Råd og vejledning. Energi håndbogen

Råd og vejledning Energi håndbogen

Energihåndbogen med råd og vejledning Oktober 2002 Foreningen for Energi & Miljø

Energihåndbogen med råd og vejledning er udgivet af Foreningen For Energi & Miljø 1.udgave, oktober 2002 Håndbogen kan købes hos foreningens sekretariat: Foreningen For Energi & Miljø Teknikerbyen 45 2830 Virum Telefon: 38 34 30 40 Fax: 38 34 41 40 E-mail: ffem@post8.tele.dk Oplag: 10.000 ex. Layout og produktion: Advice A/S Tryk: Scanprint A/S ISBN 87-983525-1-2

Indhold Forord Del 1: Generelt side 1. Energiforbrug og miljøbelastning 10 2. Grønne regnskaber 19 3. Energiledelse 25 4. Elementer i energiledelse 28 5. Nøgletal-begreb og metoder 34 Del 2: Teknik nøgletal, formler og principper 6a. Varmetabsramme og energiramme 40 6b. Beregninger af bygningers varmebehov 42 6c. Bygningers isolering 47 6d. Energistyring med glas 52 6e. Vinduer 56 6 f. Teknisk isolering 59 6g. Ventilationsanlæg, ventilatorer 65 6h. Komfortventilation og luftkonditionering 70 6i. Industri- og procesventilation 75 6j. Varmegenvinding og varmevekslere 78 6k. Befugtning 83 6l. Køling 86 6m. Pumpning 91 6n. Trykluft 96 6o. Vakuum 101 6p. Hydraulik 106 6q. Elmotorer 110 6r. Mekaniske transmissioner 115 6s. Belysning 120 6t. Kontorapparater og standbyforbrug 126 6u. Procesvarme elektricitet 131 6v. Tørring 134 6x. Varmemåling i bygninger 140 6y. Automatik, CTS 144 6z. Vandforbrug 157 6æ. Varmt brugsvand 159

Del 3: Nøgletal for forbrug 7. Industriens nøgletal 164 8. Nøgletal for bygninger 171 8a. ELO nøgletal 171 8b. Graddage, energisignatur 177 8c. Energi i boligsektoren 181 8d. Handel og service 188 8e. Energistyring i staten 190 8f. Energistyring i amterne 191 8g. Energistyring i kommunerne 192 9. Nøgletal for sygehuse 196 Del 4: Forsyning 10. El-området 204 11. Fjernvarmeforsyning 210 12. Egenproduktion 217 12a. Systemtyper for varmeproduktion 217 12b. Kedeltyper og kedeldrift 220 12c. Kraftvarme 223 12d. Varmepumper 228 12e. Brændselsvalg og overskudsvarme 230 13. Vedvarende energi 232 13a. Solenergi 232 13b. Biogas 236 13c. Biobrændsler 239 14. Omsætningstabeller 242 Del 5: Appendix English Summary 246 Myndigheder og organisationer 247 Litteraturliste 248 Relevante hjemmesider 249 Forfatterliste 250 Stikordsregister 251 Annoncer 253

Forord Foreningen For Energi & Miljø præsenterer hermed en ny Energihåndbog med særlig vægt på nøgletal og erfaringer. Håndbogen er udformet som et dagligt arbejdsredskab for private virksomheder, den offentlige sektor og boligselskaberne. Målgrupperne er private og offentlige virksomheder, institutioner, energirådgivere, ELO-konsulenter, offentlige myndigheder, brancheorganisationer m.v., og der er tænkt på såvel beslutningstagere som rådgivere og driftspersonale. Håndbogen er også beregnet til undervisningsbrug. Den nye Energihåndbog erstatter den eksisterende Energistyringshåndbog fra 1991, der blev udarbejdet af Energispareudvalget og Foreningen for Energistyring, som FFE&M hed dengang. Energihåndbogen supplerer mange andre håndbøger og publikationer inden for energi- og energiledelsesområdet. Behovet for håndbogen er bl.a. belyst i en behovsanalyse fra marts 2000, der blev udført af FFE&M med støtte fra Energistyrelsen. Information om Energihåndbogen, rettelser, aktiviteter, kommentarer etc. findes på foreningens hjemmeside: www.ffem.dk Projektet har følgende hovedelementer: Den gamle håndbog er ført ájour, data er fornyet, og der er tilført nye informationer samt uddrag fra erfaringer i brancheanalyser, ELO, demo-projekter m.v. En redaktion med henblik på en elektronisk udgave vil blive igangsat senere. Der er nye afsnit om energinøgletal i industrien Der er tilføjet et afsnit om energiforhold på sygehuse samt afsnit om kollektiv energiforsyning via fjernvarme, el og gas, med relevante nøgletal og statistiske oplysninger Håndbogen er tænkt anvendt til uddannelse, samt til træning af personale og brugere, bl.a. inden for den kollektive energiforsyning. Energihåndbogen udgives i første omgang som en trykt udgave med en litteraturliste og indeholder henvisning til elektroniske og trykte referencer og kilder (links etc.). Selv om den ikke bliver direkte tilgængelig på hjemmeside, vil håndbogen på basis af det elektroniske manuskript kunne opdateres, når og hvis der er behov herfor. Foreningen vil senere supplere den trykte Energihåndbog med en form for elektronisk udgave. Indhold Energihåndbogen er opdelt i fire hovedafsnit: 1. del indeholder generelle oplysninger om energiforbrug, energiledelse og opstart heraf, grønne regnskaber samt principper omkring nøgletal 2. del handler om teknik, bygninger, varme- og ventilation, køling, energi i processer, trykluft, lys, tørring, standby-forbrug, automatik, energimåling etc. 3. del indeholder nøgletal for forbrug, dels i industrien, dels i bygninger. Her præsenteres bl.a. en ny opdeling af ELO-tallene fra 2001, opdelt efter en firecifret bygningskode 4. del indeholder afsnit om energiforsyning inden for el, fjernvarme, egenproduktion, bl.a. med omtale af kedeldrift, varmepumper, solvarme og solceller, biobrændsler mm.

Energihåndbogens projektorganisation FFE&M s forretningsudvalg ved Jens Rømer Olsen, Storstrøms Amt, er ansvarlig for Energihåndbogen. Projektets styregruppe har bestået af følgende repræsentanter for hovedinteressenterne: FFE&M FFE&M FFE&M Energistyrelsen DONG ELFOR Danske Fjernvarme-værkers Forening (DFF) ELO F.R.I FSD (Sygehusmaskinmestre) Maskinmestrenes Forening Boligselskabernes Landsforening Den Danske Vedligeholdsforening Jens Rømer Olsen, Formand Finn Rolf Jacobsen, Projektleder Poul Behnk Vagn Nielbo Asger Myken Vagn Holk Lauridsen Mette Hansen René Rothman Mogens Johansson Kaj Jensen Henrik Amdi Madsen Bjarne Zetterstrøm John B. Lund Håndbogen er udarbejdet i et nært samarbejde mellem foreningens repræsentanter og styregruppen, som har bidraget både økonomisk og med bidrag til de enkelte afsnit. En række organisationer og firmaer har bidraget med økonomisk tilskud til Energihåndbogen: Birch & Krogboe, Brunata, COWI, Danfoss, Dansk Energi Analyse, ELFOR, Energistyrelsen, DONG, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Foreningen For Energi & Miljø, Grundfos, Honeywell, Maskinmestrenes Forening, Siemens Building Technologies, VKO-fonden. Energihåndbogen med råd og vejledning er altså et resultat af mange personers bidrag. Det har givet et alsidigt indhold, hvor de enkelte skrevne bidrag er præget af forfatternes faglige baggrund og viden. Det har således været hensigten, inden for håndbogens opbygning, at bibeholde denne mangfoldighed frem for en stramt organiseret tekstopbygning. FFE&M vil her takke alle bidragydere, betalende som skrivende, for deres indsats, idet hver på sin måde har medvirket til at skabe denne bog. Det er foreningens håb, at den må være et nyttigt redskab i det fortsatte arbejde med alle aspekter af energiledelse. Dermed kan vi fortsat medvirke til en vedvarende indsats for effektiv energianvendelse i Danmark. Jens Rømer Olsen Formand for styregruppen Finn Rolf Jacobsen Projektleder

Del 1: Generelt

10 1. Energiforbrug og miljøbelastning Dette kapitel introducerer begreberne energiforbrug og miljøbelastning og giver en oversigt over Danmarks energiforbrug fordelt på energiarter og sektorer. Energiforbrug i form af brændselsanvendelse medfører grundlæggende en luftforurening, der i vid udstrækning overføres til jord- og vandområder. Miljøbelastningen fra energiforbruget forurener luften på tre niveauer: Global luftforurening: Fælles for globalt luftforurenende stoffer er, at de bidrager til drivhuseffekten. Der er primært tale om stofferne kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) og visse kølemidler (CFC). Regional luftforurening: En række luftforurenende stoffer kan spredes over større afstande og give skader som fx forsuring på dyre- og plantelivet samt bygninger. Der er tale om stofferne svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ) og kulbrinter (H x C x ). Lokal luftforurening: De stoffer, der hovedsagelig bidrager hertil, er SO x, NO x, CO, C x H x, PAH (PolyAromatiske Hydrocarboner) og partikler. Problemet er størst i byområder, og den vigtigste kilde er trafikken. Den udleder røggas i lav højde, som derfor har begrænsede spredningsmuligheder. Den følgende beskrivelse af miljøbelastningen som følge af energiforbrug falder i to dele: De overordnede miljøeffekter, der typisk opstår ved samspil mellem flere forureningskomponenter, og en omtale af de mest betydningsfylde forureningskomponenter. Energiforbrugets miljøeffekter Drivhuseffekt Jorden er blevet varmere de seneste 150 år i takt med verdens industrialisering. Siden 1850 er temperaturen steget knap en grad. Der er efterhånden en vis enighed blandt klimaforskere om, at denne temperaturstigning bl.a. er forårsaget af menneskets øgede afbrænding af fossile brændstoffer. Ved afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas dannes CO 2, og det øger koncentrationen af CO 2 i atmosfæren. Da CO 2 er en såkaldt drivhusgas, bliver drivhuseffekten større, og jordens temperatur stiger. Drivhuseffekten er beskrevet i figur 1: Når jorden rammes af sollyset, udsender den varmestråling mod verdensrummet. Denne stråling holdes i stor udstrækning tilbage af partikler, skyer og de såkaldte drivhusgasser. Atmosfæren bliver herved opvarmet. En balance opretholdes, ved at atmosfæren sender varmestråling såvel ud mod verdensrummet som ned mod jorden. Atmosfærens evne til at holde igen på varmestrålingen fra jordoverfladen kaldes drivhuseffekten. Drivhuseffekten er nødvendig for livet på jorden. Det er beregnet, at jordens overflade i gennemsnit ville være 33 C koldere, end den faktisk er, hvis der ikke var nogen drivhuseffekt. Drivhuseffekten skyldes drivhusgasserne, hvoraf de to vigtigste er vanddamp (skyerne) og CO 2. Andre drivhusgasser er CH 4 (metan), N 2 O (lattergas) og CFC (fx i køleskabe og spraydåser). CFC er egentlig kun indirekte en drivhusgas, idet stoffet ikke i sig selv er en drivhusgas, men det nedbryder ozonlaget og forstærker dermed drivhuseffekten. Drivhusgassernes koncentration, klimaaftaler Som det fremgår af tabel 1, er indholdet af drivhusgasser i atmosfæren øget betydeligt i takt med, at verden er blevet industrialiseret. Der har igennem tiderne været naturlige udsving i drivhusgassernes koncentration blandt andet pga. store vulkanudbrud. Men ud fra boreprøver af den grønlandske indlandsis er det påvist, at atmosfærens CO 2 -indhold har ligget ret tæt på 280 ppm (parts per million, dvs. andele per million, volumen-

11 Figur 1 Drivhuseffekten Figuren illustrerer de forskellige mekanismer, der samlet danner drivhuseffekten. Kilde: Danmarks Statistik 2001 Tabel 1 Udvikling i drivhusgassernes koncentration CO 2 CH 4 N 2 O CFC Atmosfærisk koncentration 1750 til 1800 280 ppmv 0,8 ppmv 288 ppbv 0 pptv Atmosfærisk koncentration 1990 353 ppmv 1,7 ppmv 310 ppbv 280-484 pptv Årlig stigning, over 100 år fra 1890 til 1990 0,5% 0,9% 0,25% 4% Komponenternes atmosfæriske levetid 50-200 år 10 år 150 år 65-130 år Relativ drivhuseffekt over 100 år 1 21 290 1500-7300 Relativt bidrag over 100 år 61% 15% 4% 11,5% Tabellen viser, at drivhusgasserne er steget betydeligt i takt med industrialiseringen, og at visse gasser er mere kraftigt virkende end andre. Kilde: Miljø- og Energiministeriet 2000.

12 mæssigt) inden for de sidste 1.000 år frem til industrialiseringens start i slutningen af 1700-tallet. Det er desuden en udbredt vurdering, at atmosfærens indhold af CO 2 allerede har passeret den grænse, inden for hvilken skadevirkninger undgås. Eksperterne anser det heller ikke for realistisk at vende tilbage til et niveau under denne grænse. Klimaforskerne vurderer, at det er forbundet med betydelig risiko at tillade en fordobling af CO 2 -indholdet i forhold til tiden før industrialiseringen. Målet med de internationale klimaforhandlinger er at indgå en aftale, der indebærer, at CO 2 -koncentrationen i atmosfæren stabiliseres på 450 ppm. Det er kun muligt, hvis væksten i udledningen stoppes, og der indgås langsigtede aftaler om reduktion i udledningen. Danmark tiltrådte i 2002 sammen med en række andre lande Kyoto-aftalen, der betyder, at fx Danmark skal reducere sin CO 2 -emission med 21% i forhold til 1990-niveauet. Det skal ske inden 2012. Kyotoaftalen åbner mulighed for, at det enkelte land kan løse sine reduktionsforpligtelser gennem internationale aftaler. Grundtanken er, at drivhusproblemerne er internationale, og at der er vidt forskellige omkostninger forbundet med at reducere emissionen i de enkelte lande. De internationale mekanismer gør det muligt at foretage reduktionerne, hvor det er billigst. Ifølge Energistyrelsens fremskrivninger fra 2001 af emissioner og energiforbrug ved effektuering af energiplanerne, skal de forskellige sektorer i 2012 have reduceret deres udledning af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalent) med de procenttal, der fremgår af tabel 2. Reduktionen giver en beskeden manko i forhold til Kyoto-aftalen. Tabel 2 Forventet reduktion i drivhusgasser år 2012 Energiproduktionen -36% Transport +30% Landbrug -26% Erhverv +6% Husholdninger -20% Samlet -19% Danmark anvender meget kul til at producere el. Derfor har vi en af verdens højeste CO 2 -emissioner pr. indbygger, og derfor er vi sammen med Tyskland et af de lande, der iht. Kyoto-aftalen skal reducere mest. USA skal reducere med 7%, men har foreløbig valgt ikke at tiltræde aftalen. Såfremt USA går med, betyder det, at industrilandene samlet reducerer med 5%. Som det fremgår af tabel 1, er CFC-gasserne nogle af de mest potente drivhusgasser, samtidig med at de har lang levetid i atmosfæren. Internationalt arbejdes der med blive enige om aftaler om at udfase og erstatte disse stoffer. Forsuring SO x, NO x og ammoniak (NH 3 ) i luften kan medføre dannelse af syreregn, som kan give skader på jordbund, skove, dyre- og planteliv samt bygninger. Det anslås, at forsuring kan finde sted op til 1.000 km fra kilden. Skadevirkningen er afhængig af de lokale jordbundsforhold. I det kalkholdige Danmark er forsuringsskader i søer mindre udtalte end fx i Sverige. Næringssaltbelastning Udledninger af næringssalte (kvælstof og fosfor) til vandmiljøet fører til øget algevækst. Når algerne dør og nedbrydes, bruges der ilt. En stærkt øget algevækst kan derfor føre til iltsvind. Landbruget er den vigtigste kilde til udledning af kvælstof, men udvaskning af kvælstofoxider fra energiprocesser og transport udgør også en væsentlig belastning. Fotokemisk smog Smog er en forkortelse af smoke + fog, altså røg + tåge, og blev allerede set i 1700-tallets London. Fotokemisk smog er først set i nyere tid. Det dannes ved reaktion mellem CH 4, NMVOC (se senere) og NO x under indvirkning af sollys. Resultatet er ozondannelse, aldehyder, nitratforbindelser og aerosoler. Ozon skader bl.a. plantevækst og bidrager til luftvejssygdomme men i stor højde virker det modererende på drivhuseffekten. Kilde: Miljø- og Energiministeriet 2001.

13 Tabel 3 De vigtigste forurenende stoffer i forbindelse med energiforbrug Stof Formel, Vigtigste kilder i Danmark Miljøproblem forkortelse Svovldioxid SO 2 Kraft- og fjernvarmeværker Forsuring Kvælstofoxider NO x Vejtransport, anden transport, Forsuring, overgødskning kraft- og fjernvarmeværker (eutrofiering) Kuldioxid CO 2 Kraft- og fjernvarmeværker, Øget drivhuseffekt vejtransport, anden transport Kulilte CO Vejtransport og anden transport Fotokemisk luftforurening Metan CH 4 Landbrug Øget drivhuseffekt, fotokemisk luftforurening Øvrige flygtige NMVOC Vejtransport, brug af Fotokemisk luftforurening organiske forbindelser opløsningsmidler, skov Flygtige organiske VOC Vejtransport, brug af opløsnings- Fotokemisk luftforurening forbindelser midler, skov, landbrug (metan + NMVOC) Lattergas N 2 O Landbrug Øget drivhuseffekt Polyaromatiske PAH Forbrænding af biomasse, Fotokemisk luftforurening, hydrocarboner vejtransport kræftfremkaldende Aldehyder Fx CH 2 O Industri, vejtransport, Sundhedsskadelig fjernvarmeværker Partikler - Transportsektoren Sundhedsskadelig Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. Tabel 4 Energiindhold og CO 2 -potentiale i energivarer Energi-indhold CO 2 -potentiale [GJ/ton] [kg/gj] Naturgas (GJ/1000 m 3 ) 39,9 56,9 LPG 46,0 65,0 Fuelolie 40,7 78,0 Kul, elværker 25,0 95,0 Halm 14,5 0,0 Skovflis (GJ/rummeter) 2,8 0,0 Træpiller 17,5 0,0 Træaffald 14,7 0,0 Biogas (GJ/1000 m 3 ) 23,0 0,0 Affald 10,4 0,0 Kilde: Dansk Gasteknisk Center. Energiforbrugets forureningskomponenter Tabel 3 viser en oversigt over de vigtigste forureningskomponenter CO 2 CO 2 dannes ved forbrænding af fossile brændsler. Mængden afhænger stærkt af, hvilket brændsel der er tale om. Det fremgår af tabel 4. I tabellen ser det ud, som om biomassebrændsler ikke danner CO 2 ved forbrænding. Det er ikke helt korrekt. Der udsendes CO 2 ved biomasseforbrænding, som svarer til den mængde CO 2, som planterne optager under vækst. Derved er biomasse næsten CO 2 -neutralt, men ikke helt, fordi der ved markarbejde, gødskning og transport anvendes en

14 del CO 2 -belastende energi. Netto svarer det til få procent af energiindholdet i biomassebrændslet. CO 2 er den vigtigste drivhusgas, og det er meget vanskeligt at begrænse CO 2 -emissionen fra et givent brændsel. Kun meget energikrævende anlæg eller deponering dybt i undergrunden/havene regnes som en mulighed. I afsnittet om energistatistik er der en oversigt over CO 2 -emission fra de forskellige sektorer i det danske samfund. SO x Dannelsen af SO x er bestemt af brændslets indhold af svovl. Derfor er der de senere år blevet stillet stadigt større krav til begrænsning af svovlindhold i olieprodukter som fx dieselolie. Naturgas indeholder yderst lidt svovl, og det stammer primært fra odoriseringen. Der arbejdes i øvrigt med nye odoriseringsmidler helt uden svovl. SO x bidrager i fugtig luft til dannelse af svovlsyre, der er en del af forsuringsproblematikken. SO x kan fjernes fra røggassen i særlige rensningsanlæg. NO x (NO, NO 2, N 2 O) NO x -dannelsen afhænger af temperatur samt opblandings- og luftforhold ved forbrænding og kan derfor til en vis grad kontrolleres via design og styring. I forbindelse med forbrænding af fossile brændsler dannes normalt NO, NO 2 og N 2 O. N 2 O vil dog kun forekomme i meget små mængder, fx typisk under 1 ppm for en gasmotor. Man kan reducere dannelsen af NO x på mange måder, fx ved at sænke forbrændingstemperaturen. Det kan ske ved vand- eller dampindsprøjtning, der undertiden anvendes på gasturbineanlæg. Til kedler m.m. er der gennem de seneste 30 år udviklet brændere med meget lav emission af NO x. NO x -emission kan i øvrigt minimeres med særlige renseanlæg, de såkaldte de-no x anlæg, som ofte anvendes på fx kulfyrede kraftværker. NO x bidrager til forsuringen og fotokemisk smog. NMVOC De største kilder til udslip af NMVOC (non-methane volatile organic compounds) er ufuldstændig forbrænding fra diesel- og benzinmotorer samt fordampning i forbindelse med opløsningsmidler. I følge indgåede klimaaftaler skal udslippet reduceres betydeligt. Udslip af NMVOC medvirker ved dannelse af den fotokemiske smog. Partikler Partikler dannes ved de fleste forbrændingsprocesser. Indholdet og partikelstørrelsesfordelingen afhænger af brændslet og forbrændingsprocessen. Trafikken er en af de største bidragydere. Tidligere udledte de kulfyrede kraftværker også store mængder partikler, men værkerne er nu forsynet med effektive filtre. Naturgas medfører en af de mindste partikelemissioner. PAH PAH dannes især ved forbrænding af brændsler, der indeholder aromatiske forbindelser. PAH-emissionens omfang afhænger af forbrændingskvaliteten. PAH udsendes primært ved ufuldstændig forbrænding af biomasse i fx brændeovne. I trafikken bidrager især dieselkøretøjer til PAH-emission. Visse PAH-forbindelser er kræftfremkaldende, og PAH bidrager til dannelse af fotokemisk smog. Aldehyder Ved forbrænding dannes aldehyd som et mellemprodukt. Aldehydemission kan derfor ske ved en ikke-perfekt forbrænding som fx pulserende forbrænding i gasmotorer. Aldehyderne består her overvejende af formaldehyd og acetaldehyd. Aldehyd kan fjernes med særlige renseanlæg, fx katalytisk. CO CO dannes som mellemprodukt ved forbrænding af alle brændsler. CO er ret giftig, og en koncentration på kun 0,4% er livsfarlig for mennesker. Dårlig forbrænding er en hovedkilde til CO-emission.

15 Figur 2 Emissioner fra individuel boligopvarmning Figur 3 Emissioner fra store kedler g/kwh 1,5 kg/gj 0,08 1,2 0,07 0,06 0,9 0,05 0,04 0,6 0,03 0,3 0,02 0,01 0,0 CO 2 SO 2 NO X CO UHC 0,00 CO 2 SO 2 NO x CO UHC El Olie Fjernvarme Fuelolie Gasolie Naturgas Gas (kondenserende) Gas (traditionel) Figuren viser miljøbelastningen fra forskellige energiformer til opvarmning af individuelle boliger. Kilde: Dansk Gasteknisk Center 2001. Figuren viser miljøbelastningen fra forskellige brændsler til store kedler. Store kedler defineres som kedler på 1-15 MW. Kilde: Dansk Gasteknisk Center 2001. Figur 4 Emissioner fra industrielle processer kg/gj 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0,00 CO 2 Fuelolie SO 2 NO x Gasolie CO Naturgas UHC Figuren viser miljøbelastningen generelt i industrielle processer. Kilde: Dansk Gasteknisk Center 2001. Eksempler på emissioner Figur 2, 3 og 4 viser eksempler på emissioner fra henholdsvis individuel boligopvarmning, store kedler og industrielle processer. Betegnelsen UHC (Unburned Hydro Carbon) dækker uforbrændte kulbrinter, bl.a. metan.

16 Udvalgte energistatistikker Figur 5 Danmarks primære energiproduktion Figurerne 5 til 13 er en række udvalgte figurer om Danmarks energiforbrug op til år 2000. Figurerne stammer fra Energistyrelsens Energistatistik (oktober 2001). PJ 1200 1000 800 600 400 200 0 '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Fra primært at bestå af vedvarende energi i 1980 domineres egenproduktionen i dag af olie og gas. Der har dog samtidig været en betydelig vækst i den vedvarende energiproduktion. Figur 6 Danmarks bruttoenergiforbrug, fordelt på brændsler Figur 7 Danmarks bruttoenergiforbrug, fordelt på anvendelser PJ 1000 PJ 1000 800 800 600 600 400 400 200 200 0 '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 0 '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Kul og koks Det samlede forbrug har været næsten uændret gennem de seneste 20 år, men fordelingen på enkelte brændsler har varieret meget. Siden starten af firserne er gasforbruget steget fra nul til cirka 23%, mens kulforbruget er faldet stærkt fra 1991. Vedvarende energi mv. er steget til 11% af bruttoenergiforbruget i år 2000. Udvinding og raffinering m.v. Transport Handels- og serviceerhverv Produktionserhverv Ikke energiformål Husholdninger I det seneste årti er forbruget i transportsektoren steget 15%, mens det er faldet 6% i handels- & serviceerhverv og 9% i husholdninger. Disse fald skyldes energieffektivisering, da såvel produktion som bebygget antal kvadratmeter samtidig er steget.

17 Figur 8 Danmark selvforsyningsgrad med energi Figur 9 Danmarks energiforbrug til transport 250% 200% 150% 100% 50% 0% '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 Energi i alt Olie Figuren viser udviklingen af den danske selvforsyningsgrad siden starten på dansk olie- og gasproduktion omkring 1980. I 1997 nåede selvforsyningsgraden op på 100%. I de følgende år er den steget kraftigt. PJ 220 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 Dieselolie Flybrændstoffer Motorbenzin Andre drivmidler Fra 1980 frem til år 2000 er dieselforbruget steget med 70%, benzinforbruget steget 27% og flybenzin steget 15%. Andre drivmidler indeholder LPG, naturgas og el til fx togdrift. Figur 10 Danmarks energiforbrug til produktionserhverv Figur 11 Danmarks energiforbrug til handel og service PJ 180 160 140 120 100 80 60 PJ 80 70 60 50 40 30 40 20 20 10 0 '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 0 '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 Olie Naturgas Kul og koks Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Vedvarende energi m.m. El Fjernvarme El Fjernvarme Fra midten af 1980 erne er kul og især olie delvis erstattet af naturgas. Elforbruget har i hele perioden været svagt stigende Siden starten af 1980 erne er olieforbruget faldet meget markant og er afløst af naturgas, fjernvarme og i særlig høj grad el.

18 Figur 12 Danmarks energiforbrug til husholdninger PJ 250 200 150 100 50 Figur 13 CO 2 emissioner fordelt på sektorer Mio. Tons CO 2 80 70 60 50 40 30 20 10 0 '80 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 0 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Bygas Kul og koks El Fjernvarme Raffinering, forsyning m.v. Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Olieforbruget er siden starten af 1980 erne faldet markant som følge af overgang til naturgas og fjernvarme. Elforbruget steg frem til 1992, hvorefter det har været næsten konstant. Elbesparelser er opvejet af en øget mængde elektrisk udstyr som fx PC er. CO 2 -emissioner fordelt på slutforbrugere. Emissionen stiger i transportsektoren og falder i alle øvrige sektorer. Tallene er korrigeret for udenrigshandel med el (Danmark eksporterer i vandkraftfattige år større mængder kulbaseret elproduktion til Norge og Sverige) og årlige temperaturforskelle, dvs. graddagekorrigeret. Kilder og yderligere oplysninger Drivhusgasemission ved tilvejebringelse af fossile brændsler og biomassebaserede brændsler til energiformål, Miljø og Energiministeriet, 2000 Danmarks drivhusgasregnskab 1990-2012, Miljø og Energiministeriet, juni 2001 Miljø 2001, Danmarks Statistik, 2001 Gengivet med tilladelse fra Dorthe Isabell Buch og Danmarks Statistik Luftforurening, Redigeret af Jes Fenger og Jens Chr. Tjell. Polyteknisk Forlag, 1994 Hvor kommer luftforureningen fra? Fakta om kilder, stoffer og udvikling, J.B. Illerup, M. Winther, E. Lyck, J. Fenger: Temarapport nr. 29. Danmarks Miljøundersøgelser, 1999 Energi- og miljøoversigt, Leo van Gruijthuijsen og Jan K. Jensen. Dansk Gasteknisk Center 2000 Energistatistik. Danmarks produktion og forbrug af energi 2000, Energistyrelsen, oktober 2001. www.dmi.dk, Danmark Metrologiske Institut (DMI) Naturgas Energi og Miljø, Dansk Gasteknisk Center 2001

19 2. Grønne regnskaber Baggrund Dette kapitel viser eksempler på, hvordan et grønt regnskab for energiforbrug kan se ud med udgangspunkt i konkrete eksempler fra forskellige typer virksomheder og institutioner. En række miljøtunge virksomheder blev fra 1. januar 1996 pålagt ved lov om grønne regnskaber at udarbejde et grønt regnskab. Det er en del af de såkaldte kapitel 5-virksomheder, der har pligt til at offentliggøre et grønt regnskab, men en lang række andre (fx offentlige) virksomheder udarbejder også grønt regnskab. For eksempel er statens institutioner forpligtet til at indberette deres energiforbrug. Det grønne regnskab er en opgørelse over virksomhedens forbrug af energi, vand og råvarer samt udledninger af miljøfremmede stoffer. Regnskabet skal offentliggøres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I 2000 var der 1.050 listevirksomheder, der som følge af miljøbeskyttelsesloven var forpligtet til at afgive grønt regnskab. Derudover afgav 150 listevirksomheder frivilligt grønt regnskab. Listen over virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde grønt regnskab, er siden blevet udvidet, og flere virksomheder er kommet med. Ud over kravene til grønne regnskaber i lov om grønne regnskaber stilles der i årsregnskabsloven krav til erhvervsvirksomheder om at beskrive virk- somhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå. Endvidere er der i energiledelsesordningen krav om, at bygninger over 1.500 m 2 (bortset fra bygninger til industriformål) skal have udarbejdet energimærkning samt udarbejde eller ajourføre en energiplan udført af en godkendt energikonsulent. I det følgende beskrives tre eksempler på opgørelser af energiforbruget i forbindelse med grønne regnskaber. De tre eksempler stammer fra en industrivirksomhed (Grundfos A/S), der har pligt til at lave et regnskab, en boligforening (Fællesadministrationen 3B) og endelig en offentlig institution (Storstrøms Amt). Eksempel 1: Erhvervsvirksomheden Grundfos A/S Grundfos er forpligtet af lov om grønne regnskaber til at udarbejde et grønt regnskab. Desuden er virksomheden EMAS registreret. Det giver også virksomheden nogle forpligtelser til at offentliggøre sine miljøpræstationer. Ud over lovgivningens punkter under redegørelse i grønt regnskab, kan følgende medtages i et grønt regnskab: Figur 1 Proces for udarbejdelse af grønt regnskab hos Grundfos A/S Der opstilles miljømålsætninger inden for de produktionsrelaterede miljøforhold. Miljømålsætningerne opstilles på baggrund af en struktureret kortlægning af alle miljøpåvirkninger. Ud fra kortlægningen udarbejdes de handlingsplaner og forbedringsprojekter, der skal til for at nå målsætningerne. Når årets resultater foreligger, vurderes det, om der er behov for at revidere indsatsen i de følgende år. Samtidig udpeges et nyt fokusområde for det kommende år. Eksempel på, hvordan processen er forløbet hos Grundfos A/S

20 Figur 2 Miljøorganisationens opbygning hos Grundfos A/S Direktionen Central service Miljø Netværk mellem produktionsgrupper Fabrik Fabrik Miljø erfagruppe Fabrik Fabrik Fabrik Figur 3 Opgørelse af ressourceforbrug hos Grundfos A/S Absolutte tal Indekserede tal El Vand Rumvarme Naturgas El Vand Rumvarme Naturgas kwh m 3 MWh MWh kwh m 3 MWh MWh 1997 78.215.536 128.163 35.992 6.307 98,1 76,8 102,2 118,3 1998 78.217.813 109.705 36.202 5.967 88,1 59,1 102,8 100,6 1999 75.137.035 111.523 33.837 6.277 80,0 56,8 94,4 100,0 2000 79.722.907 127.509 34.976 5.484 72,8 55,6 95,9 74,9 2001 77.165.012 118.213 37.055 5.960 72,6 53,2 100,0 83,9 Miljøpolitik Hensigtserklæringer, valg af et eller flere fokusområder for det kommende år Miljømålsætninger og handlingsplaner, se nedenstående eksempel Figur 1, 2 og 3 viser forskellige elementer fra processen omkring det grønne regnskab hos Grundfos A/S. I det grønne regnskab skal virksomheden redegøre for det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer i regnskabsperioden, samt for de væsentlige arter og væsentlige mængder af forurenende stoffer mm. Virksomheden kan vælge at opgive nøgletallene enten som absolutte tal, indekserede tal eller begge dele. Hvis virksomheden vælger indeksering, skal basisåret enten være det år, der ligger umiddelbart forud for det første grønne regnskabsår, eller det første grønne regnskabsår. Basisåret indekseres som 100. Eksempel 2: Boligselskabet Fællesadministrationen 3B Boligorganisationer er ikke omfattet af lov om grønne regnskaber, men langt de fleste store boligorganisationer udarbejder grønt regnskab for deres boligafdelinger. By og Byg (tidligere Statens Byggeforskningsinstitut) har udarbejdet en model til grønne regnskaber. Den er gratis og kan findes på By og Bygs hjemmeside, www.byogbyg.dk Baggrunden for det grønne regnskab Fællesadministrationen 3B (3B) er en administration for de tre boligorganisationer Fagforeningernes Boligforening, Københavns Selvejende Boligselskab og Boligselskabet af 1944 i Herlev. Tilsammen har de tre boligorganisationer 65 boligafdelinger, ca. 12.000 boliger og ca. 21.000 beboere.

21 Figur 4 Indekseret elforbrug hos Grundfos A/S 100 80 60 40 20 0 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 Indekseret elforbrug Målsætning Det indekserede elforbrug er reduceret siden 1995/96. Udviklingen er stagneret i løbet af 2001, hvilket først og fremmest tilskrives øget ventilation. Det nye mål for reduktion er på 35% inden 31-12-2003. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe under miljø erfagruppen med det formål at kortlægge tomgangsforbrug i fabrikkerne, samt få fokus på storforbrugere af el. 3B har siden 1997 haft et miljømålsætningsprogram og arbejder for at reducere forbruget og mindske miljøbelastningen fra både administrationen og boligafdelingerne. 3B har udarbejdet grønne regnskaber for både administrationen og boligafdelingerne siden år 1997. 3B s vision med udarbejdelsen af de grønne regnskaber er, at de skal tjene som et redskab for afdelingsbestyrelserne og driften i de enkelte boligafdelinger til at sætte fokus på områder, hvor der kan opnås miljøbesparelser. Målet er at gøre de grønne regnskaber så brugervenlige som muligt og at formidle dem til den enkelte beboer. Sådan udarbejdes det grønne regnskab De grønne regnskaber i 3B indeholder de enkelte boligafdelingers forbrug af varme, vand og el (oftest kun fælles el-forbrug). For enkelte afdelinger bliver der også indberettet tal for solvarmeproduktion og affaldsmængder. Udgangspunktet for 3B s grønne regnskaber er en modificeret udgave af By & Byg s model for boligafdelinger. Afdelingens nøgletal bliver sammenlignet med gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik (se figur 5, næste side). 3B har arbejdet med energistyring i afdelingerne i mange år. Det betyder, at Drift- og energiafdelingen hver måned får indberettet afdelingens forbrug, som bliver registreret 4 til 5 gange pr. måned. Forbruget bliver indberettet i et energistyringssystem, hvorefter det bliver vurderet og løbende kommenteret. Efter 12 måneders forbrug samles indberetningerne i en årsrapport. Disse årsforbrug bliver overført til de grønne regnskaber. Varmeforbruget bliver graddagekorrigeret, så de enkelte årsforbrug kan sammenlignes. 3B s grønne regnskaber følger skæringsdatoerne for varmeregnskaberne, hvilket betyder, at der er forskellige udsendelsesdatoer for de grønne regnskaber i boligafdelingerne. Inden de grønne regnskaber sendes til driften og afdelingsbestyrelserne i boligafdelingerne, bliver hver enkelt afdelings forbrug kommenteret både i forhold til tidligere regnskaber og i forhold til det danske gennemsnits nøgletal. I nogle tilfælde tilbyder Drift- og energiafdelingen støtte til at gennemføre fx vandsparekampagner og affaldssortering. Derudover opfordrer 3B de enkelte boligafdelinger til at udvide deres grønne regnskab og indberette tal for andet forbrug, fx affald, kemikalier og lignende.

22 Figur 5 Grønt Regnskab 2001 For ejendommen: Vestergården 2 Afdelingsnummer: 3035 Regnskabsår 2001 2000 1999 1998 1997 (periode 01/01-31/12) 1. Opvarmet areal (m 2 ) 19.793 19.793 19.793 19.793 19.793 2. Antal beboere 400 400 400 400 400 3. Årets graddagetal 3081 2659 2888 3077 3115 4. Varmeforbrug Fjernvarme forbrug (MWh Grd. Korr.) 3.668 3.972 4.042 4.104 3.969 Naturgas (m 3 ) Energi til rumvarme (MWh Grd. Korr.) 2.532 2.341 2.566 2.409 2.724 Energi til varmt vand (MWh) 1.135 1.632 1.476 1.695 1.246 10 9 5. Elforbrug Privat elforbrug (MWh) Fælles elforbrug (MWh) 149 153 143 145 160 6. Vandforbrug Tilført drikkevand (m 3 ) 21.800 21.112 21.371 22.291 22.441 Forbrug af varmt vand (m 3 ) 8.988 8.810 8.592 7.893 8.447 11 12 13 14 7. Affaldsproduktion Dagrenovation (ton) Storskrald (ton) Affald til sepcialbehandling (ton) Flasker og glas (ton) Pap (ton) Papir (ton) Elektronisk affald (ton) Metal (ton) Kemikalier (ton) 15 16 18 20 21 22 23 24 25 MWh varme kwh el liter vand kg affald ton CO 2 Ejendommens nøgletal 2001 9,9 7,5 149,3 0,4 Danske gennemsnits nøgletal 7,1 5,0 138,0 424,0 1,5 Nøgletallene er forbrug pr. person, dog er el kwh forbrug pr. m 2 Noter! Nøgletal: El forbrug pr. m 2 dækker fællesforbruget. Felter uden værdier kan betyde: At de pågældende årsforbrug ikke er tilgængelige. Hvis I på ejendommene er bevidste om et forbrug under ovenstående kategorier, der ikke er påført det grønne regnskab bedes I kontakte Bettina Fellov eller Gitte Jacobsen i 3B. Grønt regnskab for Vestergården 2, der ligesom alle andre boligafdelinger i 3B har udarbejdet grønt regnskab siden 1997

23 Eksempel 3: Storstrøms Amt Figur 6 Varmeforbrugets udvikling Storstrøms Amt fremlægger en gang årligt et Grønt Energiregnskab, der er en del af amtets energiledelsesprojekt. Alle amtets bygninger er omfattet, og de enkelte institutioner er selv ansvarlige for registrering og opfølgning på energiforbruget. Fordelingen af energiforbruget for hver enkelt institution opgøres, så forbrug i forbindelse med eksempelvis rumopvarmning, varmt brugsvand, procesdamp, rørtab, strålings- og træktab fra kedler, røgtab m.v. opgøres i fysiske mængder. Samtidig opgøres de udgifter, der medgår til energiforbruget. De enkelte forbrugsresultater indarbejdes i en samlet oversigt, se figur 6-9. I forbindelse hermed benyttes tilgængelige data for bygninger, anlæg m.v. samt målinger og nøgletal. kwh pr. m 2 300 240 180 120 60 0 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 Figur 7 Elforbrugets udvikling kwh pr. m 2 100 Opstilling af mål Der opstilles et mål for den kommende periodes energiforbrug, om muligt opdelt i delbudgetter, og alt samles i et hovedbudget for hver enkelt institution. Der tages i energibudgetterne hensyn til de besparelser, der følger af gennemførte og planlagte energibesparende foranstaltninger. 80 60 40 20 0 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 Figur 8 Vandforbrugets udvikling Figur 9 CO 2 udledning pr. m 2 Årstal Varme El I alt 1991 13,0 kg 44,1 kg 57,1 kg 1992 10,8 kg 52,9 kg 63,7 kg 1993 9,8 kg 40,6 kg 50,4 kg 1994 9,5 kg 43,2 kg 52,7 kg 1995 9,4 kg 41,1 kg 50,5 kg m 3 pr. m 2 1,5 1,2 0,9 0,6 0,3 1996 9,9 kg 41,1 kg 51,0 kg 1997 9,3 kg 40,3 kg 49,6 kg 0,0 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 1998 9,4 kg 40,6 kg 50,0 kg 1999 9,1 kg 39,2 kg 48,3 kg 2000 9,1 kg 39,1 kg 48,2 kg Figur 6-9. Figurerne viser udviklingen i forbrug af varme, el og vand samt CO 2 -udledning i Storstrøms Amt i perioden 1991-2001. Varmeforbruget er faldet ca. 30%, elforbruget ca. 9% og vandforbruget ca. 33% i opgørelsesperioden, mens CO 2 -emissionen målt i kg/m 2 er faldet med ca. 16%.

24 Ved energibudgetkontrol sammenlignes det faktiske forbrug med det budgetterede forbrug, og eventuelle afvigelser analyseres med hensyn til tid, årsag m.v. Herved opnås kendskab til anlæg, bygninger, forbrugsvaner m.v., der kan omsættes i forslag til reduktion af energiforbruget. Det faktiske forbrugsresultat justeres for mulige besparelser, og herefter udarbejdes der et nyt energibudget for den kommende periode. Dette kredsløb gentages periode for periode. Energimærkning Ifølge energiledelsesordningen (ELO) skal alle ejendomme over 1.500 m 2 gennemgås, og der udarbejdes energimærke og plan. Energimærkning er en standardiseret og dokumenteret opgørelse over bygningens energiforbrug: Varme og elektricitet hver opgjort som kwh pr. m 2 pr. år, og vand opgjort i m 3 pr. m 2 pr. år samt heraf afledte CO 2 -emissioner. Amtsrådet har besluttet, at samtlige ejendomme, som amtet ejer eller lejer, skal energimærkes det gælder altså også ejendomme under 1.500 m 2. Det grønne energiregnskab offentliggøres på amtets hjemmeside. www.stam.dk Gode råd For fjernvarme afhænger CO 2 -emissionen af værkets brændselsart. Sørg for at få oplysning herom Gør regnskabet overskueligt med tabeller og grafer Sørg for at involvere brugerne og informer om formål og resultater Følg op på udviklingen år for år med mål og resultater Kilder og yderligere oplysninger Beretning om grønne regnskaber og miljøledelse 11/01, Folketinget, 2001 Bekendtgørelse om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab, nr. 975 af 13/12/1995 Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), nr. 448 af 07/06/2001 www.byogbyg.dk www.stam.dk www.grundfos.com www.3b.dk

25 3. Energiledelse Dette kapitel giver en introduktion til energiledelse og beskriver, hvad et energiledelsessystem indholder. Virksomheder og organisationer, der overvejer at gå i gang med energiledelse, kan finde inspiration i vejledninger og værktøjer hos bl.a. www.energiledelse.com og hos Dansk Standard. Nogle af disse er oplistet i slutningen af kapitlet. Næste kapitel giver eksempler på indholdet i virksomheders og organisationers konkrete energiledelsessystemer. Det er muligt at få certificeret et energiledelsessystem efter standarden. Standarden har afløst Energistyrelsens energiledelseskoncept, der siden 1996 har været anvendt af virksomheder, der indgår en aftale med Energistyrelsen om at få CO 2 afgiften refunderet. Disse virksomheder kaldes aftalevirksomheder. I dag skal nye aftalevirksomheder efterleve kravene i DS 2403 plus supplerende krav fra Energistyrelsen. Baggrund Begrebet energiledelse har været anvendt i en del år. Det er udviklet med udgangspunkt i energistyringsbegrebet, der traditionelt har fokuseret på tekniske forhold. Energistyring udgør stadig en væsentlig del af energiledelse, som imidlertid også omfatter andre forhold, der har indflydelse på energiforbruget, fx organisatoriske forhold, som det kendes fra andre ledelsessystemer, især ISO 14001. Energiledelse kan defineres således: Energiledelse er den del af virksomhedens ledelsesopgaver, der aktivt styrer virksomhedens energiforhold for at sikre, at energien udnyttes effektivt Der findes en Dansk Standard for energiledelse, DS 2403:2001. Standarden minder i sin opbygning og indhold om ISO 14001, og de to systemer vil derfor være lette at integrere. Hvis man har et miljøledelsessystem efter ISO 14001, betyder det dog ikke nødvendigvis, at man også har et certificerbart energiledelsessystem, idet kravene her er andre. Detaljeringsniveauet på områder som fx kortlægning af energiforbruget eller energistyring er sjældent så stort, som det er krævet i energiledelse. Desuden adskiller nogle enkelte systemelementer sig i de to systemer. Hovedelementerne i energiledelsessystemet DS 2403 er opbygget ud fra fem centrale elementer: Energipolitik Planlægning Iværksættelse og drift Kontrol og korrigerende handlinger Ledelsens evaluering De fem elementer kan illustreres som en trappe, se figur 1. I de følgende afsnit beskrives indholdet af de fem energiledelseselementer. Energipolitik Virksomhedens/organisationens overordnede pejlemærke er en energipolitik. Den er grundlaget for resten af energiledelsen og udstikker de retningslinier, som energiarbejdet planlægges og udføres efter. Det vil sige, at energipolitikken er grundlaget for opstilling af mål og handlingsplaner samt for den daglige drift. Udgangspunktet for virksomhedens/organisationens energipolitik er de væsentligste energiforbrug. Det er ledelsen, der udformer politikken, og politikken skal forpligte til løbende forbedringer. En energipolitik kan være implementeret i en evt. miljø-, kvalitets- eller arbejdsmiljøpolitik.

26 Figur 1 5. Ledelsens evaluering Energiledelsestrappen 4. Kontrol og korrigerende handlinger 1. Energipolitik 3 Iværksættelse og drift 2. Planlægning Planlægning Virksomhedens/organisationens væsentligste energiforbrug udpeges på grundlag af en indledende kortlægning af energiforbruget. Kortlægningen skal opdateres med passende mellemrum, bl.a. når der sker ændringer i produktionen eller af energiforbrugende anlæg. På baggrund af kortlægningen skal indsatsområderne prioriteres gennem fastlæggelse af energimål. Energimål skal være tidsfastsatte, konkrete og dokumenterede. Der udarbejdes en handlingsplan for energiledelse, som fastlægger, hvordan virksomhedens energipolitik og mål skal indfries. Handlingsplanen beskriver, hvilke delprojekter der skal gennemføres, og hvornår det sker. Iværksættelse og drift Ansvar og beføjelser skal fastlægges i systemet. Det skal være fastlagt, hvilke kommunikationsveje der benyttes for at videregive informationer om energi i organisationen. Desuden skal energiledelsessystemet være beskrevet og dokumenteret, fx i form af en energiledelseshåndbog. Det er vigtigt at forankre energiledelsen i virksomheden. Derfor skal medarbejderne kende deres egen rolle i systemet og deres indflydelse på energiforbruget. De medarbejdere, der har mulighed for at påvirke energiforbruget direkte eller indirekte, skal have de nødvendige kvalifikationer gennem uddannelse og træning. For at sikre høj energieffektivitet af energiforbrugende maskiner og udstyr, skal der foretages passende vedligeholdelse af udstyret. Der udarbejdes vedligeholdelsesplaner, som fastlægger, hvem der har ansvar for vedligeholdelsen og hvor hyppigt den skal finde sted. Når der skal indkøbes energiforbrugende udstyr/maskiner samt råvarer, skal det forventede energiforbrug medtages i vurderingen og inddrages i beslutningsgrundlaget. Det vil sige, at man skal undersøge, om der findes mere energibesparende alternativer end standardløsningen. Det viser sig ofte, at det mere energibesparende alternativ er dyrere i anskaffelse, men at det over en årrække kan betales hjem ved lavere energiudgifter, fx over tre år. Mange har i forvejen overvejet denne grænse for, hvornår en investering kan betale sig, og det er vigtigt, at der i den økonomiske beregning er indregnet såvel anskaffelsespris som drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Projekteringsopgaver skal også inddrage energiforbruget. Energibevidst projektering betyder, at de fremtidige anlæg og processer (fremtidige produktionslinier, produktionsanlæg, udvidelser, ombygninger o.l.) vurderes i forhold til det fremtidige energiforbrug. Det betyder fx, at man skal afdække det egentlige behov og opstille alternative løsningsforslag.

27 Kontrol og korrigerende handlinger De væsentligste energiforbrug registreres løbende, analyseres og sammenlignes med nøgletal, så der er mulighed for at opdage fejl og afvigelser i forhold til opstillede energibudgetter. Det skaber også et grundlag for at kunne analysere energiforbruget nærmere med henblik på at identificere energieffektiviseringstiltag. Denne håndbog indeholder en række eksempler på nøgletal fra forskellige brancher. Disse nøgletal kan bruges til at sammenligne virksomheden med lignende virksomheder inden for samme branche. Men det er ofte nødvendigt at udarbejde sine egne nøgletal, så man kan sammenligne sig med sig selv måned for måned og år for år. Desuden vil det ofte være nødvendigt at lave nøgletal for enkelte processer, maskiner eller udstyr. Virksomheden/organisationen skal have en fremgangsmåde for, hvordan fejl i systemet afhjælpes og evt. forhindres i at blive gentaget. Behandling af afvigelser og korrigerende handlinger kendes også fra kvalitetsstyring og miljøledelse. Evaluering er en væsentlig del af ethvert ledelsessystem. En del af evalueringen i energiledelse foretages ved intern audit. Her gennemgås systemet, og man vurderer, om det fungerer effektivt og efter hensigten. Ledelsens evaluering En anden del af evalueringen er ledelsens evaluering. Ledelsen evaluerer systemet og sætter nye mål for indsatsen i den kommende periode (oftest et år). Som grundlag for ledelsens evaluering bruges fx audit rapporter, status på handlingsplaner og afvigelsesrapporter. Gode råd Indførelse af energiledelse kan reducere energiforbruget 5-10%. DS 2403 er en dansk standard for energiledelse, som det er muligt at blive certificeret efter. Energiledelse er et ledelsessystem og dermed et værktøj for ledelsen til at effektivisere energiforbruget. Energiledelse bør integreres i andre ledelsessystemer. Ambitionsniveauet med et energiledelsessystem kan være forskelligt: Et certificeret system, et certificerbart system eller et hjemmestrikket system. Det tager normalt 1 / 2-2 år at opbygge og implementere et fuldt energiledelsessystem afhængigt af virksomhedsstørrelse, ambitionsniveau og indsats. Kilder og yderligere oplysninger DS 2403:2001, Energiledelse kravbeskrivelse DS/INF 136:2001, Energiledelse Vejledning i energiledelse www.ds.dk www.ens.dk www.energiokonomi.dk www.elsparefonden.dk www.energiledelse.com

28 4. Elementer i energiledelse Godt begyndt er halvt fuldendt Man indfører ikke energiledelse fra den ene dag til den anden. Processen fra man har taget beslutningen til det færdige system er i drift kan tage lang tid og kræve en del ressourcer. Det er vigtigt, at man kommer godt fra start, så man undgår at skulle ændre en masse senere. En løsning, der på kort sigt kan synes at være den nemmeste, kan ofte vise sig at ende med at være den mest tids- eller ressourcekrævende. Når beslutningen om at indføre energiledelse er taget, skal der udpeges nogle personer, der har ansvaret for projektet. I opstartfasen nedsættes normalt en projektgruppe, der får ansvaret for at opbygge systemet. Det er en god idé, hvis der blandt projektgruppens deltagere er 2-3 nøglemedarbejdere fra fx vedligholdelsesafdelingen og produktionen samt en person med kendskab til ledelsessystemer. En anden væsentlig erfaring er, at man skal starte med at skrive de ting ned, man i forvejen gør. Hvis man starter med at beskrive, hvad der ville være det mest hensigtsmæssige, vil det tage meget langt tid, før systemet er implementeret, og man løber for hurtigt sur i det. Et energiledelsessystem skal opbygges, så det passer til organisationen. Det kan ofte være en god idé at starte med et simpelt system, der fx kun omfatter en del at virksomheden eller en del af forbruget, evt. som et pilotprojekt. Senere kan systemet udbygges løbende. Kortlægning En kortlægning af energiforbruget er grundlaget for at opbygge et energiledelsessystem. Formålet med kortlægningen er at udpege de væsentligste energiforbrug, som man vil fokusere på i systemet. Væsentligt energiforbrug defineres ifølge DS 2403 som: Energiforbrug, der udgør en betydelig del af virksomhedens samlede energiforbrug, samt energiforbrug hvor der er et betydeligt potentiale for energibesparelser. Kortlægningens detaljeringsniveau skal stå i forhold til det udbytte, man får ud af at kende dataene. Man skal koncentrere sig om de væsentlige energiforbrug i første omgang. Hvis man senere får behov for et mere detaljeret kendskab til enkelte områder, kan man følge op med en detaljeret kortlægning. Kortlægning af elforbruget Kortlægning af elforbruget udføres fx med eksisterende data fra bimålere eller CTS-anlæg. Endvidere kan det være nødvendigt at tælle de væsentligste installerede effekter og beregne energiforbruget ud fra disse plus skøn over driftstider og belastningsgrader. Kortlægningen sammenlignes med sidste års forbrug (evt. korrigeret for kendte ændringer). Til kortlægningen kan det (fx ved usikkerhed om belastningen) være en hjælp at lave spotmålinger af effektoptaget. En yderligere hjælp kan evt. fås, hvis elselskabet registrerer elforbruget elektronisk. I så fald vil man kunne få en opgørelse af forbruget, målt hver halve time eller hvert kvarter, som giver et indtryk af forbrugets fordeling over døgnet og ugen. Figur 1 viser et eksempel på et skema (udsnit), som kan bruges til kortlægningen. Kortlægning af varmeforbruget Kortlægningen af varmeforbruget skal beskrive varmetilførslen og opgøre, hvor varmen anvendes. Det vil sige energiforbruget til ventilation og varmetab fra bygningen samt til varmt vand og evt. varmeforbrugende processer. I kapitlet om komfortventilation er der eksempler på, hvordan man kan bestemme energiforbruget til mekanisk ventilation, og i kapitlet om Beregning af bygningers varmebehov beskrives, hvordan man bestemmer en bygnings varmetab.