Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 22.2.2018 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra Den Tjekkiske Republiks Deputeretkammer om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme og Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget: Styrkelse af EU's katastrofehåndtering: resceu Solidaritet under ansvar (COM(2017)0772 C8-0409/2017 2017/0309(COD)) (COM(2017)0773) I henhold til artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan de nationale parlamenter senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor de mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Vedlagt fremsendes en begrundet udtalelse fra Den Tjekkiske Republiks Deputeretkammer om ovennævnte forslag til afgørelse og meddelelse. Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden er det Retsudvalget, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet. NP\1146067.docx PE618.156v01-00 Forenet i mangfoldighed
BILAG Den Tjekkiske Republiks Parlament DEPUTERETKAMMERET 2018 8. valgperiode 20 BESLUTNING truffet af Udvalget om Europæiske Anliggender på dets 6. møde af 31. januar 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme / dokumentkode 14884/17, COM(2017)0772, og Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget: Styrkelse af EU's katastrofehåndtering: resceu Solidaritet under ansvar / dokumentkode 14883/17, COM(2017)0773. Udvalget om Europæiske Anliggender i Den Tjekkiske Republiks Deputeretkammer, efter at have taget oplysninger fra indenrigsminister Lubomír Metnar og rapporten fra medlem af Deputeretkammeret Petr Vrána til efterretning, og efter en forhandling godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning. Jan Zahradník (underskrevet) Verifikator Petr Vrána (underskrevet) Ordfører Přemysl Mališ (underskrevet) Næstformand PE618.156v01-00 2/7 NP\1146067.docx
Bilag til beslutning nr. 20 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme COM(2017)0772, rådskode 14884/17 Interinstitutionel sag 2017/0309 (COD) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget: Styrkelse af EU's katastrofehåndtering: resceu Solidaritet under ansvar COM(2017)773, rådskode14884/17 Retsgrundlag: Artikel 196 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Unionen fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne for at gøre ordningerne for forebyggelse af og beskyttelse mod naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer mere effektive. I henhold til artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har Unionen kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag på området civilbeskyttelse. Dette er en understøttende aktivitet, hvor harmonisering af medlemsstaternes love ikke er mulig. Denne subsidiære kompetence tilsidesætter ikke medlemsstaternes kompetence. Dato for forelæggelse for Deputeretkammeret ved Udvalget om Europæiske Anliggender: 11. 12. 2017 (COM(2017)0772) 12. 12.2017 (COM(2017)0773) Dato for høring i Udvalget om Europæiske Anliggender: 12. 1. 2018 (fase 1) Procedure: Almindelig lovgivningsprocedure Regeringens foreløbige udtalelse (jf. artikel 109a, stk. 1, i Deputeretkammerets forretningsorden): Dateret den 7. december 2017, videresendt til Udvalget om Europæiske Anliggender den 22. december 2017 via ISAP-systemet Vurdering med hensyn til nærhedsprincippet: Forslaget er ikke i overensstemmelse med nærhedsprincippet (se nedenfor). Begrundelse og genstand: I forbindelse med klimaændringerne forekommer der naturkatastrofer 1, som medfører tab af 1 Brande, oversvømmelser, tørker, uvejr, ekstreme vejrforhold, jordskælv osv. NP\1146067.docx 3/7 PE618.156v01-00
liv og ejendom med deraf følgende konsekvenser for medlemsstaternes økonomier. Siden 1980 har medlemsstaterne lidt tab for mere end 360 mia. EUR. I 2017 mistede over 200 mennesker livet som følge af naturkatastrofer. Brandene i Portugal sidste år ødelagde en million hektar skov, kostede mere end 100 mennesker livet og forårsagede skader til en skønnet værdi af 600 mio. EUR. Nu er der endda brande i Irland og Grønland. Jordskælv har ramt Italien, hvor 290 mennesker døde i 2016, og også den græske ø Kos og Tyrkiet. Dertil kommer, at Europa også er berørt af terrorangreb og risikoen for epidemier (Ebola- og Zikavira). På baggrund af ovennævnte redegøres i meddelelsen Styrkelse af EU's katastrofehåndtering: resceu Solidaritet under ansvar for mulige metoder til at håndtere disse katastrofer på en måde, som giver bedre beskyttelse af borgerne. Formålet med de foreslåede foranstaltninger er at tilvejebringe en mere effektiv indsats ved disse katastrofer på EU-plan og at sikre, at alle tilgængelige værktøjer til katastrofeforebyggelse, - beredskab og -indsats bliver taget i brug. EU-civilbeskyttelsesmekanismen fremmer solidaritet mellem medlemsstaterne, styrker samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og fremmer samordning med henblik på at forbedre reaktionen på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Den nuværende EUcivilbeskyttelsesmekanisme er baseret på afgørelse nr. 1313/2013/EU, som regulerer den europæiske katastrofeberedskabskapacitet (en frivillig pulje af medlemsstaternes kapaciteter). Hvis der indtræffer en katastrofe i en medlemsstat eller et tredjeland, og det pågældende land ikke har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere situationen, kan det kontakte Europa-Kommissionens katastrofeberedskabskoordineringscenter, hvorigennem det kan henvende sig til andre medlemsstater og bede om hjælp. Denne mekanisme er baseret på princippet om frivillighed, og derfor kan de andre medlemsstater selv afgøre, om de imødegår anmodningen og tilbyder hjælp eller ikke. Imidlertid kunne der kun ydes hjælp i forbindelse med 10 ud af 17 anmodninger i forbindelse med skovbrandene i 2017. Ud fra dette konkluderer Kommissionen, at frivillige tilbud om gensidig bistand ikke vil give den nødvendige kapacitet i alle tilfælde. Formålet med forslaget, som implementeres med denne meddelelse, er derfor at styrke EUmekanismen, nemlig: at styrke EU s og medlemsstaternes kollektive kapaciteter til at reagere på katastrofer ved at indføre et dobbelt system for beredskabskapacitet: 1. resceu, som forvaltes på EU-plan en særlig reserveberedskabskapacitet; 2. den europæiske civilbeskyttelsespulje, som forvaltes af medlemsstaterne; - at styrke de forebyggende foranstaltninger - at sikre, at mekanismen fungerer effektivt og hurtigt for så vidt angår de administrative procedurer. Indhold og konsekvenser: Den europæiske civilbeskyttelsespulje (tidligere den europæiske katastrofeberedskabskapacitet) vil fortsat omfatte en pulje af kapaciteter, moduler, yderligere indsatskapaciteter og eksperter, som medlemsstaterne på forhånd har afsat til dette formål. Det indebærer pooling af ressourcer medlemsstaterne imellem. Kommissionen bør på grundlag af identificerede risici fastlægge, hvilke typer og mængder indsatskapaciteter der er behov for (kapacitetsmål). Kommissionen skal overvåge, hvorvidt der er mangler i opfyldelsen af kapacitetsmålene, og opfordre medlemsstaterne til at afhjælpe disse mangler. De indsatskapaciteter, som en medlemsstat leverer, skal være til rådighed under mekanismen, medmindre medlemsstaten står over for en ekstraordinær situation, som påvirker evnen til at PE618.156v01-00 4/7 NP\1146067.docx
løse dens nationale opgaver. I sådanne tilfælde forbliver indsættelsen af de ovennævnte kapaciteter under medlemsstaternes kommando og kontrol. Ud over den europæiske civilbeskyttelsespulje bør resceu-systemet etableres med henblik på at yde hjælp i de tilfælde, hvor eksisterende kapaciteter ikke muliggør en effektiv katastrofeindsats, det vil sige som en kapacitet til brug som en sidste udvej med mulighed for omgående mobilisering. RescEU-systemet bør have en vifte af kapaciteter omfattende: brandslukning fra luften, højkapacitetspumpning, eftersøgning og redning i byområder, felthospitaler og medicinske nødhjælpshold. I situationer, hvor de til rådighed værende kapaciteter ikke er tilstrækkelige, ønsker Unionen at bidrage til finansiering af leasing eller chartring af kapaciteter, som vil øge mekanismens effektivitet, især i tilfælde af katastrofer, der berører et større antal medlemsstater, og som også vil give stordriftsfordele og muliggøre bedre koordinering ved reaktioner på katastrofer. RescEU-systemet bør have evnen til at reagere omgående i tilfælde af utilstrækkelige eller overbebyrdede nationale kapaciteter i det berørte land. Det bør dog ikke erstatte foranstaltninger på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Procedurer for den hurtigst mulige adgang til hjælp og kapaciteter bør forenkles, og dette bør omfatte indførelse af en enkelt, samfinansieret kategori af indsatsressourcer under den europæiske civilbeskyttelsespulje, indførelse af en enkelt medfinansieringssats for disse ressourcer (75 %) til tilpasnings-, reparations- og driftsomkostninger, og indførelse af begrænsning af anvendelsen af ordningen til en periode på 90 dage (undtagen i tilfælde af berettigede behov). Kommissionen bør også have beføjelse til at vedtage retsakter med henblik på at specificere typerne af indsatskapaciteter på grundlag af identificerede risici, og den bør også træffe afgørelse om indsættelse af dem, herunder kommando over og kontrol med dem. For at øge incitamenterne bør Unionen øge sin finansiering til at dække omkostningerne til tilpasning, reparation og drift, herunder medfinansieringen af 75 % af de på forhånd afsatte kapaciteter i den europæiske civilbeskyttelsespulje. Men den ønsker tværtimod at ophøre med at samfinansiere anvendelsen af ad hoc-midler. I forhold til det godkendte beløb til gennemførelse af ordningen i perioden 2014-2020 bør budgettet for ordningen øges med 263 166 000 EUR til i alt 631 566 000 EUR. Med henblik på forebyggelse bør medlemsstaterne regelmæssigt stille deres risikovurderinger og planer for katastroferisikostyring til rådighed, således at der sikres en integreret tilgang til katastrofehåndtering. Desuden bør Kommissionen kunne kræve af medlemsstaterne, at de har specifikke forebyggelses- og beredskabsplaner for specifikke katastrofer. Forebyggelse bør også styrkes, især gennem brug af struktur- og investeringsfonde. I denne forbindelse skal Kommissionen for så vidt angår tiden efter 2020 overveje at gøre brug af risikovurderinger og bestemmelser om risikohåndteringsplanlægning som en forhåndsbetingelse både under samhørighedspolitikken og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. For at forbedre uddannelse og styrke samarbejdet mellem nationale myndigheder bør der etableres et netværk for viden om civil beskyttelse i EU. Dette ville omfatte udveksling af bedste praksis, fælles uddannelse og fælles øvelser på dette område. Virkninger for Den Tjekkiske Republiks statsbudget og retsorden: Efter regeringens opfattelse vil afgørelsen have en indvirkning på loven om tjenesteforhold, arbejdsretten og loven om det integrerede beredskabssystem, hovedsageligt på grund af Kommissionens ansvar for kommando og kontrol. Den forventes ikke at have nogen NP\1146067.docx 5/7 PE618.156v01-00
indvirkning på statsbudgettet. Udtalelse fra Den Tjekkiske Republiks regering Den Tjekkiske Republik kan støtte en stigning i budgettet for ordningen med 263 166 000 EUR sammenlignet med den oprindeligt godkende finansiering, men vil foretrække, at dette beløb overføres fra andre EU-programmer, dog uden at anvende fleksibilitetsinstrumentet. Desuden støtter den, at alle registrerede kapaciteter får tilladelse til at trække op til 75 % af udgifterne til tilpasning, reparation, transport og drift (i øjeblikket er det kun transportudgifterne, der er dækket), og den glæder sig over udvekslingen af nationale risikovurderinger og forebyggelses- og beredskabsstrategier. Den Tjekkiske Republik er stærk modstander af etableringen af backupteams og materiel til en EU-civilbeskyttelsesindsats (resceu). Den er uenig i, at Kommissionen skal have medlemsstaternes eller private organers kapaciteter til sin rådighed på grundlag af uspecificerede aftaler, og at den skal kunne træffe afgørelse om anvendelsen af dem, i betragtning af Kommissionens subsidiære rolle i forbindelse med civilbeskyttelse. Den anser resceu for at være meget dyr og meget ineffektiv i betragtning af, hvor ofte den anvendes. Endvidere afviser den forslaget om at fjerne finansiel støtte til transport af alle andre kapaciteter tilhørende medlemsstaterne, som ikke vil blive medtaget i den pulje af civilbeskyttelseskapaciteter eller i resceu, på grund af eventuel kapacitetsmangel i tilfælde af en nødsituation. Den Tjekkiske Republik går ind for at bevare muligheden for at trække på EU's finansielle støtte, om nødvendigt, med op til 75 % af transportomkostningerne. I denne sammenhæng opfordrer Den Tjekkiske Republik til, at forslaget om oprettelse af resceu trækkes tilbage, og foreslår, at den maksimale samfinansieringssats for nye kapaciteter forhøjes fra 20 % til 80 % af de støtteberettigede omkostninger. Den Tjekkiske Republik påpeger, at behovet for nye kapaciteter bør baseres på den vurdering af risikostyringskapaciteten, som er ved at blive udviklet af medlemsstaterne, og at Kommissionen ikke er i besiddelse af sådanne vurderinger. En endelig afgørelse om indsættelse af beredskabskapaciteter bør forblive medlemsstatens ansvar. Tidsplan for EU-institutionernes behandling af forslaget Behandlingen af forslaget til afgørelsen hører under kompetenceområdet for Rådet for Retlige og Indre Anliggender (RIA) i kategorien indre anliggender. Der fandt forhandlinger sted i Arbejdsgruppen om Civilbeskyttelse (PROCIV) den 19. december 2017 og den 11. januar 2018. I Europa-Parlamentet blev forslaget til afgørelse henvist til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI), og den 16. januar 2018 blev Elisabetta Gardini udnævnt til ordfører herfor. Man afventer i øjeblikket udvalgets beslutning. Datoen for behandling på plenarmødet er endnu ikke blevet fastlagt. Konklusion Udvalget om Europæiske Anliggender: 1. noterer sig forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme, COM(2017)0772, rådskode 14884/17, og meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget: Styrkelse af EU s katastrofehåndtering: resceu Solidaritet under ansvar, COM(2017)0773, rådskode 14883/17; PE618.156v01-00 6/7 NP\1146067.docx
2. tilslutter sig Den Tjekkiske Republiks regerings rammeholdning til forslag til Europa- Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EUcivilbeskyttelsesmekanisme; 3. støtter solidaritet mellem medlemsstaterne og Den Europæiske Unions aktiviteter med det formål at håndtere katastrofer i EU effektivt inden for rammerne af EU-mekanismen, og støtter med det for øje forøgelsen af midlerne til gennemførelsen af denne mekanisme såvel som forebyggende foranstaltninger; 4. understreger, at Unionen kun har subsidiær kompetence på området civilbeskyttelse, jf. artikel 6 i TEUF, og at den ikke kan træde i stedet for medlemsstaternes kompetence; 5. afviser, at Kommissionen skal have medlemsstaternes kapaciteter til sin rådighed og træffe beslutning om indsættelse af dem for så vidt angår reserveteams og materiel til en EUcivilbeskyttelsesindsats (resceu); 6. anser i lyset af ovenstående forslaget til afgørelsen for at være i strid med nærhedsprincippet og vedtager en begrundet udtalelse i henhold til artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaterne; 7. er ikke enig i afskaffelsen af finansiel EU-støtte til transport af alle andre kapaciteter tilhørende medlemsstaterne, som ikke indgår i den europæiske civilbeskyttelsesreserve; 8. opfordrer Kommissionen til at tilføje en konsekvensanalyse til forslaget om afgørelse; 9. opfordrer regeringen til at underrette det om fremskridtene i behandlingen af disse dokumenter; 10. bemyndiger formanden for Udvalget om Europæiske Anliggender til gennem formanden for Deputeretkammeret at sende denne beslutning til Den Tjekkiske Republiks regering, formanden for Senatet, formanden for Europa-Parlamentet, formanden for Rådet og formanden for Kommissionen, jf. forretningsordenen for Den Tjekkiske Republiks Deputeretkammer. Jan Zahradník (underskrevet) Verifikator Petr Vrána (underskrevet) Ordfører Přemysl Mališ (underskrevet) Næstformand NP\1146067.docx 7/7 PE618.156v01-00