Fact om type 1 diabetes

Transkript

1 Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin. Diabetes 1 bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Ved diabetes 1 ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændig. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Forskerne ved endnu ikke, hvad der udløser diabetes 1. Sygdommen kan derfor hverken forebygges eller helbredes. Den forskning, der på nuværende tidspunkt ser mest lovende ud for fremtiden, er stamcelleforskning. Men der er stadig lang vej, før man kan bruge dette til behandling af diabetes 1. Ca danskere har diabetes 1 og udgør dermed ca. 10 % af diabetikerne herhjemme. 1

2 Symptomer Symptomerne på type 1-diabetes udvikler sig hurtigt fra dage til få uger. Sygdommen kan til at begynde med minde om influenza. Tilstanden er dog meget mere alvorlig og kræver omgående behandling. En person med ubehandlet type 1-diabetes vil udvikle ketoacidose (syreforgiftning). Manglen på glukose gør nemlig, at kroppen udelukkende forbrænder fedt. Når fedt forbrændes, dannes der nedbrydningsprodukter, som kaldes ketonstoffer. I store doser giver ketonstoffer ketoacidose. Ketonstoffer lugter ligesom acetone, og hos nogle personer med ubehandlet type 1-diabetes kan man ligefrem lugte dette. Ketoacidose er en meget alvorlig tilstand og kan kræve indlæggelse. Når dit blodsukker stiger, vil du få symptomer, som skyldes den høje mængde glukose i blodet. Disse symptomer kan være: Udtalt tørst Hyppig vandladning Kløe Infektion i hud og slimhinder Hovedpine Kvalme Opkast Mavesmerter Bevidstløshed Træthed Forringelse af den almene helbredstilstand 2

3 Diagnose Diagnosen diabetes stilles på baggrund af en blodprøve, der bliver taget mens du er fastende. Blodets sukkerindhold måles herefter. Blodsukker på 7,0 mmol/l eller derover Ligger dit blodsukker på 7,0 mmol/l eller derover, kan diagnosen diabetes stilles. Blodsukker på 6,0 mmol/l eller derunder Ligger blodsukkeret på 6,0 mmol/l eller derunder, kan diabetes udelukkes. Blodsukker mellem 6,0 og 7,0 mmol/l Ligger blodsukkeret mellem 6,0 og 7,0 mmol/l, kan diabetes ikke umiddelbart be- eller afkræftes. Der laves derfor en sukkerbelastningstest (Oral Glukose Tolerance Test - OGTT). OGTT startes fastende. Der tages indledningsvis en blodprøve, og du drikker derefter et glas vand med opløst sukker. Herefter må du ikke indtage yderligere mad eller drikke i de følgende 2 timer, som undersøgelsen tager. Hver halve time tages en ny blodprøve til måling af blodsukkeret. Ved diagnose af type 1-diabetes er det ofte nødvendigt at indlægge patienten på sygehuset med det samme. 3

4 Behandling Diabetes 1 kan endnu ikke helbredes. Men med omhyggelig og korrekt behandling samt egenomsorg kan du leve et godt liv med diabetes. Hvis du holder dit blodsukker på et lavt og stabilt niveau, nedsætter du risikoen på kort sigt for insulinchok og på lang sigt for at udvikle følgesygdomme. Det primære mål i din behandling Det primære mål i behandlingen af din diabetes 1 er at holde dit blodsukker så tæt på normalt som muligt. Det kræver, at du tager insulin flere gange dagligt, måler blodsukker, spiser sundt og dyrker motion. Formålet med insulinbehandling Formålet med insulinbehandlingen er at sænke dit blodsukker. Målet er et stabilt blodsukker så tæt på normalen som muligt (mellem 4 og 8 mmol/l hos personer uden diabetes). For højt blodsukker over længere tid kan på sigt føre til følgesygdomme. Lavt blodsukker kan føre til insulinchok. En stor udfordring Når du har diabetes 1, tilfører du din krop insulin flere gange dagligt. Dit behov for insulin varierer, alt efter hvilken mad, du spiser og hvor fysisk aktiv, du er. Det er derfor vigtigt, at du måler dit blodsukker flere gange dagligt for at være sikker på, at du tager den rigtige dosis insulin. Det kan være vanskeligt at opnå et blodsukker tæt på det normale. Derfor skal processen foregå i et tæt samarbejde mellem dig og din behandler. For at opnå god balance i dit blodsukkeret, skal du måle dit blodsukker flere gange om dagen og justere doseringen af insulin i forhold til dine målte værdier. Risiko for insulinchok Alle insulinbehandlede diabetikere er i risiko for at blodsukkeret pludselig kan blive for lavt (hypoglykæmi). Lavt blodsukker medfører (ved moderat nedsatte værdier) påvirket hjernefunktion, sult og uro. Bevidsthedssløring kan udvikle sig hurtigt, i løbet af minutter. Reager på lavt blodsukker (hypoglykæmi) Oplever du symptomer på lavet blodsukker, bør du reagere hurtigt ved at spise eller drikke noget med mange kulhydrater. Får du ikke tilført kulhydrater ved lavt blodsukker, kan du gå i insulinchok, hvor du kan blive bevidstløs eller få kortvarige krampetilfælde. Det er derfor meget vigtigt, at du som insulinbehandlet diabetespatient altid har nem adgang til kulhydrater. Hav altid juice, druesukker eller lignende ved hånden. 4

5 Symptomer på lavt blodsukker For at være opmærksom på lavt blodsukker er det vigtigt, at du kender symptomerne. Disse er: bleghed sved rystelser i arme og ben ondt i maven usikker gang irritabilitet ændret adfærd fjernt blik aggressivitet ked af det fjollet Informer dine nærmeste Det er en god idé at informere dine nærmeste om, hvordan de skal reagere og hjælpe dig hvis du får meget lavt blodsukker eller i værste fald går i insulinchok, da du i den tilstand ikke kan tage vare på dig selv. Der er stor forskel på hvor hyppigt diabetikere må forebygge eller behandle lavt blodsukker. Nogle oplever sjældent eller næsten aldrig problemet, andre har problemet flere gange ugentligt, måske dagligt. Informer venner, familie og kolleger i, hvordan de skal yde førstehjælp ved insulinchok. 5

6 Følgesygdomme Med en sygdom som diabetes 1 kan du med årene udvikle følgesygdomme - fysiske og psykiske. Risikoen stiger med det antal år, du har haft diabetes og hænger meget sammen med, hvor godt din diabetes er og har været reguleret. Hvordan opstår følgesygdomme? Følgesygdomme hænger næsten altid sammen med for højt blodsukker, men tendensen til at udvikle følgesygdomme er også til dels arvelig. Kan du forebygge følgesygdomme? Der er heldigvis rigtig meget du selv kan gøre for at undgå eller begrænse udviklingen af følgesygdomme. Du mindsker risikoen betydeligt med en sund livsstil og et stabilt blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. En ubehandlet eller dårligt reguleret diabetes fører med større sandsynlighed til følgesygdomme. En velreguleret diabetes er med til at forebygge følgesygdomme. De hyppigste følgesygdomme Hjertekarsygdom Nervekomplikationer Nyresygdom Øjensygdom Fodsår og andre fodsygdomme Tandsygdomme Gastroparese Seksuelle komplikationer 6

7 Behandlingsmål Målet for diabetesbehandlingen er at få en så velreguleret diabetes som muligt. En diabetes med et langtidsblodsukker, kolesteroltal og blodtryk så tæt på det normale som muligt. Formålet er at mindske risikoen for følgesygdomme. Optimale tal Det er ikke muligt at opstille mål for en diabetesbehandling, der gælder for alle patienter. Dog kan de optimale tal være en rettesnor for dig, som du og din behandler kan tage udgangspunkt i. En guide til de mål, du ideelt set bør nå i behandlingen af din diabetes. Tallene er hentet fra Diabetesforeningens balancekort: Langtidsblodsukker (HbA1c) diabetes 1: < 7,5 % Blodtryk: <130/80 mmhg (< 125/75 mmhg ved nyrepåvirkning) Totalkolesterol: < 4,5 mmol/l (< 4,0 mmol/l ved hjerte- /karsygdom) LDL-kolesterol: < 2,5 mmol/l (< 2,0 mmol/l ved hjerte- /karsygdom) Tegnet < betyder "mindre end" Evidens for de optimale tal Værdierne, vi har angivet som optimale tal er baseret på anbefalinger fra diverse faglige selskaber: 1. Klinisk vejledning. Type 2 diabetes i almen praksis. Dansk Selskab for almen medicin Diabetes og hjertesygdom. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Endokrinologisk Selskab Forebyggelse af hjertesygdom. Dansk Cardiologisk Selskab. Revideret Ugeskrift for Læger. 2008; 170: Type 1-diabetes: diagnosis and management of type 1 diabetes in children, young people and adults. National Institute for Clinical Excellence. Update

8 Pas godt på dig selv Diabetesbehandlingen bygger i vid udstrækning på begrebet egenomsorg. Dvs. at du selv tager vare på din behandling. Dette kræver dog erfaring og uddannelse på f.eks. diabetesskoler. Der er meget at lære En god behandling og egenomsorg kan være det, der gør forskellen, så du undgår eller udsætter udviklingen af følgesygdomme. I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de fleste. Din læge kan være god støtte for dig. Men det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, at du selv lærer at kontrollere din diabetes: Du skal måle dit blodsukker flere gange om dagen Du skal give dig selv insulinindsprøjtninger flere gange om dagen Du skal lære tegnene på for lavt og for højt blodsukker at kende Du skal altid have noget sukkerholdigt i nærheden, hvis dit blodsukker bliver for lavt Du skal gå til lægen regelmæssigt for at få kontrolleret dit langtidsblodsukker, blodtryk, fedtstoffer i blodet, din nyrefunktion, øjne og fødder Pas godt på dig selv Når du har diabetes, er det vigtigt, at du passer godt på dig selv. Det er en god idé at have fokus på: hvad du spiser hvor meget du bevæger dig at måle blodsukker at tage insulin eller/og evt. anden medicin at tabe dig, hvis du er overvægtig at holde op med at ryge, hvis du er ryger at gå til kontrol hos din læge/behandler 8