2014 MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE
Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 83. Mad, hovedsagelig middagsmad. Måltiderne er sammensat med henblik på at støtte den enkelte borgers ernæringsmæssige behov. Så vidt muligt at fremme sundhedstilstande, forebygge sygdomme og imødegå behov for pleje og omsorg samt udbedre konsekvenser af fejlernæring. Målet er, at borgeren får hjælp og støtte til opgaver, som borgeren kun vanskeligt eller ikke selv kan klare. Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Næringsindhold Madservice tilbydes efter visitation til personer som oppebærer social pension og/eller: Som har behov for hjælp eller støtte til at sikre sig en ernæringsrigtig kost for at bevare eller genvinde en god og tilstrækkelig ernæringstilstand. Som lider af specielle lidelser og hvor forkert kost kan medføre skader. Som har vanskeligt ved eller som er ude af stand til, midlertidigt eller varigt, at lave mad på grund af manglende færdigheder eller nedsat funktionsevne, som skyldes fysiske eller psykiske handicaps eller sociale årsager. Produktion og levering af hoved og biretter samt ekstratilbud som f.eks. øllebrød til morgenmad, madpakker, supper til aften og proteinrige drikke. En standard portion middagsmad med en hovedret og en biret er på 2,7 MJ (Mega Joule, en måleenhed for energi. 2,7 MJ svarer til 646 kcal).
Udgangspunktet for energi indholdet er et gennemsnit af behovet for mænd og kvinder over 75 år ifølge gældende Anbefalinger for den Danske Institutionskost og de Nordiske Næringsstofanbefalinger på 9 MJ (2150 kcal) for en døgnkost. Middagsmaden skal ifølge anbefalingerne udgøre 25-30% af dagens samlede energi. De 2,7 MJ udgør 30% af den samlede daglige anbefalede energi. Standardportionerne tager udgangspunkt i anbefalingerne til sygehuskost med et lidt højere fedtindhold end anbefalet til raske med almindelig appetit. Det betyder en energiprocentfordeling (E%), der ser således ud: Protein ca. 18 E% Fedt ca. 40 E% Kulhydrat ca. 42 E% Der vil være borgere med et større energibehov. Til dem tilbydes, mod ekstra betaling, en stor portion på 3,3 MJ (dagskost 11MJ). Derudover tilbydes efter visitation diæter og specialkost som f.eks.: Små berigede portioner (mad til småt spisende). Diabeteskost. Energireduceret kost (mad til mennesker med overvægt). Mad med ændret konsistens (til mennesker med tygge / synkeproblemer). Kolesterolreduceret kost. Øvrige lægeordinerede diæter (f.eks. kaliumreduceret ved nyresygdom, glutenfri kost ved glutenallergi). Mulighed for fravalg af fisk og indmad.
Portionsstørrelserne er beregnet efter energiindholdet og energiprocentfordelingen således at gennemsnittet passer over en uge. Energiindholdet og energiprocentfordelingen er beregnet efter 2 retter mad (hovedret og biret). Mod ekstra betaling tilbydes: Flydende (til småt spisende samt mennesker med tygge / synkebesvær). Øllebrød. Proteinberiget drik (til småt spisende samt til mennesker med ekstra proteinbehov til f.eks. sårheling). Salat / kogte grøntsager. Køb af dagligvarer i små portioner - også i diabetesudgave. En standard middagsportion (2,7 MJ) kunne bestå af: 100 g kød, fars eller fisk. 160 g kartofler, ris eller pasta. 60 g grøntsager. 1½ dl sovs. 2 dl dessert eller 2½ dl frugtgrød eller 3 dl suppe. Tilbehør Der leveres survarer (f.eks. rødbeder og asier) som tilbehør til hovedretterne og tvebakker eller kammerjunkere til relevante biretter. Borgeren modtager for en periode på 14 dage af gangen en menuplan med mulighed for at vælge imellem flere retter dagligt. Menuplanen sammensættes således, der tages hensyn til årstider, søndage og højtider (f.eks. Mortens Aften).
Levering af mad, - varm eller kølevakuum Maden placeres efter aftale med borgeren. Udstyr til varmholdelse eller opvarmning stilles til rådighed af leverandøren. Hvad indgår ikke i ydelsen Ydelsens hyppighed Er der valgmulighed mht. leverandør Kompetencekrav til leverandøren Tilbehør udover det tidligere nævnte, f.eks. mælk, marmelade, smør, kanelsukker og sennep er ikke inkluderet. Servering, opvarmning og hjælp til spisning indgår ikke i ydelsen fra leverandøren, men visiteres særskilt ved behov. Borgeren skal kunne få mad 365/366 dage om året. Varm mad leveres hver dag. Kølet mad 2 dage om ugen. Borgeren har efter Servicelovens 91, Lov nr. 130 af 29. maj 2002 ret til frit valg af leverandør. Mad produktionen skal tilrettelægges og udføres af fagligt uddannet personale (f.eks. økonoma, køkkenleder, ernæringsassistent eller tilsvarende kvalifikationer). Alle medarbejdere skal være bekendte med Jammerbugt Kommunes målsætning for madservice og have et indgående kendskab til de til enhver tid gældende Anbefalinger for den danske institutionskost samt øvrige officielle anbefalinger om mad til ældre. Hvad er kommunens kvalitetsmål Produktion Maden produceres med udgangspunkt i den til enhver tid gældende: Fødevarelov. Egenkontrol bekendtgørelse.
Anbefaling for den danske institutionskost. Øvrige officielle anbefalinger om mad til ældre. Derudover skal leverandøren leve op til de til enhver tid gældende love og bekendtgørelser om kvalitet og dokumentation. Mulighed for næringsberegning af individuelle menuer. Borgeren har mulighed for at nøjes med kun at få leveret hovedretten. Borgeren kan ikke nøjes med kun at få biretten, medmindre man visiteres hertil. Borgeren kan vælge at få biret hver dag eller på faste ugedage, men for en måned af gangen - dog med mulighed for af og tilmelding af hele dage. Levering Bestilling, afbestilling og ændring af bestilling skal foretages dagen før leveringen inden kl. 10. Ved afbestilling efter dette tidspunkt vil betaling for maden blive opkrævet. Den der bringer maden skal bære navneskilt og skal kunne legitimere sig overfor borgeren på forlangende. Forekommer der fejl eller mangler, der kan tilskrives leverandøren, er denne forpligtet til omgående og for egen regning at levere det manglende til borgeren. Visitering Der går højst 3 hverdage fra henvendelse vedrørende ansøgning om madservice til visitator tager kontakt til borgeren. Efter visitationen modtager du senest 5 hverdage efter hjemmebesøget en skriftlig afgørelse med begrundelse samt en klagevejledning.
Den visiterede hjælp til mad-service iværksættes senest 5 hverdage efter visitationen. I akutte tilfælde straks. Hvem leverer ydelsen Hvad koster ydelsen Hvordan tildeles hjælpen Klage Maden leveres af en leverandør godkendt af Jammerbugt Kommune. Aktuelt takstblad kan fås ved henvendelse til Jammerbugt Kommune eller hentes på kommunens hjemmeside www.jammerbugt.dk. Det er visitatorerne, der foretager den konkrete vurdering af, om borgeren er berettiget til madservice. Afgørelsen kan påklages Klagen skal indgives mundtligt eller skriftligt inden 4 uger fra modtagelse af afgørelsen. Klagen skal sendes til: Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro Jammerbugt Kommune vil herefter revurdere afgørelsen og såfremt afgørelsen fastholdes, videresendes klagen til behandling i Ankestyrelsen.
Kontakt til visitator Socialafdelingen Borgervænget 12 9460 Brovst 7257 7590 e-mail: visitator@jammerbugt.dk Telefontider Mandag - Torsdag 08.00-14.00 Fredag 08.00-12.00 Postadresse Noter Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro