Bestyrelsesmøde i Naturturisme I/S den 5. november 2015

Relaterede dokumenter
Referat Bestyrelsesmøde i Naturturisme I/S onsdag den 19. maj 2017 Dato: Fredag den 19. maj 2017 Tidspunkt: Kl Sted:

Referat Bestyrelsesmøde nr. 1 i Naturturisme I/S

kl (efterfølgende let frokost) Forskerparken Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Dansk Skovforening

Referat. Bestyrelsesmøde i Naturturisme I/S. Dato: Tirsdag den 11. december 2018 Tid: Kl Naturturisme I/S, Abildvej 5A, Svendborg

Referat. Følgegruppemøde nr. 2 i Nationalparkundersøgelse. Dagsorden: 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden og referat

Referat Styregruppemøde nr. 14 i Nationalparkundersøgelsen

Dagsorden Bestyrelsesmøde nr. 2 i Naturturisme I/S

Referat Bestyrelsesmøde nr. 19 i Naturturisme I/S

Referat Styregruppemøde nr. 10 i Nationalparkundersøgelsen

Referat - Bestyrelsesmøde nr. 13 i Naturturisme I/S

REFERAT. Bestyrelsesmøde i Naturturisme I/S. Dato: Torsdag den 14. marts 2019 Tid: Kl Naturturisme I/S, Abildvej 5A, Svendborg

Referat Bestyrelsesmøde nr. 23 i Naturturisme I/S

Referat. Bestyrelsesmøde nr. 7 i Naturturisme I/S. Afbud: Karen Strandhave Svendborg Kommune

Program for besøg den maj 2018 Katrien An Heirman fra UNESCO

Referat Bestyrelsesmøde nr. 2 i Naturturisme I/S

Styregruppemøde nr. 1 i Nationalparkundersøgelsen. Helle Kroman Jensen (HKJ) Langeland Kommune

Referat Bestyrelsesmøde nr. 22 i Naturturisme I/S

Referat Bestyrelsesmøde nr. 20 i Naturturisme I/S

Mødereferat Bestyrelsesmøde nr. 3 i Naturturisme I/S

Referat Bestyrelsesmøde nr. 6 i Naturturisme I/S

GEOPARK. UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav. Det Sydfynske Øhav. Præsentation af projektet

Dagsorden Bestyrelsesmøde nr. 4 i Naturturisme I/S

Referat Bestyrelsesmøde nr. 4 i Naturturisme I/S

Bestyrelsesmøde; Mølleåværket A/S. Referat

Faaborg-Midtfyn Turistforening. Aftale 2011

Stifternes Kapitalforvaltnings sekretariat Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C Tlf.: ,

Referat Bestyrelsesmøde nr. 5 i Naturturisme I/S

Turismestrategi frem mod 2021

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Dagsorden: Referat: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt.

Formanden orienterede om seminaret Bliv klogere på DDB d. 24. marts 2015.

Referat Bestyrelsesmøde nr. 21 i Naturturisme I/S

IFU SeniorKlub. Referat fra generalforsamling hos IFU den 22. april 2015, kl

Den 21. november 2014 kl på Hotel Sixtus, Teglgårdsvej 73, 5500 Middelfart.

PROGRAM FOR FORLØBET Kl Outcome: Sted: Kl Outcome: Sted:

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR»

Referat af Nordfyns Erhvervsråds bestyrelsesmøde nr. 116

Den Fælles Kapitalforvaltning

Mødedato 20. september 2016 Start- og sluttidspunkt Kl Sted Kyst- og Fjordcentret, Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Grenaa Lystbådehavns Fond v/ bestyrelsen. Dagsorden:

Referat. Den 4. marts 2015

Dansk Sejlunions bestyrelse

08.02 Orientering og beslutning - Siden sidst v/direktøren

Mikael Sjöberg Per Hansen Bjarne Pedersen Elisabeth Kjeldsen Lone Birgitte Christensen Kristian Jacobsen Birgitte Christensen Niels Ågesen

E.ON Varme Danmark ApS Side 1 af 7 Bestyrelsen PROTOKOL 9. møde i bestyrelsen 17. september 2009, kl

Referat af møde i Opgaveudvalg om boligsocial indsats

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium

Formanden Finn Muus bød velkommen til generalforsamlingen.

Referat af generalforsamling i Nivåvænge Grundejerforening

KICK-OFF: REACT i Øhavet

Referat fra møde mellem Det Grønne Råd og Teknik- og Miljøudvalget Onsdag den 27. juni 2018 Haastrup Forsamlingshus

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den Kl. 15:00 Proces Support A/S

Bestyrelses- og repræsentantskabsmøde for Boligselskabet Kirstinevang

Faaborg-Midtfyn Turistforening. Aftale 2010

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Referat af ordinært bestyrelsesmøde, tirsdag 4. februar 2013 kl. 18:00, på Blovstrød Skole, lokale 35.

KFK Generalforsamling Referat

Turistforeningen for Sydfyn

Offentligt REFERAT Statikeranerkendelsesudvalget tirsdag den 19. september 2017 kl. 12:00 17:00 IDA Mødecenter, København

Administrationsleder Ulla Hygum deltog ved punkterne 6.1, 7.1 og 7.3.

Referat af generalforsamling i LØS 2018

Referat fra bestyrelsesmøde den 26. oktober 2012

Mødedato: Torsdag d kl Mødested: Mølleåværkets mødelokale, Hjortekærbakken 12, 2800 Kongens Lyngby

Referat af bestyrelsesmøde i Fomars

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

JKF, LANGELAND. Kreds 5, ved Kristian Spodsberg, har udsendt et udkast om reguleringsjagt, som blev omdelt og følger efter referatet.

B E S T Y R E L S E S P R O T O K O L

VEDTÆGTER. For. Turistforeningen for Frederikshavn Kommune

Referat Bestyrelsesmøde nr. 3 i Naturturisme I/S

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Referat af Nordfyns Erhvervsråds bestyrelsesmøde nr. 114

B E S T Y R E L S E S P R O T O K O L

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 18. februar 2014, kl i Kulturstyrelsen.

Dagsorden til konstituerende Bestyrelsesmøde i Udvikling Fyn den 22. august 2014 kl Dagsorden

Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00

Offentligt referat Statikeranerkendelsesudvalget mandag den 11. juni 2018 kl. 12:00 17:00 IDA Mødecenter, København

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

REFERAT ASE LSU - møde 11 mandag den 16. februar 2015 kl , mødelokale Edison 110. Deltagere: Conni Simonsen. Erland U. Jessen Jesper Jensen

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

LAG SØM Den Lokale Aktionsgruppe for Syd- Øst- og Midtfyn

Referat fra bestyrelsesmøde den 8. februar 2013

KULTURREGION STORSTRØM

Dato: :15 Sted: KL, Weidekampsgade 10, 2300 KBH S, lokale S-02

Bilag 2: Beslutningsreferat fra Team Copenhagen bestyrelsesmøde

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Referat af konstituerende bestyrelsesmøde i Vallensbæk Sejlklub den 3. april 2018 kl

Opskriften på en multidestination

Referat Centerrådet for UU Sydfyn's møde Mandag den Kl. 16:00 Udvalgsværelse 4

Forretningsorden for Den Danske Naturfonds bestyrelse

Referat Den 19. april 2018

Gæster: Finn Thomassen (FT), E&Y deltog under behandlingen af pkt. 4.

REFERAT AF BESTYRELSESMØDET 14. MAJ 2018

Mødereferat af bestyrelsesmøde

Bestyrelses- og repræsentantskabsmøde for Boligselskabet Kirstinevang

MASTERPLAN proces for etablering af et nyt kommunalt museum Langeland Kommune.

R E F E R A T - referat i kursiv indskrevet i dagsordensteksten, som står i normal skrift

Referat fra bestyrelsesmøde i Foreningen af Pensionerede Læger tirsdag den 29. november kl På Kongebrogården i Middelfart

DEN MIDLERTIDIGE BESTYRELSE og BESTYRELSEN

Øvrige deltagere: Fra Domea, regionschef Erik Lønne Gottfredsen og driftschef Mikki Frandsen. Der var afbud fra formand Jørgen Østergaard.

Transkript:

Bestyrelsesmøde i Naturturisme I/S den 5. november 2015 Dato: Torsdag den 5. november 2015 Tidspunkt: kl. 09.15 11.45 - med efterfølgende frokost. Sted: Abildvej 5A, Svendborg Deltagere: Bestyrelsesmedlemmer: Jens Elmgreen formand (JE) Faaborg-Midtfyn Kommune Flemming Madsen næstformand (FM) Svendborg Kommune Hans Jørgensen (HJ) Faaborg-Midtfyn Kommune Carl Jørgen Heide (CJH) Ærø Kommune Mads Boeberg Hansen (MBH) Ærø Kommune Tilknyttede bestyrelsesmedlemmer: Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (CA) Dansk Skovforening Michael Martin Jensen (MMJ) Friluftsrådet Ole Bloch-Petersen (OBP) Danmarks Naturfredningsforening Anders Ulrich (AU) Turisterhvervet Kristian Grønbæk Andersen (KGA) Region Syddanmark Følgegruppe: Christian Tønnesen formand (CT) Faaborg-Midtfyn Kommune Kristian Gernow (KG) Svendborg Kommune Niels Skovlund (NS) Svendborg Kommune Kimma V. Thomsen (KVT) Ærø Kommune Søren Kirk Strandgaard (SKS) Naturstyrelsen/Miljøministeriet Peter Thor Andersen (PTA) Øhavsmuseet Sekretariatet: Tina Fogh Aagaard (TFA) Naturturisme I/S Søren Lisby (SL) Naturturisme I/S Nina Brandt Jacobsen (NBJ) Naturturisme I/S Afbud: Henrik Nielsen Svendborg kommune Niels Rasmussen Centrovice Brian Dalsgaard Langeland Kommune Stephanie Terndrup Langeland Kommune Jani Lis Hansen Langeland Kommune Allan Harsbo Turisterhvervet Anne Mette Wandsøe Turistbureauerne TEL Anne Høyby Udvikling Fyn Udeblevet: Christian Pedersen Turistforeningerne 1

Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden JE bød velkommen til mødet og ikke mindst til Naturturisme I/S nye direktør Tina Fogh Aagaard. TFA og JE vil fremover ændre karakteren af bestyrelsesmøderne, så der fokuseres mere på tematiske drøftelser og på indhentning af inspiration til og fra bestyrelsen / følgegruppen, frem for den tidligere model med orientering/fremlæggelse og beslutning. Mødets dagsorden blev godkendt. 2. Økonomisk status pr. 30. september 2015 Der henvises til det tidligere fremsendte og vedlagte bilag, der indeholder en gennemgang af den økonomiske status for Naturturisme I/S pr. 30. september 2015. SL orienterer: SL henviste til de fremsendte bilag og gennemgik den økonomiske status for Naturturisme I/S pr. 30. september 2015. Gennemgangen omfattede en budgetopfølgning, et budgetscenarie for 2015-2018 i tilfælde af, at Naturturisme I/S ikke får godkendt det store interregprojekt REACT, samt en likviditetsmæssig status, hvor der pr. 30. september 2015 har været et ekstraordinært stort likviditetstræk som følge af forsinkelser omkring udbetaling af projektbevillinger. Svendborg Kommune er orienteret om det ekstraordinære likviditetstræk på mellemregningen og har taget dette til efterretning. Der blev erindret om, at det ligger i projekternes natur, at der opstår likviditetstræk, som i perioder kan blive store. Opmærksomheden blev henledt på det fremsendte alternativt budgetscenarie, der er udarbejdet med den worst-case forudsætning, at Naturturisme I/S får et afslag på Interregansøgningen. Budgettet viser, at der stadig er økonomisk sammenhæng i aktiviteterne, idet der følgelig vil foretages en tilpasning af organisationen. I praksis vil Naturturisme I/S dog snarest få udarbejdet nye alternative projektoplæg, som sikrer fremdrift og videreudvikling af Naturturisme I/S, herunder af strategier. Under henvisning til det store likviditetstræk efterlyste MBH information om hvilket renteniveau Svendborg Kommune opererer med i tilfælde af en rentebetaling på mellemregningen. SL kunne oplyse, at han havde efterlyst information om dette hos Svendborg Kommune, men havde ikke fået oplyst dette endnu. SL vil rykke for et svar. MMJ spurgte til Friluftsrådets behandling af ansøgninger og afrapporteringerne fra Naturturisme I/S. Hertil kunne SL oplyse, at Naturturisme I/S har fået en sober og hurtig behandling på stort set alle sine henvendelser. Den økonomiske status pr. 30. september 2015 blev taget til efterretning af bestyrelsen 2

3. Interreg - REACT Kort status for Interreg-ansøgningen, aktiviteter og tiltag frem til Interreg udvalgsmødet den 16. december 2015, hvor der træffes beslutning om projektet. Der arbejdes på en plan B, hvis det imod forventning viser sig, at Interreg projektet ikke godkendes. TFA kunne oplyse, at den 15. september indsendt ansøgning til Interreg sekretariatet efter tilbagevist med krav om en yderligere kvalificering af den geografiske (tyske) - og tematiske deltagelse i projektet. Projektet består nu af 13 partnere 7 tyske og 6 danske med en samlet projektsum på godt kr. 33,8 mio., hvoraf Naturturisme I/S andel udgør kr. 4,8 mio. Lige nu arbejder Naturturisme I/S på at besvare en række spørgsmål til ansøgningen, som skal være Interreg i hænde senest 11. november. Dette er et normalt led i ansøgningsprocessen. Ansøgningen bliver behandlet af interreg udvalget den 16. december. Den 3. november afholdte Naturturisme I/S et partnermøde i Kiel, hvor der til trods for det lange ansøgningsforløb, fortsat er stor opbakning til projektet og stor iver og energi for at komme i gang. Endvidere oplyste TFA, at der sideløbende med hele ansøgningsprocessen holdes tæt kontakt til Interreg sekretariatet samt interessenterne omkring projektet med henblik på informationsudveksling, opdateringer mv. I forhold til arbejdet med at kvalificere ansøgningen over for udvalgets medlemmer kunne CT supplerende oplyse, at der er lavet aftaler med en række nøglepersoner. HJ efterlyste at få tilsendt økonomioversigt samt en kopi af selve ansøgningen, idet han ikke umiddelbart kunne se at have modtaget disse bilag sammen med sekretariatets orienteringsmail i september måned vedrørende status for Interregprojektet. NBJ vil følge op herpå. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 4. Oplæg til inspiration vedrørende Aktiv turisme - certificering og kvalitetsudvikling - Øhavsstien(oplæg ved særlig gæst). Efterfølgende drøftelser og brainstorming. TFA havde inviteret Kirsten Böttger til at komme og fortælle om aktiv turisme, herunder den positive effekt ved kvalitetsløft og certificering af en vandresti. Som introduktion til oplægget fra Kirsten fremhævede TFA, at Det Sydfynske Øhav har et fantastisk produkt i Øhavsstien, og der ligger uudnyttede potentialer for den aktive turisme, som blandt andet kan foldes ud ved at videreudvikle, kvalitetssikre og se på certificeringer af vandrestien og cykelruterne. Det kan skabe vækst i hele området, tiltrække bosætning og aktivere samarbejdsrelationer til nabokommuner. TFA præsenterede Kirsten Böttger, der er uddannet Cand. Mag. Turisme og er undervisningsassistent ved Aalborg Universitet. Derudover er hun også dansk repræsentant ved Deutsches 3

Wanderinstitut, som blandt andet certificerer vandrestier under ordningen Premium Oplevelsesstier. Hendes oplæg bestod af to dele, hvilket også fremgår af vedlagte præsentation Naturturisme oplæg Kirsten Böttger : 1. Præsentation af målgruppen SIT (special interest tourism), hvad kendetegner denne gruppe. 2. Præsentation af effekten ved en certificering af en vandresti med udgangspunkt i en case fra Tyskland - Saar-Hunsrück-Steig Supplerende bemærkninger i forbindelse med gennemgangen af pkt. 2: Projektet med en certificering af stier i Saar-Hunsrück-Steig startede i 2009. Målet var at få skabt 200 kilometer sammenhængende vandresti under ordningen Premiumwege. I dag er der 400 kilometer vandresti og 111 drømmesløjfer. Den årlige vækst inden for turisme er ca. 30 %. Udover etableringen af en særdeles attraktiv vandresti har et stort engagement hos både overnatningssektoren og restaurationsbranchen givet området og vandreoplevelsen et kvalitetsløft i kraft af en bedre service og et bedre produkt. Den lokale stolthed er meget stor og mange ildsjæle har involveret sig i projektet. Endvidere har det vist sig, at en negativ befolkningstilvækst er vendt til en positiv tilvækst folk er flyttet til området. En fælles markedsføringsindsats er endvidere med til at styrke synligheden og dermed tiltrække flere turister til området. Der opereres med et årligt markedsføringsbudget på ca. 10.000 15.000 (75.000 110.000 kr.) for hver deltagende kommune. En væsentlig kilde til synlighed er også PR. Derfor arbejdes der hele tiden på at få skabt opmærksomhed på alle medieplatforme. Eksempelvis har man været med i et BBC program, hvilket har affødt stor søgning til området. Men det er samtidigt vigtigt, at der sker en kontinuerlig videreudvikling af stiforløbet for at få kunderne til at komme tilbage. Eksempelvis er man lige nu ved at etablere en 360 meter lang hængebro over en stor kløft. Et projekt som har skabt stor medieinteresse og garanteret, at mange vandrere både nye og gamle kommer igen. Den generelle anerkendelse hos brugerne af certificeringsordningerne har resulteret i, at nye destinationer har taget vandreturisme og certificering til sig, ligesom de gamle og kendte områder i Tyskland, Schweiz og Frankrig nu følger efter. Øvrige kommentarer fra Kirsten til certificering: Gør mest ud af serviceinfo til gæsterne ikke så meget ekstern markedsføring. Hvis produktet er i orden skal vandrerne nok komme. Certifikatet skal plejes og ikke kun udnyttes i markedsføringen Der findes også en anden tysk certificeringsordning - Leading Quality Trail. Der er her tale om en certificeringsordning, der er rettet mere mod klassiske vandrestier, god og synlig skiltning mv. Her er der ventetid på at blive certificeret. Det er tidligst muligt at indlede et samarbejde i december 2016. TFA oplyste i denne forbindelse, at Naturturisme I/S allerede har etableret 4

kontakt til Dansk Vandrerlaug med henblik på indledning af processen mod at opnå denne certificering. Premium Oplevelsesstier stiller nogle andre og højere krav end Leading Quality Trail vedrørende oplevelser og variation mv. på stierne, herunder til sløjferne på stierne. Selve Øhavsstien vil derfor måske have vanskeligt ved at opnå denne certificering, hvorimod certificeringen som Leading Quality Trail burde være muligt med de tiltag, kvalitetsforbedringer, skiltning, støttepunkter mv., som måtte være påkrævede. Det er vigtigt at holde sig for øje, at certificeringer er et kvalitetsstempel, som blandt andet det tyske marked lægger vægt på ved valg af feriedestination. Spørgsmål og kommentarer fra bestyrelsen: CJH gjorde opmærksom på, at i forhold til certificeringsordninger i Danmark, så er Walking Denmark (udviklet af VisitDenmark) blevet en parodi. Der er stort set ingen som kender den. Hertil bemærkede SKS, at det en langvarig proces, men kvalitet er nøgleordet for at skabe en succes. Endvidere savnede SKS professionelle og synlige vandreorganisationer i Danmark. DVL er ikke særligt synligt. KG fremhævede, at selve certificeringen er udgangspunktet for at kunne skabe et brand. CT understregede, at en certificering er spot on i forhold til den udfordring og videreudvikling vi står overfor med Øhavsstien. TFA påpegede, at der lige nu mangler stisløjfer i tilknytning til Øhavsstien, og der skal ses på denne del som led i videreudviklingen af Øhavsstien. I forlængelse heraf gjorde AU opmærksom på, at Fjællræven Classic har valgt Øhavsstien ud fra vurderinger af kvalitet. Etablering af en certificeringsordning er en form for destinationsudvikling, men det økonomiske udgangspunkt er forskellig fra Tyskland til Danmark, især vedrørende lønninger. CA henledte opmærksomheden på, at stisløjfer ikke kan gennemføres ved hjælp af ekspropriation i henhold til aftalen indgået ved gennemførelsen af Øhavsstien. Dette var et af de punkter, som blev aftalt i forhandlingerne med Skovforeningen, og som blev en del af aftalegrundlaget ved de kommunale ekspropriationsforretninger sidste gang. CA opfordrende Naturturisme I/S og kommunerne til, ved udvidelse af Øhavsstien, at respektere de aftaler, der blev indgået sidste gang med Skovforeningen, og som gjorde at modstanden mod projektet fra skovejernes side endda var meget lille. 5. Øhavsstien: videreudvikling, forlængelse, kvalitetsløft/certificering, brug af logo mv. Med udgangspunkt i det inspirerende oplæg fra Kirsten Böttger og det fremsendte oplæg ønsker Naturturisme I/S at indhente bestyrelsens godkendelse til at kvalificere et projekt omkring en videreudvikling af Øhavsstien, herunder mulighederne for at opnå en certificering. 5

Derudover har Naturturisme I/S fået to konkrete henvendelser omkring Øhavsstien, hvor der er brug for en stillingtagen til Naturturisme I/S rolle, samt vilkår for henholdsvis en udvidelse og en videreførelse af stiforløbet. På baggrund af de anførte henvendelser har Naturturisme I/S udarbejdet oplæg til kriterier for henholdsvis en udvidelse af Øhavsstien, samt en videreførelse af Øhavsstien uden for det tværkommunale samarbejde. Til oplægget vedrørende kriteriet for håndtering af henvendelser vedrørende udvidelse/videreførelse af Øhavsstien mv. opfordrede HJ indledningsvis til at få sikret den nødvendige varemærkebeskyttelse af Øhavsstiens navn og logo - vandringsmanden. Naturturisme følger op herpå. Til oplægget bemærkede CT i øvrigt, at der i sådanne samarbejder ikke bør være et økonomisk mellemværende mellem kommunerne. Derfor skal det sidste kriterium udtages af oplægget. Der var enighed herom, hvorfor kriteriet om betaling udtages. Der er var generel opbakning fra bestyrelsen til de øvrige kriterier, herunder vedrørende kvalitetskrav til både en udvidelse og en videreførelse af stier. I den forbindelse skal der skelnes mellem tekniske kvalitetskrav og stedbundne kvaliteter. Endvidere bakkede bestyrelsen op om, at Naturturisme I/S kvalificerer et projekt omkring en videreudvikling af Øhavsstien, herunder mulighederne for at opnå en certificering - koordineret med Interreg projektet, hvis det godkendes i december måned.. Bestyrelsen godkendte det fremlagte oplæg til kriterier, med undtagelse af et kriterium vedrørende konceptsalg til andre kommuner. Kriterierne kvalificeres og lægges til grund for Naturturismes håndtering af henvendelser fra interesserede samarbejdspartnere. Endvidere godkendte bestyrelsen, at Naturturisme I/S arbejder videre med at forme et projekt med videreudvikling af Øhavsstien, herunder udvidelse, kvalitetsløft, certificering mv.. 6. Interne projekter Evaluering, justering, opdatering af friluftsstrategien og formidlingsstrategien Eventuel udarbejdelse af kommunikationsstrategi, supplement til formidlingsstrategien TFA oplyste, at Naturturisme I/S vil tage initiativ til at få evalueret henholdsvis friluftsstrategien og formidlingsstrategien, med henblik på at få disse opdateret og kvalificeret i forhold til det fremtidige udviklingsarbejde. Dette arbejde vil blandt andet involvere kommunerne, som sidder inde med relevant viden på en lang række områder. Derudover ønsker Naturturisme I/s at få udarbejdet en intern kommunikationsstrategi for Naturturisme I/S. I takt med en stigende fokus på de sociale medier og den elektroniske formidling i det hele taget hos både brugere og samarbejdspartnere, er der behov for at få afklaret hvilken rolle Naturturisme I/S skal spille i dette univers. 6

Indtil nu har håndteringen af dette område hos Naturturisme I/S langt hen ad vejen været baseret på ad hoc løsninger. Bestyrelsen godkendte, at Naturturisme iværksætter en intern evalueringsproces af friluftsog formidlingsstrategien med behørig inddragelse af kommunerne og øvrige interessenter. Derudover godkendte bestyrelsen udarbejdelsen af en intern kommunikationsstrategi for Naturturisme I/S. 7. Andre fremtidige store projekter videreudvikling, kvalitetsløft af Det Sydfynske Øhav: UNESCO Certificering Grønne støttepunkter TFA bemærkede, at der et naturligt at se på det større perspektiv for en videreudvikling af Det Sydfynske Øhav. Den aktive turisme er i fokus, special interest tourism, kvalitetsløft, certificeringer mv., og dermed videreudviklingen af bl.a. Øhavsstien, som tidligere drøftet under mødet. Imidlertid ser Naturturisme I/S gerne at der tillige kigges på hvilke potentielle større projekter, man skal have fokus på i fremtiden. Mere Natur Mere Kultur kulturarven. Eksempelvis kan man arbejde på opnåelse af en UNESCO Certificering eller etablering af Grønne støttepunkter - en videreudvikling af Blå Støttepunkter inde på land. Det er en stor udfordring og meget arbejdskrævende at opnå en UNESCO certificering, hvorfor PTA foreslog, at man kunne overveje at søge den europæiske model, som er knap så krævende. MMJ oplyste at der netop er udkommet en glimrende rapport fra DOF, som kunne give inspiration til nye projekter for Naturturisme I/S. I forhold til en finansiering af nye projekter gjorde AU opmærksom på den nye nationale fond Den Dansk Naturfond. Hertil oplyste TFA, at Den Danske Naturfond ifølge vedtægterne har fokus på især naturbevarelse. TFA har aftalt et møde med direktøren for den nye fond i december måned. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 8. Orientering om øvrige igangværende projekter: Naturturisme I/S vil fremover give bestyrelsen et løbende indblik i de igangværende projekter samt overblik over hvilke potentielle projekter, der kunne arbejdes med. Derfor er der udarbejdet en projektoversigt, som er fremsendt til bestyrelsen forud for mødet. Denne projektoversigt vil fremover blive opdateret og sendt til bestyrelsen forud for hvert møde. 7

I forhold til havneprojektet var det MMJ s opfattelse, at Langeland Kommune afventer de øvrige kommuner før de selv træffer afgørelse om deres deltagelse i projektet. CA gav en kort status på mountainbikeprojektet. Det går rigtig godt, og målet er at afholde det første løb på en fem kilometer strækning den 31. december 2015. Efterfølgende supplerende note fra CA Som følge af den megen regn i november måned, er det planlagte løb den 31. december 2015 udskudt på ubestemt tid. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 9. Orientering om allerede planlagte fremtidige projekter: TFA henviste til den fremsendte oversigt over allerede planlagte projekter. Nogle er mere relevante end andre, hvorfor sekretariatet i samarbejde med følgegruppen vil kvalificere og prioritere hvilke projekter der fremover skal arbejdes med. Orientering taget til efterretning, idet bestyrelsen samtidig godkendte, at Naturturisme I/S i samarbejde med følgegruppen arbejder videre med at kvalificere, prioritere og modne relevante projekter. 10. Eventuelt, fastsættelse af møder i 2016. Der er aftalt følgende mødedatoer for bestyrelsen i 2016: Torsdag den 3. marts hos Naturturisme I/S, Svendborg Torsdag den 12. maj på Søbygaard, Ærø Torsdag den 18. august på Øhavets Smakke- og Naturcenter, Strynø Torsdag den 24. november Naturturisme I/S, Svendborg TFA opfordrede til, at kommunerne sender en suppleant i tilfælde af, at de udpegede medlemmer fra den enkelte kommune ikke har mulighed for at deltage i bestyrelsesmøderne. Endelig takkede JE Søren Strandgaard fra Naturstyrelsen for et mangeårigt godt og konstruktivt samarbejde, da Søren Strandgaard nu stopper som skovrider på Fyn og i stedet overlader pladsen i følgegruppen til den nye skovrider - Jakob Harrekilde Jensen. Mødet blev hævet. 5. november 2015 Søren Lisby referent 8