Smagsprøve Hjemmeside-bogen Jesper Ek ISBN: 87-7843-457-2 Link: Http://idgforlag.dk/vp.asp?i=87-7843-457-2 Indholdsfortegnelse, forord og første ca. 20 sider Copyright IDG Forlag IDG Forlag Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby Telefon: 77 300 300 Fax: 77 300 306 E-mail: idgforlag@idgforlag.dk Http://www.idgforlag.dk
Hjemmesidebogen 1. udgave, 1. oplag 2001 Copyright 2001 IDG Danmark A/S Originaltitel: Gör en egen hemsida Copyright 2000 Pagina Förlags AB, Sverige Forfatter: Jesper Ek og Jakob Lublin Oversættelse: Mølgaard & Nielsen Forlagsredaktion: Kim Wilken Omslag: IDG Forlag DTP: Mølgaard & Nielsen Korrektur: Jens Lyng Tryk: Nørhaven A/S, Viborg ISBN: 87-7843-457-2 Skriv til os Skriv til os og fortæl, hvad du synes om bogen. Vi tager meget gerne mod ros, ris og ideer til nye udgivelser. Adressen finder du nedenfor. Besøg os på internettet Læs om IDG Forlags udgivelser på http://www.idgforlag.dk. Her finder du en oversigt over samtlige hæfter og bøger også nyhederne. Du kan også finde smagsprøver på nogle af vores udgivelser. Se de første ca. tyve sider i din browser. Du kan også læse eventuelle rettelser og opdateringer til vores udgivelser og tilmelde dig vores gratis e-mail nyhedsservice. IDG Forlag Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby Telefon: 77 300 300 Fax: 77 300 306 E-mail: idgforlag @idgforlag.dk Http://www.idgforlag.dk IDG Danmark A/S udgiver Computerworld, PC World, IT-Branchen, IT- Partner, edb-bøger og -hæfter, samt arrangerer kurser og konferencer, udfører telemarketing-opgaver og sælger edb- og faglitteratur online via Bookworld.dk og Bogservice.dk.
Indholdsfortegnelse Indledning... 9 Lynstart... 13 Allerførst...13 Se og nyd......17 1. Introduktion... 19 Kort om internettet...19 Kort om World Wide Web...20 Kort om hjemmesider og HTML...21 Kort om web-browsere...22 Standarder...22 Hvad skal du bruge for at bygge en hjemmeside?...23 Vælg værktøj...25 Mere om at gemme filer...27 2. Kom i gang... 29 Oprettelse af mapper og biblioteker...29 Åbn Notesblok...31 Kom i gang med at skrive HTML...32 Opret en skabelon...34 Få vist siden i din web-browser...37 Sådan skriver du HTML-koder......38 Rigtige kunstnere stjæler...38 Billeder...lad os også tage en udflugt om dem......40 3. Arbejde med tekst... 41 Overskrifter...41 Simple formateringer...43 Specialtegn og æ, ø, å...50 4. Links... 55 Kort om adresser og protokoller...55 Hvad er hyperlinks?...60 Indsætning af hyperlinks...62 5. Billeder... 73 Billedformater...75 Billeder i dokumenter...82 Billeder som baggrund...95
6 Indholdsfortegnelse 6. Lister og tabeller... 99 Lister...99 Tabeller...106 Flere tabelfinesser...115 7. Lyd og video... 121 Lyd...121 Links til lyd...123 Video...124 Videoformater...125 Links til video...126 Animerede GIF-billeder...128 8. Flere HTML-finesser... 131 Farver til tekst og baggrund...131 Rullende tekst...139 Flottere linjer...141 Ændring af skrifttypen...142 Flere attributter til billeder...143 9. Rammer (frames)... 145 Lidt teori...145 Oprettelse af rammer...146 10. JavaScript... 161 Hvad er JavaScript?...161 Læg JavaScript ind på siden...162 Eksempler på JavaScript...164 Hvor finder man gratis JavaScripts?...169 Værd at huske...169 11. Java-applets... 175 Hvad er Java-applets?...175 Indsætning af Java-applets på siden...175 Hvor finder man gratis Java-applets?...185 Parametre, parametre, overalt parametre...186 Værd at huske...188 12. Interaktive hjemmesider... 189 Besøgstællere...189 Gæstebog...193 Din egen chat...194 Søgemaskineindeks...194 WWW Board (opslagstavle)...195
Indholdsfortegnelse 7 Skab en virtuel verden...196 Ikoner...197 13. HTML-editorer... 199 Fordelene ved en HTML-editor...199 Netscape Composer...201 FrontPage Express...207 14. Lidt af hvert... 213 Shareware & Freeware...213 Hent filerne og pak dem ud...214 Læg filer og hjemmesider ud på www...220 Bliv synlig på nettet...224 15. Ni gode råd og fire almindelige fejl... 229 Ni gode råd...229 Fire almindelige fejl...238 Til sidst......241 Lille ordliste... 243 Appendiks A Adresser og litteratur... 255 Gode programmer...255 Gratis hjemmesider...256 Søgemaskiner...257 HTML-editorer...258 HTML...259 Grafik...259 Bøger...260 Stikordsregister... 261
Indledning Internettet er efterhånden blevet en selvfølgelig del af hverdagen for de fleste mennesker. Både privatpersoner og virksomheder laver deres egne hjemmesider. Det kan være alt fra et stort web-site (det sted på internettet, hvor man har sine hjemmesider) med mange sider, hvor en virksomhed sælger sine varer, til et lille web-site med nogle få sider, hvor en privatperson præsenterer sig selv og sine interesser. Men for at man kan have sin egen hjemmeside, skal den jo først laves, og det kan man gøre på forskellige måder. Indtil for nogle få år siden var man nødt til at programmere siden i det sprog, der hedder HTML. Det kan man også gøre i dag, men udviklingen går mere og mere i retning af, at man anvender grafiske editorer, hvor man skriver tekst og indsætter billeder der, hvor man ønsker det, og derefter overlader det til programmet at konvertere det hele til HTML. I denne bog vil du lære, hvordan du kan lave din egen hjemmeside, med alt hvad det indebærer. Hvordan man laver den, og hvordan man publicerer den. En stor del af bogen kommer nødvendigvis til at handle om HTML (det sprog, som bruges til at opbygge hjemmesider med), men det er ikke en ren HTML-bog. Jeg har forsøgt at vælge de HTML-kommandoer, som jeg synes er de vigtigste, og jeg har derfor udeladt en hel del kommandoer. Hvis du er meget interesseret I HTML, har IDG flere andre bøger, som giver en mere detaljeret behandling af dette emne. Et af kapitlerne handler om HTML-editorer, så du kan få et indtryk af, hvordan man arbejder med sådan en. For at gøre bogen nemmere at læse, anvendes der forskellige typer tekst i bogen. De vigtigste konventioner er følgende:
10 Indledning Eksempel på tekst RETUR index.htm logisk formatkode Vælg Åbn fil i menuen Filer. Forklaring KAPITÆLER bruges til at angive tastetryk. Fed tekst bruges til at angive filnavne. Kursiveret tekst bruges til at definere nye begreber som hovedregel første gang de anvendes. Kursiveret tekst bruges også til at markere forskellige kommandoer og nøgleord. 1. Vælg menuen Vis Nummererede lister bruges i forbindelse med øvelser, hvor du skal udføre en række trin. De bruges indimellem også til lister. Man indleder altid med <HTML>. <TITLE>Dette er et eksempel</title> Punkttegn anvendes til lister. HTML-kode skrives med skrifttypen Arial Narrow, og koderne i HTML skrives med VERSALER.
Indledning 11 Derudover anvendes følgende symboler: Bruges til at fremhæve vigtige oplysninger og begreber, som du bør notere dig. Giver forskellige oplysninger bruges tit, når et nyt begreb eller ord introduceres. Tips om, hvad du kan gøre i forskellige situationer. Advarer om farlige kommandoer og om mulige problemer. Giver forslag til smutveje, som kan forenkle dit arbejde og gøre det hurtigere. God fornøjelse! Jesper Ek, Spider, Stockholm
Lynstart Hej og velkommen til en bog om, hvordan man laver sin egen hjemmeside. Denne bog begynder med en lynstart, hvor jeg viser dig, hvordan man hurtigt laver en hjemmeside (omtales også som en web-side). Du skal ikke være urolig, selv om du måske ikke forstår alt, hvad der bliver sagt her. Jeg gennemgår alt dette og meget mere senere i bogen. Så lås døren, træk gardinerne for, smøg ærmerne op og følg godt med! Allerførst Man kan ikke lave en hjemmeside med pen og papir. Der skal lidt mere til. Du skal bruge forskellige værktøjer for at kunne følge med her under lynstarten. Først og fremmest skal du bruge en web-browser (for eksempel Netscape Navigator eller Internet Explorer) for at kunne se din færdige hjemmeside. Du skal også bruge en simpel teksteditor. Jeg bruger Notesblok, som findes i Windows 95 og nyere versioner. Eftersom det er din egen personlige hjemmeside, du skal lave, bliver det meget sjovere, hvis du har et billede af dig selv. Et almindeligt billede af papir duer desværre ikke, da billedet skal være gemt i en billedfil med formatet GIF eller JPEG. Hvis du ikke har noget brugbart billede af dig selv, kan du starte med at bruge et andet billede og skifte det ud senere. Det har jeg gjort Hang loose Nu vil jeg lave en hjemmeside, som lige netop passer til mig. På en hjemmeside er det normalt, at man fortæller lidt om sig selv på en humoristisk måde. Medmindre du er min dobbeltgænger, vil det, jeg skriver, ikke passe på dig. Derfor vil det være smartest, hvis du i det følgende
14 Lynstart udskifter al tekst, som ikke passer, med en anden tekst, som beskriver dig selv. Vælg en mappe, hvor du vil gemme alle dine web-filer. Flyt billedet af dig selv til denne mappe, og giv det filnavnet billede.gif eller billede.jpg alt afhængigt af, om det er et GIF- eller et JPEG-billede. Du kan vælge et andet navn, hvis du hellere vil det. Start Notesblok (eller hvad det nu er for et program, du bruger), og opret et nyt dokument. Skriv derefter følgende tekst i dokumentet: <HTML> <HEAD> <TITLE>Jeppes hjemmeside</title> </HEAD> Det, der står mellem symbolerne <TITLE> og </TITLE>, bliver hjemmesidens titel. Som du sikkert allerede har tænkt, skal du skrive dit eget navn i stedet for mit. Faktisk har vi allerede nu lavet en vigtig del af hjemmesiden. Fortsæt nu i samme fil, og skriv: <BODY> <H2 ALIGN="CENTER">Jeppes hjemmeside</h2> <H2 ALIGN="CENTER"><IMG SRC="billede.jpg"></H2> Hvis dit billede er et GIF-billede, skal du selvfølgelig skrive billede.gif i stedet for billede.jpg. Gem nu det, du har lavet, under filnavnet index.htm. Gem filen i den mappe, du har valgt at lægge alle web-filer i (dvs. i det bibliotek, hvor billedet af dig selv er placeret).
Lynstart 15 Sådan skal det se ud på nuværende tidspunkt. Vi fortsætter. Hej og velkommen til min hjemmeside! Jeg hedder Jeppe, eller rettere: jeg bliver kaldt Jeppe. Jeg er en glad dreng i min bedste alder, og jeg har mange interesser. Nedenfor kan du se nogle af mine interesser: Skriv noget lignende i din egen fil, og gem den igen. Hvis du arbejder på en Macintosh-computer, vil æ, ø og å muligvis blive vist helt forkert. Det skyldes, at disse tegn opfattes som specialtegn i HTML. Det fungerer fint i Windows, men det virker ikke altid på Mac. Du kan dog roligt skrive teksten, som den er, selv om det umiddelbart kommer til at se underligt ud. Det er nemt at ændre. Jeg forklarer, hvordan man gør, i slutningen af kapitel 3. I det næste afsnit havde jeg forestillet mig, at du skulle give en kortfattet beskrivelse af dine interesser. Du skal skrive alle de mærkelige tekstsymboler, der ikke ligner almindeligt dansk, nøjagtig ligesom jeg har gjort. Ellers opstår der fejl. Den danske tekst kan du derimod erstatte med en anden tekst. <UL> <LI>Slappe af <LI>Spille Blackjack <LI>Sove <LI>Spille guitar <LI>Slappe af </UL> Beskriv så mange af dine interesser, som du har lyst til, men husk at skrive <LI> foran hver af de interesser, du beskriver. Gem igen! Du er nok også nødt til at smide nogle hippe hyperlinks ind på din hjemmeside. Derfor opretter vi også et lille afsnit til det formål. Nu vil du jo sikkert ikke have de samme hyperlinks som mig, så hvis du ved, hvordan du skal gøre, kan du naturligvis skifte dem ud. Hvis du ikke ved, hvordan du skal gøre, kan du bruge mine indtil vi-
16 Lynstart dere og så skifte dem ud, når du har læst lidt mere af bogen. <H3>Cool links</h3> <UL> <LI>Lær at spille Blackjack: <A HREF="http://www.bj21.com">Blackjack</A> <LI>En dygtig guitarist: <A HREF="http://www.satriani.com">Guitarvirtuoser</A> <LI>Et godt site: :) <A HREF="http://www.spider.se">Spider</A> </UL> Gem igen! Nu kan man med et enkelt klik med musen gå direkte fra din hjemmeside til Joe Satrianis hjemmeside. Eftersom du ved, at den fine side, du laver, vil blive oversvømmet af besøgende, skal de jo også kunne kontakte dig på en eller anden måde. Derfor er det en god ide at indsætte et link til din e-mail-adresse på siden. Sådan ser det ud: Du kan sende e-mail til mig på adressen: <A HREF="mailto:jesper@spider.se"> jesper@spider.se</a> Glem ikke at udskifte e-mail-adressen (som står efter mailto:) med din egen e-mail-adresse. Ellers får jeg alle dine e-mails, og det ville da være ærgerligt Nu er siden i princippet klar. Det sidste vi gør, er at indsætte en lille sidefod med oplysninger om seneste opdatering og copyright.. <HR> Seneste opdatering: <I>2000-10-26</I><BR> Copyright Jesper Ek 2000 </BODY> </HTML> Færdig! Nu er alt skrevet færdig. Gem igen! Sådan ser den færdige fil ud: <HTML> <HEAD> <TITLE>Jeppes hjemmeside</title> </HEAD> <BODY>
Lynstart 17 <H2 ALIGN="CENTER">Jeppes hjemmeside</h2> <H2 ALIGN="CENTER"><IMG SRC="billede.gif"></H2> Hej og velkommen til min hjemmeside! Jeg hedder Jeppe, eller rettere: jeg bliver kaldt Jeppe. Jeg er en glad dreng i min bedste alder, og jeg har mange interesser. Nedenfor kan du se nogle af mine interesser: <UL> <LI>Slappe af <LI>Spille Blackjack <LI>Sove <LI>Spille guitar <LI>Slappe af </UL> <H3>Cool links</h3> <UL> <LI>Lær at spille Blackjack: <A HREF="http://www.bj21.com">Blackjack</A> <LI>En dygtig guitarist: <A HREF="http://www.satriani.com">Guitarvirtuoser</A> <LI>Et godt site:): <A HREF="http://www.spider.se">Spider</A> </UL> Du kan sende e-mail til mig på adressen:<a HREF="mailto:jesper@spider.se"> jesper@spider.se</a> <HR> Seneste opdatering: <I>2000-10-26</I><BR> Copyright Jesper Ek 2000 </BODY> </HTML> Se og nyd... Nu er det endelig blevet tid at checke resultatet i webbrowseren! Start Netscape eller det program, du anvender. Åbn siden ved at vælge Filer, Åbn (eller Arkiv, Åbn eller en lignende kommando alt afhængigt af, hvilken webbrowser/web-browserversion du bruger) og find filen index.htm. Så kunne det se ud som på billedet herefter. Ikke dårligt du har nu lavet din egen hjemmeside! På billedet kan man ikke rigtig se hele hjemmesiden. Man er nødt til at rulle den en smule ned for at kunne se dens nederste del. Hvis din web-browser er tilsluttet internettet, kan du også prøve at klikke på hyperlinkene.
18 Lynstart Ikke dårligt gjort af en nybegynder Det var så en hurtig introduktion til, hvordan du laver din egen hjemmeside. Når du har læst denne bog, vil du kunne lave meget flottere hjemmesider end den, du lige har lavet.
1. Introduktion I dette kapitel gennemgår jeg overordnet, hvad internettet er, og hvad der kræves for at lave sin egen hjemmeside. I denne introduktion behandler jeg desuden forskellige andre emner, som er gode at kende til, inden vi går i gang. Er du klar? Kort om internettet Selv om internettet har eksisteret siden slutningen af 60 erne, er det virkelige gennembrud først kommet i løbet af de seneste år. Ligesom mange andre opfindelser har internettet med andre ord haft en svær start. I dag er interessen meget stor. Der findes flere forklaringer på, at internettet har fået sit gennembrud netop nu. For det første har hastighedsforøgelsen på computere og modemer muliggjort en tilstrækkelig høj kommunikationshastighed. Den flotte brugerflade i World Wide Web har gjort det betydeligt sjovere at bruge internettet. Desuden har den brede befolkning ikke tidligere haft de samme muligheder for at komme på internettet. Det var først i 1993, at virksomheder begyndte at sælge internetopkoblinger til privatpersoner. Hvad er nu konsekvensen af dette? Det indebærer bl.a., at man kan få adgang til mange af de funktioner, der kendes fra radio, TV, telefon, fax, aviser osv. fra en hjemmecomputer, der er tilsluttet internettet. Snart kan både direktører og sekretærer passe deres arbejde hjemmefra. I stedet for at fare land og rige rundt med ens klodsede krop som fast bagage, kan man udføre arbejdet på afstand. I fremtiden kommer mange mennesker til at mødes på internettet, både på arbejdet og i fritiden.
20 Introduktion Internettet er i dag blevet hverdag for mange mennesker. Man sender e-mail til venner fra nær og fjern og behøver ikke længere at gå på posthuset og købe frimærker. Man kan læse nyheder og vejrudsigter, når det passer en. Eller møde personer med samme interesser og hobbyer som en selv ved at deltage i en nyhedsgruppe, hvor man kan udveksle meninger og viden. Man kan også købe cd'er, bøger og alverdens andre ting på nettet. Internettet har meget at tilbyde, som det er i dag, og i fremtiden bliver det endnu sværere at modstå. Kort om World Wide Web Internettet består af forskellige dele. To af de vigtigste er elektronisk post og World Wide Web. Kært barn har mange navne. I denne bog vil jeg veksle mellem at bruge World Wide Web og www. Det sidste er såmænd blot en forkortelse af det første. Elektronisk post kender du sikkert allerede. Man sender e- mail jorden rundt ved hjælp af særlige e-mailprogrammer. World Wide Web er en anden del af internettet og et forholdsvis nyt påfund. World Wide Web er også en af de vigtigste årsager til, at internettet har fået et eksplosionsagtigt gennembrud de seneste år. Det er på World Wide Web, at man surfer ved hjælp af en web-browser. Hvor surfer man? Jo, man surfer mellem forskellige hjemmesider (omtales også som web-sider eller wwwsider). En hjemmeside indeholder ofte en blanding af tekst, links og billeder (og i nogle tilfælde også lyd, video og animationer). Klikker man på et såkaldt link, skifter man plads i cyberspace og havner et andet sted nemlig på det sted, som linket angav. Det er derfor, at World Wide Web er så fantastisk nemt at anvende. Det er tilstrækkeligt, at man kan håndtere en mus man klikker sig simpelthen hen til det sted, man vil besøge.
Introduktion 21 Et eksempel på Spiders hjemmeside (omtales også som et websted eller et site). En ganske avanceret hjemmeside med tekst, billeder og links. Kort om hjemmesider og HTML For at lave en hjemmeside skal man bruge et særligt sprog, der hedder HTML (hvilket er en forkortelse for HyperText Markup Language). HTML består af en masse koder, som man kombinerer på forskellige måder for at opbygge hjemmesiden. HTML-koder kaldes mange forskellige ting. I denne bog omtales de simpelthen som (HTML-) koder. Sommetider kaldes de også tags.
22 Introduktion Kort om web-browsere Når man har lavet en hjemmeside ved hjælp af HTML, skal man jo også kunne se den. Til det formål skal man bruge en web-browser. Browser er en anden almindelig betegnelse for en webbrowser. I denne bog vil jeg i de fleste tilfælde anvende udtrykket web-browser. Web-browseren fortolker de forskellige koder, siderne består af, og præsenterer det hele for brugeren på en (forhåbentlig) pæn og letforståelig måde. Der findes mange web-browsere. De mest populære er i dag Netscape Navigator og Internet Explorer. Begge web-browsere findes i forskellige versioner. I skrivende stund er de nyeste versioner 5.5 for Internet Explorer og 6 for Netscape. Netscape Navigator og Internet Explorer er de bedste og mest populære web-browsere. Tilsammen dominerer disse to web-browsere markedet, og hvis du ikke har en af dem, vil jeg anbefale, at du henter en af dem på internettet. Netscapes hjemmeside finder du på adressen: home.netscape.com/, og Microsoft Internet Explorer kan du hente på adressen: www.microsoft.com/windows/ie/. Standarder Udviklingen inden for HTML har tidligere været temmelig hysterisk, men i dag er tempoet mere moderat. Det er godt, fordi man så ved, hvordan de forskellige HTMLkoder fungerer. Den seneste HTML-standard er i skrivende stund HTML 4.0, og der vil sandsynligvis ikke komme nogen omfattende opgradering i de næste mange år (hvis overhovedet). I stedet vil komme andre teknologier, som supplerer HTML. Sådanne teknologier findes allerede i dag, men de vil sandsynligvis blive endnu mere udbredte i fremtiden.
Introduktion 23 Det har hele tiden været et problem, at mange af de nye koder, som er blevet indført, ikke har fungeret korrekt i alle browsere. I dag er dette problem ved at forsvinde, men der findes stadig en række koder, som man bør undgå at bruge. I denne bog vil jeg som hovedregel holde mig til koder, der virker i de fleste moderne browsere. Netscape Navigator og Internet Explorer er de mest populære browsere. Næsten alle HTML-koder virker i disse browsere. Der findes imidlertid andre browsere, hvor det ikke er sikkert, at alle nyere koder virker. Det samme gælder for ældre versioner af Netscape Navigator og Internet Explorer. Hvad sker der, hvis man anvender en kode, som ikke virker i alle browsere? Det kommer an på, hvilken kode man anvender. En browser skal ignorere koder, den ikke kender, men alt afhængigt af, hvilken kode der er tale om, vil konsekvenserne være mere eller mindre alvorlige. I hvert fald har du nu fået forklaringen på, at du på mange hjemmesider vil se en tekst i stil med: Denne side fungerer bedst i Netscape Navigator 4 eller senere. Hvad skal du bruge for at bygge en hjemmeside? Inden du kan lave en hjemmeside og lægge den ud på et web-site, er der et par ting, der skal være på plads først. Dem skal vi kigge nærmere på nedenfor. Nødvendigt udstyr Du skal først og fremmest have adgang til en computer og et modem. Modemet giver dig adgang til internettet. Der findes forskellige typer modemer med forskellige hastigheder, men hvis du skal ud og købe et nyt, bør du ikke købe et, der er langsommere end 56.000 bps (bit pr. sekund). Programmer Du skal også bruge en række forskellige programmer. Til at lave hjemmesiderne kan du anvende en hvilken som
24 Introduktion helst teksteditor, f.eks. Notesblok i Windows. Du skal bruge en web-browser for at kunne se, hvordan dine hjemmesider ser ud. Senere får du også brug for et program til at overføre dine sider til din internetudbyder. Men mere om det senere. Få en konto hos en internetudbyder Før eller siden skal du også have adgang til internettet. Du har jo ikke megen glæde af dit modem, hvis du ikke har et nummer, du kan ringe op til. Det er her, internetudbyderen kommer ind i billedet. Du opretter en såkaldt konto hos internetudbyderen. Derefter kan du få adgang til internettet ved at ringe op til din internetudbyder. Ordet konto kan lyde forvirrende, men det betyder bare, at du har et abonnement hos en internetudbyder. Abonnementet vil normalt omfatte en opkaldsforbindelse, e-mail og (forhåbentligt) plads til dine egne hjemmesider. Websted Når du opretter en konto hos en internetudbyder, får du adgang til internettet, så du kan komme i gang med at surfe. Du vil normalt også få adgang til e-mail, og desuden vil du i de fleste tilfælde få tildelt lidt plads til dit eget websted. På dette sted kan du lægge dine hjemmesider ud, så andre kan se dem. Et andet almindeligt navn for websted er web-site eller bare site. Normalt vil man have flere sider på et web-site, og siderne kaldes da for web-sider. Hvis du mod forventning ikke får tildelt plads til dine egne hjemmesider hos din internetudbyder, findes der på internettet en række sites, hvor du kan have dem liggende gratis. I appendiks A kan du finde adresser til denne type sites.
Introduktion 25 Hjemmeside På et tidspunkt må du også have en hjemmeside. Det er her bogen her kommer ind i billedet. Hjemmesiden skal du nemlig selv lave ved hjælp af et program. Når du er færdig med hjemmesiden, skal du lægge den op på dit web-site. Derefter er den klar til brug. Hvad består en hjemmeside af? Som tidligere nævnt består en hjemmeside af tekst og billeder samt eventuelt lyd og animationer. Hvis du laver en almindelig hjemmeside, der udelukkende indeholder tekst, behøver du kun at arbejde med én fil (eller ét dokument, hvis du foretrækker denne betegnelse). Men når du begynder at sætte billeder, lyd og video ind på siden, medfører det, at de enkelte billeder, lydfiler eller videoklip også opbevares i selvstændige filer. Hvis du har en hjemmeside med tre billeder og en lydfil, har du fem filer i alt hjemmesiden plus de fire andre filer. Hvis du har flere sider, får du naturligvis også flere filer (mindst én fil pr. side). Vælg værktøj Som jeg tidligere har nævnt, bruger man et særligt sprog HTML til at lave hjemmesider. Man kan oprette HTML-kode ved hjælp af to forskellige fremgangsmåder: 1. Du kan skrive koden i en teksteditor eller i et tekstbehandlingsprogram. 2. Du kan anvende en særlig HTML-editor. Teksteditorer Den klassiske fremgangsmåde er at anvende en teksteditor eller et tekstbehandlingsprogram. Du skriver så teksten, formaterer den med forskellige koder og indsætter
26 Introduktion links til billeder osv. I denne bog anvender jeg programmet Notesblok, som findes i alle versioner af Windows. Hvis du hellere vil bruge et tekstbehandlingsprogram som f.eks. Word eller WordPerfect, er det helt fint, hvis du blot bruger disse programmer rigtigt. De fleste tekstbehandlingsprogrammer tilføjer nemlig deres egne koder, når man gemmer dokumentet på normal vis. Derfor er det vigtigt, at du gemmer, det du skriver, som ren tekst (eller ASCII, som denne type tekst også hedder). Hvis du for eksempel bruger Word, skal du vælge Filer, Gem som og derefter vælge Kun tekst på listen Filtype. Hvis du bruger Word, skal du gemme filen i formatet Kun tekst, når du laver dine hjemmesider. HTML-editorer Der findes også forskellige værktøjer, hvor man designer hjemmesiden i stedet for at skrive koderne direkte. Når man er tilfreds med resultatet, klikker man på en knap, hvorefter HTML-koden genereres automatisk, uden at man behøver at skrive en eneste linje kode. Hvis der er nogen detaljer, man ikke er tilfreds med, kan man
Introduktion 27 altid justere disse steder manuelt. Man har under alle omstændigheder fået meget forærende. Der findes en række forskellige programmer til at lave hjemmesider. I kapitel 13 skal vi kigge nærmere på to af dem Netscape Composer og FrontPage Express. Det første program kan hentes gratis på internettet. Appendiks A indeholder også en liste over andre HTML-editorer samt oplysninger om, hvor du kan finde dem. Mere om at gemme filer Uanset, hvilket program du bruger til at lave dine hjemmesider, er det vigtigt, at filerne har det rigtige filtypenavn ( efternavn ). Filtypenavnet skal være htm eller html. Hvis du gemmer en fil med navnet test, skal du altså selv tilføje filtypenavnet.htm, så det fulde navn bliver test.htm. Hvis du bruger Windows 3, skal du bruge et filtypenavn, der består af 3 tegn (dvs..htm). Hvis du bruger 95/98/NT4/Me/2000, Macintosh eller Linux, spiller det ingen rolle, hvilket af disse filtypenavne, du bruger. Store eller små bogstaver i filnavnet Når man arbejder med Windows, spiller det ingen rolle, om man bruger store eller små bogstaver i filnavnet. På internettet er det imidlertid i mange sammenhænge operativsystemet Unix, der fastsætter spillereglerne. Og så ser tingene noget anderledes ud. I Unix betegner filnavnene Index.htm og index.htm nemlig to forskellige filer. Det gælder altså om at være opmærksom, når man navngiver sine filer. Det bedste er altid at bruge små bogstaver i filnavnene. Hvis man gør det, vil der normalt ikke opstå problemer.