ÅRSBERETNING 2008
Denne årsberetning 2008 for Informationscenter for Miljø & Sundhed er redigeret af sekretariatsleder, cand. comm. Thomas Breck. Der må gerne citeres fra årsberetningen med kilde - angivelse. IMS er et uafhængigt informationscenter om miljø, sundhed og forbrug med særlig fokus på kemikalier i produkter. Centerets formål er at give forbrugerne let tilgængelig og handlingsorienteret information, som gør dem i stand til selv at handle til gavn for sundhed og miljø. IMS er overvejende finansieret af offentlige midler, som for 2006-09 kommer fra den såkaldte Kemikaliehandlingsplan og bevilges via Miljøministeriet. Juni 2009 2
INDHOLD FORORD: Forbrugernes uafhængige kemirådgiver..................... 4 Vi bringer viden videre............................................ 5 Tests er ikke bare tests............................................. 8 IMS anmelder ulovlige produkter.................................. 10 TEMA 2008: Gør det selv-forbrugerne glemmer miljøet................... 11 Problemkemi i byggemarkedet.............................. 14 Svært for gør det selv-folket at undgå PVC................... 15 TEMA 2009: Bedre kemi i tekstiler og tøj.................................. 16 NY VIDEN: Kemi med cocktaileffekter.................................. 17 FRA SEKRETARIATET: På vej tl jobbet praktikant i IMS............................ 20 Organisationen i 2008............................................. 21 c 3
FORORD FORBRUGERNES UAFHÆNGIGE KEMIRÅDGIVER Sjældent har kemikalierne i vores hverdag fået så meget offentlig opmærksomhed og medieomtale som i disse år. Bøger, aviser og TV-programmer kappes om at vejlede forbrugeren i at vælge et sundere og mindre allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller miljøbelastende liv. Og medierne spejler forbrugernes interesser. Forbrugerne vil gerne have de fordele og muligheder, kemikalierne tilbyder. Men samtidig er de også meget optagede af at undgå de risici, der kan være konsekvensen af at bruge dem. Også regeringen og Folketinget har øje for kemien. Siden 2006 har en særlig Kemikaliehandlingsplan haft til formål at få mere viden om kemikalier i produkterne og stille denne viden til rådighed for markedet. Resultatet har været, at opmærksomheden om kemiens plusser og minusser er vokset markant. Både blandt forbrugerne, i virksomhederne og samfundet i øvrigt. Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) har fokus på kemi. Som en del af Kemikaliehandlingsplanen har vi de senere år sat spot på allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller miljøfremmede kemikalier i produkterne. Og peget på mindre problematiske alternativer. I 2008 tog vi fat på kemikalier i gør det selv-produkter et område, som indtil da var dårligt belyst. I 2009 er fokus på tekstiler og kemi. Information om skadelig kemi kan let føre til afmagt og handlingslammelse. Derfor følger IMS altid op med råd om, hvad man selv kan gøre. Vores råd har ofte en lidt mere forsigtig tilgang end myndighederne. Målet er at give forbrugerne viden og dermed magt til at handle. IMS ønsker også fremover at påtage sig rollen som forbrugernes uafhængige kemi - rådgiver. Vi tilbyder troværdig information, der er opdateret og grundig og har nuancerne med. Så kan forbrugerne selv vælge til gavn for sundhed og miljø. Det er vores vision i 2012 at være kendt som den mest troværdige formidler af sundheds- og miljøinformation om kemi og produkter til almindelige forbrugere. Erik Lindegaard, bestyrelsesformand gg 4
VI BRINGER VIDEN VIDERE Tidligere abonnerede IMS på en del videnskabelige tidsskrifter i fysisk udgave. I dag foregår det meste søgning online via internettet. Overvågningsprogrammer, RSS-feeds og elektroniske nyhedsbreve er blandt de mest benyttede kilder. Desuden er en vis procentdel af nyhederne egen- FORBRUGER- INFORMATION IMS følger den nyeste viden på kemikalieområdet. Og vi holder ikke vores viden for os selv. Dugfriske nyheder om miljø og sundhed offentliggøres hver uge på nettet og sendes til abonnenterne på vores elektroniske nyhedsbrev. I KONTAKT MED FORBRUGERNE www.miljoeogsundhed.dk havde i 2008 685.000 unikke besøg og mere end 14 mio. hits. I oktober 2008 offentliggjorde det amerikanske National Toxicology Programme (NTP) en rapport om kemikaliet bisphenol A. Det har gennem en årrække været anvendt i klar plast af typen polycarbonat samt i visse typer epoxyplast. Polycarbonat bruges blandt andet til fremstilling af vandflasker og sutteflasker til børn. HENVENDELSER FORDELT PÅ KØN Kvinder 71% Mænd 29% IMS elektroniske nyhedsbrev havde ved udgangen af 2008 8.500 abonnenter. Der blev i 2008 udsendt 45 elektroniske nyhedsbreve og offentliggjort 77 nyheder på www.miljoeogsundhed.dk heraf cirka 20 % egetproduceret stof. Informationscenteret besvarede i 2008 knapt 2000 personlige henvendelser (telefonisk eller elek tronisk). Rapporten konkluderede, at bisphenol A muligvis er farligere end hidtil antaget. Bekymringen drejede sig især om effekter på hjernen og prostatakirtlen hos fostre og nyfødte børn. Rapporten førte til fornyet diskussion om kemikaliet i USA. GRØN HALLOWEEN Årstiderne skifter, og det samme gør IMS aktuelle fokus øverst på hjemme siden. Blandt de nye eksempler fra 2008 er Grøn halloween. Den amerikanske tradition er blevet populær i Danmark. Men ikke alle udklædningsdragter, sminkesæt, draculatænder, græskarlygter og heksebryg er lige miljøog sundhedsvenlige. Læs flere foci på www.miljoeogsundhed.dk Få dage efter kunne man læse om den ny viden på www.miljoeogsundhed.dk, ligesom den havnede i indbakken hos de knapt 8.500 abonnenter på det elektroniske nyhedsbrev blandt dem også en del journalister. Nyheden var hurtigt i medierne og tilgængelig for de danske forbrugere. Online søgning Historien om bisphenol A er et meget godt eksempel på, hvordan vi bringer ny viden videre til forbrugerne, siger cand. scient. Maria Hansen, som til dagligt er IMS' vågne øje mod den videnskabelige verden. Hun scanner hver uge hundredevis af kilder for at finde ny viden om miljø og sundhed med relevans for danske forbrugere. 5
HENVENDELSER FORDELT PÅ BAGGRUND Forening 2% FORBRUGER- INFORMATION Undervisning 10% Grønne guider 3% Presse 8% Forbruger 60% Virksomhed 11% ) Offentlig 6% producerede resultater af fx produktundersøgelser (tests). Sådan vælger vi ud Mængder af ny viden på kemikalieområdet er stor, og en benhård udvælgelse er derfor nødvendig. Blandt mange hundrede muligheder udvælges der i gennemsnit 10-12 artikler til nærmere granskning. Blandt dem vælges to-tre stykker ud, som man går videre med. Relevans er det vigtigste kriterium for, at viden egner sig til at blive bragt videre af IMS. Emnet skal på en eller anden måde være væsentligt for danske forbrugere. Så skal der helst skal være tale om ny viden eller for eksempel ny fortolkning af kendt viden. Og endelig spiller det også ind, om det er muligt at formidle problemstillingen på en letforståelig måde og helst også komme med nogle handlingsanvisninger, siger Maria Hansen. IMS SKRIVER I HELSE IMS er fast leverandør til månedsmagasinet HELSE. I 2008 leverede vi følgende bidrag: Værd at vide om tandpasta (januar 2008) Værd at vide om graviditet, babyer og kemi (marts 2008) Værd at vide om duftstoffer (april 2008) Værd at vide om miljøvenlig ferie (maj 2008) Værd at vide om solcreme (juni 2008) Værd at vide om at grille (juli/august 2008) Værd at vide om kemi i gør-det-selv produkter (september 2008) Værd at vide om hårstyling (oktober 2008) Værd at vide om sutteflasker og bisphenol-a (november 2008) Værd at vide om deodoranter (december 2008) 6 2007
HENVENDELSER FORDELT PÅ EMNE FORBRUGER- INFORMATION Andet 13% Emballager til mad 1% Rengøring 1% Tøj og tekstiler 1% Graviditet 1% Legetøj 1% Klima 12% Kemiske stoffer 17% Fisk 1% Jul 0,5% Kosmetik 7% Have 5% Maling, lak og gør-det-selv 3% Allergi 4% Mad 4% Miljømærker 4% Indeklima 2% Babypleje 3% Elektronik og trådløse systemer 4% Børneudstyr 2% I eksemplet med bisphenol A, fulgte IMS den ny viden fra USA op med en hjemlig liste over sutteflasker uden det omdiskuterede stof. Så de forbrugere, der ønsker det, kan vælge andre materialer. Bis - phenol A er i 2009 blevet forbudt til visse anvendelser i blandt andet Canada og Danmark. KLIK GRØNT OVER 100 RÅD OM ALT FRA TANDPASTE TIL TØMIDLER På www.miljoeogsundhed.dk findes råd og fakta om over hundrede forskellige emner. Her kan forbrugeren nemt og hurtig få informationer om, hvordan man kan tage hensyn til miljø og sundhed i hverdagen. Råd og fakta bliver også flittigt brugt af journalister. I 2008 har vi opdateret råd og fakta om: Vaske-, opvaske-, rengørings- og skyllemidler samt tøjvask og tandpasta (jan 2008), papir (feb 2008), computere (apr 2008), mobiltelefoner, myg, deodoranter, fjernsyn, bilen, tekstiler og tøj samt hobbyfarver (maj 2008), hårstyling (jul 2008), personlig pleje, pesticidrester i frugt og grønt samt mad (okt 2008), isbekæmpelse og tømidler samt GMO-fødevarer (dec 2008). Læs mere om råd og fakta på www.miljoeogsundhed.dk 7
TESTS ER IKKE BARE TESTS IMS TESTER Medierne flyder over med forbrugertests. Men ikke alle er lige grundige og troværdige. Læs om hvordan IMS gransker og sammenligner produkter med hensyn til miljø og sundhed. Forbrugerstof er blevet populært i medierne. Ikke mindst testene, som fylder godt op i aviser, på netsider og i diverse forbrugerprogrammer. Men tests er ikke bare tests. Der er stor forskel på, hvordan testene udføres, og hvor grundige de er. Derfor skal man som forbruger se sig godt for, når man lader købet guide af en test. Forskelle synliggøres Sammenligning af produkter ud fra deres miljø- og sundhedsprofil har fra start været blandt IMS' hovedopgaver. Vi vil gerne give de forbrugere, som gerne vil TRE SLAGS TEST LAB = LABORATORIETEST Produkterne indkøbes af IMS og testes for udvalgte indholdsstoffer på et akkrediteret laboratorium. IMS bearbejder og formidler resultaterne alene eller i samarbejde med en tredjepart fx forbrugerbladet TÆNK. DESK = DEKLARATIONSBASERET TEST Produkterne indkøbes, og deklarationerne granskes af IMS. Indholdsstoffer sammenlignes med danske og internationale kemikalielister og databaser via en specialudviklet søgerobot, og resultatet formidles. DOC = DOKUMENTBASERET TEST IMS sender forespørgsel til udvalgte producenter, om man markedsfører produkter uden bestemte indholdsstoffer. Producenterne bekræfter skriftligt over for IMS, at kriterierne er opfyldt, og produkterne offentliggøres på en liste. tage hensyn til miljø og sundhed, når de handler, et bedre grundlag at vælge ud fra. Testen skal synliggøre forskelle mellem produkter på markedet, som har samme funktion og ikke adskiller sig meget med hensyn til andre kvalitetsparametre, prisniveau osv. I de fleste tilfælde sammenlignes produkter, som er markedsført på fuld lovlig vis. Engang imellem finder vi dog også ulovlige produkter, produkter med ulovlige indholdsstoffer eller nogle, som er deklareret forkert. Ulovlige produkter bliver anmeldt til myndighederne. Valg og fravalg Når IMS tester følger vi en række principper og guidelines. Formålet er at sikre, at resultatet bliver så korrekt, dækkende og troværdigt som muligt. Vi har faste procedurer for, hvordan produkterne vælges ud, hvad de undersøges for, og hvordan resultatet skal formidles. Alle oplysningerne samles og koordineres i et specielt udviklet dataprogram, Test Manager. Enhver test indebærer en masse valg og fravalg. Ofte er markedet, fx for tandpasta, så stort, at det er umuligt at få alle produkter med. Så må man vælge dem, der er relevante det kan fx være tandpasta til børn. Men selv her kan der være brug for at begrænse yderligere ved fx at se på produkternes markedsandele eller vælge at tage miljømærkede produkter med i en test for at få forskellene med. Det er heller ikke muligt at teste for alt på én gang. Også her må man vælge, fx de kemikalier, som er de værste syndere. Eller ved at se på én enkelt problemstilling, fx allergi. Valg og fravalg kan ikke undgås. 8
OVERSIGT OVER UDFØRTE TEST I 2008 Produktkategori Type Dato Offentliggjort IMS TESTER e b Tandpasta DESK jan. 2008 Politiken Tjek/LørdagsLiv Fastelavnssminke DESK jan. 2008 Politiken Tjek/LørdagsLiv Vandbaseret maling LAB/DESK feb. 2008 forbrugerbladet Tænk Sodning fra stearinlys LAB mar. 2008 Politiken Tjek/Lørdagsliv Afrensningsmidler til træ LAB apr. 2008 Jyllandsposten/fpn.dk Solcreme DESK maj 2008 forbrugerbladet Tænk Fugemasser LAB maj 2008 forbrugerbladet Tænk Myggemidler DESK maj 2008 forbrugerbladet Tænk Scrubmidler DESK juni 2008 Politiken Tjek/Lørdagsliv Selvbruner DESK maj 2008 Politiken Tjek/Lørdagsliv Optændingsbriketter DESK/DOK juni 2008 Tænk (kort nyt) Bodylotion DESK aug. 2008 Politiken Tjek/Lørdagsliv Sutteflasker uden BPA DOK okt. 2008 IMS' nyhedsbrev/hjemmeside Barberskum DESK nov. 2008 Politiken Tjek/Lørdagsliv Alternative træsorter (O) DOK dec. 2008 IMS nyhedsbrev/hjemmeside Pudder DESK dec. 2008 Politiken Tjek/Lørdagsliv Foundation DESK dec. 2008 Politiken Tjek/Lørdagsliv Øjenskygge DESK dec. 2008 Politiken Tjek/Lørdagsliv Eyeliner DESK dec. 2008 Politiken Tjek/Lørdagsliv (O = opdatering) IMS LEVEREDE TEST TIL POLITIKEN TJEK Dagbladet Politiken lancerede i 2007 en ny forbrugerredaktion på nettet, Politiken Tjek. I den forbindelse var avisen interesseret i at indgå i samarbejde med forskellige leverandører af tests. Her faldt valget blandt andet på IMS. lørdagsl v POLITIKEN 6 KEMI PÅ KINDEN 8 Minus ved dankort 4 Træn til maraton 12 Mormors husråd 14 Genial grød 20 Foto: Finn Frandsen Lørdag 15. november 2008 www.politiken.dk Der blev indgået en abonnementsaftale om levering af en halv snes tests af kosmetikprodukter, blandt andet barberskum, bodylotion og børneshampoo. Produktområderne blev udvalgt i samarbejde med Tjeks redaktion, som også stod for formidlingen på Politiken Tjek og i den trykte avis. IMS tog sig af indkøb af produkter, undersøgelse og den faglige baggrundsviden. Men det er vigtigt, at de gøres tydelige, så alle kender testens præmisser og begrænsninger. Høring sikrer mod fejl Før testen offentliggøres, foretager vi som fast procedure en høring af producenter og importører. De får normalt 14 dage til at kommentere resultatet, i visse tilfælde dog kun 1 uge. Kommentaren offentliggøres på IMS' hjemmeside samtidig med testen. Høringsproceduren er med til at sikre mod fejl. Samtidig fungerer den som et rimeligt varsel over for producenten, som fx kan nå at trække et produkt tilbage fra markedet. Testene offentliggøres ofte i samarbejde med et af de store dag- eller formiddagsblade eller forbrugerbladet Tænk. Samtidig lægges resultatet på hjemmesiden www.miljoeogsundhed.dk, hvor man også kan finde alt baggrundsmateriale. 9
IMS TESTER IMS ANMELDER ULOVLIGE PRODUKTER Mange af de kemiske produkter, som markedsføres mod stikkende insekter, overholder ikke loven, viste en screening, som IMS foretog i 2008. c Når vejret er varmt og fugtigt har myggene gode vækstbetingelser. Det sætter gang i salget af myggemidler. Men man skal se sig godt for, for der er mange ulovlige produkter på markedet. c Skal være godkendte Kemiske myggemidler er omfattet af reglerne for bekæmpelsesmidler og skal derfor være godkendt af Miljøstyrelsen, før de må sælges. Det er alle produkter på markedet imidlertid ikke, afslørede en test fra IMS i maj 2008. Styrelsen vurderer både, om de såkaldte aktivstoffer udgør en sundhedsrisiko, og hvor effektive de er til at holde myggene væk. Vurderingen sker på baggrund af materiale indsendt af producenten. Desuden skal det tydeligt fremgå af emballagen, at produktet er godkendt. Det sker med sætningen Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Listen talte i 2008 12 godkendte myggemidler. Ulovlige produkter anmeldt IMS besøgte i marts 2008 helsekostbutikker, apoteker, Matas-forretninger og minimarkeder i Hovedstadsområdet for at se nærmere på udbuddet af myggemidler. Vi søgte også efter danske forhandlere af produkter via Internettet. Resultatet blev 11 forskellige produkter til bekæmpelse af de stikkende insekter. Screeningen afslørede seks myggemidler, som ikke er godkendt af Miljøstyrelsen. De fire af dem blev straks anmeldt til styrelsens kemikalieinspektion. Samtidig blev producenter og importører orienteret om sagen. Miljøstyrelsen har efterfølgende givet påbud om, at produkterne ikke må sælges. De to øvrige ulovlige produkter markedsføres som medicinsk udstyr, men uden at der er angivet en behandlende effekt. IMS valgte derfor at anmelde dem til Lægemiddelsstyrelsen. De resterende fem produkter i screeningen er lovlige og findes på Miljøstyrelsens liste over 12 godkendte midler (antallet er i 2009 reduceret til ti). FRA ÉN KLØE TIL EN ANDEN Myggemidler virker typisk ved at indeholde kraftige duftstoffer, som de stikkende insekter ikke bryder sig om. Aktivstofferne kan være et problem for miljø eller sundhed, og midlerne skal derfor godkendes af Miljøstyrelsen. Midlerne kan fx være et problem i forhold til allergi. Derfor er det vigtigt at holde igen med produkterne, især til helt små børn. Det gælder også for de lovlige midler. 10
TEMA 2008: GØR DET SELV GØR DET SELV-FOLKET GLEMMER MILJØET Mange danskerne er blevet grønne forbrugere. Men i byggemarkedet glemmer vi tilsyneladende alt det, vi har lært. Det viste en opinionsmåling, IMS fik udført som led i 2008-temaet om kemikalier i gør det selv-produkter. Et stigende antal danskere sparer på lys og vand, afleverer flasker og andet affald på genbrugsstationen, køber økologisk og holder udkig efter miljømærkerne. Men når vi handler i byggemarkedet, er alt ved det gamle. Det afslørede en undersøgelse, TNS Gallup i 2008 gennemførte for IMS. Bag undersøgelsen lå, at en række test havde påvist miljø- og sundhedsproblemer med kemiske gør det selv-produkter. Det pegede på et behov for information både om problemet og alternativer. Men hvordan så det egentlig ud med forbrugernes forhåndsviden på området og deres vilje til at handle miljøbevidst i byggemarkedet? REN INFORMATION OM Miljøet glemmes Otte ud af ti svarer, at de i høj eller meget høj grad tager miljøhensyn i det daglige. Fx sparer på vand og elektricitet og afleverer affald til genbrug. Lidt færre, nemlig FAKTA OM UNDERSØGELSEN 1100 danskere over 18 år blev interviewet i perioden 10.-18. november 2008 på G@llupForum, som er TNS Gallups repræsentative online-panel. Læs alle resultater fra undersøgelsen på www.miljoeogsundhed.dk 70%, oplyser, at de i høj eller meget høj grad ser på energiforbruget, når de køber for eksempel fjernsyn, køkkenudstyr eller køleskabe. Anderledes ser det ud i byggemarkedet. Her svarer kun 28%, altså under en tredjedel, at de i høj eller meget høj grad tager hensyn til miljø og sundhed, når de køber gør det selv-produkter. 36% oplyser, at de gør det "i nogen grad". Der mangler viden Noget tyder på, at miljøbevidstheden endnu ikke har fået rigtigt tag i gør det selv-folket, siger miljø- og sundhedsfaglig medarbejder i IMS, Jacob Sørensen. Han tror, en stor del af forklaringen er manglende viden. GØR DET SELV & KEMI Med en ny gratis pjece "Ren information om gør det selv og kemi" kom IMS i 2008 gør det selv-forbrugerne i møde. Pjecen gennemgår på 24 sider de vigtigste gør det selv-opgaver og fortæller, hvad man kan komme i berøring med af uheldige kemikalier. Og hvordan man træffer et mere miljø- og sundhedsrigtigt valg. 11
TEMA 2008: GØR DET SELV Alle ved efterhånden, at økologiske fødevarer gavner miljøet. Men når det kommer til kemiske gør det selv-produkter er mange simpelthen ikke klar over, hvad produkterne indeholder, og hvad man kan gøre for at beskytte sig selv og miljøet, siger Jacob Sørensen. Noget bedre står det til, når det gælder de såkaldte MAL-koder eller faremærker, der findes på de kemiske gør det selv-produkter. Dem kender 40 % af os. Og hele 50 % oplyser, at vi hver gang eller ofte bruger beskyttelsesudstyr, som fx handsker, støvmaske eller høreværn. Mærkerne viser vej Omtrent hver tredje forbruger vælger økologiske madvarer hver gang eller ofte, viser undersøgelsen. Cirka ligeså mange går altid eller ofte efter miljømærkerne, når de handler i dagligvarebutikker. Når det derimod hverken er tomater eller toiletpapir, som ryger i indkøbskurven, men maling og lak, ser billedet noget anderledes ud. Her oplyser kun 15 % eller halvt så mange at de hver gang eller ofte kigger efter miljømærkerne. En del af forklaringen er uden tvivl, at miljømærker stadig ikke er udbredte i byggemarkedet. Omvendt ved vi fra andre områder, at forbrugernes efterspørgsel er en vigtig drivkraft. Jo mere man efterspørger de miljøforbedrede varer, desto hurtigere kommer de på hylderne, siger Jacob Sørensen. I hvor høj grad tager du hensyn til energiforbruget, når du køber el-apparater som for eksempel fjernsyn, køkkenudstyr eller køleskabe? Ved ikke 0,8% I meget høj grad 32% I meget lav grad 1,4% I lav grad 3,0% I nogen grad 3,0% I høj grad 39% Kilde: TNS Gallup for Informationscenter for Miljø & Sundhed, november 2008 12
I hvor høj grad tager du andre miljøhensyn i det daglige, for eksempel sparer på vand og elektricitet, afleverer affald på genbrugsstationen og flasker til genbrug? TEMA 2008: GØR DET SELV I meget lav grad 0,5% I lav grad 2% I nogen grad 19% I meget høj grad 35% I høj grad 44% Kilde: TNS Gallup for Informationscenter for Miljø & Sundhed, november 2008 Når du vælger gør-det-selv-produkter, i hvor høj grad lægger du så vægt på hensynet til miljø og sundhed? Ved ikke 10% I meget høj grad 6% I meget lav grad 6% I høj grad 22% I lav grad 18% I nogen grad 39% Kilde: TNS Gallup for Informationscenter for Miljø & Sundhed, november 2008 13
PROBLEMKEMI I BYGGEMARKEDET TEMA 2008: GØR DET SELV Gør-det-selv området er ufrivilligt blevet en slags miljø-bekymringsfri zone. En status det langtfra fortjener, for problematisk kemi er udbredt i byggemarkedet, viste en række IMS-test i 2008. Ftalater i fugemasse Fugemasse har længe været håndværkerens hemmelige våben mod uønskede sprækker og samlinger i byggeriet. Men også gør det selv-folket har fået øjnene op for de tubefyldte tætningsmidler, som efterhånden fylder mange hyldemeter i byggemarkedet. En laboratorietest fra IMS afslørede i maj 2008, at otte ud af ni fugemasser indeholdt ftalater. Fem af produkterne havde et indhold på mellem 30 og 100 mg/g af di-iso-nonyl-ftalat (DINP), som er på EU's liste over mulige hormonforstyrrende stoffer. Det svarer til, at problemstoffet udgør helt op til ti procent af produktet. Mange af ftalaterne er desuden miljøskadelige, og det er derfor vigtigt at tænke sig om, når huset skal renoveres. Står man for at skulle fuge indvendigt, vil det bedste være at vælge en fugemasse helt uden ftalater. Maling uden ftalater Også maling kan indeholde ftalater. Miljøstyrelsen anslog i 2000 forbruget af ftalater i maling til 70 tons, heraf størstedelen di-iso-decyl-ftalat. IMS testede i 2008 i samarbejde med forbrugerbladet TÆNK 17 produkter af hvid vægmaling samt seks grundere, alle med den laveste MAL kode (00-1). Vi fandt kun ftalat i en enkelt af grunderne, som indeholdt små mængder di-methyl-ftalat, som er skadeligt for vandmiljøet. Testen viser, at det kan lade sig gøre at vælge maling uden ftalater og giver et fingerpeg om, at ftalater er helt på vej ud af malinger med lav MAL-kode. Et tjek af produkternes indhold af flygtige organiske forbindelse (VOC'er) viste indhold på mellem 0 og 30 gram pr. liter. Selv om man vælger maling med laveste MAL-kode, er det altså stadig vigtigt at se efter VOC-indholdet og også her vælge det laveste, hvis man vil tage mest muligt hensyn til miljø og sundhed. Rens møbler med omtanke Også rengøringsmidler til at fjerne alger og mos fra havemøbler af træ kan belaste miljøet. Byggemarkederne og de store supermarkedskæder har et udvalg af den slags produkter på hylderne. De er ofte ganske effektive, men ikke altid lige miljøvenlige. Det viste en laboratorietest fra IMS i april 2008. Testen afslørede, at fem ud af otte produkter indeholdt miljøbelastende stoffer. Især forskellige klorerede forbindelser, der alle er skadelige for vandmiljøet. Et enkelt produkt indeholdt desuden de såkaldte lineære alkyl-benzen-sulfonater (LAS), som ligeledes er miljøbelastende. LAS er opført på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Testen viste også, at mange af produkterne er så kradse, at der kan være ætsningsfare og fare for hudirritation, hvis man ikke bruger handsker. Derimod indeholdt ingen af de undersøgte produkter octyl- og nonyl-phenol-ethoxylater, som tidligere var meget anvendte i mange typer rengøringsmidler. Begge er vaske - aktive stoffer, som er skadelige for vandmiljøet. Alle produkter i testen havde børnesikring, men på et to-trins produkt virkede børnesikringen ikke på begge emballager. Produktet blev derfor anmeldt til Miljøstyrelsen. 14
TEMA 2008: GØR DET SELV SVÆRT FOR GØR DET SELV-FOLKET AT UNDGÅ PVC PVC kan anvendes til utallige formål ikke mindst på gør det selv-området. Men det smarte plaststof udgør også et potentielt miljø- og sundhedsproblem. Superplast med problemer Af hvert kilo PVC, som havner i forbrændingsanlægget, bliver to kilo røggasaffald, der skal deponeres som farligt affald. Blød PVC i fx ledninger og vinylgulve er i de fleste tilfælde blødgjort med ftalater, som er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Er der mange produkter af blød PVC i hjemmet, kan det påvirke indeklimaet. Ftalater frigives nemlig langsomt, men kon tinuerligt fra produkterne. Det fremgik af et notat om miljø- og sundhedsfaglige aspekter ved PVC i gør det selv-produkter, som rådgivningsfirmaet Rambøll A/S ud arbejdede for IMS. Svært at undgå PVC Men kan forbrugerne ikke bare tage sagen i egen hånd og vælge PVC-frie produkter i byggemarkedet? Det skulle man tro, men så let er det ikke. Det viste en markedsundersøgelse, som IMS gennemførte i 2008. Vi valgte at undersøge danske byggemarkeders sortiment af ledninger, kabler, kabelbakker, afløbsrør og plastgulve i metermål. For gulvenes vedkommende købte vi stikprøver, men dækkede markedet bredt. I alle andre tilfælde indkøbte vi hele sortimentet af den pågældende varegruppe. Resultatet viste med stor tydelighed, at det selv for den miljøbevidste gør det selvforbruger er svært at komme udenom PVC i byggemnarkedet. Blandt 59 indkøbte ledninger og kabler, syv typer kabelbakker, fire typer afløbsrør og 19 vinylgulve fandt vi PVC i næsten alle produkter. Kun for afløbsrørene var der visse steder en begrænset valgmulighed mellem rør af PVC og andre plasttyper. For alle øvrige produkter var PVC eneste mulighed indenfor den pågældende varegruppe. Ikke salg til private En kontakt til producenterne viste, at der faktisk findes PVC-frie ledninger, kabler og kabelbakker. Først og fremmest på grund af kravene til det offentlige byggeri. De PVC-frie produkter sælges bare ikke i detailhandlen angiveligt på grund af pris og kvalitet. "Der findes i dag PVC-frie alternativer på de fleste områder. Men af en eller anden grund forhandles de kun til professionelle. Gør det selv-folket er derfor henvist til PVC-produkterne, som ud fra et miljø- og sundhedsperspektiv er et ringere alternativ" Miljøingeniør Jacob Sørensen, IMS 15
BEDRE KEMI I TEKSTILER OG TØJ TEMA 2009: TEKSTILER OG KEMI Nu rykker opmærksomheden om de problematiske kemikalier ind i garderobeskabet. IMS sætter i 2009 fokus på kemikalier i tøj og andre tekstiler. B ED IMS har gennem årene sat spot på miljø og sundhed indenfor en række forskellige området af hverdagen, fra mobiltelefoner til gør det selv-produkter. I 2009 kommer turen til tøj og tekstiler et område, hvor miljøbevidstheden er ved at vinde mere og mere frem herhjemme. Tøj er også kemi Der benyttes en lang række mere eller mindre skrappe kemikalier og bekæmpelsesmidler undervejs i tekstilproduktionen og i den senere forarbejdning af tekstil - fibre og stoffer. Også når tøjet har gjort sit indtog i garderoben, bliver der brugt kemikalier, når vi vedligeholder og vasker det. Nogle af kemikalierne er et problem for miljøet undervejs i produktionen. Andre kan være et problem for sundheden, når vi tager den nye beklædningsgenstand på huden eller sidder i den nye sofa. Find vej i tøjjunglen Som et modsvar på den forurenende tekstilproduktion er økologisk og miljømærket tøj blevet mere og mere udbredt. Og hvor det før hovedsagligt var forbeholdt de små størrelser, er det efterhånden også muligt at finde noget miljørigtigt tøj til de voksne i familien. TEMAER I IMS Produkter til børn og gravide (2003) Mobiltelefoni og stråling (2004) Allergi og produkter (2005) Fisk, miljø og sundhed (2006) CO2 og global opvarmning (2007) Kemi i gør det selv-produkter (2008) Kemi i tøj og andre tekstiler (2009) m h Men det er ikke altid lige let at finde rundt i tøjjunglen og finde forhandlerne af det miljørigtige tøj. Desuden er det ikke alt, der kan fås i miljørigtige udgaver. - Med konkrete råd og ved at teste en række produkter vil vi vise, hvordan man kan undgå den mest problematiske kemi, fortæller miljø- og sundhedsfaglig medarbejder i IMS, Maria Hansen. IMS har allerede i starten af 2009 lagt en masse information på www.miljoeogsundhed.dk, hvor man blandt meget andet kan finde en liste over forhandlere af miljøvenlige tekstiler. I løbet af året vil hjemmesiden blive udbygget og suppleret med skriftligt materiale og resultater af tests. Altsammen som en hjælp til forbrugerne i jagten efter miljø- og sundhedsvenlige alternativer til det konventionelle tøj. 16
KEMI MED COCKTAILEFFEKTER NY VIDEN Kendskabet til kemikaliers cocktaileffekt er ikke nyt. Men 2008 blev året, hvor den ny viden blev anerkendt som et samfundsmæssigt anliggende, der kræver politisk handling. c Af Thomas Breck Hormonforstyrrende kemikalier i lave koncentrationer, som hver for sig er uden effekt, kan alligevel være farlige i kombination med andre. Det har videnskaben vidst i snart ti år. Alligevel reguleres og risikovurderes kemikalier stadig i dag enkeltvis. Men måske vil den praksis ændre sig i fremtiden. 2008 blev nemlig året, hvor den videnskabelige viden om cocktaileffekten opnåede samfundsmæssig anerkendelse som en risikofaktor, der kræver politisk handling. Et vægtigt bevis De første videnskabelige indicier på den såkaldte kombinations- eller cocktaileffekt fremkom i slutningen af 90-erne. Men effekten kunne i første omgang ikke verificeres, og mekanismen var omdiskuteret blandt videnskabsfolk. Et vægtigt bevis kom i 2001 i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives. Et forsøg viste, at et mix af pesticider, der hver for sig var uden effekt, i reagensglas kunne omdanne celler fra menneskeligt brystvæv til kræftceller. (1) Bag forsøget stod en forskergruppe fra University of London med blandt andre den ambitiøse Andreas Kortenkamp. Forskerne kunne ydermere vise, at kombinationseffekten kunne forudsiges ud fra kendskabet til de enkelte stoffer og dermed tages med i de videnskabelige risikovurderinger. Spørgsmålstegn ved regulering Kortenkamps forsøg satte for alvor gang i forskningen i kombinationseffekter af hormonlignende stoffer både internationalt og herhjemme. Der er siden offentliggjort en strøm af videnskabelige resultater, som peger i samme retning: Hormonlignende stoffer kan, når de optræder sammen i miljøet og i kroppen, samvirke og endda forstærke hinandens (2) (3) (4) effekt. Den ny viden kan måske medvirke til at forklare de senere års markante stigning i hormonbetingede sygdomme såsom nedsat fertilitet blandt mænd og tidlig kønsmodning hos unge piger. Men det er også viden, som rokker ved hele fundamentet for den måde reguleringen af kemikalier foregår på i dag. De toksikologiske risikovurderinger af kemikalier er nemlig baseret på et stof ad gangen ikke på mange stoffer samtidigt. Ud fra kemikaliernes giftighed i forsøg fastsættes et no-effect-level. Sammenholdt med viden om koncentration, eksponering og forskelle mellem fx dyr og mennesker fastsættes en grænseværdi. Med den nye viden om cocktaileffekter kunne nutidens grænseværdier for kemiske stoffer vise sig at være både forkerte og for høje til at sikre imod sundhedsskadelige effekter. Forskerne inviteres med Debatten om hormonforstyrrende stoffer og ikke mindst deres cocktaileffekter er de senere år taget til. I Danmark førte den blandt andet til, at et flertal af Folketingets partier i foråret 2008 vedtog at støtte oprettelsen af et særligt Center for Hormonforstyrrende stoffer. Centeret, der blev en realitet fra april 2008, har til huse ved Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, hvis 17
NY VIDEN c c forskning på området er internationalt anerkendt. En af dets opgaver bliver at forske i kombinationseffekter. Miljøministeriet var i januar 2009 vært ved en workshop i Hornbæk om samme emne. Her var et dusin danske og internationale forskere blandt dem pioneren Andreas Kortenkamp inviteret til at give en state-of-the-art for forskningen indenfor kombinationseffekter af hormonforstyrrende kemikalier og komme med anbefalinger til, hvad der bør gøres. Det sidste er interessant, idet forskerne her inviteres med i den politiske proces. Der kom ikke decideret ny viden frem på workshoppen. Men forskerne griber invitationen og deres konklusion er ikke til at tage fejl af: Den videnskabelige viden om cocktaileffekter er nu så omfattende, at der er god grund til at ændre på den måde, reguleringen af kemikalier foregår på. Og der er metoder til at gøre det. (5) Ministerens udspil Rapporten fra Hornbæk-workshoppen offentliggøres i juni 2009, kort før færdiggørelsen af nærværende årsberetning. Samtidig annoncerer Miljøminister Troels Lund Poulsen, at han på baggrund af videnskabsfolkenes anbefalinger vil tage problemstillingen op overfor sine kolleger i EU s Ministerråd. (6) Ministerens udspil lægger op til en ny linie i forhold til risikovurdering og regulering af hormonforstyrrende kemikalier. Et modigt initiativ, som uden tvivl vil møde megen modstand blandt kollegerne i EU. Samt hvad Troels Lund Poulsen ikke har undladt at gøre opmærksom på i forbindelse med medieomtalen fra den europæiske kemikalieindustri. Man kan vælge at undre sig over, at der skulle næsten ti år til, før den nye viden om kemiske cocktaileffekter blev omsat til politisk handling. Eller glæde sig over, at bevisets stilling og den generelle holdning til kemiske stoffer i samfundet tilsyneladende har nået et stadie, som kalder på nytænkning og forandringer. Nyt perspektiv på vej Informationscenter for Miljø & Sundhed har fra sin start i 2003 peget på, at den nye viden gør det nødvendigt at se på vores udsættelse for kemiske stoffer fra produkter i et helhedsperspektiv. Det er ikke nok at se på koncentrationen af et enkelt stof i et enkelt produkt. Uanset hvilket perspektiv man vælger, er den gode nyhed, at ti års viden om hormonforstyrrende stoffers cocktaileffekter nu ser ud til at føre til ændringer i reguleringen af kemiske stoffer. Til gavn for forbrugerne og ikke mindst til gavn for de fremtidige generationer. Thomas Breck er biolog/cand. comm. og sekretariatsleder i IMS Kilder: (1) Mixtures of Four Organochlorines Enhance Human Breast Cancer Cell Proliferation, Environmental Health Perspectives Volume 109, Number 4, April 2001, side 391-97 (2) Kortenkamp, A. 2007, "Ten years of mixing cocktails: A review of combination effects of endocrine-disrupting chemicals", Environ.Health Perspect., vol. 115 Suppl 1, side 98-105 (3) Hvad sker der, når mennesker udsættes for en cocktail af hormonforstyrrende pesticider? Miljø og sundhed, nr. 30, april 2006, side 13-19 (4) Mix af hormonforstyrrende stoffer er en farlig cocktail, pressemeddelelse fra Fødevareinstituttet ved DTU, 18. februar 2008 (5) Expert workshop on combination effects of chemicals, 28-30 January 2009, Hornbæk, Denmark. Organized under the auspices of the Danish Ministry of the Environment and the Danish Environmental Protection Agency. (Workshop report, June 2009) (6) Minister vil have styr på cocktaileffekter, pressemeddelelse fra Miljøministeriet, 17. juni 2009 18
REN INFORMATION FRA IMS TIL DIG MATERIALER REN INFORMATION KEND DIT MÆRKE IMS producerer og udsender skriftligt materiale om sundhed og miljø. Materialet er gratis, men ved større udsendelser (mere end 10) betaler man for portoen. I 2008 blev det til mere end 120.000 stk.: Ren Information om global opvarmning (7.291) Klima på Menuen (3.990)* Ren Information om produkter til gravide og børn (3.811) Ren information: Kend dit mærke (1.880) Ren Information om haven og miljøet (1.416) Undgå allergi fra parfume (1.266) Ren Information om gør det selv og kemi (518) ** Ren Information om allergi og produkter (266) Ren Information om fisk, miljø og sundhed (233) Plakat om produkter til børn (64) Rapport om forbrugernes holdning til nanoteknologi (16) * blev desuden distribueret i COOP s butikker i januar 2008 (ca. 100.000) ** temapjecen blev udgives ultimo 2008 Materialerne kan bestilles online via www.miljoeogsundhed.dk 19
PÅ VEJ TIL JOBBET SEKRETARIATET Som praktikant i IMS er man del af en spændende hverdag med mulighed for læring og personlig udvikling. Læs om Ditte og Marias otte hektiske uger i praktik. Z Z For de to professionsbachelor-studerende fra Ankerhus med speciale i sundhedskommunikation var IMS en oplagt praktikmulighed. Interessen for miljø og sundhed var vakt på forhånd i særdeleshed for, hvordan man kommunikerer viden ud til brugerne. Der blev taget varmt imod os i IMS, og vi blev sat godt ind i vores kommende arbejdsopgaver. Et godt udgangspunkt for otte uger i en ny rolle langt fra bøger og undervisning, beretter Ditte Dybdal og Maria Løgsted, praktikanter fra Ankerhus. En varieret dagligdag I løbet af praktikperioden har de to studerende beskæftiget sig med mange forskellige arbejdsopgaver. Fra at oprette en Facebook-gruppe for IMS til at analysere kemikalier. Derudover har de hver især haft egne opgaver. I testafdelingen har jeg været med til at lave deklarationstest af plejeprodukter og pletfjernere. Derudover har jeg skrevet artikler til forskellige magasiner, samt givet mit første radiointerview om fastelavns - sminke til P4. Det har været alsidigt og udfordrende. Og så har det overrasket mig, at testafdelingen også arbejder med at informere forbrugerne, fortæller Ditte Dybdal. Hun troede, at information kun var noget, informationsafdelingen tog sig af. Før praktikken var hun ikke særlig interesseret i journalistisk arbejde. Men det har ændret sig. Også hendes praktikant-kollega Maria har mødt nye udfordringer: Jeg har lært en masse af at arbejde i informationsafdelingen. Normalt er jeg meget pernitten med det skriftlige, men jeg har fået øjnene op for, at der er mange måder at kommunikere skriftligt på. Det sværeste har nok været at skulle forenkle sproget, så alle og enhver kan forstå det. Heldigvis har de ansatte i IMS været gode til at lære fra sig, og jeg kan tage herfra med nye værktøjer i rygsækken, siger Maria Løgsted. Prøve på arbejdsmarkedet Kompetente vejledere er afgørende for et vellykket praktikophold. I IMS har vejlederne fungeret som sparringspartnere, der har kunnet svare på spørgsmål om både faglige emner og det mere sociale omkring arbejdsrutiner, trivsel osv. Jeg har på intet tidspunkt følt mig utryg. Min vejleder Rikke har haft stor forståelse for, at det var nyt for mig at skulle bruge min teoretiske viden i praksis, fortæller Ditte Dybdal. I praktikforløbet får man sine interesser, sin faglige viden og sine personlige kompetencer prøvet af på arbejdsmarkedet. Og så åbner forløbet også op for tanker om fremtidige jobmuligheder. Maria Løgsted: Det har været super at indgå i hverdagen på en rigtig arbejdsplads, og jeg har fået udvidet mit syn på, hvilke arbejdsområder jeg evt. selv kunne tænke mig at beskæftige mig med i fremtiden. Samlet set har otte uger i IMS været en god og lærerig oplevelse for de to praktikanter. En oplevelse, der ifølge dem selv, varmt kan anbefales til andre studerende indenfor det miljø- og sundhedsfaglige område. Ditte Løgsted er efter praktikopholdet blevet ansat som studentermedhjælp i IMS sekretariat, hvor hun overvejende arbejdet som assistent på testområdet. 20