Kort fortalt. Type 1-diabetes

Transkript

1 Kort fortalt Type 1-diabetes

2 Hvad er type 1-diabetes? Type 1-diabetes er en sygdom, hvor dit immunforsvar ødelægger raske celler i bugspytkirtlen, så din krop ikke længere kan producere det livsvigtige hormon insulin. Du er derfor nødt til at give din krop insulin flere gange dagligt ved hjælp af indsprøjtninger. Mad er kroppens foretrukne brændstof, som kan optages i cellerne ved hjælp af insulin. Mavesæk Maden nedbrydes i mavesækken for at danne sukker (glukose). Bugspytkirtlen Bugspytkirtlen producerer insulin. Insulinen er det stof, der via blodbanerne lukker glukose ind i cellerne. Når du har type 1-diabetes stopper bugspytkirtlen med at danne insulin, og sukkerstofferne forbliver i blodbanerne. 2 Kort fortalt

3 Symptomer Symptomer på type 1-diabetes kommer typisk i løbet af få dage og kan være: Vægttab Udtalt tørst Hyppig vandladning Kløe Infektion i hud og slimhinder Hovedpine Kvalme Opkast Mavesmerter Bevidstløshed Træthed Influenza-lignende symptomer Forringelse af den almene helbredstilstand Kort fortalt 3

4 Diagnose Lægen stiller diagnosen type 1-diabetes på baggrund af en blodprøve, som fastslår dit blodsukkerniveau. Hvad er insulin og hvorfor er det så vigtigt? Insulin er vigtigt for at kunne omdanne den mad, du spiser, til energi. Insulinet hjælper med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor det fungerer som brændstof. Hvis ikke din krop producerer insulin, forbliver sukkerstofferne i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive omdannet til energi. Kroppen kompenserer for det manglende brændstof ved i stedet udelukkende at forbrænde fedt fra kroppens depoter. Denne proces frigør nogle syrestoffer (ketoner), som forgifter kroppen. Derfor er det vigtigt at tilføre kroppen insulin til hvert måltid. Førstehjælp ved insulinchok For lavt blodsukker kan føre til insulinchok, hvor diabetikeren kan blive bevidstløs og få kortvarige krampetilfælde. Ved insulinchok skal du altid: ringe 112 sprøjte glukagon ind i en muskel (kun hvis du er instrueret i at give denne injektion) Ved lavt blodsukker* Er diabetikeren vågen/halvvågen og kan synke, skal du give en ¼ l frugtjuice eller sukkersødet saft eller give g druesukker, honning eller hvidt sukker. Efter minutter skal du kontrollere blodsukkeret. Hvis blodsukkeret ikke er steget, skal du gentage det ovenstående. Har diabetikeren det bedre efter minutter, kan du give en skive rugbrød. * Lavt blodsukker er, når blodsukkeret er mellem 3,5 og 4 mmol/mol 4 Kort fortalt

5 Insulinbehandling Alle mennesker med type 1-diabetes skal tilføre kroppen insulin flere gange hver dag. Behovet for insulin varierer alt efter, hvilken mad du spiser, og hvor fysisk aktiv du er. Det er derfor vigtigt at måle dit blodsukker flere gange dagligt for at være sikker på, at du tager den rigtige dosis insulin. Du kan tilføre kroppen insulin på flere måder: Insulinpen hvor du sprøjter hormonet ind i underhuden på f.eks. maven, lænden eller låret via injektion. Insuflon eller i-port et lille plastikkateter, der lægges i under huden på f.eks. mave eller baller, og som kan sidde i ca. tre dage. Du injicerer insulin igennem insuflon og skal dermed kun stikkes hver tredje dag. Insulinpumpe et apparat på størrelse med en mobiltelefon, du kan have i lommen eller siddende i bæltet og tilslutte den med et lille kateter i lænden eller i maven. Pumpen frigiver insulin i små doser hele tiden tilpasset dit behov. I forbindelse med måltider kan du selv trykke på pumpen efter behov. Du skal opfylde forskellige krav for at blive indstillet til at få insulinpumpe. Tal med din læge om dine muligheder. Blodsukkermåling Målet for behandlingen er, at du opnår et stabilt blodsukker så tæt på normalen som muligt, dvs. 4-7 mmol/l inden et måltid og lavere end 10 mmol/l efter et måltid. For højt blodsukker over længere tid kan på sigt føre til følgesygdomme. Kort fortalt 5

6 Kontrol hos din behandler Hver tredje til sjette måned skal du have målt dit langtidsblodsukker (HbA1c) i en blodprøve. Langtidsprøven er et udtryk for dit gennemsnitlige blodsukkerniveau over de sidste tre måneder og bør generelt ikke være højere end 53 mmol/ mol. Prøven er vigtig, så du kan få den optimale behandling. Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal, da disse faktorer alle har afgørende indflydelse på, om du risikerer at udvikle følgesygdomme. Egenomsorg Det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, du lærer selv at kontrollere din sygdom. Du skal kunne måle blodsukker, tage insulin, have styr på, hvad du spiser, og hvor meget du bevæger dig. Behandlerne på diabetesambulatoriet hjælper dig løbende med at få styr på de mange ting, du skal lære. I starten er det svært at huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de fleste. Forebyg følgesygdomme Når du har type 1-diabetes, kan du risikere at udvikle følgesygdomme, der har med blandt andet hjertet, nyrerne, øjnene og fødderne at gøre. Heldigvis er der rigtig meget, du kan gøre for at forebygge følgesygdommene. Det handler blandt andet om at sikre et stabilt blodsukker, tage den rette mængde insulin og leve sundt. 6 Kort fortalt

7 Andre typer diabetes Type 1 og type 2 er de mest kendte former for diabetes. Men der findes også andre mindre kendte typer, blandt andet: Type 1½-diabetes, MODY og graviditetsdiabetes. Læs mere om typerne på diabetes.dk Vil du vide mere? Du kan finde meget mere information på vores hjemmeside diabetes.dk. Her kan du desuden læse om, hvordan mad og drikke har indflydelse på din diabetes og finde inspiration til en sund livsstil. På bagsiden af denne pjece kan du se de fordele, du har som medlem af Diabetesforeningen. Behov for rådgivning? Ring til Diabetesrådgiverne på I rådgiverpanelet sidder blandt andet socialrådgivere, diætister, sygeplejerske og frivillige, der selv har erfaring med livet med diabetes. Sådan bliver du medlem af Diabetesforeningen: Et medlemskab i Diabetesforeningen giver dig en række fordele, som du kan læse mere om på bagsiden af denne folder. Du kan blive medlem af Diabetesforeningen ved at: Tilmelde dig på diabetes.dk/blivmedlem Ringe til Diabetesforeningen på tlf Vi passer på dine personoplysninger. Læs mere på diabetes.dk/privatlivspolitik Kort fortalt 7

8 Diabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og vi taler din sag over for landets politikere. Som medlem af Diabetesforeningen får du adgang til: Faglige foredrag, kurser, motivationsgrupper og frivilligt foreningsarbejde Medlemsbladet Diabetes fire gange om året Medlemstilbud på kogebøger, motionsredskaber og mange andre rabatter på netbutik.diabetes.dk Diabetesrådgiverne et panel af socialrådgivere, diætister, sygeplejerske og frivillige, der selv har erfaring med livet med diabetes, og som kan hjælpe dig med at få svar på dine spørgsmål Rabatter på forsikringer, bl.a. pumpeforsikring og udvidet dækning på ulykkesforsikringen Læs mere på diabetes.dk/medlemsfordele Diabetesforeningen Stationsparken 24, st.tv Glostrup Telefon [email protected] 1. oplag Marts stk. Johnsen Graphic Solutions A/S Protektor H.K.H. Prins Joachim