Facts om type 2 diabetes

Transkript

1 Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i en vis grad forebygges. Ved Diabetes 2 mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt insulin. Diabetes 2 behandles med livsstilsændringer samt piller eller injektioner, der øger insulinoptagelsen eller insulinproduktionen. Efter 10 til 15 år med sygdommen vil omkring 50% få insulin. Knap danskere har diabetes 2 (inkl. diabetes 1½) og udgør dermed langt den største gruppe af diabetikere herhjemme. Dertil kommer ca danskere, der går rundt med en uopdaget diabetes 2. Det skønnes, at ca har forstadier til diabetes 2 (prædiabetes) % af prædiabetikere udvikler diabetes 2 inden for 3,5 år. Type 2-diabetikerne udgør ca. 80% ( ) af den samlende gruppe af diabetikere. Type 1½diabetikerne udgør ca. 10%. (30.000). Ofte tæller man diabetes 1½ med til diabetes 2. Gammelmandssukkersyge eller diabetes 2? Tidligere blev diabetes 2 kaldt gammelmandssukkersyge, da den primært ramte ældre mennesker. I dag er denne betegnelse imidlertid misvisende, da udviklingen af diabetes 2 i befolkningen har gjort, at også yngre mennesker rammes af sygdommen. 1

2 Symptomer Symptomerne på diabetes 2 udvikler sig langsomt fra måneder til år. Da symptomerne i starten er relativt svage, fejltolkes de ofte som alderdomstegn eller som en almindelig skavank, der efterhånden er blevet accepteret og forblevet ubehandlet. Derfor har sygdommen ofte været til stede i flere år, før den bliver diagnosticeret. Ofte bliver den opdaget ved en tilfældighed, fordi man er ved lægen pga. et symptom, som så viser sig i virkeligheden at være en komplikation til hidtil uopdaget diabetes. Jo længere tid du går med en uopdaget diabetes 2, des større er risikoen for at udvikle komplikationer. Højt blodsukker Når dit blodsukker stiger, vil du få symptomer, som skyldes den høje mængde sukker i blodet. Disse symptomer kan være: Udtalt tørst Hyppig vandladning Kløe Infektion i hud og slimhinder Kvalme Træthed Føleforstyrrelser Synsforstyrrelser Vanskelig heling af sår Forringelse af den almene helbredstilstand Hvis du har mistanke om, at du har diabetes 2, er det vigtigt, at du opsøger din læge. En tidlig indsats kan være det, der gør den store forskel i forhold til din fortsatte livskvalitet. 2

3 Diagnose Diagnosen diabetes 2 stilles på baggrund af en blodprøve, der angiver et gennemsnitligt tal for dit blodsukker over en periode på mellem otte og tolv uger - det kaldes HbA1c og langtidsblodsukkeret. Prøven giver et billede af blodsukkeret over længere tid frem for blot et øjebliksbillede. For at sikre, at diagnosen stilles korrekt får du taget to prøver på to forskellige dage. Et HbA1c på eller over 48 mmol/mol (6,5%) er den diagnostiske grænse for diabetes 2 - dvs. er dit HbA1c på eller over 48 mmol/mol (6,5%), så har du diabetes 2. Med den nye metode til at diagnosticere diabetes 2 undgår du at skulle faste før målingen. Der er heller ingen døgnvariation i måleresultaterne. Blodprøverne sendes til et laboratorium og du får resultaterne få dage efter. Der er enkelte situationer, hvor det ikke anbefales at bruge HbA1c blodprøven - f.eks. ved gravide. I disse situationer anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man stadig bruger den gamle metode, hvor man måler blodsukkeret i faste. 3

4 Behandling Det primære mål i behandlingen af diabetes 2 er at holde dit blodsukker så tæt på normalt som muligt. Livsstilsændringer Første behandling er livsstilsændringer. For mange betyder det, at de skal til at have fokus på mad, motion, vægttab og rygestop - afhængig af den enkeltes situation. Medicin Er behandling med livsstilsændringer ikke tilstrækkelig til at opnå et stabilt blodsukker, suppleres først med forskellige former for blodsukkerstabiliserende medicin. Senere kan insulin blive nødvendig. Personer med hjertesygdom Mange personer med diabetes 2 oplever især hjertekarsygdom som en komplikation til deres diabetes. Derfor tager mange kolesterolsænkende medicin og medicin mod for højt blodtryk. Hold øje med din krop Det er vigtigt, at du sammen med din læge/behandler, holder godt øje med forandringer i din krop. Især skal du holde øje med blodtryk, kolesterol og blodsukker. Desuden skal du regelmæssigt have tjekket urinen for æggehvidestof, ligesom du skal have tjekket dine øjne, fødder, nyrer og vægt. 4

5 Forebyggelse Måske spørger du dig selv: Kan jeg undgå diabetes 2? Diabetes 2 er den type sukkersyge, der rammer flest mennesker. Men det er muligt til en vis grad at forebygge sygdommen. Det kræver en sund livsstil og hvad er det så? Det er en livsstil, hvor du spiser sundt, bevæger din krop hver dag og undgår rygning og overvægt. Hold din familie diabetesfri med et stort KRAM Type 2-diabetes er arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Derfor er det vigtigt tidligt i livet at skabe sunde vaner for hele familien. K kost: Spis sundt R rygning: Kvit cigaretterne, hvis du er ryger A alkohol: Begræns indtaget af alkohol M motion: Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Desuden er det vigtigt, at du undgår at blive overvægtig. 5

6 Følgesygdomme Når du har diabetes 2, kan du med årene udvikle følgesygdomme. Fysiske og psykiske. Risikoen stiger med det antal år, du har haft diabetes og hænger meget sammen med, hvor godt din diabetes er og har været reguleret. Hvordan opstår følgesygdomme? Følgesygdomme hænger næsten altid sammen med for højt blodsukker, men tendensen til at udvikle følgesygdomme er også til dels arvelig. Kan du forebygge følgesygdomme? Der er heldigvis rigtig meget du selv kan gøre for at undgå eller begrænse udviklingen af følgesygdomme. Du mindsker risikoen betydeligt med en sund livsstil og et stabilt blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. En ubehandlet eller dårligt reguleret diabetes fører med større sandsynlighed til følgesygdomme. En velreguleret diabetes er med til at forebygge følgesygdomme. De hyppigste følgesygdomme Mange type 2-diabetikere har allerede komplikationer på deres diagnosetidspunkt. De hyppigste følgesygdomme: Hjertekarsygdom Nervekomplikationer Nyresygdom Øjensygdomme Fodsår og andre fodsygdomme Tandsygdomme Gastroparese Seksuelle komplikationer 6

7 Ny med diabetes 2 Der sker mange forandringer i din krop og med dens funktioner, når du får diabetes 2. Dels pga. sygdommen selv, dels pga. følgesygdomme. Der er derfor også mange nye og svære begreber at sætte sig ind i, for rigtigt at forstå, hvad diabetes 2 er, og hvad sygdommen gør ved din krop. Mange nye begreber Under dette menupunkt kan du læse mere om, hvordan kroppen omsætter det, du spiser og drikker og hvordan diabetes påvirker denne proces. Blodsukker Når du spiser, nedbryder kroppen maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet - blodsukker. Disse sukkerstoffer skal nu fra blodbanen og ind i cellerne i kroppens væv, for at give dig energi, så din krop kan fungere. Ligesom benzin skal ned i bilens tank for at få bilen til at køre. Sukkerstoffer er energi Kroppen har altså brug for sukkerstofferne i dit blod til at fremstille energi til cellernes drift, så de kan danne nye celler, lave hormoner, enzymer og noget bruges, så du kan vokse, mens resten gemmes i lever- og fedtceller til senere brug. Insulin er nøglen Det er insulinet i din krop, der hjælper sukkeret fra blodet og ind i cellerne. Man kan betragte insulin som nøglen til døren i cellerne. Døren skal være åben for at sukkeret kan komme ind og bruges i cellen, når den arbejder. For højt og for lavt blodsukker Når du har diabetes, kan sukkerstofferne fra mad og drikkevarer ikke komme ind i kroppens celler - eller har meget svært ved det. Sukkerstofferne bliver i stedet i større eller mindre omfang i blodet. Og når der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles der sukker i urinen. Blodtryk Det er blodtrykket i kroppen, der gør, at vævene kan få væske, ilt og næring. Dit hjertes pumpefunktion gør, at blodet cirkulerer i kroppen fra områder med højt blodtryk (pulsårerne/ arterierne) til områder med lavt blodtryk (venerne). Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet udøver, når blodet pumpes rundt, og hvor stor en modstand, der er i blodkarrene. Man har forhøjet blodtryk (hypertension), når blodet bliver presset igennem pulsårerne med et højere tryk end normalt. 7

8 Blodtryksmåling Når du får dit blodtryk målt, kigger lægen på to forskellige værdier, der typisk bliver skrevet 130*/80** * Det højeste kaldes det systoliske blodtryk. Det fortæller om blodtrykket i de store blodkar, når hjertemusklen trækker sig sammen og pumper blodet ud. ** Det laveste kaldes det diastoliske blodtryk. Det fortæller om blodtrykket i de store blodkar i hjertets hvilefase, hvor hjertet fyldes med blod. Behandling af højt blodtryk Blodtrykket skal behandles, hvis det overstiger 130/80 mmhg. Dog bør det ligge på 125/75 mmhg eller lavere, hvis du har æggehvidestof i urinen. I praksis er det ofte svært at få blodtrykket helt på plads, selv hvis det behandles med 3-5 forskellige tabletter på en gang. Det er en god idé, hvis du sammen med din læge vurderer, hvad der er bedst og mest realistisk for dig, når det gælder dit blodtryk. Samtidig skal I være enige om, hvordan du når målene. Reguler dit blodtryk For mennesker med diabetes er det ekstra vigtigt, at blodtrykket er lavt. Stiger blodtrykket over en periode, er der en risiko for skader på karvæggen. Du kan regulere dit blodtryk med øget motion, eventuelt vægttab og fedtfattig kost med mange grøntsager. Insulin Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen. Det er bugspytkirtlen, der udskiller insulin. Det gør den, når dit blodsukker stiger altså når du spiser og drikker. Insulinet sendes rundt til alle kroppens væv og binder sig til celleoverfladerne. Her bliver insulinet den vigtige nøgle, der åbner døren, der går mellem blodbanen og vævene. Insulinet låser altså dørene op og hjælper sukkerstofferne med at komme fra blodbanen og ind i vævene. Går døren ikke op, bliver dit blodsukker alt for højt og cellerne får ikke tilført den nødvendige energi. Insulin og diabetes 2 Når du har type 2-diabetes formår din krop ikke at udnytte insulinet så godt som ellers. Og måske producerer den heller ikke nok insulin i forhold til kroppens behov. Derfor forbliver sukkerstofferne i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive til energi. Hvis vi ser insulin som den nøgle, der kan åbne døren mellem blodbanen og cellerne, kan man sige, at der simpelthen ikke er nok nøgler eller nøglerne er de forkerte og virker ikke i døren. Dermed forbliver dørene mellem blodbanen og cellerne lukkede og dit blodsukker bliver alt for højt. 8

9 Insulin og motion Veltrænet muskelvæv har meget høj følsomhed for insulin dvs. insulinet virker godt, hvis du er i god form. Utrænet muskelvæv har lavere følsomhed og fedtvæv har meget begrænset følsomhed for insulin dvs. insulinet virker dårligt, hvis du er overvægtig eller i dårlig form. Dette forklarer, hvordan du med fysisk aktivitet kan sænke indholdet af sukkeret i blodet. Hvis du så endvidere formår at tabe dig via en fornuftig kost, kan du reducere mængden af fedtvæv og sænke din blodsukkerkoncentration yderligere. Kolesterol Et højt kolesteroltal har på længere sigt en skadelig virkning på blodkarrene. Kolesterolet trænger ud i karvæggen, hvor det kan sætte sig på indersiden af blodårerne (åreforkalkninger) og hindre blodets frie passage. Når det sker, stiger risikoen for, at der dannes en blodprop. Kolesteroltallet - det totale kolesterol består af HDL og LDL. HDL er det uskadelige kolesterol (huskeregel H= herlige). Det er gunstigt for blodet med et højt indhold af HDL-kolesterol. LDL er det skadelige kolesterol (huskeregel L=lede). Et højt indhold af LDL i blodet øger risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdom. Triglycerider er en tredje slags fedt i blodet. Et højt indhold af triglycerider i blodet øger risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdom. Hvor bør du ligge? Den normale værdi for kolesterol for raske, voksne danskere er mellem 4 og 7 mmol/l. Personer med diabetes bør stræbe mod særligt lave tal for at undgå de skadelige fedtstoffer i blodet. Dine tal, når du har díabetes: Totalkolesterol bør ligge under 4,5 mmol/l LDL bør ligge under 2,5 mmol/l Hvis du har diabetes og hjertekarsygdom, bør det dog ligge lavere: Totalkolesterol bør ligge under 4,0 mmol/l LDL bør ligge under 2,0 mmol/l Forhøjet kolesterol og diabetes Årsagen til det forhøjede kolesterol hos diabetikere er, at leveren begynder at afgive fedtstof til blodbanen. Det gør den, da kroppen pga. diabetessygdommen ikke kan få sukkerstofferne fra blodet og over i cellerne. Kroppen tror derfor, at den ikke får tilført energi og tilbyder et andet brændstof fedtstof. Kroppen frigiver altså selv energi til blodbanen i form af fedt og dermed stiger mængden af kolesterol og triglycerid i blodet. 9

10 Hvor meget kolesterol, du har i blodet, afhænger af flere forskellige ting: Hvor meget kolesterol og fedt der er i din mad Hvor meget motion, du dyrker Hvor meget din lever selv producerer Hvor arveligt disponeret du er for at få forhøjet kolesterol Kolesteroltallet er bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil, men også af alder og køn. Symptomer, kontrol og behandling Man mærker normalt ikke et forhøjet kolesteroltal, hvorfor det er vigtigt, at du mindst én gang om året får det målt hos din læge. Kolesterol måles i en blodprøve. Det er vigtigt at få et forhøjet kolesteroltal behandlet, da det høje kolesterolniveau kan føre til åreforkalkning og hjertekarsygdom. Kolesterol og mad Kroppen producerer selv kolesterol. Men du får også kolesterol fra det fedt, du får gennem maden. Det er ikke nødvendigt med kolesterolfri kost, men med kost som har et lavt indhold af mættet fedt (animalsk fedt stammer fra mælkeprodukter og kød). Nogle madvarer har et naturligt højt indhold af kolesterol. Det er bl.a. rejer og andre skaldyr, torskerogn, indmad, æggeblomme. Det kolesterol, der findes i disse madvarer, har meget lille betydning for blodets indhold af kolesterol. Derfor kan du godt spise skaldyr, torskerogn, indmad f.eks. lever og æggeblommer, selvom du har forhøjet kolesterol i blodet. Jo federe kost du spiser (med et stort indhold af mættede fedtsyrer), jo mere kolesterol producerer din lever, hvorfor nogle af de vigtigste faktorer i behandlingen af forhøjet kolesterol findes i kosten. Kostens indhold af kolesterol er af mindre betydning (kun ca. 1/5 stammer fra kosten), med mindre man er arvelig belastet med risikoen for hjerte-karsygdomme. Generelt bør føden indeholde mest grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter. 10