Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.



Relaterede dokumenter
Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig eksamen april 2017

Skriftlig eksamen juni 2018

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret:

Skriftlig eksamen april 2017

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

mig og mit immunsystem

Immunologi. AMU kursus

Reeksamen vintereksamen 2015

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/ Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:

Reeksamen februar 2014

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse

Studienummer: MeDIS Exam Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1,

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Sommereksamen Side 1 af 5

Thomas Feld Biologi

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Når generne tændes i fiskens hud

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Ordinær vintereksamen 2016/17

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret:


Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl timers skriftlig prøve

Mig og mit immunsystem

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08

Mikrobiologi Hånden på hjertet

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Biologien bag epidemien

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Sommereksamen Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: Tid: kl Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent

Ordinær vintereksamen 2015/2016

Leucocyt-forstyrrelser

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar


Det hæmostatiske system

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

Immunologi- det store overblik

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

ZCD Anatomi og Fysiologi

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august Kl STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)


FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

Forårseksamen reeksamen

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Elevguide Forsøg I: Tjekliste Materialer pr. gruppe.

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Transkript:

1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester 10. august 2015 kl. 09.00-11.00 7- trins skala Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Hjælpemidler er ikke tilladt (gælder også computer). Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Ingen former for kommunikation er tilladt På grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde, hvor man kan føle, at flere af de angivne svarmuligheder kan være korrekte under særlige omstændigheder. Der ønskes dog altid det typiske og mest almengyldige, korrekte svar. Ved åbne spørgsmål (også kaldet essayspørgsmål), hvor man til et stillet spørgsmål selv skal skrive en besvarelse, skal besvarelsen skrives inden for den med streger angivne ramme: Rammens størrelse angiver den ønskede maksimale længde på besvarelsen. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Den enkelte opgaves vægt i point er angivet forneden. Brug evt. bagsiden af papiret til mellemregninger og tegninger. Disse vil ikke indgå bedømmelsen, men kan hjælpe til at huske bedre.

2 1. MCV er udtryk for : A. Det samlede volumen af celler i blodet B. Erytrocytternes samlede volumen i blodet C. Det gennemsnitlige volumen af en enkelt erytrocyt C D. Det gennemsnitlige volumen af alle celler i blodet E. Det gennemsnitlige antal erytrocytter i blodet 2. Der er normalt pr. µl blod A. Færre trombocytter end erytrocytter A B. Ca. lige mange trombocytter og erytrocytter C. Ca. dobbelt så mange trombocytter som erytrocytter D. Ca. 10 gange så mange trombocytter som erytrocytter E. Ca. 100 gange så mange trombocytter som erytrocytter 3. Jern. Hvor stor en mængde jern skal, under normale forhold, dagligt optages fra kosten? A. Ca. 1 pg B. Ca. 1 ng C. Ca. 1 µg D. Ca. 1 mg D E. Ca. 1 g : 4. Jern. Hvis man igennem længere tid ikke optager tilstrækkelige mængder af jern fra føden, vil man udvikle: A. Hæmolytisk anæmi B. Normocytær anæmi C. Makrocytær anæmi D. Mikrocytær anæmi D E. Perniciøs anæmi :

3 5. Forklar i få ord, hvad forskellen på serum og plasma er? Plasma er blodets væske (altså blodet uden cellerne) Serum er den væske, som kan høstes fra en blodprøve efter at den har fået lov til at koagulere. Serum er med andre ord plasma uden de dele af koagulationssystemet, som indgår i koaglet (især fibrinogen). Max point, hele opgaven: 3 : 6. Koagulation. a. Blodets koagulationsproces kan igangsættes via enten den intrinsiske eller ekstrinsiske kaskadereaktion, der begge fører til den fælles kaskadereaktion. Beskriv den fælles kaskadereaktion (du må gerne tegne). Faktor Xa omdanner prothrombin til thrombin Thrombin omdanner opløseligt fibrinogen til uopløseligt fibrin. Derudover aktiverer thrombin faktoren FXIII (eller fibrin stabilizing factor), der krydsbinder/stabiliserer fibrin. Max point: 6

4 7. Sygdommen seglcelleanæmi er A. Recessivt, kønsbundet nedarvet B. Dominant, kønsbundet nedarvet C. Recessitivt, somatisk nedarvet C D. Dominant, somatisk nedarvet E. Ikke genetisk betinget 8. Tilstedeværelse af folsyre er afgørende for syntesen af : A. Hæmgruppen B. Hæmoglobins β-kæder C. Hæmoglobins α-kæder D. Det samlede hæmoglobin-molekyle E. DNA E 9. Årsagen til alfa-talassæmi kan bedst karakteriseres som: A. En aminosyre-substitution i α-kæden ændrer hæmoglobinets opløselighed B. En for høj produktion af normale hæmoglobin α-kæder, som derfor præcipiterer i erytrocytterne C. Produktion af fejlbehæftede hæmgrupper i alfa-kæderne D. For lille produktion af korrekte α-kæder i hæmoglobin D E. Ingen produktion af β-kæder i hæmoglobin, så hæmoglobinet hos patienten kun består af α-kæder 10. Aktiverede Th1-celler producerer et cytokin, der aktiverer makrofager til bedre at kunne dræbe fagocyterede bakterier, hvilket cytokin? IFN-γ Max point: 1,5

5 11. Komplementaktivering. Beskriv den klassiske komplementaktiveringsvej, - herunder hvorledes denne aktiveringsvej startes/aktiveres, de centrale spaltningsprocesser, og de funktionelle mellemprodukter der dannes, samt enderesultatet, såfremt aktiveringsvej kører helt til ende. Beskrivelsen kan evt. have form af et simpelt diagram med korte forklarende tekster om funktionen af de forskellige produkter, der dannes. Vigtigt at vide at den startes af antistoffer C1q,r,s Klassisk C3-konvertase: C4b2a C3b, funktion: opsonisering C3a, funktion: anafylatoksin Klassisk C5-konvertase: C3b4b2a C5a, funktion: anafylatoksin MAC komplekset med funktion: pore i membran Max point, hele opgaven: 10 :

6 12. NK-celler. A: Hvilke molekyler på målcellen er det, som NK-cellen bruger til at identificere en målcelle, og som AKTIVERER NK-cellens dræberprogram? MICA og MICB (molekyler, der indikerer, at cellen er "stresset") Antistoffer (rettet mod antigener på målcellens celleoverflade) kan også genkendes B. Hvilken receptorer på NK-cellen er det, som REGISTRERER disse aktiverende molekyler på målcellen? NKG2D genkender MICA og MICB FcR genkender antistoffer. (Kan også evt. sige FcγRIII eller CD16) C. Målcellen kan på sin cellemembran udtrykke en type af molekyler, som kan FORHINDRE at cellen dræbes af NK-cellen. Hvilken type af molekyler er det? MHC I Max point, hele opgaven: 9 : 13. Forskelle mellem det innate og det adaptive immunsystem. Udfyld skemaet med de korrekte karakteristika for de to arme af immunsystemet. Det innate immunsystem Det adaptive immunsystem Reaktionstid Hurtig (sekunder til timer) Langsom (dage til uger) Specificitet. Hvad genkendes? Ændring ved gentagen stimulering Max point: 3 Genkender molekylære mønstre Konstant fra gang til gang Genkender specifikke strukturer (antigener/epitoper) Forbedres fra gang til gang

7 14. Hvilket af nedenstående udsagn om histamin er IKKE korrekt? A. Histamin frigøres straks ved et fysisk traume A B. Histamin forårsager øget dilation af de lokale kar C. Histamin findes i basofile granulocytter og mastceller D. Histamin kan forårsage konstriktion af bronkierne E. Histamin forårsager øget permeabilitet af de lokale kars endotel 15. Inflammation. Den vaskulære permeabilitet øges af: A. C2 og C4 B. C3b C. C3b og C5b D. C5-9 E. C3a og C5a E 16. Et IgG-molekyle består af: A. En tung og en let kæde B. To tunge og en let kæde C. En tung og to lette kæder D. To tunge og to lette kæder D E. Fire tunge og to lette kæder 17. Cytotoksiske T-celler genkender generelt deres antigen i association med A. MHC III B. MHC II C. MHC I C D. HLA-DR E. HLA-DP

8 18. MHC klasse I molekyler a. Beskriv (inkludér gerne en tegning) opbygningen af et MHC I molekyle. Angiv placering og opbygning af den peptidbindende del af molekylet Opbygget af en membranbundet alfa-kæde plus ikke-membranbundet beta-2 mikroglobulin Peptidbindende område distalt i forhold til membranen Peptidbindende område bestående af to alfa-helices på en betasheet "bund" b. Hos mennesket finde 3 MHC I isotyper, der kan præsentere antigene peptider, som beskrevet i punkt a. Hvad hedder disse tre isotyper? HLA-A HLA-B HLA-C Max point i alt: 9 : 19. Transplantation. Angiv hvilken donor, der er tale ved følgende typer: Type af transplantation: Donor er: Autotransplantation Selv Isotransplantation Identisk tvilling Allotransplantation Andet (allogent) individ af samme art Xenotransplantation Max point, hele opgaven: 4 Individ af anden art :

9 20. Immunglobuliner. Et antistof kan, uanset hvilken immunglobulinklasse det tilhører, binde sig til dets antigen. Men de forskellige immunglobulinklasser adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige effektorfunktioner i immunforsvaret, dvs. de løser forskellige opgaver, indgår i forskellige processer med andre molekyler og interagerer med forskellige celletyper i immunsystemet) Angiv de væsentligste funktioner for IgM, IgG og IgE. IgM: En del IgM er til stede før et immunsvar, nemlig "naturlige antistoffer", som er produceret af B-1 celler og er innate immunitet. IgM er første immunglobulin i et antistofrespons. Høj aviditet (pga pentamer struktur) God til at aggrere f.eks. viruspartikler (pga pentamer struktur) God til at aktivere komplement (klassisk) (pga pentamer struktur) IgG: IgG kan passere placenta IgG opnår generelt højere affinitet end IgM, er derfor gode til bl.a. inaktivering af toksiner mm, IgG kan opsonisering for celler med FcR, IgG kan medvirke til ADCC, IgG kan starte komplementsystemet (klassisk), men ringere til dette end IgM IgE: IgE armerer mastceller og basofile granulocytter via FcεR. IgE vigtigt ved Type I reaktioner (medvirker til degranulering) IgE armerer eosinofile granulocytter, der også har FcεR IgE vigtigt ved parasitinfektioner (medvirker ved angreb på parasitter) Max point: 9

10 21. Molekyler involveret i T-cellers aktivering af B-celler. Angiv, i de 8 tomme rammer i figuren, navnene på de molekyler, som stregerne henviser til: Svar: Se figur 7.5 i lærebogen Max point, hele opgaven: 8 22. Autoimmunitet. Nogle uger efter en bakteriel halsinfektion konstateres der hos en patient hjerteproblemer knyttet til hjerteklapperne. A. Hvilken type bakterier har patienten sandsynligvis været inficeret med? Gruppe A streptokokker B. Gør kort rede for patogenesen for skaderne på patientens hjerteklapper og angiv hvilken type hypersensitivitet, der er tale om.

11 22 B, fortsat: Antistoffer mod streptokokkerne krydsreagerer med selv-antigener på hjerteklapperne. Dette forårsager vævsskade af Type II. C. Hvad hedder den autoimmune lidelse, som patienten har pådraget sig? Febris rheumatica, også kaldet gigtfeber Max point i alt: 6 23. Forklar kort hvad C-reaktivt protein (CRP) er, og hvad en bestemmelse af CRP koncentrationen i blodet kan fortælle om en patients tilstand. CRP er et akutfaseprotein (vigtigt ord) som produceres i leveren. Koncentrationen stiger voldsomt ved infektion. Højeste værdier typisk ved bakterielle infektioner, lavere ved virale, men også forhøjet ved en række andre inflammatoriske tilstande. Point kan også gives for info om bindingsspecificitet, struktur (pentamerisk ringstruktur og interaktion med komplementsystemet. Max point: 5

12 24. Hypersensitivitet. En person, som er blevet bidt af en meget giftig edderkop, modtager et antistofpræparat (antivenom) mod giften fremstillet i heste. Patienten overlever edderkoppens bid, men udvikler en type III reaktion mod det anvendte antistofpræparat. a. Hvorfor opstår denne reaktion? Der kommer en stor mængde antigener ind med hesteserum-præparatet. Det drejer sig om equine immunglobuliner og andre serumproteiner. Patientens immunsystem begynder derfor at lave antistoffer mod disse antigener. Antistofferne binder sig til antigenerne og der dannes immunkomplekser. b. I hvilke organer, strukturer og væv vil man ofte se inflammation og vævsbeskadigelse ved denne type III reaktion Immunkomplekserne ophobes især i nyrer, kar, led og hud. c. Hvilke immunologiske mekanismer er involveret i at frembringe disse vævbeskadigelser ved en type III reaktion? Immunkomplekserne sætter sig fast i karvæg/nyrerne. Aktivering af komplement (den klassiske aktiveringsvej), Der produceres af C3a og C5a,, som tiltrækker fagocytter, der degranulerer (frustreret fagocytose via FcR). Max point, hele opgaven: 10