Diabetes - graviditet og fødsel Denne vejledning henvender sig til dig, der har diabetes før graviditeten. Diabetes og graviditet Må alle kvinder med diabetes blive gravide? Principielt ja! Dog kan sendiabetiske komplikationer være så alvorlige, at man fraråder graviditet af helbredsmæssige årsager. Det kan dreje sig om kvinder med svær nyresygdom, hvor nyrefunktionen er betydelig nedsat, samt svær øjensygdom, der trods behandling stadig er aktiv. Får mit barn diabetes? Hvis kun du har diabetes, er risikoen omkring 2,5%. Hvis barnets far har diabetes, er risikoen ca. 5%, medens den er omkring 20%, hvis I begge har diabetes. I baggrundsbefolkningen er risikoen for at udvikle diabetes ca. 0,5%. Planlæg graviditeten! Alle undersøgelser viser, at såvel medfødte misdannelser som komplikationer under graviditeten kan reduceres betydeligt ved stram diabeteskontrol. Derfor bør den stramme regulering påbegyndes flere måneder før graviditetens start og fortsætte igennem hele graviditeten. Alle diabetikere anbefales derfor at bruge sikre svangerskabsforebyggende midler, så en graviditet ikke kommer uforberedt. Når du ønsker at blive gravid, henvender du dig til din diabeteslæge, eller henvises til Klinik for Gravide m.h.p. planlægning af graviditeten. Side 1 af 9 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 Mail: www.auh.dk Kvindesygdomme og Fødsler
Insulinbehov under en graviditet Hos alle gravide, også kvinder uden diabetes gælder det, at graviditeten er diabetogen, d.v.s. kroppen har brug for mere Insulin. Dette skyldes, at moderkagens hormoner gør alle væv mindre følsomme for Insulin. Det er vigtigt for dig at vide, at Insulinbehovet svinger under graviditeten, og der er specielt 3 tidspunkter, hvor dette kan være meget udtalt Tidligt i graviditeten, omkring 8. 10. graviditetsuge, ses ofte et fald i Insulinbehovet. Pas på Insulinføling. Fra midten af graviditeten, ca. 20. graviditetsuge, stiger Insulinbehovet gradvist, således at den daglige Insulinmængde ofte er fordoblet i slutningen af svangerskabet. Pas på syreforgiftning. Umiddelbart efter fødslen (timer) halveres Insulinbehovet i forhold til lige før fødslen. Pas på Insulinføling. Risiko for komplikationer under en graviditet Hvis diabeten er velreguleret forud for og under graviditeten, kan komplikationerne reduceres til næsten samme niveau som hos ikke-diabetikere. Risikoen for komplikationer er især afhængig af, hvordan din diabetes var reguleret, da du blev gravid! Eventuelle komplikationer for dig Sendiabetiske komplikationer i øjne og nyrer kan forværres under graviditet. Hvis du er i behandling med såkaldte ACE-hæmmere på grund af protein i urinen og/eller for højt blodtryk, skal dette præparat udskiftes, da det kan have skadelig virkning på dit barn. Risikoen for forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning (forhøjet blodtryk, protein i urinen og væske i kroppen) samt urinvejsinfektioner er øget. Har du høje HbA1C-værdier er risikoen for spontan abort i første del af graviditeten stor. Senere i graviditeten ses ofte for meget fostervand, der i sig selv ikke betyder noget, men kan give anledning til for tidlig fødsel. Dårlig funktion af moderkagen ses specielt sammen med svangerskabsforgiftning. Omkring 50% af alle diabetesgraviditeter ender med kejsersnit. Side 2 af 10
Eventuelle komplikationer for dit barn Risikoen for misdannelser, der rammer barnets hjerte, blodkar, centralnervesystemet og skelet, er helt afhængig af diabetesregulationen, da du blev gravid. Efter at planlægning og behandling af graviditeten er forbedret, er risikoen blevet mindre, men stadig lidt større end hos ikke-diabetikere. En væsentlig del af disse fostermisdannelser kan findes ved omhyggelig ultralydsscanning i 18. 21. graviditetsuge. Dog skal det understreges, at høje HbA1C-værdier langt fra altid er ensbetydende med misdannelser. Problemet med højt blodsukker hos dig er, at det giver højt blodsukker hos dit barn, som derfor laver store mængder Insulin for at omsætte det store tilbud af glukose (sukker), der lagres som fedt. Barnet bliver dermed for stort. Dette sammenholdt med for meget fostervand øger risikoen for en for tidlig fødsel. Ved nedsat funktion af moderkagen får barnet ikke næring nok og vil derfor ikke bevæge sig så meget. Det er derfor vigtigt, at du som gravid mærker fosteret hver dag! Tilbud til dig under din graviditet Så snart graviditeten er påvist, henvises du til Klinik for Gravide på Aarhus Universitetshospital. I klinikken er vi et team af læger (fødselslæger, diabeteslæger og børnelæger), sygeplejersker, diætister, jordemødre og sekretærer, der gør, hvad vi kan for at støtte dig, så du får en god graviditet og føder et sundt barn. Al kontrol kan således foregå i klinikken, men individuelle ønsker vil selvfølgelig blive imødekommet. Du kan altid kontakte klinikken med spørgsmål både før, under eller efter din graviditet. Du vil kun blive indlagt i forbindelse med igangsættelse af fødsel, eller hvis der opstår alvorlige komplikationer. Normalt følges graviditeten ved ambulante kontroller hver anden til hver tredje uge frem til 30. 32. uge, hvorefter der kontrolleres ugentligt. Al kontrol foregår i klinikken. Ved de ambulante kontroller følger vi dit blodglukose, HbA1C, vægt og blodtryk samt undersøger din urin for bakterier, protein, glukose og ketonstoffer. Du skal således have en morgenurin med ved alle ambulante besøg. Du vil ved hvert besøg tale med en fødselslæge og en diabeteslæge. Du vil desuden jævnligt blive kontrolleret hos jordemoder og Side 3 af 10
diætist samt få lavet øjenundersøgelse, ligesom vi er opmærksomme på symptomer på en eventuel nyrepåvirkning. Der vil løbende være samtaler med diabeteskyndige sygeplejersker. Dit barns udvikling kontrolleres ved ultralydsscanninger, hvor vi tidligt bestemmer terminstidspunktet. I 18. 21. graviditetsuge scannes for eventuelle misdannelser. Senere i graviditeten følges barnets vækst og mængden af fostervand. Moderkagens funktion bedømmes ved blodgennemstrømningen i navlesnoren, det såkaldte navlesnorsflow. Fra 32. uge kontrolleres barnets hjertefrekvens ved det såkaldte CTG. Barnets bevægelser og sammentrækninger i livmodermuskulaturen påvirker denne hjertefrekvens. Al kontrol kan således foregå på Skejby Sygehus, men individuelle ønsker vil selvfølgelig blive imødeset. Du indlægges kun i forbindelse med igangsættelse af fødsel, eller hvis der opstår alvorlige komplikationer Side 4 af 10
Diabetes og fødsel Fødslen Tidligere blev kvinder med type 1 diabetes forløst 3-4 uger før termin. Hvis der ikke opstår komplikationer, og din diabetes er velreguleret, vil vi nu afvente spontan fødsel frem til terminstidspunktet. Er din fødsel ikke gået spontant i gang på terminsdatoen, vil den blive sat i gang. Hvis barnet vokser meget sidst i graviditeten, eller hvis der opstår komplikationer i form af svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk, vil vi også sætte fødslen i gang før termin, men helst ikke før uge 37. Igangsættelse af fødsel Det kan tage dage at sætte en fødsel i gang! Fødslen sættes i gang ved at lægge stikpiller med hormon op i skeden. Herved afkortes og blødgøres livmoderhalsen, og livmodermunden åbnes. Når dette er sket, kan vi prikke hul på fosterhinden, således at vandet går. Hvis veerne efter nogle timer ikke er tilstrækkelige, får du et vefremkaldende drop. Overvågning under fødslen Det er vigtigt, at dit blodglukose holdes normalt under hele fødslen d.v.s. omkring 5 mmol/l. Vearbejde mindsker ofte behovet for Insulin ligesom andet muskelarbejde. Du vil derfor få målt blodglukose hyppigt under fødslen, samt få et drop med sukkervand. De fleste børn af diabetikere er relativt store og tåler ofte fødselsarbejdet mindre godt end børn af ikke diabetikere. Vi vil derfor overvåge dit barn med CTG (barnets hjerteslag) under fødslen. Er der tegn på komplikationer, foretages kejsersnit. Smertelindring under fødslen Som alle andre fødende kan du få smertelindring under fødslen, også epiduralblokade (rygmarvsbedøvelse). I tilfælde af at dit blodtryk er højt, eller du har svære øjenforandringer, kan det være en fordel at få en epiduralblokade fra fødslens begyndelse. Kejsersnit Omkring halvdelen af alle diabetikere i Danmark føder ved kejsersnit. I 99% af tilfældene foregår det ved lokalbedøvelse i ryggen (spinal/epiduralblokade), hvor Side 5 af 10
du er bedøvet fra navlen og nedefter, men helt vågen. Din mand kan være til stede, og du kan se og holde barnet umiddelbart efter fødslen. I meget akutte situationer kan det være nødvendigt at lave kejsersnit i fuld bedøvelse. Efter kejsersnittet er det meget vigtigt, at du kommer ud af sengen og i gang hurtigst muligt. Du kan således allerede dagen efter gå små ture på gangen. Hvad sker umiddelbart efter fødslen? Dig Umiddelbart efter fødslen (timer) sker der et betydeligt fald i Insulinbehovet, ca. en halvering. Derfor måles blodglukose hyppigt. I ammeperioden er Insulinbehovet noget uberegneligt, og specielt 20-30 minutter efter amning kan der komme et drastisk fald i blodglukose. Derfor skal blodglukose nu ligge lidt højere end under graviditeten, så du undgår hypoglykæmitilfælde. Senere må blodglukosen reguleres ned på et passende niveau igen. Dit barn Umiddelbart efter fødslen suges barnets næse og svælg for fostervand, og barnet undersøges af en børnelæge. Så snart det er muligt, får du dit nyfødte barn i armene. Barnet kan normalt blive hos dig den første times tid, hvor det er vigtigt, at det får lov at sutte. Barnet har inde i livmoderen været vant til et højt blodglukose og har derfor gennem hele fostertilværelsen lavet stor mængder Insulin. Når vi klipper navlesnoren over, kommer der pludselig ikke mere glukose, men barnet fortsætter med at lave Insulin. Hvis ikke barnet får glukose tidligt efter fødslen, er der derfor stor risiko for, at det vil få lavt blodglukose. Børnelægerne vil derfor sørge for, at dit barn får noget nærende hurtigt efter fødslen, enten på bæger, via en sonde ned i mavesækken eller gennem et drop i en blodåre. Dit barn har desuden øget risiko for at udvikle gulsot. Alt i alt skal barnet derfor observeres et par døgn, hvor man måler blodglukose hyppigt og eventuelt lægger barnet i lys, hvis det udvikler gulsot. Side 6 af 10
De første dage efter fødslen Børn født af kvinder med diabetes er mere umodne end svarende til graviditetens længde og har en øget risiko for forbigående problemer (for lavt blodsukker, vejrtrækning, gulsot), som kræver observation og eventuel behandling i de første dage efter fødslen. Dette betyder, at du skal forvente en indlæggelse på Afsnit for Mor og Barn. Varigheden af indlæggelsen bliver vurderet i forhold til det enkelte barn og dig. Hvis der er behov for mere konstant overvågning af dit barn, vil det blive overflyttet til hospitalets børneafdeling i en periode. Der vil være informationsmøder for dig på Fødeafsnit, Børneafdelingen og på Afsnit for Mor og Barn, hvor du er velkommen til stille spørgsmål. Det er af stor betydning, at I som nybagte forældre lærer jeres barn at kende i ro og fred. Vi anbefaler, at besøg begrænses de første dage. I har enestue, så det er muligt at lave individuelle besøgsaftaler. Aftal derfor med familie og venner, hvornår I ønsker besøg. Risiko for lavt blodsukker Det lykkes ikke altid barnet at sænke sin produktion af Insulin og holde blodsukkeret normalt efter fødslen. Kombinationen af meget insulin og ingen tilførsel af sukker betyder, at barnets blodsukker kan falde til under 2,5 mmol pr liter, som er den nedre grænse for et normalt blodsukker hos nyfødte. Sitren, bleghed, sult og/eller sløvhed kan være tegn på lavt blodsukker, barnet kan også have lavt blodsukker uden synlige symptomer. Vi vil derfor hyppigt kontrollere dit barns blodsukker, helt fra det er 1-2 timer gammelt. Personalet tager blodprøverne ved et stik i huden på siden af barnets hæle. Kan lavt blodsukker forebygges? Ved at give dit barn rigeligt med mad de første 24 timer efter fødslen, kan vi forebygge lavt blodsukker. Barnet skal derfor have modermælkserstatning, første gang når det er ½ time gammelt og derefter hver anden eller tredje time. Mælken gives med bæger eller i sonde. Barnet må gerne lægges til brystet, hvis det har lyst til at sutte. Så længe, der er lave blodsukre, er det personalet, der giver maden. Side 7 af 10
Afhængig af blodsukkerets stabilitet vil barnet efterhånden kunne have længere intervaller mellem måltiderne og selv regulere sit blodsukker. Hvordan behandles lavt blodsukker? Hvis dit barn har problemer med at regulere sit blodsukker og ikke kan tage tilstrækkelig mad via bæger, flaske eller sonde, kan det være nødvendigt at tilføre sukkervand (glucose) igennem et drop. Barnets blodsukker kontrolleres efter en fast procedure, som vil være kontrol ca. hver 2. time. Når barnets blodsukker når en værdi på 2,5 mmol/l, vil blodsukkerkontrollen ophøre. Kontrollen genoptages selvfølgelig, hvis barnet frembyder nogle af ovenstående symptomer. Hvis blodsukkerværdien er lavere end 2,5 mmol/l, vil blodsukkeret blive kontrolleret med faste intervaller. Behandlingen vil blive tilpasset barnets tilstand og værdier. Personalet vil vejlede dig. Problemer med vejrtrækningen Dit barn kan have forbigående problemer med vejrtrækningen lige efter fødslen. Det kan skyldes, at barnet er mere umodent, og at barnets blod er mere tyktflydende på grund af en høj blodprocent. Hvis barnet trækker vejret besværet og/eller med en knirkende lyd, kan det være tegn på problemer med vejrtrækningen. Hvordan behandles problemer med vejrtrækningen? Hvis dit barn har problemer med vejrtrækningen efter fødslen, bliver barnet indlagt på børneafdelingen, hvor personalet vil informere om årsagen og den behandling, der skal iværksættes. Behandlingen vil som regel foregå i kuvøse og med elektronisk overvågning. I kan som forældre fortsat have en god kontakt med jeres barn. Problemer med vejrtrækningen hos et barn født til tiden vil sædvanligvis være overstået i løbet af få dage. Side 8 af 10
Diabetes og amning Har du diabetes er der ikke noget i vejen for, at du kan amme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. Hvis du ønsker at amme, er det en god ide at stimulere mælkeproduktionen med en malkemaskine, indtil barnet er i stand til selv at sutte effektivt ved brystet. Den udmalkede mælk gives så til barnet med bæger eller i sonde. Et nyfødt barn vil gerne die, og dit barn bliver derfor lagt til brystet umiddelbart efter fødslen. På grund af den store mængde mælk, som barnet får de første dage efter fødslen for at forebygge lavt blodsukker, kan den naturlige refleks til at die være nedsat i starten. Det er vigtigt, at barnet lægges til brystet, når det er vågent og har lyst til at sutte. Regulering af dit blodsukker under amning Vi anbefaler, at dit blodglukose er ca. 7 mmol/l før måltiderne og ca. 9-10 mmol/l efter måltiderne. Når du ammer, kan blodglukosen blive for lav, da mælkeproduktionen kræver kulhydrater. Lav blodglukose kan medføre, at mælken har svært ved at løbe til. Derfor skal du være opmærksom på følgende: Undgå lavt blodsukker, når du begynder amningen. Hav altid ekstra mad og drikke i nærheden, når du ammer. Spis ekstra kulhydrater fordelt over dagen. Vær især opmærksom på det sene aftensmåltid og natten. Spis regelmæssigt 5-6 måltider dagligt, måske flere små måltider. Sænk insulindosis. I ammeperioden er det almindeligt at føle sig tørstig, og det er ikke nødvendigvis et tegn på for højt blodsukker. Vi ønsker alt det bedste for dig, dit barn og jeres lille nye familie. Vejledningen er udarbejdet af Overlæge Birgitte Bruun Nielsen Klinik for Gravide Kvindesygdomme og Fødsler Ammekonsulenterne Gitte van Dillen og Pia Schack Afsnit for Mor og Barn Kvindesygdomme og Fødsler Side 9 af 10