Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?



Relaterede dokumenter
Værdisætning af grønne områder

Betalingsvillighed for sandfodring og kystrekreation. Toke Emil Panduro M.Sc, Ph.D., Assistant professor

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014

Værdien af sandfodring Panduro, Toke Emil; Svenningsen, Lea Skræp; Jensen, Cathrine Ulla

GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

Comparing stepwise investment strategies for climate change adaptations in an urban area

Hvilke metoder til klimatilpasning virker bedst

Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Forholdet mellem klimaløsninger og samfundsøkonomisk effektivitet

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv

Findes klimaænderinger?

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del

JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING

HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN

Københavns Universitet. Værdien af rekreative områder nær ved boliger Panduro, Toke Emil. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018

Værdisætning af bygningsfornyede ejendomme på Nørrebro Panduro, Toke Emil; Mortensen, Martin Elmegaard

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

LAR ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv

LAR UD FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling.

Klimatilpasning og byens blå-grønne struktur

Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil?

Værdisætning af gårdhaver Panduro, Toke Emil; Mortensen, Martin Elmegaard

LAR og klimasikring af bygninger

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Teori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Afprøvning af verdensmålsværktøj i MV af Svanemøllen Skybrudstunnel (SST)

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Klimatilpasning med merværdi

Kvantitative metoder til håndtering af regnvand

Klima uden grænser: Det nødvendige samarbejde. D. 3. marts Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet.

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

Mange klimatilpasningsplaner i et lille ensartet land hvad kan vi lære af hinanden (og udlandet!) før og under implementering?

Climate change and climate adaption in urban areas

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Blik på helheden giver nye muligheder

LAR hvad er det og hvad kan det?

Værdien af sandfodring Panduro, Toke Emil; Svenningsen, Lea Skræp; Jensen, Cathrine Ulla

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011

Odenses gode historie

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

Afkobling og rensning af vejvand

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!

Masterplan for LAR i Brøndby

Holistic waterplanning (HELVA)

KLIMATILPASNING OG BLÅ-GRØN INFRASTRUKTUR I DANMARK, NORGE OG NEW YORK

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

The Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU

Furesø Kommune. Afrapportering af investeringsaftale 2018 for 1. kvartal. Opsummering af afrapportering for 1. kvartal 2018

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

København Grønne visioner

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Er vi kommet videre siden starten?

Hvorfor er skybrud blevet interessant?

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Plan B. når klimatilpasningen ikke rækker

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding november

Forslag til Landsplanredegørelse 2013

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur

Klimatilpasning med træer

Modellering af usikkerheder i transport infrastrukturprojekter: UNITE-DSS modellen

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

Klimatilpasning og Vand

Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

AKTIVITETER I EN ROBUST VANDBALANCE. Berit Godskesen ErhvervsPhD og Formand for Udvikling & Innovation

-Vand i byer risikovurderinger


Godkendelse af LAR katalog

BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

Transkript:

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige grønne områder. Vi bør inddrage vores viden om værdien af grønne områder i planlægningssammenhænge vi bør benytte cost benefit analyse. Grønne områder kan spille en afgørende rolle i klimatilpasningen af vores byer.

Værdi & preferencer Penge er den skala vi måler preferencer på Markeds gode Ikke markedsomsat gode

Værdisætning husprismetoden Huspris metoden Indirekte Makedsadfærd Huse er et heterogent gode intet hus er det samme Antagelser Husprisfunktionen generes fra et marked i ligevægt nytte maksimerende husholdninger Husprisvariable er kontinuerte og uafhængige af andre husprisvariable De implicitte priser i husprisfunktionen reflekterer den værdi som husholdningerne opnår ved at forbruge dem

Data Den Offentlige Informationsserver (OIS) Bygnings- og Boligregistret (BBR) Ejendomsstamregister (ESR) Salgs- og Vurderingsregister (SVUR) http://www.lifaois.dk/datamodel/dm/default.aspx GIS variable Topografiske grundkortdatabase (kort10) Areal Informations Systemet (AIS) Dansk Adresse og Vejdatabase (DAV) Data fra kommuner Huspris - OIS Konstruktion variable - OIS Nabolag variable - GIS Miljø Variable - GIS (Socio-økonomisk variable Danmarks statistik, Geomatic) Værdien af skov

Forskellig services/kvaliteter

Services Leveret af Grønne områder Direkte services Afslapning Individuel Social aktiviteter Æstetik Fysisk aktiviteter Social Individuel Natur oplevelse At være i naturen Indirekte services Lavere koncentration af folk Sortering af folk Frisk luft Lav støj Lys Udsigt Afgrænser/værner

Forskellige typer af grønne områder

Specifikation antal størrelse, ha Max Min SD Parker Udsigt, størrelse, nærhed 18 32.92 0.24 8.19 Natur områder Udsigt, størrelse, nærhed 60 207.89 0.60 43.41 Blå områder Udsigt, nærhed 6 30.23 0.57 12.70 Fælles arealer - parcelhuse Udsigt, størrelse 113 23.82 0.20 2.38 Fælles arealer - lejligheder Udsigt, størrelse 125 26.54 0.20 2.44 Skole og sports - områder nærhed 62 82.45 0.26 15.04 Marker nærhed 334 277.82 0.21 31.02 Ingen mands land nærhed 269 184.86 0.20 17.03 Kirkegårde nærhed 20 12.55 0.36 2.74

Placering, Placering, Placering

22556 Resultater enkelfamilie huse Grønne områder Estimate parker, nærhed 0.011278 *** parker, størrelse 0.001151 natur områder, nærhed 0.006442 ** natur områder, størrelse -0.002181 blå områder, udsigt 0.062883 ** Fælles arealer, udsigt -0.022763 * Fælles arealer, størrelse -0.002915 Ingenmandsland, nærhed -0.013437 ** Skole og sports områder, nærhed 0.004486 Kirkegårde 0.010864 + Marker -0.002214 Hus til en værdi af 2 mio. kr. Huset rykkes 100 meter tættere på en park Værdi stigning ~ 22.556 kr. 100 huse rykkes 100 meter tættere på en park Værdi stigning ~ 2.255.600 kr.

Resultater Lejligheder Lejlighed til en værdi af 1 mio. kr. Lejligheden rykkes 100 meter tættere på en park Lejligheden får udsigt Udsigt ~ 55.406 kr. Nærhed ~ 13.003 kr. Total ~ 68.409 kr. Grønne områder Estimate park_floor_view 0.055406 *** parker, nærhed 0.013003 * parker, størrelse 0.006613 * nature_floor_view 0.030887 natur områder, nærhed 0.019452 * Natur områder, størrelse 0.000814 Fælles arealer, størrelse 0.012766 ** Fælles arealer, udsigt 0.004789 Ingen mands land, nærhed -0.017874 * Skole og sports områder, nærhed 0.013904 + Kirkegårde -0.026374 ** 100 Lejligheder rykkes 100 meter tættere på en park Lejlighederne får udsigt Udsigt ~ 5.540.600 kr. Nærhed ~ 1.300.300 kr. Total ~ 6.840.900 kr.

Enkel familiehuse og lejligheder Nærhed til Parker har en positiv værdi for lejlighed har udsigt og størrelse betydning Nærhed til natur har betydning Fællesarealer har positiv betydning for lejligheder ikke for enkelfamilie huse Ingenmandsland har negativ påvirkning på ejendomsværdien Lejligheder har større relativ effekt af positive grønne områder

Klimatilpasning & Grønne områder

Klima Udfordinger Klimaforandringer Stigning i nedbørshændelser Dårlig vedligeholdte kloaker Udbygning af befæstede arealer Underdimensionerede Kloaker

Bæredygtig håndtering af regnvand Tilbageholdelse Transport Fordampning Behandling Infiltration

Udnyttelse af byens grønne områder

Værdien af at håndtere vand I byen Brugsværdien: Sundhed & hygiejne, mindsket risiko materiel skade Rør Faskiner Grønne tag Grønne område Grønne område med vand

Aarhus

Huspris funktion OLS GMM-ERROR Robust GMM-ERRO r access -0.005432 *** -0.00715 * -0.00688 ** (0.001357) (0.003354) (0.002748) r size 0.000112 *** 0.000112 ** 0.000113 *** (0.000021) (0.000037) (0.000036) r negative -2.095384 *** -1.11759. -1.18096 *** (0.623251) (0.604378) (0.434954) Log(lake) -0.036296 *** -0.01342-0.01722. (0.005006) (0.01017) (0.009944)

Fortolkning

Price surface

Open Urban Drainage systems

Værdi-overførsel

CBA Adaptation Strategies Rør Open Urban Drainage System Laissez-faire Faskiner (a) (b) (c)

Flood simulation

Oversvømmelses simulering 100yr

Enlarged pipes Pipes enlargement

Infiltration

Cost Benefit Analyse Return periods EAD Infrastructu 2-yr 10-yr 50-yr 100-yr with re CC investment costs NPV 1 NPV2 [MDKK] Laissez-faire 7.29 18.09 35.69 43.28 17.8 0-93 -93 Pipe enlargement 3.98 7.63 19.46 23.55 8.37 24.07 147 147 Local infiltration 1.21 4.12 12.62 18.80 4.63 48.48* 192 192 OUDS 1 2.42 6.04 15.46 22.47 6.25 54.50* 157 557 OUDS 2 433 *: Three investments were assumed needed over the planning horizon

Opsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige grønne områder Vi bør inddrage vores viden om værdien af grønne områder i planlægningssammenhænge vi bør benytte cost benefit analyse. Grønne områder bør spille en afgørende rolle i klimatilpasningen af vores byer.

Tak for jeres opmærksomhed Toke Emil Panduro M.Sc. Ph.D. student Spatial Environmental Economics Division of Environmental & Resource Economics, Department of Resource Economics & Food Policy Faculty of Sciences University of Copenhagen Rolighedsvej 23 DK-1958 Frederiksberg C Mobil 23962908 Mail tepp@life.ku.dk http://sites.google.com/site/tokeemilpanduro/ Financed by Grontmij, Aarhus vand A/S og Skov & Landskab

CBA Monte Carlo simulation return periods