QIMMIUTILINNUT SIUNNERSUUT ILITSERSUULLU RÅD OG VEJLEDNING TIL HUNDEEJERE

Journ. nr. 47.20.06 QIMMIUTILINNUT SIUNNERSUUT ILITSERSUULLU RÅD OG VEJLEDNING TIL HUNDEEJERE Opdateret august 2004 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT - GRØNLANDS HJEMMESTYRE Inuussutissarsiornermut Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Uumasut nakorsaannut immikkoortoqarfik Veterinærafdelingen

PARVOVIRUS PARVOVIRUS Parvovirusimik peqquteqartumik ukiut tamaasa qimmiararpassuit toqusarput. Nappaat taanna qimminik qimuttoqarfinni tamani nappaataavoq. Nappaat taanna tunillaatiasorujussuuvoq. Virusi qimmit anaaniittarpoq. Nappaat tunillaattarpoq qimmit imminnut attuuaneranni siaruarterneqartarlunilu qimminit pitunneqanngitsunit. Inuup nappaat qimmimiit qimmimut ingerlateqqissinnaavaa, namminerli nappaammit tunillanneqarsinnaanngilaq. Qimmiaqqat toqusarnerat nappaatip ersiutigaa - toqulertinnatik meriaatarikkajuttarput timmikkajuttarlutillu aammik akoqarsinnaasumik. Nakorsarneqarnerat Nalunaaqutaq kaajallallugu nerisinneqassanngilaq. Diakurimik imigassaa akujuk. Diakur-iuteqanngikkuit alussaat ataaseq sukkut aamma alussaateeraq ataaseq taratsut imermut literimut ataatsimut akulerutissavatit. Qimmeq sapinngisaq tamaat imertinneqassaaq. Ulloq siulleq qaangiuppat aalisakkamik saluttumik uusumik, soorlu uukkamik, suaasat qaqortunik uulluakkanik imaluunniit issiingassanik akuukkamik, nerisinneqassaaq. Imertillugu misiligarneqarpoq. Nakorsaat parvovirusimut akiuussutaasinnaasoq ilisimaneqanngilaq. Taamaattumik qimmiararpassuit nakorsarneqaraluarunilluunniit toqusassapput. Kapitinneq Kapuut assigiinngitsunik imalik atorneqartariaqaraluarpoq, qimmit nappaataannut akiuussutissartalik. Arnaviaq kapitissaaq naartulinnginnermini. Kapisariaqarlunilu nuliutinnerup aallartinnerani. Qaammatinili 2-lit iluani kapitereersimangun kapineqaqqittariaqanngilaq. Qimmiaqqat siullermeertumik kapitissapput sap. ak. 6-8-nik utoqqaassuseqalerunik. Kapineqassallutillu pukusumikkut amiata ataatigut. Eqqaamallugulu kommunenip avatagiisinut immikkoortortaqarfianut saaffiginnissangavit qimmiaqqat 4-nik qaammateqalerpata taamaalillutik perlerornermut akiuussutissamik kapitissapput, taannalu akiuussutissaq aamma parvovirusmut akiuussutissamik imaqarpoq. Qimmit kapitinnertik sanngiillissutigineq ajorpaat. Ukioq kaajallallugu kapisisoqarsinnaavoq Qimmit napparsimasutut isikkoqartut, soorlu neriumanatik imaluunniit timmillutik, akiuussutissamik kapineqassanngillat. Kapputit Uumasut nakorsaqarfiani imal. teknisk forvaltningimi pisiarineqarsinnaapput. Parvovirus er årsagen til, at mange hvalpe dør hvert år. Sygdommen findes i alle slædehundedistrikter. Sygdommen er meget smitsom. Virus findes i hundenes afføring. Sygdommen smitter bl.a.ved direkte kontakt mellem hunde, og spredes af løse hunde. Virus kan overleve op til et år i hundenes omgivelser. Mennesker kan overføre sygdommen fra hund til hund, men kan ikke selv få sygdommen. Sygdommen viser sig ved dødsfald blandt små hvalpe - ofte i forbindelse med opkast og diarré, der kan være blodtilblandet. Behandling Ingen mad det første døgn. Giv Diakur i drikkevandet. Hvis du ikke har Diakur, skal du give en opløsning af spiseskefuld honning og teskefuld salt i liter vand. Hunden skal drikke så meget som muligt. Efter første dag fodres med mager fisk f.eks. uvaq, kogt og blandet med udkogt ris eller havregrød. Forsøg med væskebehandling Man kender ingen medicin, der virker mod parvovirus. Mange hvalpe vil derfor dø til trods for behandlingen. Vaccination Der bør bruges en kombinationsvaccine, der også beskytter mod hundesyge. Tæven bør vaccineres lige inden den bliver drægtig, f.eks. kan det gøres ved løbetidens begyndelse. Hvis den allerede er vaccineret indenfor de sidste 2 måneder, behøver den ikke at blive vaccineret igen. Hvalpe vaccineres når de er 2 måneder gamle. Vaccinen gives i nakken lige under skindet. Husk at henvende dig til Kommunens afdeling for Teknik og Miljø, når hvalpene er 4 måneder gamle, så skal de vaccineres mod rabies. Denne vaccine dækker også mod Parvovirus. Sunde og raske hunde bliver ikke svage efter vaccinationen. Man kan vaccinere hele året rundt. Hunde, som viser tegn på sygdom, for eksempel ophørt ædelyst eller tynd mave, må ikke vaccineres. Vaccinen kan købes hos dyrlægen eller Kommunens afdeling for Teknik og Miljø.

Kapuutit nillataartitsivimmiitinneqassapput. Vaccinen skal opbevares i køleskab. QIMMIT NAPPAATAAT Qimmit nappaataat aamma peqquteqarpoq virus-mik, terianniat aamma qimmit tunillanneqarsinnaapput, kisianni inunnuunngitsoq. Qimmit nappaataat qimmiaqqanut anginerulaanut aammalu nutaqqanut tuniluunnerusarpoq. Nappaat qimminik qimuttoqarfinni tamani nassaassaavoq, qimmiaqqallu amerlaqisut toqusarneranut pissutaasarluni. Nappaat sunniunnermini ersiutigisarpai, kiaqarneq, isikkut qingakkut qanikkullu marnermik aniasoqarneq, quersorneq, timminneq, noqarneq aamma nukillaarneq. Qimmit ikannerit nappaat toqussutigisarpaat. Nappaat assut aattuutiavoq. Virusi qimmip qisiani, kakkiani, quuani aammalu anaani nassaassaavoq. Nappaat qimmit akornanni ima aamma aattuussinnaavoq, attornerinnakkut aammalu qimmini pituttaanngittuniik. Kisianni aamma inuit nappaat qimmimiik qimmimut ingerlateqqissinnaasarpaat, kisianni inuit nappaammik aattortissinnaanngillat. Virus nillertumi uumasinnaavoq (annassinnaavoq), kisiannili kiattumi imaluunniit panertumi annassinnaanani. Taamaattumik tamatigut qimmit nappaataanik nappaalasoqartillugu pikkajunnerusarpoq upernaakkut, qimmit aput pisoqaq qimminit allanik qummarfiunikoq anarfiunikorlu nerigaangassuk. Immaqa qimmeq sapaatip akunnera sioqqullugu ungaseqisumut qimussernermi aputitornermigut aattorneqarsimasinnaavoq. Kattorsaaneq Qimmit ikannerit nappaat toqussutigisarpaat, annattullu iluamik nukittoqqinneq ajungajattarlutik. Taamannak pisoqartillugu qimmeq qimmit nappaataanik napparsimasoq toqunneqartariaqaraluarpoq. Imermik misiligarneqarsinnaavoq Kapitinneq Kapuut assigiinngitsunik imalik atorneqartariaqaraluarpoq, parvovirus-muttaaq akiuussutissartalik. Arnaviaq naartulinnginnerani kapineqartariaqarpoq. Soorlu nuliutinnerup aallartinnerani. Arnavissap naartunerata qeqqani kapeqqusaanngilaq. Qaammatit 2 ingerlanerini kapineqarsimaguni kapineqaqqittariaqanngilaq. Qimmiaqqat siullermeertumik kapitissapput 2-nik qaammateqalerunik. Kapineqassallutillu pukusumi amiata ataatigut. Qimmiaqqat qaammatit 4 eqqaamajuk kommune-mut Teknik & Miljø immikkoortuanut saaffiginnissangavit taava qimmiaqqat perlerornermut akiuussutissamik kapineqassapput. Kapuut taanna aamma qimmit nappataanut HUNDESYGE Hundesyge skyldes også et virus, og kan smitte til ræve og hunde, men ikke mennesker. Hundesyge smitter især større hvalpe og unghunde. Sygdommen findes i alle slædehundedistrikter og er skyld i, at mange unghunde dør. Sygdommen viser sig ved feber, flåd fra øjne næse og mund, hoste, diarré, kramper og lammelser. De fleste hunde dør af sygdommen. Sygdommen er meget smitsom. Virus findes i hundenes spyt, næseflåd, urin og afføring. Sygdommen smitter bl.a. ved direkte kontakt mellem hunde, og spredes af løse hunde. Mennesker kan også overføre sygdommen fra hund til hund, men kan ikke selv få sygdommen. Virus kan overleve i frossen tilstand, men ikke i varme og tørre omgivelser. Derfor ser man ofte hundesygeepidemier om foråret, når hundene spiser gammel sne med urin og afføring fra andre hunde. Måske er den syge hund blevet smittet for en uge siden, ved at spise sne på en rejse mange hundrede kilometer væk. Behandling De fleste hunde dør af sygdommen, og dem der overlever bliver næsten aldrig helt stærke igen. I de fleste tilfælde bør hunde med hundesyge derfor aflives. Væskebehandling kan forsøges Vaccination Der bør bruges en kombinationsvaccine, der også beskytter mod parvovirus. Tæven bør vaccineres lige inden den bliver drægtig, f.eks ved løbetidens start. Man må ikke vaccinere en drægtig tæve. Hvis den allerede er vaccineret indenfor de sidste 2 måneder, behøver den ikke at blive vaccineret igen. Hvalpe vaccineres når de er 2 måneder gamle. Vaccinen gives i nakken lige under skindet. Husk at henvende dig til Kommunens afdeling for Teknik og Miljø, når hvalpene er 4 måneder gamle, så skal de vaccineres mod rabies. Denne vaccine dækker også mod hundesyge.

akiuussutissartaqarpoq. Qimmit peqqissut kapitereernermi kingorna sanngiillineq ajorput. Ukioq kaajallallugu kapuuisoqarsinnaavoq. Qimmilli nererusunngitsut imal. timmittut kapineqassanngillat. Kapuut Uumasut nakorsaqarfiani imal. kommune-p Teknik & Miljø immikkoortoqarfiani pisiarineqarsinnaavoq. QIMMINI ATUUTTUMIK TIGUTSIGUT ASERUUT- TTOORNEQ Sunde og raske hunde bliver ikke svage efter vaccinationen. Man kan vaccinere hele året rundt. Hunde, som viser tegn på sygdom, for eksempel ophørt ædelyst eller tynd mave, må ikke vaccineres. Vaccinen kan købes hos dyrlægen eller Kommunens afdeling for Teknik og Miljø. SMITSOM LEVERBETÆNDELSE HOS HUNDE Qimmini tigutsigut atuuttumik aseruuttoorneq pissuteqarpoq virus-i immikkut ittumiit, qimminut teriannissanullu taamaal laat aattuuttartoq. Nappaat qimminik qimuttoqarfiusuni tamani nassaassaavoq, qimmit tamatigut ukioq siullermi inuunerminni aattortittarput. Virus taanna qimmit anaaniit quuanit aammalu anersaartorneratigut ingerlateqqinneqartarpoq. Qimmit nappaammiit annattut aaqqereeraluarlutik sivisuumik nappaat quuminniit ingerlateqqissinnaasarpaat. Qimmit ilaat aattortikkaangamik napparsimalerneq ajorput, ilaalli napparsimalertaqalutik, qimmiaqqat imal. qimmiaqqat annerulaat tallimaangaangata aattortikkaangamik toqusarpoq. Qimmit napparsimasut kiaqangaatsiartarput, neriumanatik aammalu qilangaatsiartarlutik. Qimmit annertuumik naamikkut anniartarput aammalu qumangasarlutik pisukkaangamillu allorneri akulikillutik qeratasuusarlutik. Timmittut takuneqarsinnaapput aattallit kisiannili timminnerat Parvovirusertarneratut tipeqarneq ajorput. Qimmit ilaat isai ersernerlulertarput imal. qaratsamikkut aseruuttoortarlutik. Qanertigut oqqatigullu aanaartoorneq qimmimut ajortumik takussutissaavoq. Qimmit nappaammit annattut saluttuararsuanngortarput piffissarlu sivisooq atorlugu oqimaaleqqittarlutik. Taamaattorli aaqqivissortarput nappaammullu inuunermi sinnerani akiuussutissaqalertarlutik. Kattorsaaneq Pisariaqarpoq qimmit napparsimasut annertuumik ipiittumillu imertinnissaanut periarfissaqartinnissaat. Qimmit napparsimatillugit orsutortinneqassanngillat imal. qaleralittortinneqassanatik, aammalu qimmit napparsimasut tigui ajortumik ingerlasarmata nipaallisaatinik tunineqassanngillat. Taamaappat nappaat timminnermut assigiinngitsunut katsorsarneqassammat. tak. Parvo Kapitinneq Akiuussutissat amerlanerit qimmit nappaataanut aammalu Parvovirusimut atorneqartartut tigutsigut aattuuttumik aseruuttoornermut akiuussutissaqartarput. Tassa qimmit kapineqaraangamik qimmit nappaataanut assigiinngitsunut 3-nut ataatsikkut akiuussutissalerneqartarput. Eqqaamajuk kommune-mi Teknik & Miljø immikkoortortaqarfimmut qimmit 4-nik qaammateqarlerpata saaffiginnis- Smitsom Leverbetændelse hos hunde skyldes en særlig virus, der kun smitter til hunde og ræve. Sygdommen findes overalt i slædehundedistrikterne, så de fleste hunde bliver smittet i deres første leveår. Virus udskilles i hundenes afføring og urin samt i deres ånde. Hunde, der overlever sygdommen, udskiller virus i urinen lang tid efter at de er blevet raske. Nogle hunde bliver slet ikke syge når de smittes, andre hunde bliver noget syge, og ca. ud af 5 hvalpe og unghunde dør når de får sygdommen. De syge hunde får høj feber, appetitløshed og stor tørst. Hundene får store smerter i maven og opkneben bug og går rundt med korte stive skridt. Man kan se diarré med blodtilblanding, men diarréen stinker ikke som ved Parvovirus. Nogle enkelte hunde får uklare øjne eller hjernebetændelse. Blødninger i munden og på tungen er et skidt tegn for hunden. De hunde der overlever sygdommen bliver meget magre og det tager lang tid før de tager på i vægt igen. Til gengæld bliver de helt raske og modstandsdygtige over for sygdommen resten af livet. Behandling Det er vigtigt at de syge hunde har mulighed for at drikke meget rent vand. Man må ikke give hundene spæk eller hellefisk mens de er syge, og da de syge hundes lever fungerer dårligt må man heller ikke give dem smertestillende medicin. Ellers behandler man sygdommen ligesom andre former for diarré. se Parvo Vaccination De fleste vacciner der anvendes mod Hundesyge og Parvorvirus indeholder også vaccine mod Smitsom Leverbetændelse. Så hundene bliver vaccineret mod alle 3 smitsomme hundesygdomme samtidig. Husk at henvende dig til Kommunens afdeling for Teknik og Miljø, når hvalpene er 4

sangavit perlerornermullu akiuussutissamik kapitillugit. Kapuut taanna aamma tigutsigut aattuuttumik nappaammut akiuussutissartaqarpoq. Qimmit peqqissut kapitereernerup kingorna nukilaallineq ajorput. Ukioq naallugu kapuuisoqarsinnaavoq. Qimmit napparsimalersimasut soorlu neriumajunnaarlutik imal. timmippata kapineqassanngillat. Kapuut Uumasut nakorsaani imal. kommune-mi Teknik & Miljø immikkortortaqarfiani pisiarineqarsinnaavoq. PERLERORNEQ Perlerorneq tamanik virus-mi pingaarnerpaavoq ulorianarnersaallunilu, qimminut teriannissanullu aattuussinnaasoq. Nappaat Kalaallit nunaanni sumiluunniit naammattuungassaavoq. Nappaat inunnut aamma aattuussinnaavoq, qitsunnut, savanut, heste-nut, tuttu-nut, umimmannullu. Uumasut imaluunniit inuit nappaammik tunillatsittut toqusarput. måneder gamle, så skal de vaccineres mod rabies. Denne vaccine dækker også mod Smitsom Leverbetændelse. Sunde og raske hunde bliver ikke svage efter vaccinationen. Man kan vaccinere hele året rundt. Hunde, som viser tegn på sygdom, for eksempel ophørt ædelyst eller tynd mave, må ikke vaccineres. Vaccinen kan købes hos dyrlægen eller Kommunens afdeling for Teknik og Miljø. RABIES (hundegalskab) Rabies er den vigtigste og farligste virussygdom der kan smitte hunde og ræve. Sygdommen findes overalt i Grønland. Sygdommen kan også smitte til mennesker, katte, får, heste, rensdyr og moskusokser. Dyr eller mennesker, der får rabies, dør af sygdommen. Perlerornermut ersiutaasut naliginnaasut tassaapput alleqqut oqqallu nukillaarneri - ima paasillugu alleroq oqarlu nukillaartarput nivingasarlutillu - aammalu uummasoq nuakoortarluni. Aammattaaq naliginnaasuuvoq uumasup kingulliivi nukillaartarneri aqqussinnaanerilu ajornartittarlugit. Virus-i uumasut napparsimasut qisiini nassaassaavoq. Qiseq uumasumiik napparsimasumiik uumasumut kilernermut ammasumut imal. inummut, soorlu kiineqarnikkut, virus kinguneratigut sianiuteqarfiit imal. qarasaq saassussinnaavaat. Virus-p qarasaq sunnertarpaa uumasup pissusaa allanngortillugu. Uumasoq eqqissisimasoq saassussiumatuunngorsinnaavoq, aammalu killormoortuanik uumasoq nujuartaq imall. saassussiumatooq eqqissisimasunngorsinnaasarpoq aammalu ilassiuminartunngortarluni. Uumasup pissutsini allanngortikkaangamiuk aamma ilanngulluni aallartittarpoq virus qisianut takkutilersarmat. Toqunissamilu tungaanut qisimini virus-eqartarpoq. Katsorsaaneq Nappaat katsorsarneqarsinnaanngilaq. Uumasut perlerornermik tunillatsissimasorisat toqunneqassapput. Uumasoq sakiaatigut aallaaneqassooq kingornatigut qarasaa misissorneqarnissaanut periarfissaqarnerussammat. Perlerornermik pasitsaassaqaraanni tamanna piaartumik uumasut nakorsaanut politiinut imal. kommunefoged-mut nalunaarutigineqassaaq. Kapuuineq Nappaat inunnut aattuuttarmat kattorsarneqarsinnaananilu, inatsisaavoq qimmit qitsuillu perlerornermut akiuussutissamik kapineqarnissaat. Qimmit qitsuillu tamarmik 4-t 6-lu qaammateqaleraangamik kapineqartassapput. Kingornalu toqunissartik tikillugu ukiut 3-ni kapineqartassapput. Perlerornermut akiuussutissaq akeqanngilaq. Kommunip Typiske symptomer på rabies er lammelse af underkæben og tungen - dvs at både underkæbe og tunge blive slappe og hænger - og at dyret savler. Det er også typisk at dyret bliver slap i bagkroppen og har svært ved at styre sine bagben. Virus findes i spyttet hos syge dyr. Hvis spyt fra syge dyr kommer ind i sår på andre dyr eller mennesker, f.eks. ved bid, kan virus efter nogen tid angribe nervesystemet og hjernen. Virus påvirker hjernen, så dyret ændrer adfærd. Fredelige dyr kan blive aggressive, og omvendt kan aggressive eller sky dyr blive fredelige og imødekommende. Samtidig med at dyret ændrer adfærd, begynder der også at komme virus i spyttet. Dyret har derefter virus i spyttet indtil det dør. Behandling Sygdommen kan ikke behandles. Dyr, der er mistænkt for at være smittede med rabies, skal aflives. Dyret bør aflives ved et skud i brystet, så man senere har muligheden for at undersøge dyrets hjerne. Man skal straks anmelde mistanke om rabies til dyrlægen, politiet eller kommunefogeden. Vaccination Da sygdommen kan smitte til mennesker, og da sygdommen er så alvorlig og ikke kan behandles, er det lovpligtigt at lade sine hunde og katte vaccinere mod rabies. Alle hunde og katte skal vaccineres når de er mellem 4 og 6 måneder gamle. Derefter skal de vaccineres hvert tredje år resten af deres liv. Slædehunde bliver vaccineret gratis

Teknikeqarfianut saaffiginnittoqassaaq, kommune-llu isumagissuaa kapuuisartutut akuerisaasup qimmit kapineqarnissaat. Taanna kapuut Parvovirus-mut aammalu qimmit nappaataanut akiuussutissartaqarpoq. Maluginiaruk nappaatit taakku 4-t sunniutaasa ilai assigiimmata; Parvovirus-i qimmillu nappaataat aammalu aattuuttumik tigukkut aseruuttoornermi assigiissinnaasarput timmittarnerat pissutaalluni! Qimmit nappaataat tigutsigut aseruuttoorneq perlerornerlu assigiissutigisarpaat qaratsamut sianiutinullu ersertarnerat soorlu noqarneq, nukillaarneq aammalu saasussiniarneq! - taakkunani nappaatini 4-ni qimmit silaat aalasarput aammalu nuakoortaqalutik! QIMMIAQQAT PEQQISSUT QIMUTTUNNGORTARPUT NAKUSSAT Qimminik qimuttoqarfinni qimmiararpassuit toqusarput. Tamanna pissuteqarpoq qimmiararpassuit uiartorneqartarmata, aamma qimmit erniortut iluamik ineqartinneqarneq ajormata. Qimmiararpassuit parvovirusimik toqquteqartarput.. Maluginiaruk qimmeq arnaviaq qaqugukkut nuliutinnersoq. Erninissaa ilimagineqarsinnaavoq nuliutinnerata kingorna sapaatit akunnerisa qulaaluat qaangiunneranni. Ullua ullorsiutinut allaguk eqqaamaniassagakku. 2. Nuliutinniariarpat qumaajaatitortiguk appassaaneerlugulu sap. akunneri sisamat kingusinnerusukkut. 3. Qimmeq naartusoq nerisinnaasaanik panertunik qimmit nerisassartortittaruk naartunerata nalaani milutitsineranilu. 4. Qimmeq naartulinnginnerani kapineqassooq. 5. Isumagiuk ineqarnissaa, tassani qimmiaqqat erniani eqqissilluni paarisinnaaniassammagit. mod rabies. Man skal henvende sig til kommunens Afdeling for Teknik og Miljø, der sørger for, at en godkendt kommunal vaccinatør foretager vaccinationen. Denne vaccine dækker også mod Parvovirus og Hundesyge. Bemærk at nogle af de fire virus-sygdomme har de samme symptomer: Parvovirus, Hundesyge og Smitsom Leverbetændelse kan ligne hinanden pga. diarréen! Hundesyge, Smitsom Leverbetændelse og Rabies kan ligne hinanden pga. hjerne- og nervesymptomer som f.eks. kramper, lammelser og aggressivitet! - og ved alle 4 sygdomme kan hundene slingre rundt og savle meget! SUNDE OG RASKE HVALPE BLIVER TIL STÆRKE SLÆDEHUNDE Hvalpedødeligheden i slædehundedistrikterne er meget høj. Det skyldes, at mange hvalpe bliver bidt ihjel, og at mange tæver ikke har et ordentligt opholdssted. Mange hvalpe dør af parvovirus.. Læg mærke til, hvornår tæven er i løbetid og bliver parret. Fødselen kan forventes 9 uger efter parringen. Noter datoen i en kalender, så du husker den. 2. Giv ormekur til tæven straks efter parringen og igen 4 uger senere. 3. Giv tæven hvad hun kan æde af et godt tørfoder både mens hun er drægtig, og mens hun giver mælk. 4. Vaccinér tæven inden den bliver drægtig. 6. Qimmiaqqat sap. akunnerinik pingasunik ukioqalerneriniik arfineq-pingasunik qaammateqalerinut nerisaat qimmit nerisassaanik panertunik tapertaqartissavatit. Nerisinnaasai tamaasa nerisittaruk 7. Qimmiaqqat sap. akunnerinik sisamanik, arfinilinnik aamma 4-nik ukioqalerpata qumaajaatitortikkit. 8. Parvomut kapitikkit, siullermik sap. akunnerinik arfineq-pingasunik utoqqaassuseqalerpata, aappassaaneerlugillu sap. akunnerinik 6-nik utoqqaassuseqalerpata. 9. Qimmiaqqat perlerornermut aamma qimmit nappaataannut kapitikkit qaammatinik sisamaqalerpata. Qimmit qitsuillu tamarmik 4- niik 6-nik qaammateqalerpata kapineqassapput. Qimmit akeqanngitsumik perlerornermut 5. Sørg for et hundehus, hvor tæven kan passe sine hvalpe i fred og ro. 6. Fra hvalpene er tre uger gamle, til de er otte måneder, skal du give dem tilskud af et godt tørfoder. Det er bedst at opbløde foderet i lunkent vand. Lad dem spise alt hvad de kan. 7. Giv hvalpene ormekur, når de er 4 uger, 6 uger og 4 uger gamle. 8. Vaccinér hvalpene mod parvovirus og hundesyge når de er 2 måneder gamle. 9. Hvalpene skal vaccineres mod rabies, hundesyge og parvovirus når de er 4 mndr. gamle. Alle hunde og katte skal

akiuussutissamik kapineqassapput. Kommunip Teknik & Miljø immikkoortortaqarfia saaffigiuk! 0. Qimmiaqqat aallaqqaataanilli aqassuttakkit. Taamaalillugit inunnut sungiussitissavatit, taava qimmersaassaatit ilinnut tatiginnittunik. QIMMIT QIMUTTUT NERISINNISSAAT Qimuttut nerisassai pitsaanerpaat tassaavoq puisip neqaa orsorlu Qimmit qimuttut qalerallit, puisit neqimerngit assigissaallu qiimmannarilluarpaat, kisianni qimmit nukittunerulersarput annerulersarlutillu qimminut nerisassianik panertortortikkukkit. Pitsaaneruvoq ullut tamaasa nerisittarlugit. Qimminut nerisassiat imermut kinisimariarlugit nerisinneqarsinnaapput. Kinisimaqqaarnagit puuanniit qimminut tunniukkaanni saniatigut imermik tunineqartariaqarput. Aasaanerani qimmit qimminut nerisassianik immannguaq ullut tamaasa nerisittakkit, taava qimusserfissanngorpat nukittunerujussuussapput. Eqqaamajuk aasaanera aammalu qerinnarnera tamaat qimmitit naammattumik imertittassagakkit. TIMIP IMERTAANIK NALIMMASSAANEQ Qimmit sulerulutsinneqartartut imermik pisariaqartitsisaqaat. Soorlu qimmeq inersimasoq ulloq naallugu qimussimasoq imeq 3 l sinnerlugu pisariaqartippaat. Assigiinnarpaa aput 25 l- imaluunniit qimmit 2-t aput 300 l ullut tamaasa nerisassuaat! Aput taarsiullugu qimmeq imermik 2 l kialaartumik soorlu suppe-mik, aammik, sinnikut imal. nerisat panertut imermik aatsitat tuniuk. Taava qimmip 2 l imipallattarpaat. Pisariunngitsumik takusinnaavat timip imertaa ajunnginnersoq: qimmeq imertut ersaritsigisumik quisarpat tassa ajorsimas-sanngilaq. Qooq qalipaateqarpat paasinarsivoq imermik amigaateqartoq. Qimmit imermik amigaatillit pisinnaasaat annikinnerusarpoq. Qimmip qitiata amia misilillugu qangattaaguk. Amia iperarukku ingerlaannaq aaqqissaaq. vacciners mod rabies når de er mellem 4 og 6 mndr. gamle. Slædehunde bliver vaccineret gratis mod rabies! Kontakt Kommunens afdeling for Teknik og Miljø. 0. Tag hvalpene op og kæl med dem lige fra starten. Så vænner du dem til mennesker, og du får tillidsfulde slædehunde. Tillidsfulde hunde er nemmere at fange, når de slipper løs. FODRING AF SLÆDEHUNDE Det bedste slædehundefoder er sælkød og spæk. Slædehunde trives fint på en kombination af hellefisk og sæl, men hundene bliver stærkere og større, hvis du også giver dem tørfoder. Det er bedst at fodre hver dag. Tørfoderet bør gives opblødt i vand. Hvis man bruger tørfoderet direkte fra posen, skal man give ekstra vand ved siden af. Giv hundene lidt tørfoder hver dag i sommerperioden, så bliver de meget stærkere til slædesæsonen. Husk at give dine hunde rigeligt med vand hele sommeren, samt i perioder uden ny sne. VÆSKEBALANCE Hunde, som arbejder hårdt, har behov for megen væske. Feks har en voksen hanhund, der har arbejdet en hel dag, brug for over 3 liter vand. Dette svarer til mindst 25 liter sne - eller et hundespand på 2 skal spise 300 liter sne tilsammen hver dag! Man bør i stedet for give hunden 2 liter lunken vand med feks suppe, blod, madrester eller opblødt tørfoder i. Så drikker hunden hurtigt 2 liter vand. Man kan nemt checke om væskebalancen er iorden: hvis hunden tisser vandklar urin er den ok. Farvet urin tyder på væskemangel. Hunde med væskemangel har nedsat ydeevne. Check også hundens elasticitet ved at løfte huden hen over ryggen. Huden skal straks glatte sig ud, når du slipper. TIMMINNEQ Qimmimut timmittumut elektrolytpulverit -t imermut kialaartumut akuliukkit. Qimmeq imertilluarumallugu imigasaa DIARRÉ Til hunde med tynd mave (diarré), opblan-

suppe-mik imal. nerisakunik akuneqarsinnaavoq. Qimmimut timmittumut orsoq pinaveersaartiguk, kisianni neqiminermik nutaamik tunissallugu ajunngikutsoorpoq. Eqqaamajuk nakorsaatit isumaliutigilluakkamik atorneqassammata paarineqassallutillu meeqqanut inornartumi. QUMAT Qimmit qimuttut qumaqakkajuttarput. Qimmit imminnut tunillattarput. Qimmiaqqat qumallit alliartornerluttarput aammalu nappaatinut akiuussutissakinnerullutik. Taamaattumik qimmitit qumaajartariaqarpatit. Atorsinnaavat Banminth, kommunep teknikkut immikkoortoqarfiani, qimmiutileqatigiit aqqutigalugit imaluunniit uumasut nakorsaanni pisiarineqarsinnaasoq. Banminth imatut atussavat:. Naartusunut: Nakorsaasiunneqassaaq marloriarlugu ullunik 4-nik akunneqartumik. Tamatuma kingorna qimmiaqqat ilaatinneqassapput. Qimmiaqaat: Nakorsarneqassapput sapaatit akunnerinik sisamanik, arfinilinnik aamma 4-nik utoqqaassuseqalerpata. Qimmit inersimasut: Nakorsarneqassapput ukiumut marloriarlugit pingasoriarlugilluunniit, assersuutigalugu qaammatini augustimi, januarimi aamma majimi. Aammattaaq akiuusutissalersinnerit tamaasa ullut 0-4 sioqqullugit nakorsarneqassapput. Qimmit qiimassuseqanngitsut: Qimmit qapaasut meqqorluttuusarput, naakkaajullutik, timmittarlutik meriartarlutillu piaartumillu nakorsartariaqarlutik. Atornissaanut ilitsersuut: Poortannguaq ataaseq oqimaassuseqarpoq 7,37 g-nik. Poortannguaq ataaseq qimminut inersimasunut isikkaneq marlunnut imaluunniit qimmiaqqanut 25-nut nakorsaatigissallugu naammappoq. Banminth soorlu assersuutigalugu tinguliamut akulerulluarneqassaaq qimmillu ataasiakkaarlugit agguataarneqassalluni. Pingaaruteqarpoq qimmit ataasiakkarlugit tamusserneqarnissaat, taamaalilluni qimmit ataasiakkaat eqqortumik annertussusilik piniassammassuk. Banmith toqunartuunngilaq annaarneqarujussuarsimagaluaruniluunniit. Qumaarsussuit: (silittut, amitsullu) Qumat taakku nerisaanniit pisuupput (puisinit, kapisilinniit, eqalunniillu). Kattorsarneqassapput iisartakkanik Drontal-inik KAPUUT NAARTUNAVEERSAAT Kapuutip naartunaveersaatip qimmip arnavissap nuliutinnis- P-sprøjter forhindrer, at en tæve kommer i des elektrolytpulver i 2 liter lunken vand. For at få hunden til at drikke hurtigere, kan man feks blande lidt suppe eller madrester i opløsningen. Undgå fedt til hunde med diarré, men en lille smule frisk råt sælkød er udmærket. Husk at medicin skal bruges med omtanke og opbevares utilgængeligt for børn. ORM Slædehunde har ofte spolorm. Hundene smitter hinanden. Smitten findes overalt i slædehundedistrikterne. Spolorm svækker især hvalpene. Hvalpe med spolorm vokser dårligt og har mindre modstandskraft mod sygdom. Derfor bør du behandle dine hunde mod orm. Du kan bruge Banminth, som kan købes hos kommunens tekniske forvaltning eller hos dyrlægen. Sådan anvender du Banminth: Drægtige tæver: Behandles to gange med 4 dages mellemrum. Derefter sammen med hvalpene. Hvalpe: Behandles ved 4 og 6 og 4 ugers alderen. Voksne hunde: Behandles to gange om året, f.eks. i månederne januar og maj. Endvidere behandles 0-4 dage før alle vaccinationer. Utrivelige hunde: Hunde der viser tegn på utrivelighed så som mat pels, vommethed, tynd mave og opkast behandles straks. Brugsanvisning: Et brev indeholder 7,37 g. Det passer til behandling af 2 voksne hunde eller 25 hvalpe. Banminth blandes grundigt i f.eks. leverpostej, som derefter opdeles i portioner til de enkelte hunde. Det er vigtigt at hundene fodres enkeltvis, så de får den korrekte mængde. Banminth ikke er giftigt - selv ved indgift af store doser. Bændelorm: (brede, flade orm) Disse orm kommer fra foderet (sæl, laks, ørred f.eks) Behandles med Drontal-tabletter. P-SPRØJTER

saa akornusertarpaa. Naartunaveerssaammik kapineqassaaq nuliutiffissaa sioqqullugu. Ajunnginnerpaavoq naartunaveersaammik kapigaanni qaammatit 2-3 piarartaareernerata kingorna imal. qaammatit 2-3 nuliutiffiata kingorna. Kapuutip imaa sunniusimasarpoq qaammatini 5-ni. Qimmit arnavissat naartunaveersaammik kapineqassanngillat nuliutilereersimappata; aamma naartulereersimasut kapineqassanngillat! Naartunaveersaatit qeritinneqarunik ajortissapput. Imatut naartunaveersaammik kapisissaatit:. Kapuut imaalu aalalluaqqissaakkit. 2. Matua illersuutaasoq peeruk kapuutitaa attornaveersaarlugu. 3. Qimmeq pukusuata amia qangattartiguk kapuullu meqqutitaa tamaat amiata ataanut kappullugu 4. Kapuut arriitsunnguamik eqqissisimasumillu imaassavat. Kapuut amujuk kappuatalu nalaa sallaatsumik tagiartulaarlugu. IKIT Qimmit qimminit allanit kimmarneqarnerat sikumilu alullerneq ikeqakkajussutaanerupput. Ikit imatut passutissavatit:. Iki tamatumalu eqqaa imermik qaqorsaasikkamik asaguk. 2. Iki køkkenrullemik panertorsaruk. 3. Ikip naqqa tarngummik tissalukaaruk eqqaalu mianersortumik tagiartorlugu. 4. ikit annertunerusut antibiotika-mik kattorsarneqassapput Ikip eqqaa pullalissagaluarpat uumasut nakorsaat attavigineqartariaqarpoq. TUNILLATSINNEQ & ANTIBIOTIKA-lu løbetid. Behandlingen skal gives inden løbetiden er begyndt. Det er bedst at give P-sprøjten 2-3 måneder efter, at tæven har fået hvalpe - eller 2-3 måneder efter sidste løbetid. En behandling virker i 5 måneder. Du må ikke behandle tæver, som allerede er i løbetid, og du må ikke behandle tæver, som er drægtige! P-Sprøjter tåler ikke frost. Sådan giver du en P-sprøjte:. Omryst sprøjten med indhold grundigt. 2. Fjern beskyttelseshætten, men undgå at røre ved kanylen. 3. Løft op i hundens nakkeskind og stik kanylen helt i bund under huden. 4. Sprøjt stille og roligt indholdet ind. Træk kanylen ud og masser injektionsstedet let bagefter. SÅR De hyppigste sår hos slædehunde skyldes bid fra andre hunde og isskader på poterne. Sådan skal du behandle et sår:. Vask såret og dets omgivelser med sæbevand. 2. Aftør såret med ren køkkenrulle. 3. Sprøjt lidt sårsalve ind i bunden af såret og massér området forsigtigt. 4. ved store sår skal der behandles med antibiotika Hvis der kommer hævelse omkring såret, bør dyrlægen kontaktes.. INFEKTIONER & ANTIBIOTIKA Bakteerissat timip ipiutaasartaanut uummassusilinnut pigaagamik ikaliartorlutik aallartittarput tunillatsinnerlu aallartilluni. Soorlu kiitinnermi pisinnaasoq. Ikeq tunillatsissimasoq itippat imal. ujallunut aammalu naggussanut qanippat qimmeq antibiotikamik pisariaqaraluarpoq (penicillin) tunillatsissimaneq annertusivallaannginnerani. Tunillatsissimanerit itigaangata imal. sivisungaangata aaqqinniarnissaat ajornakusoortarpoq. Tunillatsinneq aamma timip pisataanut pisinnaavoq, soorlu Hvis bakterier kommer ind i levende væv, og derefter begynder at formere sig, opstår der en infektion (betændelse). Det kan f.eks. forekomme ved bidsår. Hvis de inficerede sår er dybe, eller er tæt på sener og led bør hunden gives en antibiotikakur (penicillin) inden infektionen bliver alvorlig. Dybtgående eller langvarige infektioner er ofte vanskelige at behandle.

puannut imal. nakasumut, arnavianilu illissamut. Taakkulu tamarmik antibiotikamik (penicillin) kattorsarneqassapput. Qimminut tunillatsissimasunut Ronaxan iisartakkat atorneqarsinnaapput: qimmimut 0 kg-mut ullormut iisartagaq, tassa imaappoq qimmeq angutiviaq angisooq ullormut 4- nik ulluni 5-ni iisitinneqartassaaq, arnaviaq imal. angutiviaq mikisoq ulluni 6-ni iisartakkat ullormut 3, qimmiararujussuarmut aammalu arnaviamut mikisumut ulluni 6-ni iisartakkat ullormut 2. En infektion kan også opstå i et organ, feks i lungerne eller i blæren, eller i livmoderen hos tævehunde. Disse lidelser skal også behandles med antibiotika (penicillin). Til hunde med infektioner kan anvendes Ronaxan tabletter: tablet pr. 0 kg hund pr. døgn, dvs en stor hanhund gives 4 tabletter daglig i 5 dg, en stor tæve eller en lille hanhund 3 tabletter daglig i 6 dg, og en stor hvalp eller en lille tæve 2 tabletter daglig i 6 dage. QIMMIT TUSIATTUT / NIPAALLISAATINIK KATTORSAANEQ Qimmit qiimasut peqqissullu qaqutigoortumik ajoqusertarput. Qimmit qasusut imal. napparsimasut akulikitsunik ajoqusertarput. Qimmeq tusiakkaangami kiineqarsimanani imal. isikkamigut ajoqusersimanani tamatigut nukimigut ujallumigut imal. naggussamigut ajoqusersimasarpoq. Imaassinnaavoq qimmeq utoqqaavallaanngitsuusoq qimuppallaartinneqarsimasoq imal. quaassimasinnaalluni imal. qamutinik toqqitissimasinnaalluni. Kattorsaanermi pigaarnerit ilagaat qimmeq sap. akunnera eqqissisimaartillugu. Immaqa ilaatigut pisariaqarpoq sap. akunnerini 2 imal. 3-ni eqqissisimaartissallugu. Pigaaruteqarpoq tusiannera peertivinneqassasoq, qimmip qimoqqileqqinnissaanut. Qimmeq ikiorneqarsinnaavoq iisartakkanik Romefen-inik tunillugu: Qimmeq 0 kg-luugaagat ullormut iisartagaq ulluni 3-4-ni. Romefen nipaallisaataavoq sakkortooq, aammalu saniatigut aaqqiisinnaalluni. Qimmit nipaallisaatitortut qimuttariaqanngikkaluarput. QIMMINIK PITUNNEQANNGITSUNIK TIGUSINEQ Qimmeqaruit tigusinnaanngisarnik sininnartortortissinnaavat. Iisartakkat nakorsamit allagartaleqqaarlugit pineqarsinnaapput tunniunneqassallutillu uumasut nakorsaannit.. Qimmeq iisartakkanik tuniuk ummasut nakorsaata HALTE HUNDE & SMERTESTILLENDE BEHANDLING Friske og sunde hunde får sjældent skader. Trætte eller syge hunde får ofte skader. Når en hund er halt, og den ikke er blevet bidt eller ikke har en poteskade, har den ofte fået en skade i en muskel, i en sene eller i et led. I alle tilfælde er den vigtigste del af behandlingen, at lade hunden få ro i mindst en uge. Måske er det nødvendigt med to eller tre ugers ro. Det er meget vigtigt, at haltheden er helt væk, før hunden bliver spændt foran slæden igen. Måske er det en ung hund, der er blevet overanstrengt, måske er hunden gledet på glat underlag, eller måske er den blevet ramt af slæden. Man kan hjælpe hunden, ved at give den Romefen tabletter : Dosis er tablet pr. 0 kg hund daglig i 3-4 dg. Romefen er stærk smertestillende medicin, men virker samtidig helbredende. Hunde, der får smertestillende medicin, bør ikke spændes foran slæden. INDFANGNING AF LØSE HUNDE Hvis du har en hund, som du ikke kan fange, kan du give den sovepiller. Tabletterne er receptpligtige, og skal ordineres af en dyrlæge.

amerlassusilersimasaatut amerlatigisunik tinguliamut akulerutanik. Puisip neqaanuunngitsoq, puisip neqaa aqajaqqumi arrorumaataartarmat. 2. Qimmeq qimaguk eqqissisimalluinnartussanngorlugu nal. ak. ½-2-ni. 3. Qimmeq mianersortumik qanillattorlugu misiliguk. Qimmeq qimaaniaqqileraluarpat marlunniit sisamanut amerlassusilinnik iisartagartorteqqissavat - tassani apeqqutaavoq qimmip angissusia. 4. Qimmeq tiguneqarpat pitunneqareerpallu eqqissisimatinneqassaaq naqqinnissaata tungaanut, tamannalu sivisussuseqartarpoq nal. ak. 6-8-nik. Ajunng inneruvoq palitsimut imaluunniit karsimut nallavissikkaanni iternissaata tungaanut. 5. qimmiaqqat pinnguaqatigisarukkit mikinerminniit tatiginnilersarput taamaasillutillu iisartakknik atuinissat pinngitsoorsinnaavat Iisartakkat meeqqanut toqunartulerujussuupput. NAKORSAATIT IL.IL. IMA PISSARSIARISINNAAVATIT Parvovirus-mut imal. qimmit nappaataanut akiuussutissaq kommune-mi Teknik & Miljø immikkoortortaqarfiani imal. uumasut nakorsaani pisiarineqarsinnaapput. Nakorsaatit allagartalerlugit pissarsiarineqartartut taamaallat uumasut nakorsaata tunniussinnaavai. Qimmimik napparsimasooruit, nakorsaallu atorfissaqartillugu uumasut nakorsaannut sianissaatit, taassumalu aamma oqaluttuussinnaavaatit qimmit peqqissiteqqinniarukku qanoq iliornissarnik. Attaveqarfigisinnaavatit: Ilulissani Uumasut nakorsaat telefon 94 30 42 Nuummi Uumasut nakorsaasa qullersaat telefon 34 56 50 Qaqortumi Uumasut nakorsaat telefon 64 22 38. Giv hunden det antal tabletter, som dyr lægen har foreskrevet, i et stykke lever postej. Du skal ikke bruge sælkød, da det er længe om at opløses i maven. 2. Efterlad hunden helt i ro i ½-2 timer. 3. Prøv så forsigtigt at nærme dig hunden. Hvis den forsøger at stikke af, må du give den 2-4 tabletter mere - afhængig af hundens størrelse. 4. Når hunden er indfanget og lænket, la-des den i ro indtil den er frisk igen, hvilket varer 6-8 timer. Det er bedst at lade den ligge på en palle eller en kasse, indtil den er vågen. 5. Hvis du kæler med hvalpene så de bliver tillidsfulde, allerede mens de er små, kan du undgå at bruge sovepiller. Tabletterne er meget giftige for børn. SÅDAN SKAFFER DU MEDICIN M.V. Vaccinen til hvalpe mod Parvovirus og Hundesyge kan købes hos kommunens Afdeling for Teknik & Miljø, eller hos Dyrlægen. Receptpligtig medicin må kun ordineres af en dyrlæge. Hvis du har en syg hund, og har brug for medicin, skal du ringe til dyrlægen, som også kan fortælle dig, hvad du skal gøre, for at din hund kan blive rask. Du kan kontakte: Dyrlægen i Ilulissat telefon 94 30 42 Den Ledende Dyrlæge i Nuuk telefon 34 56 50 Dyrlægen i Qaqortoq telefon 64 22 38