TALENTER PÅ. Tværgående udvikling på skole- og ungdomsuddannelsesområdet i Hvidovre Kommune. Langhøjskolen

TALENTER PÅ Tværgående udvikling på skole- og ungdomsuddannelsesområdet i Hvidovre Kommune Langhøjskolen

Talenter på tværs - et naturgeografisk talentudviklingsprojekt Frydenhøjskolen, Langhøjskolen, Hvidovre Gymnasium & HF i samarbejde med InnovationsLAB Hvidovre Hvidovre Kommune 2015 Fotos: fra elevernes feltstudier på Island i foråret 2015 Redaktion: Elever og lærere fra studieturen Design og layout: Staben i Børn og Velfærd (mqs) Tryk: Rådhustrykkeriet, Hvidovre Kommune

INDLEDNING 4 BLOGS 5 Dag 1: Afrejse, havnerundfart og termiske bade 6 Dag 2: Vulkaner, mudder-potter og varme kilder 8 Dag 3: Turen går mod sydkysten 10 Dag 4: Sne og sol over gletsjeren 12 Dag 5: På opdagelse blandt gletsjere, sæler og vandfald 14 ELEVERNES ARTIKLER 16 Landbrug på grænsen til arktis 17 Islands vilde vulkaner 21 Det nordatlantiske batteri 26 Geomorfologi - når landet skaber sig 30 En rejse tilbage til istiden 36 3

Hvidovre Kommune 2015 INDLEDNING Talenter på Tværs er et naturgeografisk talentudviklingsprojekt skabt i samarbejde mellem folkeskolerne Frydenhøjskolen og Langhøjskolen samt Hvidovre Gymnasium & HF og InnovationsLab Hvidovre. Eleverne har via seks undervisningsseminarer af 3 timer forberedt sig faglig til en uges feltstudier på vulkanøen Island. Det er et specielt undervisningstilbud til udvalgte elever, der er særligt engagerede og motiverede. Tilbuddet indbefatter ekstra undervisningsaktiviteter i form af seminardage, en feltekskursion til Island, samt efterfølgende artikel- og blogskrivning. I tillæg til kursets faglige indhold er der også lagt vægt på samarbejde og formidling. Deltagerne sammensættes på tværs af folkeskole og gymnasium, hvor de arbejder sammen om udarbejdelse af opgaver og artikler før, under og efter feltarbejdet. I løbet af kurset opnår eleverne følgende kompetencer: Specifik viden om Islands geologiske, glaciologiske og geomorfologiske forhold, svarende til STX B-niveau Viden om Islands historiske og samfundsmæssige forhold Indsigt i naturgeografisk feltmetode, herunder observation, dataindsamlingsteknik, empiribearbejdelse Samarbejds- og formidlingskompetencer Videnskabelig vidensdeling i form af artikel- og blog- skrivning til fagbladet folkeskolen.dk hjemmeside, hvidovregymnasium.dk, samt en udstilling på Hvidovres biblioteker. Talenter på TVÆRS 4

OM BLOGINDLÆGGENE Talenter på tværs indbefattede ekstra undervisningsaktiviteter i form af seminardage, en feltekskursion til Island, samt efterfølgende artikel- og blogskrivning. I det følgende kan du læse om elevernes oplevelser under feltstudierne i Island - via elevernes egne blogindlæg. 5

Hvidovre Kommune 2015 Dag 1: Afrejse, havnerundfart og termiske bade Skrevet af Nanna, Taya, Astrid & Emma Så kom dagen, hvor alle os Talenter på Tværs endelig skulle til Island efter seks intensive seminardage, hvor vi havde lært alt, hvad der er at vide om Island. Stemningen i lufthavnen var fantastisk og fyldt med forventning. Vi glædede os alle sammen til turen, som vi havde ventet på så længe. Flyveturen var lidt lang og med en smule turbulens. Da vi ankom til Island, fik vi en blæsende velkomst! Vi blev alle overrasket over, hvor meget det egentlig blæste, og de vindtætte jakker blev hurtigt fundet frem. Vi blev hentet i lufthavnen af vores egen personlige buschauffør, som ligner Kim Larsen utrolig meget. Det tog en halv times tid at køre fra lufthavnen til hotellet, og det landskab, vi kørte igennem, var noget helt andet, end det vi var vant til at se i Danmark. Til begge sider var der landskaber fyldt med basalt, og store stykker af sten lå fremme og fyldte det meste af vejkanten. I baggrunden af det hele, kunne man se store bjerge, der var dækket af sne, og vulkaner som skød op af jorden. Det var ingen træer og meget lidt græs. Vores førstehåndsindtryk af Reykjavik var, at husene var meget anderledes end de huse, vi selv bor i. Husene er ret lave, og de fleste er lavet af beton, så de kommer nemt til at se lidt grå ud. Vores hotel CabInn ligger næsten ned til vandet, og fra loungen kan vi nyde synet at et prægtigt hvidt bjerg. Vi blev i et heftigt tempo indkvarteret og skulle så hurtigt ud af døren igen og ned til havnen. I Reykjaviks nye operahus mødtes vi med en lokal guide, som skulle give os en tur rundt på havnen og fortælle om havnens historie, de forskellige skibe og fiskeindustrien. Havet havde en flot turkis farve, skibene var store, og vi fik set de tre sektioner af havnen. Der var dog stadig blæsende og bidende koldt, så vi gik med raske skridt og glædede os mere og mere til aftensmaden. Vi spiste på en lokal restaurant, hvor vi fik serveret noget lækkert lam med tilbehør. Man er vel på Island. Folk splittede derefter op hvor nogle valgte at tage hjem på hotellet og slappe af, mens seks friske elever og en lærer tog i den lokale svømmehal. Det var dog langt fra en almindelig svømmehal. For det første var bassinerne udendørs, og derudover var det termisk opvarmede pools, så de var meget varmere end i en almindelig svømmehal. Vi sad og nød det varme vand og snakkede om dagens oplevelser. Det var en skøn og afslappende måde at slutte dagen af på. I morgen skriver vi om vores møde med vulkaneksperten Rikke Pedersen, trek i lavamarker og tur til Den Blå Lagune. Talenter på TVÆRS 6

7

Hvidovre Kommune 2015 Dag 2: Vulkaner, mudder-potter og varme kilder Skrevet af Frederik, Janne, Josephine & Michael Tirsdag er vores anden dag på Island. Vi har været tidligt oppe fra morgenstunden, for at gøre os klar og spise morgenmad, inden vores ekspedition fortsætter ude i naturen. Turen gik til Reykjanes-halvøen, hvor man kan opleve en helt del af Islands vilde natur. Vi startede klokken 8:30 om morgenen, hvor vi steg ombord på bussen. Vores første stop var Nordisk Vulkanologisk Center, hvor vi skulle høre et foredrag af den kendte danske vulkanolog Rikke Petersen. Hun har flere gange optrådt som ekspert på tv senest ved det store vulkanudbrud i foråret. Rikke Petersen holdt et langt og grundigt foredrag om de vulkanologiske og geologiske forhold på Island. Islands aktive undergrund har formet landets geografi og topografi, og giver os et land med bjerge og bakker. Efter Rikkes spændende foredrag tog vi ud til en lavamark. Ude ved lavamarken var der en masse fisk, som hang til tørre på lange rækker af stativer. De lugtede af en blanding af fiskemad og kattemad. Vi vandrede derefter ud på avav lavamarken for at tage nogle jordprøver. Vi skyndte os hurtigt videre og gjorde et kvikt stop for at se på nogle sedimenter. Hurtigt gik det og wupti, så var vi taget videre. Næste stop var Krisuvik med dens mange kogende mudderpotter. Puha, hvor svovldampende lugtede. Vi bed det i os og begyndte at bestige det store bjerg bag ved mudderpotterne. Bjerget var meget stejlt, så det var en meget lang og hård tur op til toppen. Fra bjerget var der en fed udsigt. Man kunne både se de flotte bjerge og søen, men også hele to vulkaner, nemlig en eksplosionsvulkan og en Moberg-vulkan. Da vi endelig nåede toppen, holdt vi et velfortjent hvil og spiste en dejlig Subway-sandwich, inden turen gik ned igen. Herefter tog vi et kort stop ved et geotermisk kraftværk, hvor vi også skulle se på mudderpotter. Da vi gik igennem svovldampene, blev vi drivvåde og det var svært at se, hvor vi gik. Mange af talenterne måtte efterfølgende finde et håndklæde frem i bussen. Vi lavede et kort stop ved havet og ved en bro, hvor man tydeligt kan se den konstruktive zone. Her kan man gå fra den eurasiske kontinentalplade til den nordamerikanske kontinentalplade eller stå midt imellem de to. Det sidste stop var den Blå Lagune et programpunkt mange af talenterne havde set enormt meget frem til. Da vi kom ud fra omklædningsrummet, var der super koldt men kun indtil vi kom ned i vandet. Her fik vi lynhurtigt varmen igen. Vandet var helt krystalblåt, og det var et hit hos alle. Der var både bar, massagevandfald og muddermasker. Som afslutning på en fantastisk dag spiste vi dejlig mad på en super fin restaurant. Vi glæder os til en skøn dag i morgen, hvor vi bl.a. skal se en bananplantage og vandfaldet Gullfoss. Talenter på TVÆRS 8

9

Hvidovre Kommune 2015 Dag 3: Turen går mod sydkysten Skrevet af Hamzah, Claudia, Mie & Malou Onsdag er vores tredje dag på Island. I dag tog vi fra Reykjavik ned til sydkysten. Dagen startede endnu tidligere end den foregående dag, da programmet var tætpakket. Første stop på turen var det geotermiske kraftvarmeværk, Hellesheidi, der ligger ved bjergmassivet Hengil. Mikkel fortalte, at bygningens design skulle symbolisere de to tektoniske plader, hvor Island var midtpunktet mellem pladerne. På Hellesheidi fik vi en rundvisning i værkets informationscenter, og derefter fik vi fri leg til at udforske udstillingen. Herefter kørte vi ned til den nærliggende by, Hverageroi, for at se på drivhuse. Når man tænker på Island, er det ikke drivhuse, der popper op i hovedet som det første og det er der også en grund til. Drivhusene er ikke ligesom dem, vi har i Danmark. De bliver opvarmet af geotermisk varme og kunstigt lys, hvilket betyder, at man på trods af den barske, islandske natur kan dyrke tropiske grøntsager og frugter. Vi fik pænt at vide, at jordbærrene i drivhusene ikke måtte spises, hvilket desværre ikke hjalp på den sult, som mange af os følte. Så inden vi tog videre mod sprækkezonen ved Thingvellir, foretog vi os et pitstop for at købe frokost og snacks til hele banden. Da vi endelige ankom til Thingvellir, blev vi modtaget af et fascinerende syn, som mest af alt mindede om en mørk, kinesisk mur. Det var de tektoniske pladers grænser, som rejste sig op over jorden. Vi gik først rundt på den Nordamerikanske plade, hvor vi oppe ved et udkigspunkt spiste vores frokost i solskin og nød den ekstreme stilhed. Lige der, hvor den tektoniske aktivitet er mest tydeligt. Turen var langt fra slut. Ude i horisonten fik vi en forsmag på, hvad der ventede os længere fremme. Gejseren var omringet af mange turister, der spændt ventede på dens næste udbrud med kameraet klart. Da det kogene vand sprang 20 meter op i luften, stod alle med store øjne og åbne munde. Men tiden var knap, og igen var vi hurtigt på farten mod den næste seværdighed. Og ikke en hvilken som helst seværdighed. Vi var på vej mod Gullfoss et af Islands største vandfald og største turistattraktioner. Det specielle ved Gullfoss er, at vandet er smeltevand fra gletsjeren Langjoküll. Dette bemærkede vi dog ikke, men vi lagde mærke til den smukke og farverige regnbue over det kraftige vandfald. Endelig fik vi lov til at få en god morfar i bussen, fordi turen nu gik til den bondegård, hvor vi skal tilbringe de to næste nætter. Omtrent halvvejs mod bondegården, sker det vejrmæssigt værst tænkelige: regn efterfulgt af sne, hvilket er, hvad vores chauffør kaldte for the white sh*t. Men det var ikke dagens største overraskelse. Da vi ankom til bondegården, gik nogle af os over for at hilse på gårdens får, og her blev vi mødt af det sødeste syn: Et lille lam på blot to timer. Her slutter dagen, og nu ser vi frem til en eventyrlig dag i morgen, hvor vi skal på gletsjervandring og udforske nærområdet. Talenter på TVÆRS 10

11

Hvidovre Kommune 2015 Dag 4: Sne og sol over gletsjeren Skrevet af Freja, Max, Amanda & Hanna Dagen startede tidligt med lækker morgenmad på Elin s bondegård, for bussen rullede allerede kl. 08.30. Turen gik nu mod islandske grotter gennem smeltevandssletter i nærområdet. Sletterne er normalt kendt for at være store, sorte ørkenlignende marker, men da det havde sneet i løbet af natten, var de kridhvide, da vi ankom. Faktisk havde det sneet så meget, at bussen slet ikke kunne komme frem til grotterne. Så tiden blev i stedet brugt på at bygge snemænd og langt om længe kom vores nye drone frem, og vi øvede os ihærdigt på at flyve med den. Heldigvis var det stoppet med at sne, og solen kiggede nu frem mellem skyerne. Vi rykkede ind i bussen igen og satte nu kursen mod Reynisfjardar for at se nærmere på bavianklipperne, også kendt som søjlebasalt. Og blot to minutter efter vi havde sat os i bussen, begyndte det at styrte ned med tunge regndråber. Så vi hoppede alle i regntøjet, inden vi begav os ud på den sorte strand. Da vi atter vendte snuden mod bussen, skinnede solen igen meget typisk det omskiftelige islandske vejr. Så med solskin i ryggen trillede vi videre mod en lille butik for at købe ind til frokosten, som vi spiste ved det smukke vandfald Skoegafoss. De klassiske og smukke islandske heste gik og græssede så fint lige ved siden af det brusende fald. Vejret var så fint og kun en smule køligt, så vi glemte næsten tiden. Pludselig havde vi travlt og ræsede afsted mod næste stop: Gletsjertungen Sólheimajökull. Her ventede os en vaskeægte rødskægget viking, nemlig vores gletsjerguide. 26 Talenter på Tværs stod klar i regntøj og fik hver især udleveret en isøkse, en hjelm, pigsko og en sele, som skulle spændes rundt om lårbasserne og livet. Så begyndte vandringen. Først skulle vi igennem det smukke bakkede landskab med bittesmå smeltevandsbække og løse lavasten. Vi lavede et pitstop, lige inden vi bevægede os ud på selve tungen. Her skulle vi spænde pigskoene fast på vores støvler og hold nu op for en opgave, det var! Vi blev sat ned i en pædagogisk rundkreds, der til forveksling kunne ligne et optagelsesritual til en kult. Her gennemgik vores rødskæggede viking trin for trin, hvordan vi skulle spænde pigskoene på. Sikkerhed er nemlig en topprioritet på gletsjeren. Nu begav vi os ud på isen, som mod al forventning var sort under den nyfaldne sne. Der ligger nemlig en masse aske og sedimenter ovenpå isen. Vi travede svedende rundt i en énmandskolonne og lignede Snehvides 26 små dværge. Vores guide fortalte undervejs sjove sagn, blandt andet om en bonde, der med sin baby overlevede et jøkelløb til søs. Et jøkelløb er en kæmpe bølge af smeltet is, som kommer ved et vulkanudbrud under en gletsjer. Efter tre timers vandring vendte vi atter næsen mod bussen, hvor vi udmattede faldt om i sæderne. Talenter på TVÆRS 12

Heldigvis var det faglige program slut, og vi havde kun tilbage at bade i en varm kilde ved gletsjeren Eyafjällejökull. Denne kilde kan ikke sammenlignes med den luksuriøse Blå Lagune. Omklædningsrummene var interimistiske og møgbeskidte. Men det var en oplevelse for livet at bade ude mellem bjergene, hvor det også begyndte at sne igen. Nogle af de sejere halvvikinger blandt Talenter på Tværs sprang også i den iskolde gletsjer-elv. Efter en lang og hård dag satte vi igen kursen mod Elins bondegård, hvor hun ventede på os med lækker broccoli- og blomkålssuppe og chili con carne minus chili. Med sørgmodig stemning går vi i seng, for nu har vi kun en enkelt dag tilbage i vidunderlige Island. I morgen skal vi besøge endnu et vandfald, Seljalandsfoss, som vi kan komme bag ved så spændende! Vi skal også se isbjerge og randmoræner. Vi glæder os meget. 13

Hvidovre Kommune 2015 Dag 5: På opdagelse blandt gletsjere, sæler og vandfald Skrevet af Cathrine, Lisa, Caroline & Frederikke I dag startede vi dagen med at køre i to timer ud til en gletsjerlagune. Undervejs var der masser at se på, da vi kørte et langt stykke forbi de kendte Laki-marker, som blev dannet under Laki-udbruddet i 1783. Derefter tog vi ud til gletsjerlagunen Jökullsárlon, hvor vi så et flot islandskab. Der var sne så langt øjet rakte, at det kunne minde om Grønland. Oppe fra randmorænerne på bredden, så vi i smeltevandsfloden mindre isbjerge og isstykker flyde ud mod havet. På nogle af de største stykker, langt ude, lå der søde, tykke sæler. Dog kunne vi kun observere dem i gennem en kikkert. Lige inden vi gik op for at spise vores frokost, hørte vi et kæmpe knas fra et isbjerg, der flippede en tur rundt i floden. Det så vildt ud, og den store bevægelse fik hele gletsjerlagunen til at skvulpe. Da det var 1. maj, holdt alle supermarkeder lukket, og frokosten blev dermed en smule interimistisk. Inden vi kørte videre, fik vi dog alle smurt og spist et par sandwichs bestående af mayo, skinke og brød, og de mættede nok til resten af den lange køretur til Reykjavik. Så gik turen til Svinafélljökull, hvor mange elever tog turen op på bjerget omkring gletsjeren. Andre blev i bussen, da de var trætte fra den hårde gletsjervandring dagen før. Det var vildt smukt at se de flotte glaciale landskabsserier og bestemt gåturen værd. Oppe på gletsjeren fløj Frederik med vores drone og til alt uheld, fløj den direkte ind i en bjergside og knækkede to vinger. Øv bøv. Heldigvis kunne den fikses, og dronen var klar til brug senere på dagen. Fra gletsjeren kørte vi til et strandstykke, hvor vi så en masse spændende søjlebasalt. Søjlebasalt er ottekantede klippestykker, som da lavaen flød ud i landskabet, afkølede hurtigt og dannede den særprægede form. Klipperne kan minde lidt om klipperne i bavianburet inde i Københavns Zoologiske Have. Vi måtte hurtigt videre til næste stop, som var det yderst flotte vandfald kaldet Seljalandsfoss. Vi stoppede ved dette vandfald, da der her er mulighed for at gå bagom og opleve vandfaldet indefra. Mange greb chancen og blev småvåde undervejs. Efter en fortjent tissepause lod vi vores trætte kroppe falde sammen i bussæderne og kørte videre mod Reykjavik og vores hotel. På bussen blev der sunget, spillet spil og spist snacks, mens snakken kørte om Dominos pizza og brødstænger til aftensmad. Vores Kim Larsen -chauffør Frygir havde undervejs på turen fortalt, at det i dag var hans 49 års fødselsdag. Så inden vi sagde farvel til ham, sang vi både en dansk og en engelsk fødselsdagssang for ham og han blev meget begejstret. Da vi endelig ankom til hotellet, sagde vi pænt farvel til Frygir og fik vores værelsesnøgler. Da vores 18 pizzaer ankom, fik vi åbnet en privat konferencesal, hvor vi kunne spise og arbejde i fred. Efter arbejdet gik vi på værelserne og prøvede at få nogle få timers søvn. Turen gik nemlig allerede til lufthavnen i Keflavik klokken halv fem. Talenter på TVÆRS 14

15

Hvidovre Kommune 2015 OM ELEVERNES ARTIKLER Talentudviklingsprojektets produkter var blogindlæg, faglige artikler og en fotoserie fra feltstudierne i Island. Dette blev udstillet på de lokale skoler, biblioteker og gymnasium i Hvidovre Kommune. Borgmester Helle Adelborg holdt en tale ved åbningen af udstillingen, hvor hun understregede vigtigheden af denne type faglige samarbejder mellem de lokale folkeskoler og Hvidovre Gymnasium & HF. I dette afsnit kan du læse elevernes faglige artikler som har hovedemnerne: Energiressourcer, geomorfologi, glaciologi, landbrug og vulkanisme. Talenter på TVÆRS 16

LANDBRUG PÅ GRÆNSEN TIL ARKTIS LANDBRUG: Fra naturens side har Island en sparsom vegetation, hvis vækstperiode ikke er særlig lang på grund landets placering. Klimatisk kan landet deles i en koldt tempereret zone i syd og langs kysterne og en polar klimazone i højlandet. Det er de varme havstrømme omkring Island, som sørger for opvarmningen af atmosfæren omkring Island, og derfor muliggør et, om end begrænset, landbrug i landet. Landbruget har således i høj grad været nødt til at tilpasse sig de naturgeografiske forhold, der hersker i Island. Derfor ligner det heller ikke det landbrug, som vi kender fra Danmark. Island er cirka 2½ gange større end Danmark, men kun 1% af Islands areal bliver brugt til landbrug. Det er et område mindre end Lolland. Dalene og lavlandssletterne især i Sydlandet er de eneste nogenlunde dyrkbare og frodige områder. De islandske landbrug er derfor koncentreret her. Der er tre faktorer, som har stor betydning for det islandske klima. Det er den klimatiske zone, havstrømmene og luftstrømmene. Samspillet mellem disse tre faktorer bestemmer temperatur- og nedbørsforhold. Klimaet, altså temperatur og nedbør over tid, har stor betydning for jordbundsdannelsen som en nødvendig forudsætning for at dyrke noget. Det livgivende ler Den korte lysperiode og den lave årlige gennemsnits-temperatur kan gøre det vanskeligt for jordbunden at blive udviklet nok til dyrkning. Under vores feltarbejde tog vi to jordprøver: Én på en lavamark på Reykjanæs og én på en smeltevandsslette nær Vik på Sydlandet, og de viste begge en tydelig mangel på ler. Man kan let konstatere om en jordprøve indeholder ler, ved at lave den såkaldte nulreprøve. Ved nulreprøven tager man et lille stykke jord og nulrer det mellem to fingre, og hvis jorden former sig til en tynd pølse, er der ler i jorden. Hvis jorden derimod falder fra hinanden og ikke vil samle sig, er det tegn på et lavt eller intet lerindhold i jorden. Den første prøves mangel på ler skyldtes, at lavamarken var så ny i geologisk tid, at forvitring og erosion ikke var fremskreden nok. For den anden prøves vedkommende skyldtes det, at lerpartiklerne fra smeltevandssletterne bliver ført endnu længere ud i havet, og det er derved kun de grovkornede sedimenter, som sten, grus og sand, som ligger tilbage på de store sandur-smeltevandssletter i Sydlandet. Lerpartikler udgør en vigtig del af udgangsmaterialet i en jordbund, fordi lerpartiklerne har kemiske egenskaber, der gør, at jordbunden kan holde på jordvandet, som netop indeholder de næringsstoffer, planterne har brug for. Det islandske agerbrug består i øvrigt næsten udelukkende af græsdyrkning som bruges til foder for husdyr som får, heste og kvæg. 17

Hvidovre Kommune 2015 Bananer i ødemarken Hård kulde, stærk blæst, vulkanudbrud, jøkelløb og den svært dyrkbare jordbund gør det utrolig svært at dyrke noget så simpelt som korn i Island. Alligevel formår islændingene at dyrke frugt og grønt såsom bananer, tomater og jordbær. Og hvordan gør de så det? Ved brug af viden om geotermisk energi, hårdt arbejde og viljestyrke udnytter islændingene de naturkræfter, som vi andre ville anse som udfordringer i forbindelse med det at drive landbrug. Varmen og energien fra vulkaner omsættes til billig el og varme, der anvendes i en stor kommerciel drivhusproduktion. El bliver brugt til kunstig belysning, som kompenserer for de få solskinstimer, og varmeapparater i drivhusene kompenserer for de lave temperaturer udenfor. Et centralt sted for Islands drivhusproduktion er byen Hveragerði ikke så langt uden for Reykjavik. Her talte vi med gartneren, Elias Oskarsson, som arbejder på byens gartneriskole. Ifølge Oskarsson er det billigere og sundere for Islands befolkning at producere deres egne produkter end at importere varer fra f.eks. Spanien eller andre varme lande. Og det på trods Talenter på TVÆRS 18

det enorme energiforbrug, som drivhusproduktion på Island kræver. Masser af grønne forsøg Oskarsson og størstedelen af Islands befolkning finder det betryggende at vide, hvordan produkterne bliver produceret og om der anvendes kemikalier i processen hvilket de ikke gør i Island. I stedet for kemikalier, bruger de computere til at regulere temperatur, fugtighed, belysning og vand til planterne. De bruger også naturlig bestøvning af planterne med bier, især af tomaterne. I øjeblikket er de ved at eksperimentere med, om de kan dyrke jordbær om vinteren, ligesom de forsøger at dyrke flere tomater ved at bygge drivhusene højere. I flere af drivhusene eksperimenterede gartnerne desuden med at tilføre ekstra høje mængder af CO2 for at booste planternes fotosyntese, så de vokser sig større i et højere tempo. Tomaterne bliver dyrket i lavasten i stedet for jord, dette betyder, at de skal vande planterne meget oftere - op til 30 gange om dagen. Det har dog ikke nogen stor betydning, da man på Island har stort set ubegrænsede mængder af vand og lavasten. Island er i dag 100% selvforsynende med agurker og dyrker også peberfrugter, tomater, urter, salat og blomster i stor stil i drivhusene. På bondegården I gamle dage fandtes der naturligvis ingen drivhuse i Island, så der måtte man klare sig med det, der kunne dyrkes på friland. Den eneste afgrøde, man kunne vide sig sikker på var græs, så det traditionelle islandske landbrug består oftest af en stor produktion af græs, der omsættes til kød og uld igennem produktion af får. Fårene græsser frit på fjeldet om sommeren, hvor græsset også dyrkes og høstes på markerne. Om vinteren indfanges dyrene og kommer på stald, og det høstede græs bruges til foder til de mange dyr. Sådan er det også på den hyggelige bondegård, hvor vi boede onsdag til fredag under feltturen til Island. Gården ligger i Myrdal, i det sydlige Island - tæt på vulkanen Eyjafjallajökull. På gården opdrætter de får til salg af kød og uld. I øjeblikket har de omkring 300 får. Da vi besøgte gården var det højsæson for fåreavl, og man forventede at cirka 680 lam ville blive født i de kommende måneder. Normalt føder hvert får to lam om året. Fårene bliver klippet hvert andet år, og ulden sælges til et firma, som så renser ulden og sender den videre til andre firmaer, der producerer tøj af den. Dyrene bliver sendt til et slagteri, som alle bondegårdene i området sender deres får til. Landmændene arbejder mest om sommeren, hvor fårene får lam og skal tilses 24 timer i døgnet. Samtidig skal græsset til fårene høstes, så de har foder til vinteren, hvor græsset ikke gror. Om vinteren er der hver dag cirka to timers arbejde med at fodre fårene. 19

Hvidovre Kommune 2015 Omkostningsfuldt udbrud I 2010 blev området, hvor gården ligger, hårdt ramt af det kæmpe vulkanudbrud fra Eyjafjallajökull. Det var det udbrud, der blandt andet stoppede al lufttrafik i Europa. Men konsekvenserne for beboerne på bondegården var langt værre. Der var mørkt 24 timer i døgnet, og hverdagslivet blev umuligt. De blev to somre i træk nødt til at flytte de 200-300 får fra gården til et andet område, der lå to timer væk. Desuden kunne de ikke bruge det græs, som de normalt fodrede fårene med, da det var fyldt med aske fra udbruddet. De var derfor nødt til at købe alt fodret fra en anden gård. På trods af oplevelser som denne og det hårde arbejde som landmand, er Einar glad for sit arbejde og liv på gården. I fremtiden, når klimaændringerne gør somrene varmere i Island, håber han på at kunne dyrke andet end græs heriblandt korn. Derudover vil han gerne have 100-200 får mere til flokken. Alt i alt klarer islænderne sig ufatteligt godt på trods af alle de udfordringer, som deres klima byder dem. De forstår at udnytte de naturlige forhold som geologien og klimaet skaber bedst muligt. Artiklen er skrevet af: Nanna Bovien, Hvidovre Gymnasium & HF Taya Victoria Rasmussen, Hvidovre Gymnasium & HF Astrid Langemark Arnbjerg, Langhøjskolen Emma Bjørg Sørensen, Frydenhøjskolen Talenter på TVÆRS 20

ISLANDS VILDE VULKANER VULKANISME: Islands vulkaner bemærker man alle steder, når man kommer til landet. På bondegården i Sydlandet hørte vi beretninger om 15 cm askelag, der dækkede gården og markerne. Vi ser med egne øjne de endeløse lavamarker på Reykjanæs og i Sydlandet, hvor de blandt andet blev dannet ved et historisk langt udbrud i 1783. Vulkaner er en vigtig del af Islands historie og fremtid. I dag bliver vulkanerne overvåget, og hold af forskere undersøger positive og negative konsekvenser af vulkanismen. De negative konsekvenser kan være askedække, lavadække, giftige gasser, eksplosioner og jøkelløb. Vulkanismen er imidlertid også årsag til opkoncentrationer af bestemte metaller og mineraler, som vil kunne udvindes og udnyttes på et senere tidspunkt. Islands vulkaner er fascinerende, og den vulkanske aktivitet på klippeøen berører ikke kun islændingene. I 2010 producerede det subglaciale vulkanudbrud i Eyafjallajökull f.eks. så meget aske, at vulkanen stoppede al flytrafik i Europa. Vulkanismen i Island Under Atlanterhavet ligger en undersøisk bjergkæde; den midtatlantiske højderyg. Den er skabt ved, at den nordamerikanske og den eurasiske oceanbundsplade her går fra hinanden, og magma fra jordens indre trænger ud og danner undersøiske bjergkæder. Kun ét sted stikker bjergkæden op over havoverfladen området hedder Island, og netop her er den vulkanske aktivitet særligt stor. Når der er særligt mange vulkaner i Island, skyldes det både den tektoniske spredningszone, men også det faktum, at Island ligger på et såkaldt hot spot et særligt varmt sted i jordens kappe, der får vulkanerne til at gå i udbrud oftere og voldsommere end de fleste andre steder på jorden. Andre vulkanske hot spots tæller Hawaiiøerne og de kanariske øer ud for Afrikas vestkyst. Alle har de det til fælles, at en søjle af varme fra jordens indre forårsager bjergarternes smeltning i jordskorpen. Island har alle former for vulkaner bortset fra supervulkaner, og er dermed et af de bedste steder i verden at studere geologi og vulkanisme. Island består af 30 vulkanske systemer, hvoraf et system kan bestå af mange forskellige vulkaner. De mest kendte vulkaner på Island er Hekla, Katla, Eyjafjallajökull, Eldfell på Heimaey og Bárðarbunga, der var i udbrud i september sidste år. Nogle af disse vulkaner har Talenter på Tværs været så heldige at opleve på rejsen til øen. Selvom den planlagte tur til øen Heimaey blev aflyst på grund af problemer med færgen, så har vi i løbet af ugen fået vulkanenerne helt tæt ind på livet. Vi har boet med Eyjafjallajökull i baghaven, vandret på gletsjeren Myrdalsjökull, der ligger ovenpå Katla, og vi har talt med en ekspert fra Nordisk Vulkanologisk Center om det nyeste udbrud Bárðarbunga i 2014. 21

Hvidovre Kommune 2015 Feltarbejde i røg og damp Målet for vores feltarbejde var Krýsuvik, som er et vulkansk aktivt område på Reykjanæshalvøen sydvest for den islandske hovedstad Reykjavik. Vi kunne hurtigt konstatere, at området er meget vulkansk aktivt. Der var kogende og klukkende, mælkegrå mudderpotter, røg, samt varme kilder og bække. Damp stod op fra jorden, det boblede som en kogende gryde, og der lugtede af svovl. Ved en måling med et jordtermometer i ca. 15 cm dybde viste termometeret 100 grader. Jorden kogte med andre ord under os, da vi vandrede op ad bjergsiden til toppen ca. 300 m. oppe, hvor vi spiste vores frokost. Fra toppen af bjerget ved Krýsuvik kunne vi se ud over landskabet og det vulkanske system, der bl.a. består af to eksplosionsvulkaner og to Moberg-vulkaner. Eksplosionsvulkanerne består af calderaer, hvor vulkanen er sprængt væk under udbruddet. De to calderaer, som vi så fra toppen af Krýsuvik, ligger under havniveau, og derfor er de i dag fyldt med vand og ligner egentlig to runde søer. En Moberg-vulkan er en subglacial vulkan, hvilket vil sige, at den er dannet under en iskappe. Når en Moberg-vulkan går i udbrud, flyder lavaen ikke ud som på en skjoldvulkan, der breder sig ud over et meget stort område. I en Moberg-vulkan bliver lavaen stoppet af is-kappen, som gør at den er flad på toppen og har stejle sider. Overvågning af vulkanerne På Island ligger Nordisk Vulkanologisk Center, som blev grundlagt i 1973. Centeret er oprettet som et samarbejde mellem de nordiske lande. Alle nordiske lande har interesser i de mineralske forekomster som dannes ved vulkanisme. Disse mineraler findes også i de andre nordiske lande, hvor der ikke i dag er aktive vulkanske områder. Men man vil gerne vide mere om dem, og derfor studeres de aktive processer i fællesskab i Island. Talenter på TVÆRS 22

Efter et spændende foredrag med en af fagets førende forskere og centerets leder, vulkanolog Rikke Petersen, lærte vi om, hvordan centeret studerer, forsker og overvåger de islandske vulkaner og deres påvirkning på øen. Overvågningen af de islandske vulkaner går langt tilbage. Et af historiens største udbrud er Laki-udbruddet fra 1783. Man ved en del om dette udbrud, da der findes skriftlige kilder, der dokumenterer det. Tæt på Laki lå et kloster, hvor en præst førte en detaljeret dagbog over vulkanens aktiviteter og lavaens udbredelse. Det var et af de første udbrud, som blev dokumenteret i en sådan grad, at man kan sige, at det inspirerede til fremtidig overvågning af vulkaner. Under udbruddet blev 15 kubikkilometer aske gennem et ni måneder langt udbrud skudt ud i luftrummet gennem den 27 km lange kraterrække, som udgør sprækkevulkanen Laki på det sydlige Island. Udbruddet i Laki varede 9 måneder og var usædvanligt rigt på vulkansk aske og gasser som CO2 og SO2. Den sidstnævnte gas, svovldioxid, reagerer med vanddampen i luften og danner svovlsyre-aerosoler. Svovlsyre-aerosoler dannet ved Laki-udbruddet blokerede for solindstrålingen og var dermed med til at gøre klimaet koldere i en årrække - ikke bare i Island, men i hele Europa. Asken kunne tydeligt ses dale ned så langt væk som i Helsinki i Finland og i Stockholm i Sverige. 23

Hvidovre Kommune 2015 Islændingene kæmpede mod lavaen Ved al vulkansk aktivet i Island er der blevet stillet målestationer op, som sørger for at sende signaler ind til Vulkanologisk Center, hvis der skulle ske ændringer i aktiviteten. Indtil videre er der sat over 200 målestationer op, som skal observere deformation af jordoverfladen ved vulkanerne. En deformation kan være en udvidelse eller en mindskning af afstanden mellem målerne eller hævning/sænkning af overfladen. Desuden analyserer man ændring i gaskoncentrationer, vandkemien i smeltevandsfloderne, vandets temperatur ved vulkanerne og en overvågning af jordskælv i området omkring vulkanerne. Denne forskning er vigtig, da et vulkanudbrud kan true islændingenes leveforhold og eksistensgrundlag, ligesom det skete i 1973 med udbruddet fra vulkanen Eldfell på øen Heimaey. Spaltevulkanen Eldfell gik i udbrud i fem og en halv måned og sendte 1,5 million tons aske op i luftrummet. Lavastrømmen var så kraftig, at den ødelagde 350 huse og cirka 400 huse blev beskadiget. Men folket på øen tog kampen op, og de, som ikke var blevet evakueret, prøvede ved hjælp af koldt havvand at stoppe lavaen, der truede med at lukke øens eneste havn og dermed hele livsgrundlaget. Det lykkedes at sinke lavastrømmen ved at oversprøjte den med koldt vand, og da udbruddet stoppede, havde lavaen kreeret en ny og bedre indsejling til havnen. Da lavaen blev afkølet, og husene gravet fri for de mange meter aske, kom 3500 ud af de oprindelige 5300 indbyggere tilbage til øen for atter at bo i deres hjem. Fremtidige udbrud Det seneste vulkanudbrud i Island foregik i vulkanen Bárðarbunga. Udbruddet startede i september 2014 og endte først i februar 2015, ca. 6 måneder efter start. Udbruddet dannede et lavafelt på størrelse med Amager og var generelt et usædvanligt udbrud. Det usædvanlige var, at der opstod et caldera-kollaps, hvilket betyder, at vulkanen sank sammen. Normalt opbygger og udvider en vulkan sig, og derfor kom udbruddet også bag på de islandske forskere. Noget andet, som gjorde udbruddet specielt, var de jordskælv der i to måneder prægede landskabet omkring vulkanen. De var større end 5 på Richter-skalaen, og jordskælv i den størrelsesorden er meget usædvanlige for vulkaner og udbrud i Island. Forskerne forventer at Katla bliver den næste islandske vulkan til at gå i udbrud. Katla er den tredje mest aktive vulkan på Island, og man har grund til at tro, at Eyjafjallajökull og Katla er forbundet, eftersom at Katla før er gået i udbrud få år efter, at Eyjafjallajökull har været i udbrud. Og som vores guide sagde med et smil, da vi stod på gletsjeren, som Katla ligger under: Vi må hellere se at komme afsted, hvis nu der skulle komme et udbrud. Artiklen er skrevet af: Cathrine Gaffron Hansen, Langhøjskolen Lisa Dana Olsen, Hvidovre Gymnasium & HF Caroline Oreskov Christoffersen, Frydenhøjskolen Frederikke Sofie Vinding, Hvidovre Gymnasium & HF Talenter på TVÆRS 24

25

Hvidovre Kommune 2015 DET NORDATLANTISKE BATTERI ENERGIRESSOURCER: Island er et ganske særligt sted, eftersom man udelukkende producerer grøn energi på øen. Hvor resten af verdens energiforbrug stadig for størstedelens vedkommende (ca. 75%) er baseret på fossile brændsler, som udleder CO2 ved afbrænding, er Islands energiproduktion grøn, ren og vedvarende. Cirka 80% af Islands elektricitetsproduktion kommer fra hydroenergi og 20% fra geotermisk energi. Vandets potentiale Hydroenergi er vandkraft, som genereres af landets mange vandkraftværker. På Island har man bygget store dæmninger over en række af øens floder, således at vandstanden er højere på den ene side af dæmningen end på den anden side. Vandet fra den side med høj vandstand falder ned igennem en turbine, der fører vandet hen til den side med lav vandstand. Når turbinen drejer rundt skabes der energi, der opsamles af en el-generator. Det smarte ved hydroenergi er, at man kan regulerer energien efter behov, da energien er lagret i søerne og først udnyttes ved faldet. Ulempen er til gengæld at de store dæmninger er beskæmmende for det ellers smukke og vilde landskab, man finder i Island. Varme under overfladen Helt særligt for Island er den store udnyttelse af den geotermiske energi. Geotermisk energi er en sammentrækning af ordene Geo (jord) + term (varme/temperatur), der på dansk kan oversættes til jordvarme. Grunden til, at man på Island har rigtig gode muligheder for at udnytte varmen fra jordens indre, er, at Island ligger lige mellem to tektoniske plader, nemlig den eurasiske og den nordamerikanske. De to plader bevæger sig langsomt væk fra hinanden - ca. 1 cm pr. år. Den type af pladerande kaldes også for konstruktive pladerande. Ved konstruktive pladerande kommer magmaen op til eller tæt på overfladen i områderne, hvor pladerne glider fra hinanden. Det betyder, at man i Island ikke skal bore særligt langt ned i jordoverfladen for at udnytte jordvarmen, og herved opstår fantastiske muligheder for at udnytte denne ubegrænsede varmeenergi. Magmaen i undergrunden betyder, at vandet i undergrunden er meget varmt. Man skelner i så henseende imellem højtemperaturområder (i midten af spredningszonen) og lavtemperaturområder (i områderne længere væk fra spredningszonen). I højtemperaturområderne er vandet varmt nok til, at man kan drive en el-produktion (kraftvarmeværker), mens man i lavtemperaturområderne kun kan producere varmt vand til opvarmning, brugsvand mm. Besøg på kraftvarmeværk Ved det store bjergmassiv, Hengill, lidt uden for Reykjavik ligger et af højtemperaturområderne. Her er vandet i undergrunden 380 grader, men det holdes alligevel flydende, fordi det er under højt tryk dybt under jordens overflade. Ved Hengill ligger to geotermiske kraftvarmeværker, Nesjavellir og Hellesheidi. Sidstnævnte besøgte Talenter på Tværs for at studere den geotermiske energiproduktion. Talenter på TVÆRS 26

27

Hvidovre Kommune 2015 Talenter på TVÆRS 28

Når man henter det varme vand op fra undergrunden, holder man vandet under tryk på 13bar og en temperatur på 200 grader. Herfra kan man så styre, hvornår vandet skal koge. Når vandet koger bliver det til damp, som kan få en turbine til at snurre rundt og skabe energi. Det er det samme som sker på normale kraftværker, men der skal man afbrænde kul for at varme vandet op, hvilket udleder CO2, der bidrager til den globale opvarmning. Islands energiproduktion bidrager som tidligere nævnt imidlertid ikke til udledningen af CO2 i atmosfæren. Et heldigt uheld Islands mest kendte og største turistattraktion, Den Blå Lagune, der ligger i Grindavik ca. 50 km sydvest for Reykjavik, er blevet til grundet et geotermisk kraftværk. I 1976 lækkede det geotermiske kraftværk Svartsengi ved et uheld overskudsvand fra kraftværket ud i området. Dette vand var turkisblåt og fyldt med forskellige mineraler, der skabte en hvid marmoragtig belægning på lavastenene, og dette lag forhindrede overskudsvandet i at sive bort. De lokale begyndte at bade i vandet, og det udviklede sig hurtigt til en turistattraktion, som i dag er Islands største. Grøn energi til Europa? Det er dog hovedsagelig gennem energiintensiv sværindustri, at islændingene tjener penge på deres energiressourcer. Store firmaer, der eksempelvis producerer aluminium, vælger at lægge deres produktion i Island, da energien her er rigelig og billig. Energien er faktisk så rigelig, at det er umuligt for islændingene at bruge det hele selv. Derfor har der været tale om at lægge et kabel ned gennem Nordatlanten, som kan gøre det muligt at eksportere den billige elektricitet fra Islands vandkraft- og geotermiske værker til De Britiske øer og derfra til det europæiske fastland og el-net. Når man ikke endnu har gjort det, skyldes det ikke tekniske begrænsninger, men derimod politiske overvejelser. Mange islændingene støtter ikke op om projektet. De er bange for, at prisen på el og varme for islændingene selv vil stige over tid på grund af efterspørgslen, hvis Island eksporterer energien til Europa for en højere pris end den, islændingene betaler i dag. Mange mener også at de store værker, især hydroværkerne, er for stor en indgriben i den islandske natur. De islændinge, som er for projektet, mener, at projektet vil skabe arbejdspladser, især i anlægsfasen. De argumenterer desuden for, at det vil være godt for både den islandske statsøkonomi og kampen mod den globale opvarmning, hvis Island producerer grøn energi til Europa. Artiklen er skrevet af: Freja Naundrup von B. Valdsgaard, Hvidovre Gymnasium & HF Max Wolff, Langhøjskolen Amanda Sofie Christiansen, Frydenhøjskolen Hanna Moreno Kappel Iversen, Hvidovre Gymnasium & HF 29

Hvidovre Kommune 2015 GEOMORFOLOGI NÅR LANDET SKABER SIG GEOMORFOLOGI: Talenter på Tværs drog til Island for at nærstudere Islands unikke landskab, som byder på alt fra gletsjere, randmoræner og vulkaner til sorte strande. Geomorfologisk er Island et perfekt sted at observere isens og vandets landskabsdannende kræfter og landskabers dannelse er netop det geomorfologi handler om. I Danmark stoppede istiden for 10-15.000 år siden. Det er fra denne istid, Weichsel istiden, at det danske landskab, som vi kender i dag, blev skabt. I dag kan man stadigvæk opleve istid i flere områder i Island. Det kan man, fordi at 11 % af Island er dækket af is i form af gletsjere. Det betyder, at Island er det optimale sted at nærstudere de landskabsdannende processer, som er de samme, som skabte de bakker, sletter, dale og marker, som vi kan se i det danske landskab i dag. At man studerer nutiden, for at få en større forståelse for fortiden, kaldes aktualitetsprincippet og er en vigtig metodisk tilgang i geografisk feltarbejde. Processer fra den geologiske cyklus Det kan være svært at forstå, hvordan et landskab bliver til. Det materiale jorden består af, er aldrig statisk, men en del af et stort og langstrakt geologisk kredsløb, i hvilket erosion-transport-aflejring er en meget vigtige proces. Den geologiske cyklus er således en af årsagerne til, at et landskab ændrer sig. I Island har vulkanerne skabt de enorme bjergmassiver, der præger landskabet. Men kigger man på et bjerg, er det forforanderligt - det bliver slidt og ændrer udseende over tid. Når der er frost, det blæser eller regner slides lidt af bjerget af, overfladen krakelerer og smuldrer i små og store stykker. Det, som bliver slidt af, kaldes sedimenter. Sedimenterne bliver transporteret af vinden eller vandet ned ad bjergsiden. Ved bjergets bund bliver sedimenterne så samlet i de såkaldte alluviale faner. Alluviale faner ligner kegler eller trekanter, som ligger op ad bjergsiden, og består af løse sedimenter fra det forvitrede bjerg. Alluviale faner kan ses på utallige bjerge i Island, og Talenter på Tværs så under deres rejse så mange af dem, at en fotokonkurrence blev igangsat for at fange den flotteste. Sedimenterne transporteres med overfladeafstrømningen eller vinden længere ud mod havet, hvor de aflejres lag på lag. De gennemgår diagenese som sammenkitter sedimenterne til en fast bjergart. Efter millioner af år, vil bjergarten blive presset så langt ned mod varmen fra jordens indre, at den opsmeltes og udsendes som lava på overfladen igen, hvorfra nye forvitringsprocesser kan begynde. Men undervejs i dette kredsløb er der mange interessante stadier, der skaber og omformer landskaberne. Når is og vand skaber et landskab Når man taler om isen og vandets landskabsdannende processer, handler det om, hvordan gletsjerne og det smeltevand, de producerer, påvirker og former landskabet. På egen hånd har Talenter på Tværs oplevet et landskab, som bliver skabt af netop is og vand. Gletsjerne i Island er årsagen til de største landskabsdannende processer. Når isen smelter på Talenter på TVÆRS 30

31

Hvidovre Kommune 2015 overfladen af gletsjeren, føres enorme mængder af smeltevand ud mod gletsjerfronten. Det vand, som løber gennem gletsjeren, fører en masse sedimenter med sig, hvilket gør, at vandet ser grumset ud. Når vandet kommer ud, danner det fletfloder, som er floder, der fletter sig ind og ud mellem hinanden. En fletflod ændrer sig hele tiden afhængig af vandmassen. Vandet kan ændre løb, fordi de gamle løb bliver fyldt op med sedimenter fra gletsjeren. Netop fordi floderne hele tiden ændrer deres forløb bliver de enorme mængder af sedimenter jævnt fordelt, og landskabet får en flad og slette-agtig karakter, som kaldes sandur på islandsk. Smeltevandssletter er helt flade områder med tykke sedimentlag af sten, sand og grus sorteret af vandet. De kan nogle gange være med græs, hvis de er gamle eller ubrugte, men ofte hindrer vinderosion eller konstant vandgennemstrømning, at plantedækket kan etablere sig. Dermed ligger de helt bare som store flade ørkenområder. Sandfygning er et naturligt forekommende fænomen på de store sandur-sletter, og under kraftige storme bliver vejene, som går igennem områderne, lukket. Nogle steder, blandt andet på Myrdalssandur, har man forsøgt at begrænse sandfygningen ved at plante et tæt dække af lilla blomster, som skal mindske vinderosionen og være med til at holde vejene åbne. Den farlige flodbølge En af de ting, man frygter mest på Island, er de såkaldte jøkelløb. Et jøkelløb forekommer ved et subglacialt vulkansk udbrud, hvilket vil sige, at en vulkan under en af de mange gletsjerne går i udbrud. Dermed sker massiv smeltning af det oven- og omkringliggende is og en kæmpe sø dannes i selve gletsjeren. På et tidspunkt vil gletsjeren briste, og søen vil blive tømt for vand. Et jøkelløb kan sammenlignes med en flodbølge eller en tsunami, der kommer inde fra land og søger ud mod havet. De er ekstremt farlige, og på rejsen så Talenter på Tværs resterne af en enorm stålbro som et tidligere jøkelløb havde krøllet sammen, som var den lavet af pap. Jøkelløb kan ændre landskabet helt på få minutter. Talenter på Tværs besøgte en stor klippeformation på en af de store smeltevandssletter. Det havde engang været en ø ude i havet, men efter et stort jøkelløb var der blevet aflejret så store mængder sedimenter, at kystlinjen var rykket flere kilometer ud i havet. Øen stod derfor nu på land! I den lille by Vik, som ligger stik syd for den store gletsjer Myrdalsjökull, har man placeret kirken på et højt bakkedrag, som er det højeste punkt i byen. Her skal byens beboer samles, hvis der er fare for jøkelløb. Dødis og U-dale Mindre dramatiske begivenheder end jøkelløb kan dog også skabe landskaberne. Eksempelvis dødislandskaber som man også finder i Danmark, nemlig på Sjælland, Fyn og i Østjylland. Hvis gletsjeren trækker sig tilbage, det vil sige smelter, i spredt uorden kan den efterlade store og små isblokke, som er brækket af fra gletsjerens kanter. Heraf kommer navnet død is, da det er is, som ikke længere hænger sammen med hovedgletsjeren. Når dødis smelter bort, efterlader det et småbakket landskab. Det så vi blandt andet i området øst for byen Vik, mens vi kørte mod gletsjeren Vatnajökul. Talenter på TVÆRS 32

33

Hvidovre Kommune 2015 Området omkring Vatnajökull, som i øvrigt er den største gletsjer i Europa, er utroligt spændende og indeholder mange unikke istidslandskaber. En af tungerne fra Vatnajökul hedder Svínafellsjökull, og her oplevede Talenter på Tværs et pragteksemplar af en glacial landskabsserie. En glacial landskabsserie er, når der er en inderlavning (ofte fyldt med vand) foran gletsjeren efterfulgt af en randmoræne, som derefter ender ud i smeltevandssletter. En glacial landskabsserie dannes, når gletsjeren rykker frem. Når gletsjerfronten presses frem, graver den dybt ned i materialet foran den og bulldozer på den måde materiale væk. Det skaber en fordybning i jordlagene - en såkaldt inderlavning. Det materiale, der fjernes fra bunden, presses op foran gletsjeren i høje bakker, der kaldes randmoræner. Bag disse løber smeltevandet bort og danner store flade smeltevandssletter. Ser man alle tre kendetegn; inderlavning, randmoræne og smeltevandsslette sammen, har man en glacial landskabsserie. Et smukt eksempel på dette så vi altså ved Svínafellsjökull, hvor gletsjertungens tilbagetrækning har blotlagt det interessante og fascinerende landskab. I Danmark finder man glaciale landskabsserier mange steder på Fyn, Sjælland og i Østjylland. Mærket af en gletsjer Gletsjerne kan ikke blot skabe nye landskaber foran sig. De ændrer også de landskaber, de glider henover. Et bjerg går ikke uskadt fra mødet med en gletsjer. Hvis gletsjeren glider langs en bjergside, kan den efterlade skruestriber. Skurestriber opstår, når store stenblokke, der er fastfrosset i isen, slider vertikale render og fordybninger ind i de omkringliggende bjerge. Skurestriber kan også efterlades i underlaget, hvis underlaget er grundfjeld som f.eks. på Bornholm og i store dele af Sverige. En gletsjer, der bevæger sig frem, vil finde vej mod lavlandet gennem de dale, der ligger mellem bjergene. Disse dale vil ofte være V-formede dale, da vandet har eroderet i bunden af dalene. Når gletsjeren ankommer, begynder den imidlertid at slide på bjergsiderne med stor kraft og danner dermed en mere U-formet dal. Som allerede nævnt sidder store og små klippestykker fastfrosset i gletsjeren, og når den glider gennem landskabet virker den som et stykke sandpapir. Efterhånden som den har slebet i bjergene, kan man se, at dalene tager form efter gletsjerne, og der dannes U-formede dale. Vi oplevelse en U-formet dal, da vi besøgte Islands største vandfald, Gullfoss. Her kan man tydeligt se, hvordan vandet har skabt en V-dal i den nederste del af floddalen, hvorimod i den øverste del er udhulet til en U-dal dannet af en gletsjer. Artiklen er skrevet af: Hamzah Ayub, Langhøjskolen Claudia Weronika Walas, Hvidovre Gymnasium & HF Mie Fox Dam-Larsen, Hvidovre Gymnasium & HF Malue Schumacher Andersen, Frydenhøjskolen Talenter på TVÆRS 34