Forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken

Rapport om Forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken Afgivet til Økonomiministeren den 30. juni 2000 Udenrigshandel Juni 2000

Forord På finansloven for 1999 blev Danmarks Statistik tildelt en ekstra bevilling på 5,9 mio. kr. for 1999 og 5,1 mio. kr. permanent i de efterfølgende år med henblik på at styrke kvaliteten af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken. Bevillingen skulle bl.a. anvendes til, at: 1. Kontrollere udenrigshandelsstatistikkens tal med de tilhørende varebetalinger i Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik en kontrol som blev mulig efter omlægningen af betalingsstatistikken pr. 5. oktober 1998 2. Øge kontrollen af udenrigshandelstallene vedr. handel med EU-landene (INTRASTAT) ved sammenligninger med angivelserne på momsindberetningerne 3. Øge kontrollen af udenrigshandelsstatistikken på detaljeret niveau ved at gennemføre en mere finmasket fejlsøgning og øge omfanget af fejlretning for at sikre tallenes konsistens. Nærværende rapport er en opfølgning til rapporten af 14. december 1999, hvor de første foreløbige resultater af arbejdet med at forbedre kvaliteten af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken blev beskrevet. Efter den 14. december 1999 er etableret et integreret system, hvor der løbende foretages kontrol af firmaernes indberetninger til udenrigshandels- og betalingsstatistikken samt de oplysninger firmaerne anfører på momsangivelsen, dvs. punkt 1 og 2. I nærværende rapport beskrives primært arbejdet med styrkelsen af denne kontrolindsats, idet der ikke efter den 14. december 1999 er foretaget yderligere styrkelse af den finmaskede fejlsøgning, jf. punkt 3. Danmarks Nationalbank har leveret flere bidrag til rapporten, men Danmarks Statistik er ansvarlig for rapportens endelige udformning. Kontrollen af indberetningerne til de forskellige statistikker der belyser Danmarks samhandel med udlandet vil også blive foretaget i fremtiden og resultaterne vil løbende blive fremlagt i rapporten Kvaliteten af udenrigshandelstallene, der udgives af Danmarks Statistik fire gange om året. Danmarks Statistik, juni 2000 Jan Plovsing 2

Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING... 4 1.1 UDENRIGSHANDEL RESULTATER... 5 1.2 BETALINGSBALANCEN I ØVRIGT RESULTATER... 8 1.3 KONSEKVENSER FOR DE HISTORISKE TAL... 9 1.4 KONTROLARBEJDET I FREMTIDEN... 10 2. BAGGRUND FOR PROJEKTET... 12 3. KILDER DER BELYSER DANMARKS VAREHANDEL MED UDLANDET... 16 3.1 UDENRIGSHANDELSSTATISTIK... 17 3.2 BETALINGSSTATISTIKKEN FRA DANMARKS NATIONALBANK... 22 3.3 RUBRIK A/B PÅ MOMSANGIVELSEN... 25 3.4 LISTE-SYSTEMET... 26 4. ETABLERING OG ANVENDELSE AF SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG... 28 4.1 INDLEDNING... 28 4.2 GENERELT OM OPGØRELSE AF VAREBETALINGER OG VARETRANSAKTIONER... 29 4.3 UH- OG BS-STATISTIKKEN... 31 4.4 UH-STATISTIKKEN OG MOMSANGIVELSENS RUBRIK A/B... 36 4.5 LISTE-OPLYSNINGERNE OG MOMSANGIVELSENS RUBRIK B... 38 4.6 ANVENDELSE AF SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG... 39 5. RESULTATER... 41 5.1 PILOTUNDERSØGELSEN... 41 5.2 DANMARKS STATISTIKS INTEGREREDE DRIFTSSYSTEM... 46 5.3 DANMARKS NATIONALBANKS SAGSBEHANDLING (TEMAUNDERSØGELSE)... 52 5.4 HVOR UDBREDT ER TREKANTSHANDEL?... 55 6. PROJEKTETS GENNEMFØRELSE... 56 BILAG 1. NØGLE MELLEM BS-STATISTIKKENS FORMÅLSKODER OG UH-STATISTIKKENS TRANSAKTIONSTYPER... 60 BILAG 2. KREDITTIDER I FORBINDELSE MED VAREHANDEL... 87 BILAG 3. INFORMATIONSMATERIALE FRA DANMARKS STATISTIK... 90 BILAG 4. INFORMATIONSMATERIALE FRA DANMARKS NATIONALBANK... 129 BILAG 5. KK-SYSTEMET - SAGSBEHANDLING OG TEKNISK DOKUMENTATION... 137 BILAG 6. FORSKRIFTER FOR DET ERHVERVSSTATISTISKE REGISTERSYSTEM... 141 BILAG 7. FORSKRIFTER FOR STATISTISK AFDELINGS BETALINGSSTATISTIK... 161 BILAG 8. AFTALE MELLEM DANMARKS STATISTIK OG DANMARKS NATIONALBANK OM SAMMENLIGNING AF OPLYSNINGER VEDR. UDENRIGSHANDEL OG UDLANDSBETALINGER... 175 3

1. Sammenfatning Baggrund Sammenligninger af udviklingen i udenrigshandelstallene (UH-tallene) fra Danmarks Statistik og de tilhørende varebetalinger i Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik (BS-statistik) har indikeret, at det tidligere stabile forhold mellem tallene i de to statistikker gradvist er eroderet siden indførelsen af INTRASTAT pr. 1. januar 1993. Sammenligninger af udviklingen i UH-tallene med andre statistiske kilder udviser ikke tilsvarende afgivelser. Der er derfor en særlig interesse knyttet til en afdækning af baggrunden for differencerne mellem UH- og BS-statistikken. BS-statistikken er imidlertid den væsentligste kilde til opgørelse af Danmarks betalingsbalance overfor udlandet vedr. ikke-varerelaterede transaktioner, hvorfor korrekt klassificering af betalinger i BS-statistikken umiddelbart har betydning for opgørelsen af saldoen på betalingsbalancens løbende poster. Opfølgning Hovedresultater Nærværende rapport er en opfølgning på den foreløbige rapport, der blev afgivet til Økonomiministeren den 14. december 1999 (herefter betegnet som december-rapporten). Hovedresultaterne af undersøgelserne er, at UH-statistikken i sin nuværende form giver en statistisk dækkende beskrivelse af Danmarks varesamhandel med udlandet. Ved de første offentliggørelser er tallene dog behæftet med nogen usikkerhed på grund af mangelfulde/fejlagtige indberetninger til INTRASTAT. Dette forhold korrigeres der for ved at sammenholde indberetningerne til INTRASTAT med indberetningerne til andre statistikker, der belyser Danmarks varehandel med udlandet primært oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen. Undersøgelsen har bekræftet at denne kontrol, der har været gennemført løbende siden INTRASTATs indførelse, er meget effektiv, hvorfor Danmarks Statistik ikke finder anledning til at korrigere de historiske handelstal. Sammenligninger af indberetningerne til UH-statistikken med de tilhørende varebetalinger i BS-statistikken har i beskedent omfang bidraget til at lokalisere fejl i UH-statistikken, som ikke har kunnet identificeres via oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen. Samtidig har disse sammenligninger afdækket kodningsfejl i BS-statistikken, hvilket skal ses i lyset af, at det er første gang det har været muligt at sammenholde anmeldelser til BS-statistikken med oplysninger fra UH-statistikken på firmaniveau og indkøringsproblemer i forbindelse med omlægningen af BS-statistikken i oktober 1998. Kodningsfejlene har primært bevirket, at betaling for varer der passerer den danske grænse, dvs. de varetransaktioner som medtages i UHstatistikken, er overvurderet i BS-statistikken. Undersøgelserne bekræfter dermed, at BS-statistikken stort set dækker alle betalinger mellem Danmark og udlandet det er primært sondringen mellem vare- og tjenestebetalinger, der giver anledning til kodningsfejl. Ved sammenligning af UH-statistikkens tal med de tilhørende varebetalinger fra BS-statistikken er det vigtigt at gøre sig klart, at tallene ikke skal være ens på grund af en række begrebsmæssige forskelle mellem statistikkerne. 4

Selv efter korrektion for disse begrebsmæssige forskelle er der dog stadig ikke ubetydelige forskelle mellem tallene, især på bruttobasis, hvis årsag endnu ikke er dokumenteret. 1.1 Udenrigshandel resultater Arbejdet med at kontrollere kvaliteten af UH-statikken er foretaget i form af opfølgning på tidligere undersøgelser og etablering af nye kontrolsystemer, der nedenfor beskrives i tre separate afsnit. 1.1.1 Pilotundersøgelsen - opfølgning Resultater I december-rapporten blev de foreløbige resultater fra en pilotundersøgelse, baseret på perioden marts-maj 1999, hvor 100 pilotfirmaer med væsentlige afvigelser i deres indberetninger til UH- og BS-statistikken samt oplysningerne på momsangivelsen, analyseret. Hovedresultaterne var, at: Kvalitetsproblemerne vedr. udenrigshandelstallene hovedsagelig skyldtes manglende indberetninger til INTRASTAT (udenrigshandlen med de øvrige EU-lande) og disse problemer kunne i de fleste tilfælde identificeres ved at sammenligne med oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen denne kontrol er også tidligere foretaget inden offentliggørelsen af UH-tallene I de tilfælde, hvor der var væsentlige afvigelser mellem indberetningerne til UH-statistikken (korrigeret for manglende indberetning til INTRASTAT ved anvendelse af oplysningerne på momsangivelsen) og BS-statistikken, da var årsagen næsten entydigt fejlagtig og/eller mangelfuld indberetning til BS-statistikken - fejl og mangler, der dog påvirkede både indtægter og udgifter i nogenlunde samme omfang og derfor kun er af beskeden betydning for opgørelsen af nettobetalingerne. Efterfølgende detailstudier af pilotfirmaernes indberetninger har ikke givet anledning til i nævneværdig grad at ændre disse resultater. Danmarks Nationalbanks opfølgning på pilotundersøgelsen har vist, at fejlindberetningen hovedsagelig skyldes, at tjenestebetalinger fejlagtigt angives som varebetalinger, og manglende betalingsanmeldelser fra firmaer, som foretager modregning eller afregner netto. Dette skal ses i lyset af, at en række af pilotfirmaerne blev udvalgt netop fordi der var formodning om problemer med indberetning til BS-statistikken i forbindelse med overgangen til det nye indberetningssystem. 1.1.2 Danmarks Statistiks integrerede kontrolsystem Undersøgelsens omfang er udvidet Den i pilotundersøgelsen anvendte fremgangsmåde er siden afleveringen af december-rapporten videreført, idet indberetningerne fra flere firmaer er blevet undersøgt. Danmarks Statistik har gennemført undersøgelserne ved at konfrontere firmaerne med deres egne indberetninger til de forskellige statistikker vedr. udenrigshandel og bedt firmaerne om at forklare/fjerne inkon- 5

sistenser i indberetningerne. Dette integrerede kontrolsystem med tilhørende administrativ rykkerprocedure har været i drift siden marts 2000. For firmaer udtaget til kontrol sikrer Danmarks Statistiks kontrolsystem, at indberetningerne til UH-statistikken og oplysningerne på momsangivelsen vedr. EUvarehandel korrigeres så de bliver konsistente. Eventuelle fejl i BS-statistikken identificeres, men arbejdet med at korrigere fejl og mangler i BS-statistikken overdrages til Danmarks Nationalbank arbejdsdelingen mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank er fastlagt i en samarbejdsaftale, jf. bilag 8. Vejledning til tabel 1 Resultaterne fra undersøgelserne er resumeret i nedenstående tabel 1. Tabellen er opdelt i to hovedafsnit: Øverst er vist hvilke korrektioner sammenligningen af indberetningerne til INTRASTAT og oplysningerne på momsangivelsen har ført til og nederst hvilke rettelser sammenligningen af indberetningerne til både INTRA- og EXTRASTAT (den samlede udenrigshandel) og BS-statistikken har medført. Når der er taget højde for disse korrektioner til indberetningerne fremkommer en "korrigeret difference", der afspejler forskellige begrebsmæssige forskelle mellem statistiksystemerne - altså gyldige årsager til forskelle. Firmaer, der er udtaget til kontrol, er blevet bedt om at dokumentere årsagerne til den korrigerede difference. 6

Tabel 1. Resultater for de undersøgte firmaer Import Eksport Firmaer Faktisk Numerisk Firmaer Faktisk Numerisk Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. 1. Difference, INTRASTAT minus moms... 73-516 1.254 73-252 886 2. Ændringer til INTRASTAT... 19 87 410 19 203 477 3. Ændringer til moms (rubrik A/B)... 15-354 763 14-95 323 4. Korrigeret difference (1+2-3)... -75 372 46 229 Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. 1. Difference, Udenrigshandelsstatistik minus Betalingsstatistik 73-133 2.311 73 91 2.718 2. Ændringer til EXTRASTAT... - - - 5-35 58 3. Ændringer til INTRASTAT... 19 87 410 19 203 477 4. Ændringer til BS-statistikken (foreløbig) 36-1 1.373 36 296 1.193 - Heraf behandling afsluttet 1)... 10 66 186 10 180 610 Hovedårsag: - Manglende indberetning... 2 2 - Fejlkodning, trekantshandel... - - - Anden fejlkodning... 7 7 - Modregning/netting... 1 1 - Øvrige... - - 5. Korrigeret difference (1+2+3-4)... -44 847-37 1.225 1) Tallene angivet på grå baggrund vedrører alene de 10 firmaer, som Danmarks Nationalbank har færdigbehandlet, idet der ikke er foretaget fordeling af ændringer på årsager. Anm.: Danmarks Statistik indsamler kun summariske oplysninger om fejlindberetninger til BS-statistikken, hvorfor der ikke er beløbsangivelser fordelt på årsager vedr. BS-statistikken fra Danmarks Statistiks undersøgelser - kun oplysning om antal firmaer, der angiver, at der er fejl i deres indberetning til BS-statistikken indhentes. Det skal endvidere bemærkes, at en række firmaer er kontaktet mere end en gang med henblik på afklaring af differencer for forskellige perioder. Danmarks Nationalbank sondrer ikke mellem import og eksport, når antal firmaer med korrektioner til BS-statistikken afrapporteres. Kilde: Tabel 5.7 UH-statistikken BS-statistikken De væsentligste kvalitetsproblemer i UH-statistikken er manglende eller mangelfulde indberetninger til INTRASTAT, hvis omfang det dog er muligt at kvantificere via oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen. Danmarks Statistik har i øvrigt altid korrigeret for forskelle i firmaernes indberetninger til INTRASTAT og oplysningerne på momsangivelsen, hvorfor der ikke er offentliggjort uopregnede INTRASTAT-tal. Denne opregning af UH-tallene er dog ikke uproblematisk, idet der, som det fremgår at tabel 1, også forekommer betydelige fejl i firmaernes angivelser vedr. EU-varehandel på momsangivelsen. For de 10 firmaer, hvor behandlingen af ændringer til BS-statistikken er afsluttet, er det væsentligste problem, at varebetalingerne fejlkodes især for en række enkelte store betalinger. Relativt få af de sager, hvor firmaerne ved første henvendelse har anført, at årsagen til differencer skyldes problemer med indberetning til BS-statistikken er på nuværende tidspunkt afsluttet, hvorfor resultaterne skal tolkes med varsomhed. Det kan senere vise sig, at de i linje 4 (i nederste halvdel af tabel 1) angivne beløb vedr. ændringer til BS-statistikken, der afspejler firmaernes første tilbagemelding på en henvendelse, skal ændres. 7

1.1.3 Danmarks Nationalbanks temaundersøgelse Fokus på kode 2100 47 firmaer undersøgt Resultater Danmarks Nationalbank har som opfølgning på resultaterne fra pilotundersøgelsen gennemført en temaundersøgelse, hvor der er fokuseret på firmaernes anvendelse af betalingsformålskode 2100, der skal anvendes ved anmeldelse af betaling for varer som ikke passerer den danske grænse, herunder trekantshandel (varetransaktioner, hvor et dansk firma som mellemhandler køber en vare i udlandet, hvorfra varen sendes direkte til et andet land uden at passere den danske grænse). Der blev rettet henvendelse til de 47 firmaer, der havde den mest asymmetriske anvendelse af kode 2100 på indtægts- og udgiftssiden. Herved fik man henvendt sig til hovedparten af de firmaer, hvor analysen af indberetningerne på kode 2100 indikerede forkert anvendelse af koden. Tabel 2. Foreløbige korrektioner til BS-statistikken i forbindelse med undersøgelsen af firmaernes anvendelse af kode 2100 (januar 1999 15. marts 2000). De foreløbige resultater fra denne temaundersøgelse fremgår af tabel 2, idet der er foretaget fordeling på henholdsvis vare- og tjenestebetalinger i henhold til Danmarks Nationalbanks praksis ved offentliggørelse af BSstatistikken. Nettoindtægter Indtægter Udgifter 1 2 3=1-2 Mio. kr. Varebetalinger Varer, der passerer grænsen (kode 1800)... -2.055 1.109-3.164 Proviantering (kode 2400)... 231 0 231 I alt varebetalinger... -1.824 1.109-2.933 Tjenestebetalinger Varer, der ikke passerer grænsen (kode 2100) 1.537-1.582 3.119 Øvrige tjenester... 241 430-189 I alt tjenestebetalinger... 1.778-1.152 2.930 Kilde: Tabel 5.8 medførte omrubricering på 2,9 mia. kr. De foreløbige resultater af undersøgelsen bekræfter, at firmaerne i vidt omfang ikke er opmærksomme på sondringen mellem varer der passerer dansk grænse og varer der ikke passerer dansk grænse der flyttes ca. 2,9 mia. kr. for indtægter og udgifter fra førstnævnte til sidstnævnte kategori. 1.2 Betalingsbalancen i øvrigt resultater Betalingsbalancens kilder Den danske betalingsbalancestatistik opgøres grundlæggende i en kombineret udnyttelse af Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik og Nationalbankens BS-statistik. Dette indebærer, at BS-statistikken er betalingsbalancestatistikkens vigtigste kilde til posterne uden for hovedposten varer. En 8

formålskodning af høj kvalitet i BS-statistikken er derfor af væsentlig betydning også for betalingsbalancestatistikken. Kvalitet Korrektioner til UH-statistikken slår direkte igennem på betalingsbalanceopgørelsen. I det omfang korrektioner til BS-statistikken fører til modgående korrektioner på tjenesteområdet eller på andre områder under løbende konto, vil dette have følger for opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster. De gennemførte undersøgelser indebærer således under alle omstændigheder et kvalitetsløft for betalingsbalanceopgørelsen. 1.3 Konsekvenser for de historiske tal UH-statistikken er retvisende i dag Historisk har der formentlig været nogle problemer...... men dog ikke muligt at opgøre præcist BS-statistikken Ikke belæg for historiske korrektioner til betalingsbalancen Omlægningen af BS-statistikken, der har muliggjort den detaljerede kontrol af BS-statistikkens tal vedr. varebetalinger og UH-statistikkens varetransaktioner, blev effektueret i oktober 1998. Undersøgelsen af indberetningerne til de forskellige statistikker fra oktober 1998 og fremefter giver ikke anledning til at ændre i UH-statistikken udover de korrektioner som foretages i forbindelse med den løbende kvalitetskontrol. Kontrollen af indberetningerne til INTRASTAT har været gennemført løbende siden dette systems indførelse pr. 1. januar 1993, hvilket implicerer, at kvaliteten af UH-tallene også før oktober 1998 er tilfredsstillende. Dette er imidlertid næppe helt korrekt, idet det er velkendt, at der var ikke ubetydelige problemer med implementeringen af INTRASTAT-systemet i de første år af systemets levetid - hovedsagelig fordi mange firmaer fandt det temmelig vanskeligt at forstå alle raffinementerne i dette ganske komplicerede statistiksystem. Det er imidlertid ikke muligt at gennemføre detaljeret kontrol af kvaliteten af UH-tallene før oktober 1998 ved at sammenligne med betalingstallene. Andre kilder, der beskriver Danmarks udenrigshandel, primært oplysningerne om EU-varehandel på momsangivelsen, spejlstatistikker (dvs. de øvrige landes opgørelse af importen fra og eksporten til Danmark) samt, for eksportens vedkommende, industristatistikkens opgørelse af eksportomsætningen, indikerer imidlertid, at UH-statistikken også før oktober 1998 gav et retvisende billede af Danmarks varehandel med udlandet. For BS-statistikken er der ikke fundet anledning til at anfægte indberetningerne før oktober 1998. Det er ikke muligt at undersøge om problemerne med fejlkodning i det nye indberetningssystem også historisk har gjort sig gældende, idet tærskelværdien for enhedsidentifikation og indberetning af betalingsformål i det gamle system var på 2 mio. kr. Med hensyn til den historiske kvalitet af betalingsbalancetallene i øvrigt er der ikke for den undersøgte periode fremkommet oplysninger om så systematiske fejlposteringer eller manglende posteringer, at det kan begrunde tilbagegående rettelser i betalingsbalanceopgørelsen før 1999. 9

1.4 Kontrolarbejdet i fremtiden UH-statistik Efter kontrollen er handelstallene dækkende på totalniveauet...... men ikke på detaljeret niveau Stadig problemer ved første offentliggørelse Handelstallenes aktualitet "Flash-version" på vej Fremgangsmåden, hvor indberetterne konfronteres med deres egne indberetningerne til de forskellige statistikker og skal korrigere inkonsistente oplysninger, vil fortsat være den foretrukne model for Danmarks Statistiks fortsættelse af kontrolarbejdet. Erfaringerne fra undersøgelserne tilsiger, at der er behov for løbende at foretage henvendelser til de indberettende firmaer, idet en række firmaer flere gange er blevet kontaktet med henblik på at undersøge differencer for forskellige perioder. Nærværende undersøgelse underbygger, at UH-statistikken, når kontrollerne i form af sammenligninger med andre statistikker er gennemført og indberetterne efterfølgende er blevet konfronteret med sammenligningerne, dækker Danmarks varehandel med udlandet. UH-statistikken er imidlertid alene dækkende for totaltallenes vedkommende, idet der stadig er behov for estimation af en væsentlig del af de detaljerede vare-landefordelte udenrigshandelstal på grund af manglende eller mangelfulde indberetninger - i 1998 udgjorde omfanget af denne estimation på detaljeret niveau ca. 10 pct. og 5 pct. af henholdsvis den samlede import og eksport. Det forventes, at det nyetablerede integrerede kontrolsystem i et vist omfang vil rette op dette forhold, da det tabelmateriale som indberetterne præsenteres for giver bedre mulighed for at identificere manglende indberetninger til INTRASTAT end materiale udsendt tidligere. Det må dog understreges, at udbedring af UH-statistikkens manglende dækning på detaljeret niveau kræver indberetternes medvirken. Der er endvidere stadig betydelige problemer med aktualiteten af udenrigshandelstallene og kvaliteten af handelstallene ved de første offentliggørelser, der næsten udelukkende skyldes problemer med INTRASTAT. Fristen for rettidig indberetning til INTRASTAT er 10 hverdage efter en måneds udgang, men ca. 15 pct. af de indberetningspligtige overholder ikke denne tidsfrist og skal derfor rykkes: Først med en postkortrykker, hvor den indberetningspligtige får oplyst en ny indsendelsesfrist. Overholdes den nye indsendelsesfrist ikke pålægges respondenten at betale en ekspeditionsafgift på 550 kr., der dog ikke fritager respondenten for indberetningspligten. Indberetter respondenten fortsat ikke fremsendes anbefalet rykkerskrivelse med angivelse af en absolut sidste indsendelsesfrist hvis denne ikke overholdes anmeldes den indberetningspligtige til politiet. Den beskrevne rykkerprocedure kan strække sig over 6-9 måneder, hvis hele proceduren skal gennemløbes. De fleste respondenter reagerer dog på den første rykker, hvorfor første offentliggørelse af udenrigshandelstallene sker når indberetningerne efter første rykker er edb-registreret og materialet er behandlet statistisk, dvs. ca. 10 uger efter en statistikmåneds udgang. Rykkerproceduren sikrer altså, at de fleste respondenter indberetter så handelstallene kan offentliggøres 10 uger efter en statistikmåneds udgang desværre er indberetningerne meget mangelfulde: Ved første offentliggørelse af handelstallene mangler indberetninger for ca. 20-25 pct. af værdien. Tal for de manglende data må etableres ved estimation, der næsten udelukkende 10

baseres på tidligere indberetningsadfærd, idet der på dette tidspunkt ikke er andre statistiske oplysninger tilgængelige udover oplysninger fra industriens omsætning på eksportmarkederne. Danmarks Statistik har igangsat et estimationsprojekt, hvor målet er både at øge aktualiteten og kvaliteten af handelstallene ved første offentliggørelse denne "flash-version" af handelstallene forventes offentliggjort første gang i november 2000. Betalingsbalance Danmarks Nationalbanks BS-statistik Også andre områder end varer vil blive inddraget i den fremtidige kontrol af betalingsbalancens kvalitet. Sådanne initiativer vil i første omgang navnlig vedrøre tjenesteområdet, og sigtet med disse undersøgelser er en mere detaljeret opgørelse af handlen med tjenester. Undersøgelserne kan resultere i, at det af hensyn til detaljeringsgraden for opgørelse af tjenestehandlen findes nødvendigt at indhente oplysninger direkte hos firmaer med betydelig international tjenestehandel. I den netop vedtagne ændring af lov om Danmarks Statistik er der åbnet op for denne mulighed. Den løbende kvalitetssikring af BS-statistikken foregår ved, at de betydeligste fejl søges afdækket på baggrund af en lang række kontroller. Danmarks Nationalbank vil fortsætte dette arbejde. De tematiserede undersøgelser, dvs. henvendelser til en veldefineret kreds af firmaer, hvor der sandsynligvis er fejl i indberetningerne, ligger i forlængelse heraf og vil ligeledes bliver videreført. Umiddelbart forestående er en undersøgelse af firmaernes betalingsanmeldelser ved modregning/netting. 11

2. Baggrund for projektet Sammenhængen mellem BS-statistikken og betalingsbalancen Traditionelt har overskuddet på de løbende betalinger i BS-statistikken og på de løbende poster, netto, i betalingsbalancen været rimeligt ens. Sammenhængen mellem de to begreber er som følger: Saldo på løbende betalinger i BS-statistikken + Korrektion for definitoriske forskelle vedr. fordelte emissionskurstab, betalinger i forbindelse med finansiel leasing og ikke udbetalte udbytter + Korrektion for skibe og fly mv., hvor betalingerne erstattes af UHstatistikkens im- og eksportværdier + Korrektion for den del af forskellen for varer, der ikke kan forklares ved forskelligt indhold af de med varehandelen forbundne tjenester (fragt, forsikring mv.) = Saldo på løbende poster, netto, i betalingsbalancen De tre korrektioner var indtil begyndelsen af 1990'erne relativt begrænsede og sikrede dermed en rimelig overensstemmelse mellem de to saldobegreber. Problemer starter i 1993 Især forskellig handelsbalanceudvikling Siden 1993 har forskellene mellem de to statistikkers vareoplysninger imidlertid været så betydelige, at de ikke har kunnet forklares ved forskelligt tjenesteindhold. Den tredje korrektionen har derfor i perioder været betragtelig med heraf følgende betydelig forskel mellem overskuddet på de løbende betalinger og de løbende poster, netto, i betalingsbalancen. Dette giver sig udslag i forskellig opgørelse af handelsbalancen afhængig af om BS-statistikkens varebetalinger eller UH-tallene anvendes udviklingen er især forskellig i perioden af 1995-98 et forhold, der dog også tidligere er observeret, jf. figur 2.1. I 1999 har de to statistikker nærmet sig hinanden med hensyn til beskrivelse af handelsbalanceudviklingen. 12

Figur 2.1. Handelsbalancen og nettovarebetalinger (Mio. kr., 12 mdr. gl. gnst.) 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0-1.000 Betalingsstatistik -2.000 jan-82 jan-84 jan-86 jan-88 jan-90 jan-92 jan-94 jan-96 jan-98 Udenrigshandelsstatistik Kilde: Beregninger på basis af Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, figur 4 og 5. Bruttotallene Nærmere analyse af den forskelligartede udvikling på handelsbalancen i henhold til de to statistikker må baseres på bruttotallene, dvs. BS-statistikkens varebetalinger og UH-statistikkens import- og eksporttal, jf. figur 2.2. Figur 2.2. Danmarks import/eksport og varebetalinger til/fra udlandet (udgifter/indtægter) (Mio. kr., 12 mdr. gl. gnst.) 28.000 30.000 26.000 Import 28.000 Eksport 24.000 Udgifter 26.000 Indtægter 22.000 24.000 20.000 22.000 20.000 18.000 18.000 16.000 16.000 14.000 14.000 12.000 12.000 10.000 jan-82 jan-84 jan-86 jan-88 jan-90 jan-92 jan-94 jan-96 jan-98 10.000 jan-82 jan-84 jan-86 jan-88 jan-90 jan-92 jan-94 jan-96 jan-98 Anm.: Ekskl. import af (udgifter til køb af) og eksport af (indtægter fra salg af) skibe, fly og boreplatforme. Varebetalinger mellem Færøerne/Grønland og Danmark er ikke medtaget, men de tilhørende varebevægelser er medtaget i UH-tallene. Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, figur 4 og 5. Import Eksport UH-statistikkens importtal har generelt ligget på et højere niveau end de tilhørende udgifter, hvilket antages at skyldes, at den statistiske værdi af importen inkluderer fragt og forsikringsomkostninger frem til den danske grænse, der i BS-statistikken skal registreres som betaling for tjenesteydelser. UH-statistikkens eksporttal og de tilhørende indtægter har generelt ligget på næsten det samme niveau, hvilket kan tages som udtryk for, at den statistis- 13

ke værdi af eksporten tilnærmelsesvis svarer til de fakturerede værdier, der danner basis for BS-statistikkens indtægter. BS-tallene ligger nu på et højere niveau end UH-tallene Undersøgelse først mulig efter omlægning BS-statistikken Opregning ved manglende dækning i INTRASTAT Efter indførelsen af EUs indre marked pr. 1. januar 1993 er sammenhængen mellem UH- og BS-statistikkens tal gradvis ændret: BS-statistikkens tal er generelt steget kraftigere end UH-statistikkens tal for eksportens vedkommende konstateres denne tendens først omkring årsskiftet 1995/96, men tendensen er dog brudt i det seneste års tid. Denne udvikling i tallene har medført, at BS-tallene i dag ligger på et højere niveau end UH-statistikkens import- og eksporttal. Årsagen til at undersøgelser af den gradvise ændring af sammenhængen mellem UH- og BS-statistikken ikke tidligere er foretaget, skal ses i lyset af, at det tidligere BS-statistiksystem, jf. afsnit 3.2, hvor tærskelgrænsen for enhedsidentifikation samt indberetning af detaljeret betalingsformål var på 2 mio. kr. Dette forhold bevirkede, at ca. 50 pct. af varebetalingerne ikke kunne identificeres på firmaniveau og umuliggjorde en fornuftig sammenligning med UH-tallene. Ovennævnte tegn på, at UH-tallene skulle være undervurderede genfindes imidlertid ikke i de øvrige statistiske kilder som belyser Danmarks varehandel med udlandet 1. Som det fremgår af afsnit 3.1.2.1 bevirker det ret omfattende omfang af no-response i INTRASTAT, at Danmarks varehandel med EU-landene ikke bliver indberettet i fuldt omfang på detaljeret niveau til INTRASTAT dette tages der imidlertid højde for ved estimation, idet der opregnes ved anvendelse af data fra momsangivelsens rubrik A/B, jf. figur 2.3 nedenfor. 1 Se Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, hvor de danske UH-tal sammenlignes med de øvrige EU-landes opgørelse af deres varehandel med Danmark (spejlstatistikker), industriens omsætning på eksportmarkederne og oplysningerne vedr. varesalg til EU-lande afgivet til LISTE-systemet. 14

Figur 2.3. Sammenligning af UH-statistik og Momsstatistik (Mio. kr.) 65.000 65.000 60.000 60.000 55.000 55.000 50.000 50.000 45.000 45.000 40.000 40.000 35.000 Import 35.000 Eksport 30.000 Moms, EU-varekøb 30.000 Moms, EU-varesalg 25.000 1.kv. 94 1.kv. 95 1.kv. 96 1.kv. 97 1.kv. 98 1.kv. 99 25.000 1.kv. 94 1.kv. 95 1.kv. 96 1.kv. 97 1.kv. 98 1.kv. 99 Anm.: UH-tallene er inkl. de estimater som foretages på basis af momstallene. Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, figur 7 Begrebsmæssige forskelle Estimationens betydning Af figur 2.3 ses, at de opregnede UH-tal og data fra momsangivelsens rubrik A/B, afviger niveaumæssigt fra hinanden, hvilket skyldes begrebsmæssige forskelle mellem de to statistikker, jf. afsnit 4.4. Den udvikling de to statistikker beskriver er imidlertid meget parallel. Det skal bemærkes, at forskellene mellem BS-statistikkens varebetalinger og UH-tallene ikke alene kan henføres til forskelle i indberetningerne en (ukendt) del af forskellene skyldes formentlig de anvendte estimationsmetoder. INTRASTAT-tallene opregnes for indberetningspligtige firmaer som enten helt eller delvist undlader at indberette og for firmaer som er fritaget for at indberette. BS-statistikken er totaldækkende, men for betalinger under 60.000 kr. som indberettes på samleanmeldelser angives ikke formålskode for samleanmeldelser skønnes betalingens formål. 15

3. Kilder der belyser Danmarks varehandel med udlandet Flere kilder Den centrale kilde vedr. Danmarks varehandel med udlandet er udenrigshandelsstatistikken (UH-statistikken), men der findes andre statistiske kilder som helt eller delvis belyser Danmarks udenrigshandel det drejer sig om følgende kilder: 1. UH-statistik vedr. varehandel med Danmark opgjort af partnerlandets statistikinstitution, fx skal Statistisches Bundesamts opgørelse af importen fra Danmark i princippet ligge ret tæt på Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten til Tyskland. Sammenligninger af denne art betegnes spejlstatistikker 2. Danske industrivirksomheders eksport af varer registreres som totaltal i forbindelse med Danmarks Statistiks månedlige opgørelse af industriens ordre- og omsætningssituation 3. I forbindelse med indførelsen af EUs indre marked den 1. januar 1993 bortfaldt grænseformaliteterne ved varehandel mellem EU-landene, men moms- og afgiftsregler blev bibeholdt uændret. Da momslovgivningen tilsiger, at der skal betales moms i forbrugslandet er der behov for at følge hvilke firmaer som modtager varer, når de købes i et andet EUland, for derved at kunne kontrollere om varemodtageren angiver det momspligtige køb. Der blev derfor etableret et administrativt kontrolsystem benævnt VIES: VAT (Value Added Tax) Information Exchange System) på dansk benævnt LISTE-systemet. Danske firmaer som eksporterer varer til andre firmaer i EU skal, som hovedregel, hvert kvartal til Told Skat oplyse varemodtagerens momsnummer, i hvilket EU-land varemodtageren er momsregistreret og værdien af varesalget (eksporten) 4. Ligeledes i forbindelse med indførelsen af EUs indre marked blev antallet af oplysninger på momsangivelsen udvidet med bl.a. to rubrikker vedr. EU-varekøb (rubrik A) og EU-varesalg (rubrik B). Formålet med disse rubrikker er primært at muliggøre fastlæggelse af den population som skal indberette detaljerede tal vedr. EU-varehandel, dvs. indberette til INTRASTAT 5. I betalingsstatistikken fra Danmark Nationalbank (BS-statistikken) registreres alle betalinger mellem Danmark og udlandet, fordelt på formål (hvis over 60.000 kr.) og land betalinger som vedrører varehandel kan identificeres særskilt. Momstjekket Andre undersøgelser på firmaniveau Oplysningerne fra momsangivelsens rubrik A/B, jf. punkt 4, anvendes løbende til systematisk kontrol af INTRASTAT-indberetningerne på firmaniveau, idet væsentlige differencer mellem de to statistikker undersøges ved henvendelse til de indberettende firmaer i daglig tale betegnet "momstjekket". Endvidere anvendes oplysningerne til opregning for manglende indberetning til INTRASTAT. Der er foretaget ad hoc analyser af sammenhængen mellem firmaernes indberetninger til industriens ordre- og omsætningsstatistik vedr. afsætningen på eksportmarkederne, jf. punkt 2, indberetninger til LISTE-systemet, jf. punkt 3, og eksportoplysninger afgivet til UH-statistikken. Disse analyser har generelt verificeret de til UH-statistikken afgivne oplysninger og har ikke bidraget til at styrke kvaliteten af kontrolarbejdet i nævneværdigt om- 16

fang alle væsentlige mangler ved indberetning til UH-statistikken har det været muligt at identificere via momstjekket. Der er derfor ikke tidligere etableret permanente kontrolsystemer udover momstjekket. Forbedret grundlag til sammenligning af UH- og BS-statistikken Der er forskelle Sammenligninger af BS-statistikken og UH-statistikken har tidligere været foretaget på firmaniveau, men har været næsten umuliggjort af, at kun betalinger over 2 mio. kr. (tærskelgrænsen) kunne identificeres med hensyn til betalingsmodtager/afsender samt detaljeret betalingsformål. Omlægningen af BS-statistikken pr. 5. oktober 1998, har markant forbedret dette sammenligningsgrundlag, grundet nedsættelse af tærskelgrænsen til 60.000 kr. Nærværende rapport skal netop ses i lyset af dette forhold. Af de nævnte alternative kilder, der belyser Danmarks varehandel med udlandet, er oplysningerne på momsangivelsen og i BS-statistikken de mest dækkende, hvorfor arbejdet med kontrol af UH-statistikken er koncentreret om at sammenligne UH-statistikkens tal med tallene på momsangivelsen og i BS-statistikken. Endvidere viser resultaterne fra undersøgelserne, jf. afsnit 5, at der er betydelige problemer med korrekt registrering af trekantshandel - et forhold hvis omfang kan belyses ud fra LISTE-oplysningerne, hvorfor også denne statistikkilde beskrives. Statistikkerne udarbejdes efter forskellige opgørelsesmetoder mv., hvilket beskrives i resten af dette afsnit. 3.1 Udenrigshandelsstatistik INTRASTAT og EXTRASTAT Datagrundlaget for den danske UH-statistik stammer fra to forskellige systemer: 1. EXTRASTAT, der vedrører varehandel med ikke EU-lande 2. INTRASTAT, der omfatter varehandel mellem EU-landene. De to systemer er på en række områder ret forskellige og beskrives derfor i separate afsnit nedenfor. 3.1.1 EXTRASTAT Varebevægelser mellem Danmark og ikke EU-lande Ikke alle varebevægelser medtages 3.1.1.1 Dækning og registreringstidspunkt EXTRASTAT omfatter varebevægelser mellem Danmark og ikke EU-lande (3. lande) Færøerne og Grønland betragtes i denne forbindelse som ikke EU-lande. I princippet skal enhver vareforsendelse som passerer den danske grænse registreres separat (transaktionsopgørelse), hvis varen forøger eller formindsker beholdningen af varer, der er til rådighed i Danmark. Hvis varer kommer fra eller sendes til ikke EU-lande skal der altid foretages en anmeldelse til toldmyndighederne, hvilket sikrer totaldækning af alle varetransaktioner som lovligt passerer dansk grænse på vej til/fra ikke EU-lande. En række varebevægelser medtages imidlertid ikke ved opgørelsen af UHstatistikken - det drejer sig primært om varer der udveksles midlertidigt, ikke-erhvervsmæssige transaktioner mv. 17

Særlige varebevægelser Oplysningsomfang Transaktionstærskel To principper Generalhandel Specialhandel Transit I Danmark optælles generalhandel Import UH-statistikken dækker også en række varebevægelser, hvor opgørelsen ikke finder sted ved grænsepassagen det drejer sig fx om skibe og fly, som i UH-statistikken registreres hvis ejendomsretten til varerne skifter fra en danske resident til en udenlandsk eller omvendt. For alle varetransaktioner specificeres bl.a. varekode, landekode (oprindelses- og afsendelsesland for import og bestemmelsesland for eksporten), varens værdi, nettovægt i kg og evt. supplerende mængdeenhed og procedurekode. For varetransaktioner af ringe værdi og nettovægt (værdi på 6.500 kr. og vægt på 1.000 kg. eller derunder for handel med Færøerne og Grønland er værdigrænsen dog 3.000 kr.) behøver varekoden dog ikke at blive specificeret. Denne ordning benævnes tærskelværdiordningen, og de konkrete grænser benævnes statistiske tærskelværdier eller transaktionstærskler. 3.1.1.2 Opgørelsesmetode UH-statistik kan opgøres efter to forskellige principper: Enten efter generalhandels- eller specialhandelsprincippet. Ved opgørelse efter generalhandelsprincippet medtages alle varebevægelser, når varerne passerer grænsen for det danske statistikområde, der bortset fra den danske del af fastlandssoklen, er sammenfaldende med det danske toldområde varebevægelserne medtages i UH-statistikken uafhængig af varernes toldmæssige status. Ved opgørelse efter specialhandelsprincippet medtages varebevægelserne når varerne overgår til fri omsætning 2 eller til anvendelse i industrielle frizoner eller på lokaliteter for aktiv forædling. Hvis varerne fx ved import oplægges på toldoplag medtages varerne først når de fraføres toldoplaget ved generalhandelsopgørelsen medtages varerne straks ved oplæggelsen på toldoplaget. Varer der transiterer igennem Danmark for udenlandsk regning medtages hverken ved opgørelse af general- eller specialhandel. I Danmark anvendes generalhandelsprincippet ved opgørelse af UH-statistikken. 3.1.1.3 Værdiansættelse Værdiansættelsen af importen fra lande udenfor EU sker i henhold til EUs bestemmelser om varens toldværdi 3. Værdien opgøres franco den danske grænse, dvs. ekskl. told og afgifter, men inkl. omkostninger til transport og 2 Der skelnes mellem overgang til fri omsætning og frit forbrug. Overgang til fri omsætning forudsætter, at varen er toldbehandlet, imens overgang til frit forbrug tillige kræver, at afgifter, herunder moms, er afregnet. Ved EUs ydre grænse kan enhver vare frigøres til fri omsætning ved erlæggelse af told, mens overgangen til frit forbrug sker i de enkelte medlemslande, idet de forskellige nationale afgiftsregler skal iagttages. 3 En detaljeret redegørelse for opgørelse af toldværdien findes i Toldvejledningen, afsnit A.6. 18

forsikringer frem til den danske grænse. Denne pris betegnes CIF-prisen (Cost Insurance Freight). Eksport Varer og lande Varenomenklatur Landenomenklatur Landebegreb i importen Landebegreb i eksporten Procedurekoder Værdiansættelsen i eksporten er FOB-prisen (Free On Board), dvs. ekskl. eventuelle eksportrestitutioner i medfør af EUs landbrugsordninger, men inkl. omkostninger til transport og forsikring frem til den danske grænse. 3.1.1.4 Klassifikationer UH-statistikken offentliggøres på det mest detaljerede niveau fordelt på varer og lande. Kodningen af varer foretages i henhold til EUs Kombinerede Nomenklatur (KN), der svarer til Toldtariffens første 8 cifre. KN er baseret på den internationale 6 cifrede nomenklatur benævnt Harmonized System (HS) de første 6 cifre i KN er identisk med klassificeringen i HS. KN revideres årligt og indeholder i dag ca. 10.500 varekoder. Kodningen af lande foretages ved anvendelse af EUs fælles landefortegnelse, der indeholder ca. 220 landekoder. Importerede varer opgøres efter oprindelsesland, hvilket er det land hvor varen er fremstillet eller, hvis fremstillingen er foregået i to eller flere lande, det land hvori den sidste væsentlige forarbejdning er foretaget. Eksporterede varer opgøres efter bestemmelsesland, hvilket er det - på eksporttidspunktet - sidst kendte land, hvortil varen afsendes. Hvilke varetransaktioner som konkret optælles i UH-statistikken bestemmes af hvilke procedurekoder som angives, når varerne skal fortoldes eller udførselsberigtiges. Procedurekoder 4 er 5 cifrede koder, hvor: 1.-2. ciffer angiver den toldprocedure som varerne ønskes behandlet under 3.-4. ciffer angiver hvilken forudgående toldprocedure varerne har været underlagt 5. ciffer er en national opdeling, der anvendes til statistiske formål Der eksisterer et sæt procedurekoder for både import og eksport. Ved import kan anvendes ca. 140 forskellige koder, mens der i eksporten findes ca. 180 koder. Told Skat... 3.1.1.5 Indsamling af data Indsamlingen af oplysninger om varehandel med 3. lande, er en integreret del af Told Skats behandling af virksomheders im- og eksportangivelser af varer. Told Skat edb-registrerer alle oplysninger og videresender disse til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik foretager på dette grundlag statistisk 4 En detaljeret beskrivelse af de enkelte procedurekoder findes i Toldvejledningen, der udgives årligt af Told Skat. 19

kontrol af de indsamlede oplysninger, mens selve fejlretningen foretages af Told Skat.... og andre kilder For en række særlige varebevægelser, fx skibe og fly, indhenter Danmarks Statistik oplysninger vedr. udenrigshandel fra andre kilder (fx Dansk Internationalt Skibsregister). 3.1.2 INTRASTAT Varebevægelser mellem Danmark og andre EU-lande Ikke alle varebevægelser medtages Særlige varebevægelser Oplysningsomfang Periodeangivelser INTRASTAT er et fælles EU-statistiksystem Indberetningspligtige virksomheder 3.1.2.1 Dækning og registreringstidspunkt INTRASTAT 5 omfatter alle varebevægelser mellem Danmark og de øvrige EU-lande. Varer, der alene transporteres igennem Danmark med henblik på anvendelse i et andet EU-land registreres ikke i INTRASTAT (transitbevægelser). Varer, der afsendes fra Danmark til et andet EU-land med henblik på udførsel til et ikke EU-land, skal i INTRASTAT registreres som eksport til EU-landet. Tilsvarende skal varer, der indføres fra et andet EU-land med henblik på udførsel til et ikke EU-land via Danmark, medtages som import til Danmark i INTRASTAT. En række varebevægelser medtages imidlertid ikke ved opgørelsen af UHstatistikken, det drejer sig primært om varer der udveksles midlertidigt, ikke-erhvervsmæssige transaktioner mv. UH-statistikken dækker også en række varebevægelser, hvor opgørelsen ikke finder sted ved grænsepassagen det drejer sig fx om skibe og fly, som i UH-statistikken registreres hvis ejendomsretten til varerne skifter fra en danske resident til en udenlandsk eller omvendt. For alle varetransaktioner specificeres bl.a. varekode, landekode (afsendelsesland for import og bestemmelsesland for eksporten), varens værdi, nettovægt i kg og/eller supplerende mængdeenhed og transaktionsart. Oplysningerne til INTRASTAT kan afgives summeret på månedsbasis for hver ens kombination af vare, land, strøm og transaktionsart - identifikation af hver enkelt varebevægelse er ikke nødvendig ved indberetningen, men i praksis vælger mange virksomheder at indberette enkelttransaktioner, akkurat som i EXTRASTAT. INTRASTAT er et fælles EU-statistiksystem, der blev indført i forbindelse med etableringen af det indre marked i 1993, hvor al told- og udførselskontrol for handel med varer mellem EU-lande bortfaldt 6. Oplysninger afgivet til INTRASTAT anvendes alene til udarbejdelse af UH-statistik. Fastlæggelsen af INTRASTAT-populationen sker hovedsagelig ud fra oplysningerne i rubrik A/B (EU-varekøb og EU-varesalg) på momsangivelsen, 5 En nærmere beskrivelse af INTRASTAT fremgår af Vejledning til INTRASTAT 2000. 6 Lovgrundlaget for INTRASTAT er EUs forordning 3330/91 med tilhørende gennemførelsesbestemmelser. 20

idet der er i INTRASTAT er indført tærskelgrænser, der fritager firmaer med beskeden EU-varehandel for at indberette detaljerede oplysninger benævnt fritagelsestærskler. De danske fritagelsestærskler er siden 1997 fastsat til 1,5 og 2,5 mio. kr. for henholdsvis import og eksport firmaer med en årlig EU-varehandel, der er lig med eller overstiger disse fritagelsestærskler, er indberetningspligtige til INTRASTAT. Transaktionstærskel Estimation I INTRASTAT-systemet findes tilsvarende forenklinger med hensyn til indberetning til UH-statistikken som i EXTRASTAT-systemet, idet varetransaktioner med en værdi på 3.000 kr. og en nettovægt på 1.000 kg eller derunder ikke skal specificeres med hensyn til varekode, men kan angives samlet under en særlig varekode ("andre varer"). De anførte tærskelværdier benævnes transaktionstærskler. For at gøre UH-statistikken totaldækkende, foretager Danmarks Statistik estimation på baggrund af oplysningerne i momsangivelsens rubrik A/B. Omfanget af estimation fremgår af nedenstående tabel 3.1. Tabel 3.1. Estimationselementer i INTRASTAT År EU-import EU-eksport Indberettet Indberettet Heraf: Transaktions- Fritagelses- No re- Heraf: Transaktions- Fritagelses- No re- I alt tærskel tærskel sponse I alt I alt tærskel tærskel sponse I alt 1 1.a 2 3 4=1+2+3 1 1.a 2 3 4=1+2+3 Mio. kr. 1993... 99.393 794 1.361 9.169 109.923 119.569 380 1.398 8.462 129.429 1994... 113.652 796 1.459 10.630 125.741 126.457 413 1.311 9.143 136.911 1995... 165.770 994 1.756 15.892 183.418 172.018 705 1.554 12.617 186.189 1996... 169.305 1.005 1.814 13.787 184.906 179.847 456 1.520 12.643 194.010 1997... 184.538 725 5.238 16.833 206.609 194.262 391 4.420 9.986 208.668 1998... 192.901 866 5.579 21.229 219.709 195.857 472 4.500 9.602 209.959 1999*... 193.871 1.085 5.703 23.888 223.462 211.227 622 4.452 11.348 227.027 Pct. 1993... 90,4 0,7 1,2 8,3 100 92,4 0,3 1,1 6,5 100 1994... 90,4 0,6 1,2 8,5 100 92,4 0,3 1,0 6,7 100 1995... 90,4 0,5 1,0 8,7 100 92,4 0,4 0,8 6,8 100 1996... 91,6 0,5 1,0 7,5 100 92,7 0,2 0,8 6,5 100 1997... 89,3 0,4 2,5 8,1 100 93,1 0,2 2,1 4,8 100 1998... 87,8 0,4 2,5 9,7 100 93,3 0,2 2,1 4,6 100 1999*... 86,8 0,5 2,6 10,7 100 93,0 0,3 2,0 5,0 100 Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 10. april 2000, tabel 4 og internt materiale i Danmarks Statistik. Ca. 7-12 pct.'s estimation Dækningsgraden er formelt ca. 99 pct. frem til 1996, hvorefter den reduceres til lidt under 98 pct. i 1997 som følge af, at fritagelsestærsklerne forhøjes i 1997. I praksis er dækningsgraden dog væsentlig lavere som følge af noresponse, hvilket bevirker, at der må foretages estimation af totaltallene samt vare- og landefordeling af tallene for ca. 7-12 pct. af den samlede EU-handels vedkommende. Beløb indberettet under transaktionstærsklen skal alene fordeles på varer via estimation. 21

INTRASTAT ligner generalhandel Statistisk værdi indtil 1. januar 1998...... herefter fakturaværdi Samme vare- og landenomenklatur som i EXTRASTAT Landebegreb Transaktionsarter Indsamling via Told Skat 3.1.2.2 Opgørelsesmetode Sondringen mellem general- og specialhandel er alene relevant i et tolddokumentbaseret indsamlingssystem. Opgørelsesprincippet som anvendes i INTRASTAT har imidlertid mange lighedspunkter med generalhandelsprincippet, hvilket var afgørende for valg af generalhandelsprincippet ved offentliggørelse af 3. landshandelen fra 1993 og fremefter. 3.1.2.3 Værdiansættelse Indtil 1. januar 1998 skulle alle værdier angives i statistisk værdi ved indberetning til INTRASTAT, dvs. samme værdiniveau som for 3. landshandlens vedkommende, jf. afsnit 3.1.1.3. For at lette indberetningsbyrden indførtes fra og med januar 1998, at firmaerne skulle indberette fakturaværdien. UH-statistikken publiceres dog stadig i statistisk værdi, idet Danmarks Statistik estimerer den statistiske værdi 7. 3.1.2.4 Klassifikationer I INTRASTAT anvendes den samme vare- og landenomenklatur som i EXTRASTAT, jf. afsnit 3.1.1.4, hvilket sikrer, at hele UH-statistikken kan offentliggøres på det samme detaljeringsniveau. Eksporten opgøres fordelt på bestemmelseslande, dvs. samme princip som i EXTRASTAT, hvorimod importen alene opgøres efter afsendelsesland - oplysning om oprindelsesland indsamles ikke i INTRASTAT. Der anvendes 13 transaktionsarter til klassificering af varebevægelserne - altså langt færre end de tilsvarende procedurekoder som anvendes i EXTRASTAT. Denne forenklede klassificering hænger sammen med, at der ikke er behov for iagttagelse af komplicerede toldregler i INTRASTAT. 3.1.2.5 Indsamling af data Indsamlingen af data foretages af praktiske årsager også af Told Skat. Danmarks Statistik gennemfører både fejlsøgning og fejlretning af alle data - sidstnævnte via direkte kontakt til indberetterne. 3.2 Betalingsstatistikken fra Danmarks Nationalbank Anmeldelser fra godt 70 pengeinstitutter... Betalingsstatistikken (BS-statistikken 8 ) baseres på anmeldelse af transaktioner fra godt 70 danske pengeinstitutter vedrørende transaktioner med udlandet, der dagligt modtages af Danmarks Nationalbank. Derudover suppleres med rapportering af kontoindberetninger og modregning/netting, hvor danske virksomheder indberetter direkte til Nationalbanken vedrørende deres transaktioner med udlandet. 7 Estimationsmetoden er beskrevet i Statistiske Efterretninger: Udenrigshandel, 1998:6. 8 Se i øvrigt Nationalbankens kvartalsoversigt 2. kvartal 1999; Lasse Tryde: Nationalbankens nye indberetningssystem til betalingsstatistikken. 22