofte karakteriseret som patienten eller den syge. Men de fleste kunder i fremtidens sundhedssektor er faktisk raske mennesker, som efterspørger viden og behandlingstilbud, der sikrer, at de forbliver raske. Den fagligt kyndige læge bliver ikke primært kontaktet, når behandling er nødvendig, hans rådgiverfunktion er efterspurgt af en langt større kreds. Og sundhedsvæsenets rækkevidde bliver strakt til det yderste. Kun få ønsker åbenlyst at blive behandlet på et sygehus. Fremtidens sundhedsteknologi vil derfor tage udgangspunkt i at bringe behandleren så tæt på kunden, som det er muligt og nødvendigt. Kunden tager teknologier i anvendelse, som gør det muligt at være sund og levekraftig uden at være afhængig af en behandler. En velvære monitoreringsløsning kalder WellAWARE deres system til at levere fysiologiske data til familie og plejepersonale specielt med fokus på ældresegmentet. Kilde: www.wellawaresystems.com Robotten her tillader speciallæger at gå stuegang fra privatadressen. Læge patient kontakten er et fokusområde hos InTouch health, der beretter om udbredt billigelse hos patienterne. Kilde: www.intouchhealth.com

Kapitel 2. Det velfærdteknologiske overblik Linse 2: Service Udsigt 1: Patienter vil have omsorgsfulde robotter Udsigt 2: Behandling af livskvalitet kommer i fokus Udsigt 3: Overvågning indgår som del af egenbehandling Patienter verden over genoptrænes i dag i et samarbejde mellem deres personlige terapeut og deres programmerede assistent. Alt fra dedikerede sundhedsrobotter til udvidede udgaver af den familiære Xbox tages i brug til at aktivere patienter efter udskrivningen. Det forlyder oven i købet, at relationerne til disse enheder bliver så nære, at hvis en robot går i stykker beder patienten specifikt om at få samme robot igen efter endt reparation frem for at få en ny, leveret med det samme. På stuegangen ser vi også robotterne introduceret. Her i en form, hvor hovedet udgøres af en skærm med fjernvisning af ens egen læge eller specialist. Et flertal af de adspurgte patienter foretrak at få besøg af denne robotrepræsentant af deres egen læge frem for at blive visiteret af en anden læge i levende udgave. Interessant er det, at det ikke kun er de unge, der tager imod disse teknologiske plejere. Også ældre værdsætter den øgede rækkevidde, som robotter tilfører sundhedsområdet geografisk såvel som i længden af behandlingstilbuddet. WHO har for længst udvidet definitionen af sundhed og dermed gjort op med behandlingssystemet som den teknologisk orienterede, reparerende virksomhed. Mens amerikanske økonomiske analyser peger på, at 4/5 af udgifterne på sygehusene går til de kroniske sygdomme, som bl.a. diabetes, muskel- og skeletlidelser, KOL samt hjerte-karsygdomme og visse sindslidelser, påpeger samme rapport, at disse patienters fravær fra arbejdslivet er en endnu større belastning for samfundsøkonomien. I Danmark er der sat fokus på fjernbehandling af visse kroniske sygdomme. Vi spår, at indsatsområdet vil spredes ud til også at sætte ind overfor en samlet øget livskvalitet for disse patienter og dermed en øget anvendelse af denne gruppes ressourcer. Frem for at fokusere isoleret på telemedicin, vil teknologien ses taget i anvendelse til at integrere sygdomsramte i arbejdsmarkedet og sociale sammenhænge. Systemer til fjernovervågning tilbyder analyse af en bred vifte af bevægelsesmønstre til en automatiseret vurdering af aktivitetsniveau, søvnrytme o.lign. Dette overordnede realtidsbillede af en beboer kan tilbyde afgørende input omkring ændret adfærd såsom fravær af toiletbesøg over længere perioder, alarmerende nedsat aktivitet eller manglende indtagelse af medicin. Automatiseret pleje af ældre, psykisk syge og ressourcesvage langtidssyge, der ikke magter egenbehandling, giver en ny forbedret mulighed for et tæt-på-normalt liv i egne omgivelser. En skizofren kvinde berettede om væsentligheden af, at hendes kontakt med familien gik fra at være kontrol af medicinering til at være planer om forestående højtider og tilsvarende basale kvaliteter

Kapitel 2. Det velfærdteknologiske overblik Linse 3: Arbejdsgange Definition: Et forløb eller en måde, hvorpå arbejdet er tilrettelagt. Baggrund Internetteknologiernes hastige udvikling og stadigt mere dominerende rolle i samfundet vil understøtte og diktere udviklingen mod nye arbejdsgange i sundhedssystemet. Her synes især to trends at dominere. For det første vil centrale elementer af den sociale realtidsbølge fra nettet gøre sit indtog i de sundhedsfaglige systemer, hvor personalet vil samarbejde på tværs af virtuelle og kollaborative platforme. For det andet vil internettet i stigende grad række ud i den fysiske verden. Antallet af nye enheder, som hvert år kobles på nettet, vil fremadrettet blive talt i milliarder, og heraf vil mennesker udgøre en forsvindende lille del. De øvrige enheder er fysiske objekter som hospitalssengen eller den transportable elektrokardiografimaskine, som via sin opkobling kan kommunikere med omgivelserne og de administrative systemer. En kollaborativ online platform set fra oven, hvor sundhedsfagligt personale kan udveksle viden. Kilde: www.sermo.com Et eksempel på fremtidens patientarmbånd. Teknologien kan bruges på både mennesker og udstyr. Kilde: www.siemens.com

Kapitel 2. Det velfærdteknologiske overblik Linse 3: Arbejdsgange Udsigt 1: Videnudspredelse og diagnosticering I dag er det i modsætning til tidligere brugen af it i privatsfæren, som dikterer udviklingen af og forventningerne til arbejdspladsen. Det gør sig også gældende i sundhedssystemet, hvor de traditionelt tunge administrative og sundhedsfaglige systemer suppleres af mere dynamiske og kollaborative platforme, som er født ud af internettet og understøtter mobilitet. Forvent at fremtidens tur på skadestuen meget vel kan blive et møde med læger og sygeplejersker, som anvender mikro-blogging for at sprede viden lynhurtigt blandt kollegaer i virtuelle netværk. Nutidens sporadiske og spontane anvendelse af sociale realtidsplatforme afløses snarligt af morgendagens fuldvoksne platforme, som er skræddersyede til at sprede den kollektive viden og intelligens indenfor sundhedsområdet på tværs af geografi og organisatoriske skæl. Udsigt 2: Optimering af fysisk materiel og ressourcer Internettet forgrener sig i de kommende år yderligere ud i det sundhedsfaglige rum. Det at netværke og gå online er ikke længere udelukkende forbeholdt enheder som PC eren og mobiltelefonen. Vi vil opleve, at en myriade af enheder vil kommunikere virtuelt og trådløst. Det kan være alt fra pilleglasset over blodposen til patienter og andet vigtigt medicinsk udstyr, som udstyres med trådløse mikrochips. Sundhedssystemets arbejdsgange og mange sikkerhedsrutiner er komplekse, men nu er det heldigvis sådan, at de internetteknologier, som er under udvikling, elsker kompleksitet. Anvendt rigtigt har vi muligheden for at sige farvel til lister, afkrydsningsskemaer, forglemmelse og menneskelige fejl. Til gengæld vil vi kunne sige goddag til bedre patienthåndtering, højere kvalitet og mere tid til det sundhedsfaglige arbejde via intelligensautomatisering og sammenbinding af it-systemer og den virkelige verden.

CareWare Manifest Kapitel 2. Det velfærdteknologiske overblik Linse 4: Organisering Definition: Praktisk organisering af arbejdet for at udnytte de givne ressourcer bedst muligt. Baggrund Udviklingen går i øjeblikket mod en fysisk centralisering af sundhedsfaglige kompetencer og ressourcer. I et optimeringsperspektiv er udviklingen naturlig, men bekymringen i befolkningen er ofte, at det sker på bekostning af randområderne. Fremadrettet vil vi opleve, at ny teknologi vil agere løftestang for en virtuel decentralisering, som indenfor det sundhedsfaglige område vil gøre verden mindre, og ressourcer og kompetencer mere mobile. Den teknologiske udvikling har efterhånden nået et punkt, hvor fysisk tilstedeværelse ikke længere er et ufravigeligt krav. Specialister kan gennem virtualiserede kommunikationskanaler En mikroelektromekanisk chip eller blot lab-ona-chip, som man bruges til diagnostisering af en lang række sygdomme. Kilde: www.genome.gov/pressdisplay.cfm?photoid=20017 assistere kollegaer og/eller robotter når som helst og hvor som helst. Samtidigt vil dyrt og meget avanceret udstyr blive suppleret af mobile mikroenheder, som tjener samme funktion, og som bringes i anvendelse i randområderne, så hurtig diagnosticering sikres, og den rette behandling kan igangsættes. Et billede fra ORF projektet (Operating Room Of The Future), som tester ny teknologi indenfor blandt andet distanceoperationer. Kilde: www.or2020.org

Kapitel 2. Det velfærdteknologiske overblik Linse 4: Organisering Udsigt 1: Bevægelige medarbejdere Mobilitet vil fremadrettet være et grundvilkår i enhver stillingsbetegnelse. Det betyder dog ikke, at man rent fysisk skal bevæge sig. Mobilitet dækker faktisk mere over evnen til ikke at lade geografien begrænse ens arbejdsradius. Fremtidens kommunikationsværktøjer er skalerbare og understøtter udviklingen. Det handler om at vælge den rette kombination af værktøjer i den givne situation. Den sundhedsfaglige specialist er fremtidens pilot, som via cockpittet modtager alle de nødvendige informationer. Det højopløselige kamera gør det muligt at se operationsfeltet tredimensionelt og med 10 gange forstørrelse. Samtidigt trækkes data om patientens sundhedstilstand direkte ind i cockpittet, så specialisten konstant har alle oplysninger i realtid og lige ved hånden. Fremtiden byder altså på direkte adgang til unikke kompetencer, som tidligere var stærkt begrænset af geografiske og økonomiske flaskehalse. Udsigt 2: Mobile mikroenheder Udviklingen inden for sundhedshardware ændrer i de kommende år karakter. Den samme udvikling, som vi oplevede med forbrugerelektronik, vil komme til sundhedshardware hvilket betyder, at alt vil blive mobilt og kommer i helt nye formfaktorer. Udviklingen vil gå fra de traditionelle stationære enheder til lab-on-a-chip-designs integreret direkte i vores mobile enheder. Det lyder måske nærmest utopisk, men rent faktisk, har mange af nutidens mobile enheder en hardwarekapacitet, som gør, at de udstyret med de rigtige sensorer og adgang til de rigtige services sagtens vil kunne løse opgaver på linje med moderne sundhedshardware. Hvorfor ikke udnytte, at vi lever i en verden, hvor hardware er mobilt, og software er funktionalitet, som leveres på bestilling via det mobile internet? Under alle omstændigheder giver det god mening, at vi i fremtiden understøtter en udbredt mulighed for selvdiagnosticering via mobilteknologi, så datakommunikation kan supplere fremtidens lægebesøg.

CareWare Manifest Kapitel 2. Det velfærdteknologiske overblik Linse 5: Information Definition: Fremstilling af fakta, data eller instruktioner på ethvert medie og i enhver form. Baggrund Informationsalderens næste guldfeber handler om data. Forstår man at indsamle, strukturere og tilgængeliggøre de enorme mængder af data, der eksisterer overalt, kan man meget vel stå med en kæmpe fordel. Vi lever i en tid, hvor adgangen til organiserede data i realtid aldrig har været lettere tilgængelig. Nu bliver indsamling og adgang til behandlede data også tilgængelig for almindelige private forbrugere, som via enkle og intuitive brugerflader kan få hjælp til alt fra overvågning af vitaminbeholdningen i blodet til avancerede viratest. Der er altså tale om en udvikling i retning af at gøre information og services tilgængelig for Et tidligt forsøg på at udvikle et såkaldt Body Area Network. Et personligt netværk til monitorering af hjerte, søvn og andre vitale signaler døgnet rundt. Kilde: www.holstcentre.com almindelig mennesker. Denne smart-pille har indbygget fordøjelig sensorteknologi, der kan transmittere information til en microelektronisk modtgaer, der kan bæres som plaster eller under huden. Kilde: www.proteusbiomed.com

Kapitel 2. Det velfærdteknologiske overblik Linse 5: Information Udsigt 1: Kliniske data til realtime input Vi vil forventeligt opleve en fremtidig udvikling, hvor enorme mængder af personlige og kliniske data vil blive kontinuerligt uploadet til internettet, så vi selv og andre kan bruge dem, dele dem og få gavn af dem. Via indlejrede sensorer i vores tøj, armbåndsure, halskæder og sko vil det være muligt at monitorere vores biometriske data. Disse enorme datamængder, som uploades til internettet, vil være tilgængelige for et netværk af intelligente objekter. Det kan f.eks. være mobile enheder, det intelligente hjem og vores omgivelser i almindelighed. I princippet vil vores biometriske data være tilgængelige hvor som helst og når som helst både for os og for alle dem, som vi har givet adgang som f.eks. læger, familien og andre relevante netværk. Væn dig med andre ord til, at kliniske data på nøgleparametre vil blive kontinuerligt overvåget, så den individuelle medicinering og behandling kan foregå nærmest i realtid. Udsigt 2: Visualisering og opsamling af store datamængder Klimaforandringer bliver først virkelige, når vi ser dem visuelt. På samme måde forholder det sig med sundhed og helbred. Det kan være meget vanskeligt at forholde sig til, at ens helbred er skrantende, hvis man ikke kan få syn for sagen. I takt med at kliniske data kan indhentes i realtid fra sensorer på kroppen, så vil vi også opleve, at de kan visualiseres. Dette skaber grundlag for udviklingen af adfærdsregulerende services. Vi vil som samfund være mere tilbøjelige til at ændre adfærd, hvis vi kender til de nøjagtige visuelle konsekvenser af fed kost, røg og alkohol. Langt flere vil i så fald ændre livsstil og vaner. Nu virker det måske så enkelt, som at vise rygeren sine rygerlunger og alkoholikeren skrumpeleveren, men det er en bredere tendens end som sådan. Datavisualisering vil slå igennem indenfor så forskellige områder som livsstilssygdomme, epidemisk kontrol og vaccination. I fremtiden vil vi måske endda abonnere på sensordata om miljøpåvirkningerne i nabolaget.

Lettere adgang til små diagnoser Individ CareWare Manifest Kapitel 2. Det velfærdteknologiske overblik Stuegang fra privaten Patienten som projektansvarlig Analyse af handlemønstre Service Minut diagnoser Vidensspredning og diagnosticering Optimering af fysisk materiel og ressourcer Interaktion med patienten Patienter vil have omsorgsfulde robotter Behandling af livskvalitet kommer i fokus Overvågning indgår som del af egenbehandling Arbejdsgange Mobile mikroenheder Bevægelige medarbejdere Smartpillen Body Area Network Organisering Online fællesskab Digitalt patientarmbånd Information Mikroelektronisk diagnostisering af sygdomme Distanceoperationer Kliniske data til realtime input Visualisering og opsamling af store datamængder

Kapitel 3: CareWare outputs: udfordringer og anbefalinger CareWare outputs udfordringer & anbefalinger

Kapitel 3: CareWare outputs: udfordringer og anbefalinger Overblik Skab et system for udveksling på tværs I det store hele er Danmark en lille region i verden. Alligevel er vi på det velfærdsteknologiske felt på mange måder langt fremme også længere, end vi selv tror. Men vi kommer kun videre ved at blive stadigt bedre til at skabe overblik over projekter, aktiviteter og indsatser og ved at koordinere disse i et system for erfaringsudveksling. På overbliksworkshoppen blev der ikke bare blive skabt overblik, men også fremsat forslag til en struktur, der skal fremme og sikre overblikket på sigt. Udfordringer Anbefalinger Kulturkløften mellem offentlig og privat er stor det kan være svært at finde de relevante personer i det offentlige. Kommunikationsløsninger er situationsbestemte og kontekstafhængige. Et info space. En teknologiinformationsplatform, hvor offentlige, organisationer, uddannelsesinstitutioner og private erhverv samles om idéer og mål med det klare mål at udvikle velfærdsteknologi. Konkurrence om midler forstærkes af puljeordninger, lovgivning og bureaukrati. Og fordi vi bevæger os på eet forretningsområde. Alle bidragsydere til offentligt støttede innovationsprojekter skal registreres i én database. Evt. skabe en pendant til amerikanske FDA. Udvikling i en sparetid og manglende politisk vilje til at prioritere udvikling af velfærdsteknologier. Manglende tid til udvikling på brugerniveau. Manglende redskaber vidensfora, men samtidig er det fulde overblik ikke ønskværdigt. Behovet for overblik er situations- og kontekstafhængig Der skal udvikles incitamentsstrukturer, som øger investeringsviljen og viljen til at dele viden, som løser velfærdsbehov. Målet er at imødekomme barrierer som udviklingsomkostninger, licitationsregler og organisationsressourcer.

Kapitel 3: CareWare outputs: udfordringer og anbefalinger Samarbejde Skab en fremsynet samarbejdsmodel I Danmark har det ikke været hårde markedskræfter, der har drevet den velfærdsteknologiske udvikling, men derimod evnen til at samarbejde bredt og tage udgangspunkt i brugernes behov. Samarbejdsworkshoppen fremsatte forslag til hvordan, man sikrer og bedrer den brede samarbejdskultur og brugerinddragelsen, så den også rækker internationalt og henover offentlig-privat virksomhedsskel. Alt sammen på en måde, som giver mening og værdi for såvel samfundsmæssig resultatskabelse som markedskræfter. Udfordringer Anbefalinger Samarbejde mellem offentlige og private parter. Innovation er forudsætning for udvikling for alle. At skabe fælles succeskriterier på tværs af politiske, forskningsmæssige, kommercielle og menneskelige interesser. Frigørelse af medarbejdere og personale til samarbejdsprocesser. Den gode historie om projekter og idéer skal offentliggøres og belønnes. Regelforenkling på OPI-området og risikovillighed fra statslig side og herunder se på IPR-regler og finansiering. Kapital skal tilvejebringes i samarbejde mellem det private og offentlige nem og hurtigt. Fleksibilitet i samarbejdsmodellerne er et krav. Projekter skal altid forankres hos borgerne og medarbejderne. Medarbejdere skal undervises i innovationsprocesser forud of involvering i projekter, som en del af tværfaglig ledelse, og der skal kunne til frikøb i forbindelse med deltagelse i disse. Man skal teste idéerne bredt evt. i open space idébørser, som OGSÅ skal inkludere helt lavpraktiske løsninger.