Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder
|
|
|
- Gudrun Paulsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, /26
2 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte Carlo-metoder Matrix-regning 2/26
3 Monte Carlo Antag vi gerne vil beregne sandsynligheden for at et kast med 5 terninger giver mindst 15 i alt. Er vi ikke i stand til at beregne denne sandsynlighed teoretisk, kan vi i princippet kaste 5 terninger et stort antal gange og udregne andelen af kastene, hvor summen af terningernes øjne giver 15 eller derover. Denne andel vil være et estimat af den ønskede sandsynlighed. I praksis lader vi en computer foretage kastene vha. computer-genererede tilfældige tal. 3/26
4 Estimat af P(X m): Lad I i = 1[X i m] P(X m) 1 n n I i = Ī i=1 Eksempel: hvis vi bruger n = 1000 simulationer af kast med 5 terninger fås estimat Men kun estimat - hvis vi tager 1000 nye kast fås andet resultat - f.eks Dvs. der er en vis usikkerhed på Monte Carlo estimatet. Usikkerheden bliver mindre jo større n, der benyttes. 4/26
5 Basal statistik - empirisk middelværdi og varians Observationer X 1,X 2,...,X n (kan være syntetiske - genereret på computer) - alle fordelt som X. Empirisk middelværdi og empirisk varians X = 1 n X i n s 2 = 1 n 1 i=1 n (X i X) 2 i=1 ( empirisk middelværdi af kvadrerede afvigelser ) Empirisk spredning: s = s 2 = 1 n 1 n (X i X) 2 i=1 5/26
6 Når n meget stor vil X blive nøjagtig tilnærmelse af µ = EX og s 2 vil tilnærme sig variansen af X: σ 2 = VarX = E(X µ) 2 Varians: forventede værdi af den kvadrerede afvigelse fra middelværdien. Spredning: (samme enhed som X) σ = VarX 6/26
7 Udregning af varians Antag X kan antage værdierne m = 0,1,2,3,...,M med sandsynligheder p(m) = P(X = m). M VarX = p(m)(m µ) 2 = m=1 p(0)(0 µ) 2 +p(1)(1 µ) 2 + +p(m)(m µ) 2 Eksempel: varians af binomialfordeling X b(1,p) med µ = p. σ 2 = E(X µ) 2 = p(1 p) 2 +(1 p)(0 p) 2 = p(1 p) 7/26
8 Regneregel for varians: Hvis X og Y uafhængige: VaraX = a 2 VarX Var[X +Y] = VarX +VarY Spredning af ax: VaraX = a VarX Eksempel: varians af binomialfordeling X = n i=1 X i b(n,p) VarX = n VarX i = np(1 p) i=1 8/26
9 Binomial-fordelinger med forskellige varianser b(10, 0.2) b(10, 0.5) p(x) p(x) x x b(5, 0.5) p(x) x Varianser: 1.6, 2.5 og /26
10 Kontinuerte stokastiske variable Hidtil har vi set på diskrete stokastiske variable, som antog heltallige værdier. En kontinuert stokastisk variabel kan antage alle reelle værdier. For en kontinuert stokastisk variabel angives sandsynligheder vha. en funktion f defineret på de reelle tal. Stor/lille sandsynlighed for at X falder i intervaller hvor f er stor/lille. Eksempel: uniform (ensartet) fordeling på [0, 1]: { 1 x [0,1] f(x) = 0 ellers 10/26
11 Normal fordeling Normalfordeling med middelværdi µ og varians σ 2 : f klokkeformet f(x) = 1 exp( 1 2πσ 2 2σ 2(x µ)2 ) f(x) x Middelværdi 3 eller 2 og spredning 1 eller 1/3. 11/26
12 Normalfordeling - 2 slags intervaller For en normalfordeling N(µ,σ 2 ) har vi altid P(µ σ1.96 X µ+σ1.96) = 0.95 Dvs. med 95% sandsynlighed afviger en normalfordeling ikke mere end to standardafvigelser (1.96σ 2σ) fra middelværdien. Tilsvarende (interval for µ) P(X σ1.96 µ X +σ1.96) = σ: 95% 3σ: 99,7% 4σ: 99,99% 12/26
13 Centrale grænseværdi-sætning Middelværdi for X er µ. Variansen er σ 2 /n CLT: når n stor vil X tilnærmelsesvist have en normal-fordeling (med middelværdi µ og varians σ 2 /n). NB: ligegyldigt hvilken fordeling X i erne har fås samme grænse-fordeling af X når n (dog skal X i erne være ens fordelt og uafhængige). 13/26
14 Tilnærmelsesvis normal fordeling af gennemsnit af uniformt fordelte variable Histogram af uniformt fordelte variable samt histogram af X (gennemsnit af 1000 uniformt fordelte) Histogram of xunif Histogram of xbar Frequency Density xunif xbar 14/26
15 Intervaller for Monte Carlo estimater - vurdering af usikkerhed Estimat X tilnærmelsesvist N(µ,σ 2 /n). Dvs. interval for ukendt µ: P( X 1.96 σ n µ X σ n ) = 0.95 Intervallet [ X σ1.96/ n, X +σ1.96/ n] giver et bud på usikkerheden af estimationen af µ - kaldes konfidens-intervallet. I praksis erstattes ukendte σ af s = s 2 - den empiriske spredning. 15/26
16 Simulerede X (hver X gennemsnit af 100 normalfordelte variable med middelværdi 3 og varians 2) xbar eksperiment Ca. 5% af de simulerede X ligger udenfor 95%-intervallet. 16/26
17 Simulerede konfidensintervaller (hver baseret på X gennemsnit af 100 normalfordelte variable med middelværdi 3 og varians 2) konfidens interval eksperiment nr. Konfidensintervallerne indeholder sande middelværdi µ = 3 i ca. 95% af tilfældende. 17/26
18 Praktisk brug af konfidensinterval Hvis vi for et givet eksperiment/datasæt/monte Carlo beregning hævder, at den ukendte middelværdi ligger i det beregnede interval, så tager vi kun fejl i 5% tilfældende, hvis der er tale om et 95% interval. Hvis vi vil have større sikkerhed kan vi i beregningen af konfidensintervallet erstatte 1.96σ med 3σ eller 4σ - giver 99.7% eller 99.99% intervaller. Da tager vi kun fejl i 0.3% eller 0.01% af tilfældene. 18/26
19 Tilbage til Monte Carlo Med tusind (computer) kast af 5 terninger får vi estimeret forventet total antal øjne og estimeret varians Estimaterne for µ og σ 2 /n er og 13.91/1000 = Den estimerede spredning for X er = NB: hvad er den sande forventede værdi? Bud på usikkerheden: trolige værdier af µ er [ , ]. Estimation af sandsynlighed for mere end 15: her benytter vi variable I i = 1[total sum i > 14]. Empirisk middelværdi og varians og Dvs. estimeret spredning på Ī er 0.17/1000 = Dvs. vurdering af usikkerhed: sandsynlighed mellem og /26
20 Lager: V ventetid til lager tømmes. Empirisk middelværdi og varians Antal simulationer=1000. Dvs. sande forventede ventetid 28.33± /26
21 En simulation af lager beholdning dag I dette tilfælde gik der 26 dage før lageret blev tømt. 21/26
22 Øvelser 1. Beregn varianserne af de stokastiske variable fra opgave 1, 2, 6 og 7 i første sæt af opgaver. 2. Udgangspunktet er følgende 10 observationer (uafhængige, samme middelværdi og varians): Beregn empirisk middelværdi x og varians s Beregn et 95% konfidensinterval for den ukendte (teoretiske) middelværdi µ. 2.3 Hvor stor skulle stikprøven være, hvis intervallets bredde skulle være mindre end en halv? 3. Antag X er normalfordelt med middelværdi 3 og varians Hvad er sandsynligheden for, at X er mindre end 3? 3.2 Angiv et interval, som X tilhører med 95% sandsynlighed. 22/26
23 4. Antag X 1,...,X 50 er uafhængige og alle har middelværdi 3 og varians Angiv et interval, som X tilhører med sandsynlighed 95%. 4.2 Angiv et (tilfældigt) interval, som med sandsynlighed 95% vil indeholde den sande middelværdi Antag X = (X 1 + +X 100 ) b(100,0.25) og lad X = X/ Hvordan kan vi udregne en tilnærmet værdi for P( X 0.1) vha. den centrale grænseværdi-sætning? 5.2 Antag, at p er ukendt men vi har observeret X = Angiv da et 95% konfidensinterval for p (vink: husk variansen for b(n,p) er np(1 p)). 23/26
24 6. Antag, at en fabriks produktion af bolte skal leve op til følgende specifikationer: middelværdien af boltenes længde skal være 10 mm og der skal være mindst 99.7% sandsynlighed for, at en bolts længde er i intervallet 9.85 til mm. En ingeniør måler nu 100 bolte og observerer, at den empiriske middelværdi X og varians s 2 for de målte bolte er henholdsvis 9.91 og Taler ingeniørens data imod, at den sande middelværdi er 10? (vink: beregn konfidensinterval) 6.2 Antag, at boltenes længder er normalfordelte. Giver data anledning til at tro, at de producerede bolte med 99.7% sandsynlighed overholder specifikationens tolerance-interval? 7. En produktion af elektriske komponenter skal overholde, at i snit er højst 0.5% af komponenterne defekte. I en stikprøve af 1000 komponenter er 7 komponenter defekte. Det antages, at komponenternes fejlstatus er uafhængige. Giver de observerede data anledning til at mene, at kravet til produktionen ikke er overholdt? (vink: udregn 95% konfidensinterval for den ukendte andel defekte) 24/26
25 8. (Monte Carlo beregning af sandsynlighed). Brug computer til at estimere sandsynligheden for, at det maksimale antal øjne i et kast med 5 terninger er mindre end eller lig 5. Beregningens nøjagtighed skal opfylde, at 99.7% konfidensintervallet for sandsynligheden har bredde højst Vink: modificer min kode for terningkast. Beregning af max-værdi i en vektor x: > xmax=max(x) Kan I udregne sandsynligheden eksakt? 25/26
26 Facit 1: 0.96, 3, , 3.6, 2.1: , 2.2: [1.52;2.74], 2.3: 60, 3.1: 0.5, 3.2: 3±2.77, 4.1: 3 ± 0.392, 4.2: X±0.392, 5.1 : X er approksimativt N(0.25, ). 5.2: Varians σ 2 for X i estimeres til 0.65(1 0.65) = Konfidensinterval: 0.65± /100 = 0.65± : ja, 99.7% konfidensintervallet er [9.9049, ] 6.2: ja, på baggrund af X og s 2 er det estimerede 99.7% interval [9.859,9.961]. 7: nej, 95% konfidensintervallet er [0.0017, ]. 8: med simulationer beregner jeg sandsynligheden til med et 99.7% konfidensinterval [0.3952, ], som har bredde (husk, disse beregninger er behæftet med Monte Carlo fejl, da de er beregnet på baggrund af simulationer). 26/26
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet March 1, 2013 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 11, 2016 1/22 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring
Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 9, 2015 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen
Note om Monte Carlo metoden
Note om Monte Carlo metoden Kasper K. Berthelsen Version 1.2 25. marts 2014 1 Introduktion Betegnelsen Monte Carlo dækker over en lang række metoder. Fælles for disse metoder er, at de anvendes til at
Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen
Landmålingens fejlteori Lektion Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet En stokastisk variabel er en variabel,
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/41 Landmålingens fejlteori - lidt om kurset
Program. 1. Repetition 2. Fordeling af empirisk middelværdi og varians, t-fordeling, begreber vedr. estimation. 1/18
Program 1. Repetition 2. Fordeling af empirisk middelværdi og varians, t-fordeling, begreber vedr. estimation. 1/18 Fordeling af X Stikprøve X 1,X 2,...,X n stokastisk X stokastisk. Ex (normalfordelt stikprøve)
1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori - lidt om kurset Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Kursusholder
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede fordelinger (kap. 4) Middelværdi og varians (kap. 3-4) Fordelingsresultater
Binomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/
Program: 1. Repetition af vigtige sandsynlighedsfordelinger: binomial, (Poisson,) normal (og χ 2 ). 2. Populationer og stikprøver 3. Opsummering af data vha. deskriptive størrelser og grafer. 1/29 Binomial
Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.
Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Repetition:
Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable
Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/31 Repetition:
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Et sandsynlighedsmål er en
Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger
Anvendt Statistik Lektion 2 Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger Sandsynlighed: Opvarmning Udfald Resultatet af et eksperiment kaldes et udfald. Eksempler:
Landmålingens fejlteori - Lektion 3. Estimation af σ Dobbeltmålinger Geometrisk nivellement Linearisering
Landmålingens fejlteori Lektion 3 Estimation af σ Dobbeltmålinger Geometrisk nivellement Linearisering - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/31 Repetition: Middelværdi og
Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007
Dagens program Kapitel 8.7, 8.8 og 8.10 Momenter af gennemsnit og andele kap. 8.7 Eksempel med simulationer Den centrale grænseværdisætning (Central Limit Theorem) kap. 8.8 Simulationer Normalfordelte
Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger
Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Den hændelse, der ikke indeholder
Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004
1 Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 004 1. u-fordelingen. Normalfordelingen 3. Middelværdi og varians 4. Mere normalfordelingsteori 5. Grafisk kontrol af normalfordelingsantagelse 6. Eksempler 7. Oversigt
Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske
Repetition. Diskrete stokastiske variable. Kontinuerte stokastiske variable
Normal fordelingen Normal fordelingen Egenskaber ved normalfordelingen Standard normal fordelingen Find sandsynligheder ud fra tabel Transformation af normal fordelte variable Invers transformation Repetition
Sandsynlighedsfordelinger for kontinuerte data på interval/ratioskala
3 5% 5% 5% 0 3 4 5 6 7 8 9 0 Statistik for biologer 005-6, modul 5: Normalfordelingen opstår når mange forskellige faktorer uafhængigt af hinanden bidrager med additiv variation til. F.eks. Højde af rekrutter
Tema. Model og modelkontrol ( Fx. en normalfordelt obs. række m. kendt varians) Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse.
Tema Model og modelkontrol ( Fx. en normalfordelt obs. række m. kendt varians) Estimation af parametre. Fordeling. (Fx. x. µ) Hypotese og test. Teststørrelse. (Fx. H 0 : µ = µ 0 ) konfidensintervaller
Program: 1. Repetition: fordeling af observatorer X, S 2 og t. 2. Konfidens-intervaller, hypotese test, type I og type II fejl, styrke.
Program: 1. Repetition: fordeling af observatorer X, S 2 og t. 2. Konfidens-intervaller, hypotese test, type I og type II fejl, styrke. 1/23 Opsummering af fordelinger X 1. Kendt σ: Z = X µ σ/ n N(0,1)
Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader
Stikprøver og stikprøve fordelinger Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Statistik Statistisk Inferens: Prediktere og forekaste værdier af
Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)
Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen
Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen
Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition Lov om total sandsynlighed Bayes sætning P( B A) = P(A) = P(AI B) + P(AI P( A B) P( B) P( A B) P( B) +
Oversigt. Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger
Introduktion til Statistik Forelæsning 2: og diskrete fordelinger Oversigt 1 2 3 Fordelingsfunktion 4 Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 017 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Hvad er danskernes gennemsnitshøjde? N = 10. X 1 = 169 cm. X 2 = 183 cm. X 3 = 171 cm. X 4 = 113 cm. X 5 = 174 cm
Kon densintervaller og vurdering af estimaters usikkerhed Claus Thorn Ekstrøm KU Biostatistik [email protected] Marts 18, 2019 Slides @ biostatistics.dk/talks/ 1 Population og stikprøve 2 Stikprøvevariation
Nanostatistik: Opgaver
Nanostatistik: Opgaver Jens Ledet Jensen, 19/01/05 Opgaver 1 Opgaver fra Indblik i Statistik 5 Eksamensopgaver fra tidligere år 11 i ii NANOSTATISTIK: OPGAVER Opgaver Opgave 1 God opgaveskik: Når I regner
Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Program: 1. Repetition: sandsynlighedsregning 2. Sandsynlighedsregning fortsat: stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion/tæthed, fordelingsfunktion. 1/16 Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl
Landmålingens fejlteori Lektion 4 Vægtet gennemsnit Fordeling af slutfejl - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/36 Estimation af varians/spredning Antag X 1,...,X n stokastiske
Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen Anvendt Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens emner: Afsnit 3.3 og 3.4 Varians/standardafvigelse
INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c
INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c AALBORG UNIVERSITET FREDRIK BAJERS VEJ 7 G 9220 AALBORG ØST Tlf.: 96 35 89 27 URL: www.math.aau.dk Fax: 98 15 81 29 E-mail: [email protected] Dataanalyse Sandsynlighed og stokastiske
Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Statistiske modeller
Statistiske modeller Statistisk model Datamatrice Variabelmatrice Hændelse Sandsynligheder Data Statistiske modeller indeholder: Variable Hændelser defineret ved mulige variabel værdier Sandsynligheder
Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber.
Tema Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber. Model og modelkontrol Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse. konfidensintervaller Vi tager udgangspunkt i Ex. 3.1 i
Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable
Forskningsenheden for Statistik ST501: Science Statistik Bent Jørgensen Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable 2.1 Sandsynlighedsbegrebet............................... 1 2.1.1
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen og transformation af kontinuerte fordelinger Helle Sørensen Uge 7, mandag SaSt2 (Uge 7, mandag) Normalford. og transformation 1 / 16 Program Paretofordelingen,
Supplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 136
Supplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 36 Det er besværligt at regne med binomialfordelingen, og man vælger derfor ofte at bruge en approksimation med normalfordeling. Man
Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen
Statistik Lektion 3 Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition En stokastisk variabel er en funktion defineret på S (udfaldsrummet, der antager
3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Varians og middelværdi Normalfordelingen Susanne Ditlevsen Uge 48, tirsdag Tætheder og fordelingsfunktioner
Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Løsning til eksaminen d. 29. maj 2009
DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 20-2-01 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 29. maj 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition, 7th
Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression
Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:
Betingede sandsynligheder Aase D. Madsen
1 Uge 12 Teoretisk Statistik 15. marts 2004 1. Betingede sandsynligheder Definition Loven om den totale sandsynlighed Bayes formel 2. Betinget middelværdi og varians 3. Kovarians og korrelationskoefficient
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze [email protected] Elementær statistik F2011 1 / 22 Generalisering fra stikprøve til population Idé: Opstil en model for populationen
Antag X 1, X 2,..., X n er n uafhængige stokastiske variable, hvor Var(X 1 )=σ 2 1,..., Var(X n )=σ 2 n.
Simple fejlforplantningslov Landmålingens fejlteori Lektion 6 Den generelle fejlforplantningslov Antag X, X,, X n er n uafhængige stokastiske variable, hvor Var(X )σ,, Var(X n )σ n Lad Y g(x, X,, X n ),
Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()
Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze [email protected] Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol
Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher
Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: [email protected]
Konfidensintervaller og Hypotesetest
Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller
hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre
Uge 3 Teoretisk Statistik. marts 004. Korrelation og uafhængighed, repetition. Eksempel fra sidste gang (uge ) 3. Middelværdivektor, kovarians- og korrelationsmatrix 4. Summer af stokastiske variable 5.Den
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Estimation
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Estimation Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev herefter
Statistik II 1. Lektion. Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller
1 Sandsynlighed Sandsynlighedsbegrebet Definitioner Diskret fordeling Betinget sandsynlighed og uafhængighed...
Indhold 1 Sandsynlighed 1 1.1 Sandsynlighedsbegrebet................................. 1 1.2 Definitioner........................................ 2 1.3 Diskret fordeling.....................................
Oversigt. Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 4: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Eksponential fordelingen
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 4: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik Bygning 305/324 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail:
Statistik Lektion 2. Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var.
Statistik Lektion Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var. Repetition Stikprøve Stikprøvestørrelse n Stikprøvemiddelværdi Stikprøvevarians s Population
Note til styrkefunktionen
Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H
Vægte motiverende eksempel. Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl. Vægtet model. Vægtrelationen
Vægte motiverende eksempel Landmålingens fejlteori Lektion 4 Vægtet gennemsnit Fordeling af slutfejl - kkb@mathaaudk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Højdeforskellen mellem punkterne P
Opgaver til kapitel 3
Opgaver til kapitel 3 3.1 En løber er interesseret i at undersøge om hendes løbeur er kalibreret korrekt. Hun udmåler derfor en strækning på præcis 1000 m og løber den 16 gange. For hver løbetur noterer
