KURSUSOPLÆG 2016 for PLUS De nye seniorkurser
KURSER i udvikling Indhold 4 SAMMENHÆNGEN MELLEM SENIORKURSERNE OG SPEJDERIDEEN 5 KURSUSRAMMER OG -FUNDAMENT 6 KURSUSTAKSONOMI 7 ADVENTURE / TEST DINE GRÆNSER 8 KLANX 10 PROJEKTLEDER 12 TVÆRKORPSLIGT KURSUS 14 PRAKTISK INFO Kolofon Redaktion: Liselotte Carlsen Magnus Rievers Søren Handberg Tine Daa Schrøder Forsidefoto: Mathias Thomsen Foto: Mathias Thomsen Frederik Abildgaard Rom Fredrik Clement Frederik Andreas Jørgensen istockphoto Layout: Aller CP 2. udgivelse: Januar 2016 Vi udvikler os hele tiden. Som spejdere står vi aldrig stille, men tænker hele tiden på, hvordan vi kan forbedre og optimere alt hvad vi går og laver. Derfor er det også vigtigt, at de kurser vi udbyder, følger med, tilpasser sig og sørger for at udvikle sig i forhold til vores spejdere. Derfor har vi sagt farvel til SPARK-kurserne, der længe har stået i skyggen af de voldsomt succesrige PLan-kurser i efterårsferien, og har introduceret et nyt seniorkursuskoncept. De nye seniorkurser hedder PLUS de skal lægge plusser til de kompetencer og oplevelser, som seniorerne allerede har fået med sig fra PUF og PLan, og for dem der ikke har været på kursus før, vil kurserne være et plus for spejderlivet. Kort sagt hedder kurserne PLUS som et symbol for alt det det giver at være med på kurserne. I 2016 vil der både blive afholdt PLUS-kursus i påskeferien og i efterårsferien. Men fra 2017 er det Ungdomskursernes hensigt kun at køre PLUS-kurser i påskeferien. Vi vil have PLUS-kurserne i påsken både for at sikre, at der bliver lagt godt mærke til dem, men også for at give kurserne bedre udfoldelsesmuligheder i forhold til kursussteder og materialer. Oveni giver afholdelse i påsken også god mulighed for at instruktørerne på efterårskurserne selv kan tage på kursus, hvilket er et betragteligt potentiale, kurserne kan trække på. Som en rød tråd helt fra PUF over PLan til PLUS-start, strækker taksonomien sig som de læringsmål, vi har sat som bindeled mellem kurserne, hvilket gør dem sammenlignelige og målbare indbyrdes. PLUS-kurserne har også en taksonomi, men med andre elementer, da det fx ikke nytter at snakke PL-arbejde i en klan, der arbejder i sjak og uden formel leder. De elementer, vi har valgt for PLUS-kurserne, er ansvar, projekter, fællesskab og oplevelser. Tanken er, at hvert kursus primært fokuserer på et element, der suppleres af de øvrige elementer på et lavere taksonominiveau. På den måde bindes de fire kurser sammen uden dog at være afhængige af hinanden. Kursisten kan derfor vælge mellem kurserne i den rækkefølge, der passer ind i netop deres udvikling, og skulle det ske, at kursisten efter en årrække føler trang til samme kursus, er der tid og plads til at deltage en gang til. Udviklingen står aldrig stille, og det gør kurserne heller ikke. Kursusoplægget her er skrevet med input fra de daværende SPARK-kurser, og vi håber derfor, at I tager godt imod det og føler, at I har været med til at påvirke oplægget i netop den retning, I ønsker for jeres kursus. Det er skrevet i overordnede rammer, således at der er godt med spillerum både mellem kurserne, men også i det enkelte kursus. Det er meningen, at I som team selv skal være med til at definere, hvordan det enkelte kursus former sig, og med erfaringen herfra være med til at skrive et endnu bedre og mere konkret kursusoplæg næste år. Vi glæder os meget til at besøge jer på kurset i påskeferien og kurserne i uge 42 og mærke udvikling, gejst og inspirerede seniorer. Her glæder vi os også til at høre jeres input til, hvordan vi kan skabe endnu bedre forhold for udvikling af seniorerne i korpset. Det er en særlig udfordring at skabe fede og attraktive udviklingsmuligheder for seniorer det håber vi, I vil være med til at hjælpe os med. Held og lykke med de nye kurser lad os skabe noget fedt sammen. På vegne af DDS Uddannelse Tine Daa Schrøder Formand for Ungdomskurserne ISBN 978-87-91923-09-8 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 3
Sammenhængen mellem seniorkurserne og Spejderideen Spejderideen. Alt spejderarbejde bygger på Spejderideen, og derfor er det også naturligt, at vi tager afsæt i Spejderideen, når vi laver kurser. Spejderidéen er et samlende begreb, der dækker hvorfor, og hvordan vi er spejdere. Det er beskrevet i følgende elementer: Formålet Spejderprincipperne (Den enkelte, Omverdenen og Det åndelige) Spejderloven og -løftet Spejdermetoden Oplægget for PLUS tager afsæt i de 8 elementer i Spejdermetoden: Patruljeliv Friluftsliv Learning by doing Samfundsliv Værdier (At arbejde med værdier - herunder Spejderlov- og løfte) Aktiviteter og færdigheder Medbestemmelse og ansvarlighed Oplevelser Dette oplæg beskæftiger sig primært med Spejdermetoden. Det betyder imidlertid ikke, at I kun skal forholde jer til den del af Spejderideen. Spejderloven og spejderprincipperne skal også være en del af planlægningen, og noget I som team bør forholde jer til, ligesom det bør være noget, kursisterne får lov at snuse til på kurset. Hvordan det rent praktisk sker, er op til jer. Vil I vide mere om Spejderidéen, så tjek dds.dk/spejderideen Spejdermetoden skal ses som en samlet helhed. Det er ikke blot summen af de enkelte elementer, der indgår, men i lige så høj grad samspillet mellem elementerne, der gør spejderarbejdet til noget særligt. Kursusrammer og fundament Friluftsliv Friluftslivet er rammen for alle kurser. Naturen skal bruges som læringsrum og inddrages i størst mulig grad. Græsset er vores gulv, træerne vores vægge, og himlen er vores loft. Der er vide rammer og plads til store tanker og armbevægelser og det skal vi lære vores kursister at forstå og bruge. Kurset tilrettelægges, så overnatning kan ske udendørs. Om det er i telt, shelter eller noget helt tredje er op til jer. Kursisterne bør som udgangspunkt også stå for madlavningen udendørs. Det kan være over bål, på trangia, i rygeovn, gammelmandsild, jordovn, udendørskøkken etc. Det er igen også op til jer at få det tilpasset, så det stemmer overens med jeres kursus og kursisternes niveau, fx kan det være, at kursisterne ikke laver al maden selv, men stadig har oplevelsen af lejrliv og det selv at lave mad. Sjakliv Kurset arbejder med sjakliv og giver kursisterne en praktisk forståelse af rollerne i patruljen/sjakket og den enkeltes ansvar heri. Kurset skal være med til at styrke kursistens kompetencer i samarbejde. Kort sagt skal kursisten få en forståelse af, at sammen kan vi løfte mere, end vi kan hver især. Kursisterne er inddelt i sjak og arbejder ud fra principperne om learning by doing. Under kurset tjener de praktiske opgaver og færdigheder som fx madlavning til at give kursisterne mulighed for at snakke med deres sjak og vejledere om, hvordan de hver især oplever og lærer. Learning by doing Learning by doing-begrebet er en af Det Danske Spejderkorps grundlæggende læringsmetoder. Kursisten skal være i stand til at lære af og reflektere over egne handlinger, og være i stand til at omsætte det lærte til at kunne ændre egne handlingsmønstre, hvor muligt for kursistens niveau. Oplevelser Kursisten skal begejstres gennem oplevelser og få inspiration og motivation til læring og udvikling. Oplevelsen skal dog ikke være målet i sig selv, men udspringe af kursusindholdet, så kurset som en samlet helhed huskes som en læring gennem oplevelser. Kursisten skal opleve at få flyttet grænser for, hvad kursisten tror er muligt - dette kan være i fællesskabet, individuelt, fysisk eller kompetencemæssigt. 4 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 5
Kursustaksonomi Det taksonomiske niveau, der er beskrevet for de enkelte elementer herunder, er udtryk for det niveau, kurset skal planlægges efter. Det er således det niveau, kurset i udgangspunkt skal løfte de fleste kursister til. I den konkrete vejledning af kursisterne kan der være situationer, hvor den enkelte kursist enten ikke kan opnå niveauet eller finder det trivielt. Her er det en vejledningsopgave at hjælpe kursisten til at finde motivation og rum til at udfolde sig i forhold til egne kompetencer. Bemærk, at hvert niveau forudsætter, at kursisten kender niveauet inden. Det skal dog ikke forstås sådan, at vi ikke kaster os hovedkulds ind i en opgave, mens vi lærer, men at læringsmålene bygger oven på hinanden som en trappe. Den ene kursustype kan derfor godt have det samme element som foregående, men på næste trappetrin (taksonominiveau). Herved lægges fundamentet for en støt stigende læring hos kursisten. OVERBLIK OVER BRUGEN AF ELEMENTERNE Indhold/type Adventure KLanX Projektleder Tværkorpsligt Ansvar Forstår Bruger Bruger Opsøger Projekter Bruger Forstår Opsøger Bruger Fællesskab Bruger Opsøger Bruger Forstår Oplevelse Opsøger Bruger Forstår Bruger OPLEVET: Have gennemprøvet (måske uden selv at vide det). Have været udsat for. Have set/ hørt igennem en oplevelse. HØRT OM: Være blevet fortalt. Have læst om. Have hørt som begreber. Kan have fået materiale med hjem, der ikke er gennemgået i dybden. PRØVET: Have afprøvet (deltaget). Have udført. Have testet (også i mindre dele). BRUGER: Kan selv afprøve og genskabe resultater ud fra. Er selvkørende mht. ressourcer og fokus. FORSTÅR: Kan videreforklare. Kan lære fra sig. Kan reflektere over. Forholder sig kritisk og undersøgende overfor. UDVIKLER/ OPSØGER: Ændrer i tidligere lært stof mhp. optimering. Selvmotiverende. Kommer uopfordret. TAKSONOMITRAPPEN Adventure / Test dine grænser Adventurekurset tager udgangspunkt i at teste den enkeltes grænser både fysisk og psykisk. Formålet er dog ikke at være et adventure-arrangement i sig selv, men at teste kursistens evne til at både afprøve og skabe aktiviteter, der stiller store krav under pres med det formål at motivere sig selv og andre. Kurset skal henvende sig til både dem, der ønsker at forbedre deres formåen i diverse adventureløb, men også til dem, der blot ønsker at bringe noget mere gnist tilbage i klanen/gruppen som afviklere af aktiviteter. Yderligere skal det bringe spejderen så langt ud i naturen som muligt i form af overnatning, forplejning og generel forståelse, at denne forstår dette som en naturlig del af spejderlivet. Kurset skal tage udgangspunkt i en masse praktiske færdigheder som fx klatring, vandaktiviteter, O-løb etc., men naturligvis have den nødvendige teori for at kunne gennemføre aktiviteten forsvarligt. Dette bør dog ikke overskygge den praktiske ramme, der skal gennemsyre kurset igennem hele ugen og være den røde tråd, spejderen forbinder med Adventurekursus. ANSVAR: Kursisten forstår det sikkerhedsmæssige ansvar for sig selv og andre ved udførelse af adventureaktiviteter. Kursisten forstår, at denne er ansvarlig for vedligeholdelse af egen motivation gennem aktiviteterne. PROJEKTER: Kursisten bruger projektmetoder til at planlægge og udføre aktiviteter/arrangementer under/efter kurset. FÆLLESSKAB: Kursisten bruger fællesskabet til at skabe en større oplevelse for sig selv og andre. Kursisten bruger fællesskabet til at videregive gejsten/motivationen. OPLEVELSER: Kursisten opsøger oplevelser, som udfordrer fysisk/psykisk med henblik på fastholdelse af gejst/motivation. Kursisten opsøger at kunne klare sig selv i naturen evt. under hårde vilkår. 6 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 7
KlanX KlanX tager udgangspunkt i klanen som helhed. Det er et kursus for klaner, der er gået i stå, aldrig er kommet i gang, eller seniorer der ønsker at starte en ny klan op. Det er ikke en forudsætning at deltage som samlet klan, men det kan være en fordel at være flere med henblik på at komme hjem med mere ballast, hvis man har behov for at gennemføre radikale ændringer hjemme i klanen efterfølgende. Kursisten bliver mere bevidst om egne og andres værdier gennem refleksion i sjak og med vejledere for at bringe sin bevidsthed om sig selv i spil som aktiv medlem eller klanleder. Kursisten får styrket lysten til at fortsætte spejderarbejdet, får et større spejdernetværk og bliver mere bevidst om sociale processer. Hver kursist skal tage hjem fra kurset med fornyet tro på og gejst til at kunne sætte skub i tingene hjemme i klanen efter kurset. ANSVAR: Kursisten bruger ansvar for sig selv og sit sjak, vel vidende at kursisten har del i det fælles ansvar, sjakket har. PROJEKTER: Kursisten forstår projektmetoder og kan bruge disse efter de behov, der viser sig givtige for sjakket ud fra situationen. FÆLLESSKAB: Kursisten opsøger fællesskabet for gennem dette at opnå en samlet helhed, der løfter i flok og er stærkere end individet alene. Kursisten opsøger fællesskabet for at blive klogere på sig selv og måle sig mod andre, samt for at søge modspil eller sparring til eventuelle problemstillinger hjemme i klanen. OPLEVELSER: Kursisten bruger oplevelser for gennem disse at have en fælles referenceramme at udspille fællesskabet i. Kursisten bruger oplevelser til at måle sig selv og blive stærkere på usikre eller svage sider. 8 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 9
ANSVAR: Kursisten bruger ansvar for sig selv og andre men også for sit projekt, både sikkerhedsmæssigt, samt indholds- og kvalitetsmæssigt, således at projektet lever op til de forventninger, kursisten satte sig som udgangspunkt. Projektleder Kurset skal give kursisten værktøjer til at styre projekter i praksis. Der skal gives nogle teoretiske værktøjer med forskellige teorier og metoder, som kursisterne lærer at tilpasse deres projekt. Hovedvægten af kurset skal dog ligge på at give kursisten praktiske værktøjer. Kurset skal munde ud i et projekt under kurset, hvor kursisten har brugt de lærte teorier under afvikling af et større projekt. Kurset henvender sig til den mere erfarne senior, der har prøvet at lave en del projekter, men som har blod på tanden for at lære mere og blive bedre til at gennemføre store projekter. PROJEKTER: Kursisten opsøger projekter med henblik på at udvikle sig selv og sine kompetencer inden for projektmetoder, idegenerering samt brug af evaluering for efterfølgende læring og forbedring til næste projekt. Kursisten opsøger nye metoder og deres anvendelse med henblik på at kunne bruge den mest hensigtsmæssige metode for at opnå det ønskede resultat. FÆLLESSKAB: Kursisten bruger fællesskabet som læringsrum og sparring for at kunne opnå den bedst mulige læring. Kursisten bruger fællesskabet som målestok af sig selv og som motivation til at blive lige så dygtig som de andre. OPLEVELSER: Kursisten forstår oplevelser og kan videreforklare deres betydning som udfaldsrum for deres projekt. Kursisten forstår og kan reflektere over egen indsats og læring ud fra en oplevelse af et helt projekt eller af dele af et. 10 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 11
ANSVAR: Kursisten opsøger ansvar i samfundet både under, men også efter kurset. Dette både i forhold til vores formål, men også generelle værdier og holdninger. Kursisten opsøger ansvar for eget spejderliv, som følge af opnået refleksion. Tværkorpsligt kursus Kurset har vægt på de 3 spejderprincipper: Duty to self, duty to others og duty to God, dog uden at være fortaler for eller prædike religion eller trosretning. Kurset er det eneste, hvor både indhold og deltagere er et mix af samtlige spejderkorps i Danmark. Kurset har bl.a. til formål at vise forståelse for, at vi på mange måder er meget ens, selvom vi har både synlige og usynlige forskelle. Kurset henvender sig til kursisten, der er frisk på at møde andre spejdere med andre forudsætninger, andre meninger og en helt anden tilgang til det at være spejder. PROJEKTER: Kursisten bruger projekter til at opnå resultater/produkter med henblik på at opnå større forståelse for sig selv og andre. Kursisten bruger projekter i fællesskab med andre til at udvide sit netværk. FÆLLESSKAB: Kursisten forstår, at fællesskabet er rammen for opnåelse af forståelse for andre med andre meninger og værdier. Kursisten forstår fællesskabet for gennem dette at opnå en samlet helhed, der løfter i flok og sammen er stærkere end individet/korpset alene. OPLEVELSER: Kursisterne bruger oplevelser som ramme for læring og refleksion. 12 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 13
Praktisk info Kursusstørrelse: Vi forventer mellem 40 og 60 kursister på alle kurser. Find jeres ideelle tal i dette interval. Tidspunkt: I 2016 foregår kurset søndag-fredag i uge 42 (altså 5 overnatninger). Derefter vil kurserne ligge i påskeferien. Der er mulighed for at udvide kurset med en dag, ved behov. Dette anføres i ansøgningen. Aldersgruppe: 16-23+ I ansøgningen anfører I jeres ønskede antal kursister, som vi sætter som maks. Dog kan små årgange og frafald gøre, at vi ikke kan opfylde jeres ønskede antal, og I skal derfor planlægge på at kunne gennemføre kurset med 1-2 sjak mindre. Har I en god grund til at ønske en anden størrelse, vil vi naturligvis tage dette i betragtning. Overordnet skal vi dog prøve at sikre, at der er et passende antal kursuspladser fordelt på et passende antal teams. Teamstørrelse: Maks. 20 teamere inkl. kursusledere og madhold m.m. Man må godt være flere, men der vil kun være økonomiske midler til maks. 20 teamere. Kursussted Vi forventer som udgangspunkt, at kurserne prioriterer at bruge korpsets hytter og faciliteter. Der kan dog være konkrete begrundelser for, at I har et andet behov, og dette vil vi tage med i vores fordeling. Skriv i ansøgningen, hvis jeres kursusindhold medfører nogle særlige behov, der er knyttet til stedet. Det er Ungdomskursus-udvalget (UK), der bestiller kursusstederne og endelig godkender dem. Egne ejendomme tages i brug før andre. Økonomi Et kursus har selvstændigt ansvar for budgetlægning, økonomistyring og regnskabsaflevering. På dds.dk/ksl kan du i kursushåndbogen finde de generelle krav til økonomistyring for DDS s kurser. I forbindelse med kursustildelingen fremlægger UK et notat om de økonomiske regler, der gælder særligt for UK s kurser. Ansøgningen Ansøgning skal ske i to dele. 1) I skal sende en motiveret ansøgning til os på uk@list.dds. dk samt 2) udfylde ansøgningsformularen på https://goo.gl/v78x0l. I finder jobopslaget til den motiverede ansøgning på dds.dk/ ksl. Det er vigtigt at, I har alle oplysninger med, da vi skal bruge dem umiddelbart efter kursustildelingen. Ansøgningen består udelukkende af jeres motivering for at afholde kursus, kompetencemæssige oplysninger samt praktiske oplysninger, herunder jeres ønsker til sted og størrelse. Den indholdsmæssige del af kurset skal I vente med at skrive, til I er kommet godt i gang med planlægningen. Se deadlines på dds.dk/plus PR Jeres kursus skal annonceres i Move. Redaktionen vil forholde sig til jeres tekst ift. niveau og kvalitet. Ligeledes vil layoutet og andre artikler i magasinet blive udarbejdet af redaktionen. Kursusannoncen skal indeholde informationer, der tydeliggør, hvad udbyttet er for netop jeres kursus. I skal beskrive, hvor I adskiller jer fra de andre kurser uden at sætte de andre kurser i dårligt lys. I må gerne bruge jeres fantasiramme til annoncen, så længe kursusudbyttet fremgår, og der er en klar adskillelse fra en indbydelse til en spejdertur/spejderarrangement. Indsendelse af kursusannoncen skal følge retningslinjerne udstukket af DDS Kommunikation i forhold til layout, filtyper og navngivelser. Alle annoncer vil blive kigget igennem og evt. tilrettet mht. sprog, kvalitet ift. kursusudbytte og niveau samt længde ift. fysisk plads. På dds.dk/plus vil der ligge en formular til jeres annoncetekst. 14 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 15
Materiel For at lette arbejdet med den løbende justering i materialefordelingen, skal jeres ønsker skrives ind i det Google-ark, vi deler med jer, når I har fået tildelt kursus. Her vil fremgå, hvad korpset ligger inde med af genstande, der er mulige at bestille. Dette ark indeholder én side pr. team (som kun I kan rette i) samt en oversigt, kun udvalget kan rette i. Ud fra de tilgængelige materialer skal I udfylde jeres ønsker (kolonnen behov ). Jeres behov skal tage stilling til kolonnen tilgængeligt, der siger, hvor mange der findes af genstanden. Når alle har udfyldt deres behov, tager udvalget stilling til selve fordelingen ud fra jeres kursussted, størrelse og evt. specielle behov og fordeler genstandene (kolonnen tildelt ). Herefter bliver det sendt til depotet, der så pakker ud fra denne bestilling. Ved siden af har vi et ark til at anføre jeres kontaktperson samt leveringsadresse. Levering og afhentning klarer depotet, så det skal I ikke tænke på. Det er vigtigt, at det er den materialeansvarlige, der bruger adgangen, og at denne har en Google-konto tilknyttet sin mail. Husk dette i ansøgningen. Tilmelding Spejdernes tilmelding til kurserne sker gennem Blåt medlem korpsets medlemssystem. Tilmeldingen sker direkte til Korpskontoret, der sørger for at fordele kursisterne ud fra deres ønsker. Kursuslederne holdes løbende opdateret mht. antallet af kursister, der har ønsket netop deres kursus som førsteprioritet. Fordelingen af kursister sker som udgangspunkt ud fra kursisternes prioriterede valg. Ved fordelingen tages der blandt andet hensyn til kønsfordeling og særlige hensyn på de enkelte kurser. OBS! I kan ikke indgå aftaler eller endeligt love kursisterne noget, før de har fået tildelt jeres kursus. Deltagerbrev Kursisten skal have tilsendt brev om deltagelse på jeres kursus senest tre uger inden kurset. Vi opfordrer til, at I sender det pr. mail, men har det relevans for jeres kursus at sende det pr. brev, må I gerne det. Kursuslederen kan, ved at henvende sig til kursusadministrationen på Korpskontoret, få tilsendt kuverter og labels til at udsende brevene. Det er god kutyme at deltagerbrevet indeholder: Tid og sted for kursets start og slut. Hvor mødes I? Kursussted inkl. adresse, hvis forældre el. lign. vil sende brev. Nødtelefonnummer til teamet Kontaktinfo til 2xKSL (præcisér, hvem man skal kontakte ved evt. afbud) Deltagerliste (til evt. samkørsel) Indhold/program/intro til fantasi-/temaramme Vigtig information (som fx at de skal starte på hejk) Regler/retningslinjer for fx mobiler og lign. Skal de medbringe kontanter? Ugle-mærkerne skal først gives til kursisten sammen med kursusbeviset. Kursusbevis Når kursisten har gennemført jeres kursus, giver I dem et kursusbevis, hvori I har beskrevet de elementer, kursisten har været igennem. Vi vil gerne sparre med jer om indholdet i kursusbeviset og beder jer derfor indsende beviset, når det er på plads. På den måde sørger vi også for, at der er en rød tråd i det, man får bevis på, fra det ene kursus til det næste. Se deadline på dds.dk/plus. Aflysning Skulle det ske, at der ikke er tilmeldt nok kursister, så det er økonomisk forsvarligt at gennemføre et kursus, aflyses det. Det er UK, der i sidste ende træffer beslutningen om eventuelt at aflyse et kursus - selvfølgelig efter samråd med KSL og DDS Uddannelse. Vi håber naturligvis på at kunne gennemføre alle vores kurser. Teamet Størstedelen af teamet skal være vejledere. Vejlederne skal være leder jf. Korpsets love, dvs. min. 18 år. Som tommelfingerregel bør I være nok til, at hver sjak kan have en fast vejleder. Nogle teams foretrækker at have vejlederpar, så man eksempelvis til 6 sjak er 12 vejledere. Det kan være en god idé at have føl med til nogle af vejlederparrene. Der skal blot sikres balance, så der ikke skabes to hold kursister på hvert sit niveau i kurset. Har man ikke nok vejledere til at være 2 til hvert sjak, kan I lave nabo-sjak, hvor 2 sjak går sammen om at dele 2 vejledere. Derudover bør I overveje, om I vil have et fast køkkenhold, eller I vil skiftes i teamet. Madlavning til et større team samt styring af spejdernes mad kræver typisk 2 personer hele kurset. Nogle teams har desuden også nogle arbejdsfolk, der ikke er vejledere for sjak, men varetager praktiske opgaver, forbereder aktiviteter mv. Hvis I kun er én vejleder pr. sjak, bør I nok have nogle ekstra, da almindelige praktiske ting som at lægge poster ud mv. kan være svært at nå, hvis man er alene om at vejlede et sjak. Ved sammensætningen af teamet bør I desuden overveje at sikre en spredning i teamet i forhold til alder, køn og livserfaring. Det skal sikres, at der er en naturlig balance i teamet, og at de unge under 18 år ikke kommer til at stå alene med ansvaret. Som ung under 18 kan man indgå som praktisk hjælper, køkkenmandskab eller i visse tilfælde som vejlederføl. Vi forventer, at I har tiden til at udvikle et godt kursus, har mod på at udfordre jer selv og søge hjælp og udvikling til det I føler, I mangler. En del af teamet bør have erfaring med aldersgruppen. Minimum én fra teamet skal have et gældende (maks. 3 år gammelt) førstehjælpskursus på mindst 12 timer eller tilsvarende. Derudover forventer vi, at I som team har fokus på at udvikle jer som instruktører, både individuelt og som team, fx ved deltagelse i uddannelse, at tage kurser sammen, få en instruktør ud eller ved intern uddannelse i teamet, hvor I lærer af hinanden. Vi forestiller os, at I hvert år fastlægger jer nogle mål for teamets og den enkeltes udvikling jf. den udviklingsplan, vi beder om i løbet af foråret. Alle i teamet (ekskl. madhold og evt. praktisk team) skal være medlem af et spejderkorps. Samtlige (inkl. madhold og evt. praktisk team) skal have indhentet børneattest. Vejledere Som nævnt forudsætter vi som udgangspunkt, at I har mindst én fast vejleder pr. sjak, der dagligt er i kontakt med sjakket og løbende er med i sjakkets liv og de enkelte medlemmers udvikling. Vejlederens rolle er at være til stede og kunne træde til, når der opstår behov. Ligeledes indebærer vejlederrollen, at alle kursister har en voksen på kurset, de kan føle sig trygge ved. Vi anbefaler, at der dagligt holdes en time med kun vejleder og sjak, hvor der kan tages temperatur på sjakket og reflekteres over dagens oplevelser. Teamsparring Hvis team eller kursusleder har behov for støtte og vejledning, kan I altid kontakte UK-udvalget. Men vi opfordrer til at sparre med andre teams/kursusledere, som enten har erfaring med det niveau, I arbejder i, eller som som kan hjælpe med generelle ting. Vi har oprettet en sparringsgruppe på Facebook ( Sparring for Ungdomskurserne i DDS ), der kan bruges som platform til fælles vidensdeling, dialoger og spørgsmål - eller til at finde hinanden. Den er åben for hele teamet, hvor vi kraftigt opfordrer især materialeansvarlige, kasserere, kursusledere og kursusannonceansvarlige til at følge med. Uddannelsesweekend og Kursuslederweekend Der ligger uddannelsesweekend i marts måned, med mulig deltagelse for hele teamet. Ungdomskurserne holder kursuslederdag i november for afgående kursusledere og kursuslederkursus for kommende kursusledere. Kursuslederne for de afsluttede og kommende kurser skal deltage i begge weekender. Manglende deltagelse vil blive betragtet som ikke-interesseret i at afholde kursus fremover. 16 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 KURSUSOPLÆG PLUS 2016 17
Kontakt Formand Ungdomskurserne - Tine Daa Schrøder - uk@list.dds.dk - 2635 5705 Korpskontoret - Stinne Busted - sbl@dds.dk - 2170 7757 Korpskontoret - kursus@korpskontoret.dk - 3264 0050 Bogholderiet - bogholderi@korpskontoret - 3264 0050 Websites dds.dk/ksl - move.dds.dk - dds.dk/plus dds.dk/uddannelse - spejder.dk https://goo.gl/v78x0l (ansøgning)