MEDLEMSBLAD FOR AALBORG ORIENTERINGSKLUB NR. 2 APRIL 2008 34. ÅRGANG 1
2 AALBORG ORIENTERINGSKLUB Bestyrelse: Redaktion: Formand Søren Flytkjær H. C. Hansens vej 5 9210 Aalborg SØ 98 10 91 50 soeren@flytkjaer.dk Erik Hostrup Vonsyldsgade 3 9000 Aalborg 96 77 11 10 erik@hostrup.dk Næstformand Søren Beukel Bak Kildevældsvej 2 9000 Aalborg Kasserer Ulf Mogensen Elmevej 21 9310 Vodskov Sekretær Jeppe Grue Ny Kastetvej 32 9000 Aalborg Træningsudvalg Claus Samsøe Alfavej 13 9000 Aalborg Ungdomsudvalg Egon Sloth Nørlangvej 12 9430 Vadum Kortudvalg Kai Ø. Laursen Bøgevangen 3 9330 Dronninglund Instruktionsudvalg Dorte Filskov Spurvevej 9 9400 Nørresundby Skovudvalg Bo L. Andersen Athenevej 6 9210 Aalborg SØ MTB-O kontakt Jesper Samsø Pedersen Myrdalstræde 264,2 9220 Aalborg Ø Kontingentsatser 2008: Junior - 20 år Senior 21-64 år Senior 65 - Passive Indmeldelsesgebyr kr. 50,00. Familie med samme adresse 2 medlemmer pr. medlem 3 medlemmer pr. medlem 4 medlemmer pr. medlem 5 medlemmer pr. medlem 98 16 99 97 4bak@mail1.stofanet.dk 98 25 74 18 kasserer.aok@orientering.dk Konto: 7450 1227206 98 16 51 15 jeppegrue@get2net.dk 96 30 30 76 samsoe.udholm@12move.dk 98 27 21 96 ungdom.aok@orientering.dk 98 84 20 90 kort.aok@orientering.dk 98 17 77 61 dfil@stofanet.dk 98 14 53 18 bla@gvdnet.dk 20 77 23 73 samsoe96@stofanet.dk Kontingent opkræves forud for et år ad gangen, med sidste rettidige indbetaling den 31. marts. Leif Damborg Klokkevej 22, Dall 9230 Svenstrup Gregers Mathiasen Risbjergvej 11 9260 Gistrup Kai Ø. Laursen Bøgevangen 3 9330 Dronninglund Materiel: Kai Ø. Laursen Bøgevangen 3 9330 Dronninglund Medlemsregistrering: Leif Damborg Klokkevej 22, Dall 9230 Svenstrup Tilmelding til løb: Edith Sørensen Bøgevangen 3 9330 Dronninglund Løbskonto: Klubhusets adresse: Aalborg OK Stolpedalsvej 4 9000 Aalborg Konto: 8 26 99 20 Bestyrer: Niels Aasholm Jens Kalstrupsvej 30 9000 Aalborg Klubtøj: Lene Vindum H.C. Hansens vej 5 9210 Aalborg SØ kr. 300,00 pr. år kr. 400,00 pr. år kr. 300,00 pr. år kr. 300,00 pr. år kr. 375,00 pr. år kr. 250,00 pr. år kr. 187,50 pr. år kr. 150,00 pr. år 98 38 19 83 leif@damborg-dall.dk 98 31 55 46 98 84 20 90 edithkai@privat.dk 98 84 20 90 98 38 19 83 leif@damborgdall.dk 98 84 20 90 (kl. 18-22) edithkai@privat.dk Konto: 9387 4567904305 98 18 92 40 98 18 61 26 98 10 91 50 lene.vindum@gvdnet.dk Konto: 7450 1227206 Internetadresse: http://orientering.dk/aok KRATLUSKEREN Næste nummer: Deadline 5/5-2008 Udkommer 12/5-2008 Meninger udtrykt i bladet er ikke nødvendigvis klubbens officielle holdning.
3 En ny bestyrelse blev valgt på generalforsamlingen. Der var genvalg på de fleste poster, men velkommen til Anna Bobach, som blev valgt til ny ungdomsudvalgsformand. Vi glæder os til samarbejdet. Og tak til Egon Sloth, som efter seks år som ungdomsudvalgsformand har valgt at stoppe. Ungdomsafdelingen er under Egons formandskab og med dygtige og engagerede trænere vokset, og den har udviklet de unge løbere i udpræget grad. Løberne er herligt meget aktive og deltager i mange konkurrenceløb, kurser med mere og har opnået flotte resultater. Nordjysk 2-Dages blev afviklet med knap 1.500 løbere. Et lidt skuffende antal og næsten 500 færre end for to år siden i Dronninglund, hvor verdensmesterskaberne i Danmark uden tvivl var medvirkende til det høje antal. Vi har været forvænt med, at deltagerantallet vokser og vokser, og vi har samtidig skruet op for servicen og komforten. Vi må lægge hovederne i blød for at se, hvordan vi kan udvikle stævnet. Da vi afvikler juniorverdensmesterskaber i 2010 er der tre år til næste gang vi afvikler Nordjysk 2-dages. De tilbagemeldinger vi har fået tyder på, at deltagerne har været tilfredse, og selv oplevede jeg som stævneleder sammen med Walther også et veltilrettelagt stævne, som vi kan være stolte af. Men ligeså vigtigt. Jeg håber, at alle I, der gav en hånd med både før og under stævnet har haft en god oplevelse og er klar til at give en hånd også næste gang. Mere end halvdelen af klubbens 160 medlemmer har været i sving og uden den store opbakning til at afvikle stævnet kan det ikke lykkedes. Påsken er netop passeret, og vi var en flok på cirka 30 AOK er, der valgte udfordringen i de svære klitterræner på Fanø. Vi boede i campinghytter syd på øen og havde en hyggelig tur. Næste Påske har Kirsten lejet en spejderhytte, når det går løs i skovene vest for Holstebro. Lige nu gælder det om, at du tilmelder dig til divisionsmatchen den 13. april i Stenbjerg i Thy. Vi har brug for alle klubmedlemmer i skoven. Og så er det en hyggelig tur med fælles bus fra klubhuset læs mere i bladet eller på hjemmesiden. Vi skal gerne hente så mange point hjem, at vi også i år kvalificerer os til landsfinalen. De bedste hilsener Søren Flytkjær
4 NJ2D i sol og regn af: Walther Rahbek, med-stævneleder Det var en sand kortege af mandskabsvogne og andet rullende materiel der hin lune marts weekend trillede fra Aalborg s sydlige forstæder til Vester Torup klitplantage. I løbet af fredagen og lørdag formiddag blev det til en flot stævneplads som for øvrigt aldrig før har været brugt. Placeringen var velvalgt til brugen af begge terræner (det nytegnede Bulbjerg) men gav problemer for banelæggerne. Især om søndagen skulle løberne kringles udenom en meget stor vildtlomme. Lørdagen bød på sol og mildt vejr. Takket være de mange mandskabsvogne kunne vi næsten alle stå indendøre i varmen hvilket især blev værdsat om søndagen hvor regnen midt på stævnet silede ned. Løberne roste banerne og terrænet som de atter engang udnævnte til noget af det sværeste i Danmark. Også stævnepladsen og især den meget rummelige parkeringsplads fik ros med på vejen. Så kom TV2 Nord og filmede Bjarke, Helle og mig selv. Indslaget blev bragt dagen efter og trods de kun 2 minutter et meget fint indtryk af vort stævne og O-sporten.
Natløb på Brodding-bjerg 5 (skulle have været Rådden-bjerg ) af: Walther Rahbek Jeg havde tilmeldt mig DM-nat i frustration over hvor få løb jeg egentlig kunne komme til at løbe dette forår. Normalt løber jeg ikke DM-nat. Det gik op for mig at min træning ikke var god nok trods vintercuppens 9 gode t-løb havde jeg kun kunnet løbe få af dem. Derfor faldt jeg over dette aftenløb i Viborg på Broddingbjerg. En god og opmuntrende fortræning til DM var planen. Men sådan skulle det nu ikke gå. Herom handler dette indslag. Af indbydelsen fremgik det at første start var 19.30 men arrangøren var kommet på andre tanker da han så vejrudsigten der lovede klar blå himmel, sol og frost. Så starten var udsat til kl 20. Dette stod i instruktionen som jeg ikke havde fået læst så jeg kom helt uvant for mig over en time før start. Tyve minutter før start begyndte alle at lure på alle. Der var fri start og ingen ønskede at stå sidst i køen men ingen ønskede heller at stå alene ved start i 20 minutter i den klare frost. Jeg havde held med både at varme lidt op og alligevel være fremme ved start som en af de forreste i køen. Starten gik og lamperne fejede hen over den allerede begyndende stejle skrænt der kendetegner Broddingbjerg. Du kommer nok op på selve bjerget hvis du løber en af de længere baner var der en lokal løber der betroede mig. Spændende tænkte jeg. Bjerge har jeg altid kunnet lide. Det spændende var til at overse da jeg usikkert og tøvende ja nærmest i luntetrav bevægede mig op ad den svagt stigende skrænt til post 1. Modet faldt hurtigt og jeg valgte et ganske umodigt stiudenomsvejvalg til post 2. Helt ukoncentreret begyndte jeg at lede efter posten (den lå under 5 meter fra stien en typisk let bane post) 30-40 meter for tidligt inde i en tæthed 1. Post 3 løb jeg forbi på vej ned ad skrænten og måtte kæmpe mig 15 højdemeter tilbage på udløberen. De næste poster var ret nemme. En utydelig rende i en tæt underbevoksning var umulig at se posten ligeså og posten derefter bommede jeg 100 meter. Så stod læsebrillen af fulde af dug fordi mine øjne løb i vand pga. frosten og sveden fra panden pga. det glemte pandebånd. Nu kunne jeg
6 ikke læse kortet mere. Jo udstrakt i en meters afstand. Så herefter måtte jeg standse helt op, læse kortet omhyggeligt og så korthusk så langt frem mod posten som muligt. Der var flere småbom trods det stærkt reducerede løbstempo. Ved post 11 mødte jeg en ophidset kvindelig løber. Hun er meget kendt og fra en af de midtjydske klubber men navnet husker jeg ikke. Og det gør heller ikke noget. Men det var ikke charmerende ord hun havde til overs for banelæggeren. Det var den helt forkerte post vi stod ved, hævdede hun. Ærgerligt for jeg følte mig ret sikker på den var ok. Pandelampen øverst på mit hoved lyste efterhånden kun som et stearinlys og jeg bandede indeni over jeg ikke havde afladet den helt inden jeg aftenen før satte den til opladning. Dette havde været forgæves og nu var jeg faktisk uden strøm. Men jeg kunne da efter nogen forvirring og palaber ved post 11 konstatere at det var MIN rigtige post. Flere andre løbere var nu kommet til og damen hvis navn jeg ikke husker var nu blevet klar over at hun havde bommet og hun undskyldte først og skyndte sig dernæst væk. Min medaljechance var for længst væk så jeg luntede den sikre vej tilbage til stien (25 højdemeter tilbage til toppen hvor jeg lige kom fra) og mødte flere løbere som oplyste skovbunden for mig. Og post 12 for den sags skyld J Post 13 var for uoverskuelig for mig uden lys og læsefærdigheder - men jeg besluttede at løbe op på golfbanen og nappe post 14 og 15 i sikkert indløb fra de sneklædte græsplæner i stearinlysets gule skær. Og så kom bjerget! Jeg skulle op på Broddingbjerg (og helt ned på den anden side). Dum som jeg var løb jeg ret op over med alle de muligheder for bom dette indebærer (i stedet for at have fulgt den store sti med sikkert opfang rundt om bjerget). Jeg fandt aldrig posten på bjerget og gik/småløb til de sidste poster langs landevejen tilbage til mål. Disket på sørgerlig vis. Svigtet af brillerne, pandelampen, mig selv og Broddingbjerg (som jeg på vejen hjem omdøbte til Rådden Bjerg). Det blev til ca. en time i skoven på denne 18 posters, 5,5 km bane. Sjovt lille skovområde på kanten af Viborg Søndersø midt mellem boligområde, golfbane og gymnastikhøjskole. Men ikke nogen god opvarmning til DM nat. Revanchen venter.
JWOC 2010 update 7 Kære medlemmer af AOK. Forberedelserne af JWOC går nu for alvor i gang. NJ2D er overstået og vi retter blikket ud i horisonten efter næste rigtigt store mål. For øjeblikket er der fokus på at få korttegneren i gang. Orest hedder han og er fra Ukraine. Han bliver p.t. gift med Eleysa fra Silkeborg OK og han søger opholdstilladelse i Danmark. Det afholder ham ikke fra at starte korttegningen af testområdet i Svinkløv på ca. 2 km2 den 31. marts. Vi regner med han er færdig med dette i midten af april. Herefter kommer han tilbage til sommer og gør muligvis alle de sidste kort færdige her. Vi har lejet et sommerhus til ham i Slettestrand og Kai og jeg holder ham med kostpenge og hvad han ellers behøver. RSOK er også i gang med testtegningen af Vælderskoven og mon ikke Rebildkortet følger hurtigt herefter. Banelæggerne er så småt i gang på de gamle kort og de er naturligvis som vi andre spændte på at se de færdige konkurrence kort. Vi har nu fået tildelt IOF kontrollanter (2 englændere) og DOF stævnekontrollant (han er jysk J). Vi skal bruge en del konstruktiv tid sammen med dem her i foråret på at de bliver sat grundigt ind i det hele. De skal jo faktisk godkende både terræner, banelæggere og funktionsledere. Lige nu diskuterer vi mulige sponsorer til JWOC. Her er der tale om op imod 500.000 i indtægter. Det kræver ikke den store handelseksamen at forstå hvor vigtigt disse sponsorers bidrag er for at vi kan gennemføre arrangementet. De vigtigste her er Aalborg Kommune, DOF og Idrætsfonden Danmark. Finn og jeg skal i skrivende stund på besøg på kasernen for at diskutere kosten til de 400 udenlandske deltagere. Det er jo vigtigt at det med maden fungerer. Banerne og kortene skal være iorden men det mest følsomme er altid maden!! Det er her arrangørerne som regel får mest kritik. Derfor tager vi fat i det så tidligt som muligt. Det er formentlig også sådan at vi skal kunne servere varm mad til løberne i skoven. Det har vi ikke prøvet ret mange gange tidligere.. Vi arrangerer en klubtur til JWOC i Gøteborg den første uge af juli. Nærmere information herom vil tilgå jer alle i Kratluskeren forhåbentlig næste gang. Jeg ser frem til et godt og konstruktivt klubmøde den 15. maj hvor vi både skal løbe en tur sammen på et nyt sprintkort over Mølleparken/Sygehuset (det samme kort som vi skal have JWOC publikumsløb på) og hvor vi skal kigge fremad mod de opgaver der venter i JWOC regi. På gensyn. Walther
8 Husk divisionsturnering! I fjor placerede Aalborg Orienteringsklub sig som den fjerdebedste i Danmark, da vi for første gang i 10 år nåede med i landsfinalen i divisionsturneringen. Det skal vi prøve igen i år, for det er sjovest at være med i toppen af 1. division. Derfor skal alle kvinder og mænd, børn og gamle af huse Søndag 13. april. Vi skal løb i Stenbjerg Plantage i Thy (løbet er blevet flyttet på grund af problemer med skovtilladelse) og selvfølgelig har vi lejet bus, som er gratis for klubbens medlemmer i alle aldre. Bussen kører fra p-pladsen ved Stolpedalsskolen kl. 7.30. Ved divisionsmatcher er der baner til alle fire svære, to mellemsvære, en let og en begynder. Er du i tvivl om, hvilken bane du skal løbe, så spørg Kai Ø. (98 84 20 90) eller undertegnede på 98 16 99 97. Løbet tæller også som udtagelse til Kreds Ungdoms Matchen (KUM), så ungdomsløberne skal følge en bestemt procedure, når de melder sig til: De skal tilmelde sig under divisionsmatchen og i bemærkninger i O-service markere, at de deltager i "KUM-udtagelse". Sidste tilmelding via O-service er 4. april kl. 19 eller til Kai dagen før. Men PLEASE: Gør det det lidt tidligere, så der er tid til at rokere rundt på løbere, hvis det er nødvendigt. Husk at skrive på, hvis du vil med bussen. Vi ses! Søren BB PS: Den anden match bliver næsten på hjemmebane, nemlig i Søttrup ved Aars 24. august. Reserver dagen allerede nu!
9 JWOC2010 medlemsmøde 15. maj + sprint Vi starter kl. 18.00 med sprint på det nye kort over sygehuset Kl. 19.30-22.00 er der medlemsmøde om JWOC 2010 Der vil være en ca. 4 km sprint bane på et kombineret Møllepark/Aalborg Sygehus Kort efter sprint kortnormen. Efter en hurtig omklædning og bad er vi klar til JWOC medlemsmødet kl. 19.30 Her vil medlemmer af stævneledelsen gennemgå programmet for JWOC, terræner, korttegning, nyt om baner etc. samt ikke mindst klubturen til JWOC 2008 i Gøteborg som finder sted i uge 27 Duathlon i Lundby Bakker D. 23. april, kl. 18.00 afholdes der træningsløb i Lundby Bakker. Der tilbydes de fire almindelige baner (kort-let, mellemsvær, mellemlang og lang-svær), herudover tilbydes der mulighed for at køre mountainbike O -løb, idet der også tilbydes en MTB-banen på ca. 6-7 km. på almindelige O-kort (altså ikke mountainbike-kort).
10 Klubregler for Aalborg OK 2008 Kontingent: Junior -20 år: 300 kr. pr. år Senior 21-64 år: 400 kr. pr. år Pensionist 65- år 300 kr. pr. år Familie med samme adresse: 2 medlemmer, pr. medlem 375 kr. pr. år. 3 medlemmer, pr. medlem 250 kr. pr. år 4 medlemmer, pr. medlem 187,50 kr. pr. år 5 medlemmer, pr. medlem 150 kr. pr. år Passive (inkl. klubblad) 300 kr. pr. år. Kontingent betales forud et helt år ad gangen, sidste rettidige betaling 28. februar. Der udsendes opkrævning. Konto 7450 1227206. Kontingentet reduceres kvartalsvis ved indmeldelse efter 1. april. Passive medlemmer: Kan deltage i alle interne klubarrangementer, men ikke stille op for klubben i åbne løb. Hjemsted: Aalborg OK er hjemmehørende i Aalborg Kommune med klubhus på Stolpedalsvej 4. Nøgle til klubhuset udleveres mod depositum af kassereren. Startafgift: Skal betales forud via konto 9387 4567 904 305. Man bør betale et større beløb forud, via O-service kan man holde øje med sin løbskonto. Træningsløb: Træningsløb arrangeret af Aalborg OK er gratis for klubbens medlemmer. For alle andre er prisen 20 kroner. Tilmelding: Skal ske via O-service. Alternativt ved at kontakte Kai Ø. Laursen, Bøgevangen 3, 9330 Dronninglund. Medlemmer er selv ansvarlige for rettidig tilmelding. Fristen fremgår af O-service samt som oftest også af forbundsbladet Orientering.dk eller Kratluskeren. Framelding kan ske uden udgift, hvis det sker inden tilmeldingsfristens udløb. Tilmeldte løbere betaler startafgift, uanset om man møder frem.
11 Transport: Transport koordineres af tilmelderen i det omfang, tilmeldte løbere gør opmærksom på, at de ønsker kørsel. Løberne opfordres til via O-service at oplyse, om de har ekstra pladser og se, hvem der er meldt til samme løb, så man indbyrdes kan aftale kørsel. Når man får kørsel med anden løber, betaler man 33,3 øre pr. kilometer. Når der arrangeres buskørsel, skal prisen på forhånd oplyses i Kratluskeren og på hjemmesiden. Transportudgifter: Transportudgifter dækkes med statens laveste takst (i 2008 1,83 kr. pr. km) under forudsætning af, at bilerne fyldes op, når det er praktisk muligt. Tilskud kan opnås ved kørsel til kurser, når medlemmer repræsenterer klubben, ved korttegning og banelægning, for funktionsledere ved klubbens åbne løb (men ikke ved træningsløb, ligesom der ikke gives tilskud til kørsel til skoven på stævnedage). Kursusafgifter: Kursusudgifter ud over 150 kroner betales af klubben, dog jævnfør nedenstående om tilskud til ungdomsløbere. Tilskud til eliteløbere: Der gives tilskud til eliteløbere, der indgår i elitegruppen og lever op til kravene herfor. Gruppen tildeles et årligt beløb, som gruppen selv administrerer. Tilskud til ungdomsløbere: Ungdomsløbere får betalt 100 procent af startafgiften ved alle åbne løb på den danske terminsliste. Deltagergebyr ved KUM betales fuldt ud af klubben. Ved weekendture i Danmark og weekendkurser udgør egenbetalingen 150 kroner. Ved weekendture i udlandet udgør egenbetalingen 300 kroner. Ved sommerlejre i både Danmark og udlandet dækkes 50 procent af prisen. Ved ugeture i Danmark udgør egenbetalingen max. 500 kroner. Ved ugeture i udlandet udgør egenbetalingen max. 1000 kroner tilskud til såvel uge- som weekendture i udlandet sker efter forudgodkendt budget. Som hovedregel kan hver løber få tilskud til fem weekendture og tre weekendkurser om året. Udlæg: Bilag for udgifter skal sendes til klubbens kasserer senest tre måneder efter det arrangement, de er knyttet til. Alle bilag skal dog senest være fremsendt 15. december. Senere fremsendte bilag honoreres ikke. Løbetøj: Klubbens officielle løbetrøje sælges til medlemmer for 250 kroner for seniorer og 200 kroner for juniorer. Bestilling sker via Lene Vindum (tlf. 98 10 91 50, lene.vindum@gvdnet.dk), hvor man også kan bestille lø-
12 bebukser. Kortsalg: Klubbens orienterings-kort forhandles af Asger Lindschouw (asgerlindschouw@stofanet.dk). For medlemmer af Aalborg OK eller andre klubber under DOF er priserne otte kroner pr. stk. for a-4 print, 10 kroner pr. stk. for a-3 print samt to kroner ekstra for banepåtryk. Orientering.dk: Betales af klubben med et blad pr. husstand som del af DOF-kontingentet. Yderligere eksemplarer betales med det til enhver tid gældende abonnement. Det samme gælder passive medlemmer. Materiel: Klubbens materiel og Nordkredsens depot varetages af Kai Ø. Laursen, Bøgevangen 3, 9330 Dronninglund, tlf. 9884 2090. EMIT-udstyr varetages af Søren Theilgaard, Spurvevej 9, 9400 Nørresundby, tlf. 9817 7761. Bestyrelsen
Kære medlemmer af AOK 13 En kort status på JWOC forberedelserne: JWOC finder sted i ugen fra 4. til 11. juli 2010. Der skal løbes 4 konkurrencer. Vi tilbyder desuden 4 model events og 4 publikumsløb samt nogle sociale aktiviteter. Der bliver en flot åbningshøjtidelighed på Atletik stadion og en flot afslutningsfest på kasernen. Her håber vi begge gange på godt solskinsvejr så vi kan opholde os udenfor. Stævneorganisation: Alle de ledelsesposter vi behøver at have på plads nu er udpeget. Det er allerede en stor ledergruppe stævneledelsen kalder vi den under et. Og en rigtig kompetent gruppe. Indenfor holdsporten ville man sige noget nær stærkeste opstilling. DOF/IOF: Vi er nu blevet enige med IOF og DOF om de 2 kontrakter der skal underskrives. De svarer stort set til det der hele tiden har været aftalt så det er mest formalia. IOF arbejder på at finde en Event Advisor til os. Der er både en central Europæisk og en Skandinavisk kandidat på banen (vi håber da på det sidste). IOF personen vil komme herop 1 gang i 2008, i 2009 og 1-2 gange i 2010. DOF arbejder også på at finde en stævnekontrollant til os (jeg har hørt et navn fra Århus men det er endnu ubekræftet). DOF kontrollanten vil sikkert komme 1-2 gange om året frem til 2010. Kort: Flemming Nørgaard er vores kortkonsulent. Han skal godkende alle kortene til JWOC. Kai er vores egen AOK ansvarlige. Vi har hyret en Ukrainsk korttegner som kommer herop I april måned for at lave 2 prøvetegninger. RSOK påtager sig at tegne kortet I Rebild. De skal også lave en test tegning her I foråret. Hvis alle disse korttest godkendes af Flemming Nørgaard er banelæggerne altså godkendt. Mon ikke også Kai skal lave en testtegning af Universitetet det tror jeg. Her har vi for øvrigt fået assistance fra Kjeld Sønnichsen som er DOF s sprint kortkonsulent. Baner: Teamet er på plads med Jan, Jan, Bjarne, Nicolai og Claus. Der holdes fælles mode for alle banelæggerne den 25. februar.
14 Indkvartering: Vi har en aftale med kasernen og deres cafeteria om brug af alle faciliteter her til indkvartering og bespisning. Det bliver helt sikkert en god og tryg oplevelse for de ca. 300 unge løbere og deres ledere. Publikumsløb: Vi afholder 4 løb heraf arrangerer AOK de 3. Banelæggerne her er Terkel, Edith og Leif. Logistik: Vi får hjælp fra Hjemmeværnet til nogle af funktionerne. Ellers forsøger vi at gøre det let for os selv med et større antal mandskabsvogne der trækkes af alm. Personbiler. Dette gør stævnepladsen meget mobil. Vi skal jo skifte stævneplads en 6-7 gange. Denne ide afprøver vi for øvrigt allerede ved 2-dages i år.
15 Ungdomssiderne Spring Cup Kl. 14.00 fredag d. 28. Marts kørte vi fra klubhuset. Efter to timers kørsel ankom vi til færgen! Ved 19-tiden var vi ved stævnepladsen. Den første løber skulle starte kl. 20.09. For mange var dette deres første konkurrencenatløb. Løbet gik godt, alle gennemførte og nogle med rigtig flotte placeringer. Morgenen efter var det igen tid til konkurrenceløb, denne gang var det klassisk, der blev løbet. Trods lidt regn forløb det fint. Efter løbet tog vi tilbage til skolen, hvor vi hyggede os og snakkede om banerne. Efter et tiltrængt bad tog vil til Fredensborg, hvor vi spiste på en italiensk restaurant. Vi var også en smule kulturelle, vi så nemlig Fredensborg Slot. Vi blev dog ikke inviteret indenfor.
16 Allerede kl. 6.30 søndag morgen stod vi op, og spiste morgenmad. Nu stod den på stafet. Og til trods for mindre fejltagelser, gik det godt. På hjemvejen fik en del indhentet deres søvnmangel. Nu glæder vi os til at komme hjem og sove i en rigtig seng, og hvile vores trætte ben. Skrevet på vejen hjem af Marie P, Benedikte og Linnea Børnekursus Den 12. og 13. januar tog Helle, Linnea, Marie-Louise, Kristian, Nanna, Benedikte, Anne og jeg til Børnekursus i Horsens. Det var Lene og Helle der kørte os derned. I bilerne så vi film, snakkede og pjattede. Vi boede på Stjernevejsskolen i Hedensted ved Horsens. Da vi havde pakket ud spiste vi vores medbragte madpakker, og tog derefter ud at løbe i Bygholm nær Horsens hyggelige klubhus. Det var en god bane uden de store bom og forvildelser. Efter løbet tog vi et bad og fik lunken kakao og boller. Eftermiddagen gik med at spille bordtennis og pjatte rundt. Til aftensmad fik vi den store o-ret, pasta med kødsovs, heldigvis uden enorme stykker peberfrugter. Da aftensmaden var spist tog vi på et natløb, hvor os AOK-piger gik og skrålede For jeg vil danse, danse. Efter løbet var der frugt og boller, for ikke at forglemme folkedansen. Det var både anderledes og lidt sjovt, og bagefter ville et par af os snakke og blev derfor smidt ud af det klasselokale, vi piger
17 havde erobret. Senere faldt vi oogså til ro. Søndag morgen fik vi rundstykker og tog derefter ud at løbe i Ussinggård. Igen var det et spændende løb i et spændende terræn, denne gang med flere små bom. Tilbage på skolen fik vi frokost og pakkede vores tasker. Mens vi ventede på at blive hentet spillede vi bordtennis. Tak for en hyggelig weekend. Marie B. En ungdomsløber på Fanø Vi var mange der ankom til Camping Klitten onsdag aften. Torsdag morgen spiste vi morgenmad i to hytter, ungdomsløbere og trænere i en hytte og forældre, bedsteforældre og søskende i en anden. Vi kørte direkte ned på stranden og hen til stævneparkeringen der var på stranden. Der var en sæl, der havde overset tidevandet og var palle alene i verden. Der var en km til stævnepladsen, der var den samme alle tre dage. Vejret var godt og humøret højt. Trods lidt blæst klarede mange Aalborg løbere sig virkelig godt. Der var både (etape-)sejre i D10B (Cecilie) og H10A (Christian). Der blev set X-faktor i hytterne om aftenen (specielt i ungdomshytten). Hilsen Cecilie og Linnea
18 Program Dato Skov Moment Kagebager Kørsel 7/4 Sohn. Holm Kompas Nanna Emil, Anne Katrine og Johanne 14/4 Flamsted Fin Orientering Bjarke Nanna, Linnea, Marie B 21/4 Lundby Bakker Vejvalg Benedikte Bjarke, Marie P, Marie- Louise 28/4 Poulstrup Sø Kurver Marie B Anne, Cecilie, Emil 5/5 Hammer Bakker Temposkifte Emil Anne Katrine, Johanne, Nanna 12/5 2. Pinsedag 2. Pinsedag 2. Pinsedag 2. Pinsedag 19/5 Nr. Sundby Sprint Marie-Louise Linnea, Marie B, Marie P 26/5 Sohn. Holm Forenkling Elisabeth Bjarke, Marie-Louise, Emil 2/6 Lundby Bakker O-intervaller Anne Katrine Anne, Cecilie, Nanna 9/6 Poulstrup Sø Fællesstart Anne Johanne, Marie P, Anne Katrine 16/6 Hammer Bakker Forenkling Cecilie Marie B, Linnea, Marie- Louise 23/6 Borredal Sommerafslutning - - Adresseliste Navn Årgang Adresse Post. Nr. Telefon Elisabeth Vindum Larsen 1999 H. C. Hansens vej 5 9210 Aalborg Sø 98 10 91 50 Anne Beukel Bak 1998 Kildevældsvej 2 9000 Aalborg 98 16 99 97 Cecilie Samsø Udholm 1998 Alfavej 13 9000 Aalborg 96 30 30 76 Benedikte V. Larsen 1996 H. C. Hansens vej 5 9210 Aalborg Sø 98 10 91 50 Linnea Samsø Udholm 1995 Alfavej 13 9000 Aalborg 96 30 30 76 Marie Beukel Bak 1995 Kildevældsvej 2 9000 Aalborg 98 16 99 97 Marie-Louise Møller 1995 Nordfeldparken 25 9400 Nr. Sundby 98 19 12 36 Emil S. Kristensen 1995 Langersvej 1 9000 Aalborg 98 12 10 38 Anne Katrine Boserup 1993 Digesvalevej 14 9230 Svenstrup 98 38 93 02 Nanna Theilgaard 1994 Spurvevej 9 9400 Nr. Sundby 98 17 77 61 Marie Gram Pietraszek 1993 Gregers Nørgårdsvej 13 9000 Aalborg 98 33 82 00 Mie Møller 1990 Kornblomstvej 25 9000 Aalborg 98 16 75 52 Bjarke Boserup 1990 Digesvalevej 14 9230 Svenstrup 98 38 93 02 Johanne Winther 1989 Snerlevej 6 9000 Aalborg 98 11 30 78 Peter V. Sørensen 1989 Enghavevej 51 9000 Aalborg 98 11 19 01
Påskeløb Fanø 2008 19 Af Thorbjørn Johansen I dagene d. 20.-21.-22. marts deltog ca. 30 løbere fra Aalborg OK i årets påskeløb på Fanø. Et løb, der bød på tre absolut forskellige former for terræn, om end de alle havde det til fælles, at de fleste løbere kom hjem med våde ben, eller det der var værre. For det første, der langt til Fanø. Men men, ved ankomsten til Fanø lykkedes det da for alle, at finde campingpladsen. Der blev vi indlogeret i 4 hytter og en autocamper (den medbragte vi dog selv). Torsdag morgen blev spisningen arrangeret i to hytter, med madpakke smøring i én. Derefter blev alt og alle pakket sammen, og vi begav os mod parkeringen. Fra parkeringen til stævnepladsen var blot en rask lille spadseretur på ca. 1 km. Løbet viste sig at være en glædelig overraskelse. Fra starten skulle man lige vænne sig til mange kurver, samt de våde områder, men bortset fra dette var oplevelsen af dette løb absolut i topklasse. Et hurtigt kig ud over løbsområdet viste mange, mange løbere der løb på kryds og tværs af hinanden. Der var flere steder løbere, der stod og forsøgte ved fælles hjælp at finde ud af hvor de egentligt var. Undertegnede blev da også spurgt et par gange, om end jeg måtte undlade at hjælpe, idet jeg nødig vil gøre folk mere forvirrede end de var i forvejen. Efterhånden som man kom lidt videre på banen blev det hurtigt klart, at kompaskurser og fixpunkter uden tvivl var vejen frem. Det sidste stykke af banen endte i en lille klat skov, der dog mest endte som stiløb. Når folk begyndte at komme ind efter en god tur i skoven, begyndte en snakken om dagens oplevelse. En klar bonus ved valget af stævneplads var, at det ikke var nødvendigt at pille teltet ned igen. Turen til parkeringspladsen var en god kilometers penge. Det var heldigt at det ikke blev alt for højvandet nogle af dagene, idet bilerne ellers ville have haft svært ved at køre derfra, da parkeringen var på stranden. Om aftenen skulle der bades og kokkereres. Aftensmaden var næsten lavet hjemmefra. Der skulle laves lidt, men dette blev snildt ordnet i den ene af ungdomsløbernes hytter. Herfra blev maden delt i to hytter, da der ikke var plads til alle i en enkelt hytte. Efter maden, og oprydningen efter samme, var det meste af den tilbageværende energi dog ebbet ud, og de fleste endte med at hænge og være mindre aktive foran et fjernsyn. Der blev dog tid til at uddele spurtpræmier og snakke lidt om dagens aktivitet. Fredag var ikke meget anderledes fra morgenstunden. Der blev lavet morgenmad på samme maner som dagen før, hvorefter alle blev pakket, og der blev kørt mod stranden. Klubteltet var
20 blevet træt i løbet af natten og havde lagt sig. Dette medførte, at det første der måtte gøres ved ankomsten til stævnepladsen var at ruske liv i dette. Efter en brat opvågning for klubteltet begyndte de første at vende næsen mod start. Denne lå i dagens anledning i den østlige del af Fanø. Terrænet var overvejende skov denne dag, men noget mindre interessant end den foregående dag. Igen endte mange dog med at være ganske gennemblødte når de nåede målbanneret. Denne dag blev der gjort et forsøg på at sikre at teltet ville blive stående til dagen efter. Eftermiddagen forløb med afslapning i forskellige former. Der blev snakket om kort, set lidt film og generelt hygget i hytterne. Aftensmaden bød denne aften også på næsten færdiglavet mad. Det krævede lidt grøntsagshakning, hvilket blev udført med glæde. Idet det var fredag aften, og den moderne tids landeplage, X- faktor, var på tv, var det nødvendigt med en meget hurtig oprydning, for at nå showets start. Det hele blev fulgt meget nøje, men ved showets slut, og finalisterne var fundet, tog det ikke lang tid at komme i seng idet morgenmaden bød på en ubarmhjertig tidlig start. Det var nødvendigt alle at være friske og udhvilede ved 6-tiden om morgenen. Der skulle spises morgenmad, pakkes tasker og gøres rent i alle hytter. Til trods for den tidlige start gik det hele dog med det nærmeste man kommer et smil på den tid af dagen. Der blev spist, pakket tasker og gjort rent. Efter en yderst succesfuld start på dagen drog vi igen mod stævnepladsen. Umiddelbart efter nedkørsel til stranden blev bilen mødt af en sæl, muligvis flere, der lå og boltrede sig på stranden. Det var koldt denne morgen. Meget koldt. Turen fra parkering til stævneplads føltes længere end sædvanligt. Teltet blev rejst, det havde lagt sig igen, og der blev hurtigt trængsel indenfor. Det var nødvendigt at holde døren lukket, for at sikre en smule beskyttelse mod naturens kræfter. En lille smule sne blev det også til i ny og næ. Efterhånden som tiden skred fremad måtte folk ud af teltet, hvilket blev mødt med protester og kulde. Der skete det uheldige denne morgen, at autocamperen brød sammen, hvilket medførte, at en tur til fastlandet var nødvendig for at finde en lejebil så alle kunne komme hjem igen. Dette lykkedes efter noget sightseeing i Esbjerg og omegn, og alle kom med hjem. Inden det var muligt at komme om bord på færgen var der blot en lille kø på samtlige andre o- løbere på Fanø. Et par timer eller 3 blev det til inden det var muligt at køre ombord. Herefter begyndte endnu en lang tur, om end den denne gang gik modsatte vej. Alt i alt må det konkluderes, at det absolut var en vellykket tur, med indbyggede overraskelser nu og da, og nu er der kun tilbage at se frem mod næste års påskeløb, der arrangeres af Herning OK og Holstebro OK.
Begynderkursus i Orientering 21 Så er der igen begynderkursus i orientering. Vi mødes ved klubhuset og løber i Mølleparken. Der vil hver gang være orienteringsteknisk træning, hvor du kan lære om kortet, signaturer, kompas, kurver m.m. Bagefter løber vi en orienteringsbane i Mølleparken, hvor du har mulighed for både at løbe kort og langt. Efter løbet vil der være en forfriskning, ligesom der er mulighed for bad og sauna og evt. fællesspisning. Derudover tager vi ud til 3 træningsløb og slutter af med at tage til Midsommerløb. Du må gerne deltage, selvom du tidligere har været med på begynderkursus. Mødested: Aalborg Orienteringsklubs Klubhus, Stolpedalsvej 4, 9000 Aalborg. Datoer/klokkeslæt: Tirsdag d. 6 maj kl. 18.00. Onsdag d. 7 maj. Vi mødes kl. 17.30 og kører til træningsløb ved Poulstrup. Tirsdag d. 13 maj kl. 18.00. Onsdag d. 21 maj. Vi mødes kl. 17.30 og kører til træningsløb i Tranum. Tirsdag d. 27 maj kl. 18.00. Onsdag d. 4 juni. Vi mødes kl. 17.30 og kører til træningsløb i Blokhus. Lørdag d. 21 juni. Vi mødes kl. 12.30 og tager til Midsommerløb i Bulbjerg. Tilmelding til: Dorte Filskov, dfil@stofanet.dk. eller tlf 9817 77 61 Pris: Gratis Hilsen Instruktionsudvalget Aalborg Orienteringsklub
22 Generalforsamling 9. februar 2008 kl. 14 i klubhuset 22 fremmødte Referent: Jeppe Grue Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning for det forløbne år 3. Udvalgenes beretning ved formanden eller udvalgsformændene 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2007 til godkendelse ved kassereren 5. Forslag til strategi og budget 2008 ved formanden 6. Forslag til vedtægtsændring vedr. kontingentopkrævning. 7. Fastsættelse af kontingent for 2008 ved kassereren 8. Klubregler. Orientering om ændringer 9. Behandling af øvrige indkomne forslag. Valg af bestyrelsen. På valg for en 2-årig periode er: Næstformand Søren Beukel Bak. Genopstiller Kasserer Ulf Mogensen. Formand for træningsudvalget Claus Samsø Pedersen. Genopstiller. Formand for ungdomsudvalget Egon Sloth. Genopstiller ikke. Formand for eliteudvalget. Vakant. 11. Valg af to revisorer og to suppleanter. Valget gælder 1 år. Forslag Christer Black og Erik Netteberg og som suppleanter: Terkel Arnfred og Edith Sørensen. 12. Orientering om JWOC ved Walther 13. Indkomne forslag. Eventuelt Ad 1 Formanden foreslog Bo Andersen som dirigent, han blev enstemmigt valgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. På baggrund af et forslag til vedtægtsændring (se pkt. 6) ønskede bestyrelsen at afvige fra den normale dagsorden, således at vedtægtsændringen kunne behandles inden kontingentfastsættelsen (pkt. 7). Dagsordenen blev godkendt enstemmigt. Ad 2 Søren Flytkjær fremlagde beretningen, som også har været trykt i Kratluskeren. I de seneste år er elitemiljøet desværre gået tilbage. Anna og Claus Bobach pegede begge på at der er ved at være en god kvindegruppe på potentielt 11 deltagere. Endvidere pegede de på at tirsdagstræningens kvalitet er blevet væsentligt højere, og de derfor har håb om at tiltrække flere gode løbere til klubben. Poul Bobach spurgte om klubbens funktionsgrupper stadig var aktive, da han havde indtrykket af at de ikke havde været særlig aktive det seneste år. Der var generel enighed om at grupperne har en vigtig rolle til at opsamle erfaring og aflaste stævnelederen. Det blev fra flere sider påpeget at grupperne tilsyneladende ikke havde været anvendt til uddelege-
ring af opgaver ved flere af klubbens mindre løb i det forløbne år. Derudover blev det påpeget at grupperne også kun i meget begrænset omfang havde været involveret i opbygningen af stævneorganisationen til JWOC. Næstformanden, Søren Bak, konkluderede at han fremadrettet har et ansvar for at få grupperne genoplivet og til at spille en aktiv rolle i klubben. Formandens beretning blev godkendt. Poul Bobach stillede forslag om at ændre dagsordenen så næste punkt blev om JWOC (pkt. 12), forslaget blev afvist med henvisning til at dagsordenen var godkendt af generalforsamlingen. Der blev opfordret til snarest at afholde et medlemsmøde vedr. JWOC. Ad 3 Udvalgenes beretning er ligeledes trykt i Kratluskeren, og den det er alene den efterfølgende diskussion som refereres her. T-udvalg ved Claus Samsø: Der blev forespurgt på AOKs T-løb koordineres med naboklubbernes T-løb. Claus Samsø oplyste at der kun foregår en begrænset koordinering, og at det måske kan gøres bedre. Ungdomsudvalg ved Egon Sloth: Som supplement til beretningen oplyste Claus Bobach at alle ungdomsløbere over 13 år nu inviteres til at deltage i TKCs træninger. Instruktionsudvalg ved Dorthe Filskov: Der blev fremsat ønske om at introduktionsarrangementerne for nye medlemmer blev flyttet væk fra tirsdagen, da gruppen omkring tirsdagstræningen følte at der ikke var plads til begge grupper i klubhuset på en gang. Dorthe fremhævede dog vigtigheden af at de nye medlemmer fik mulighed for at hilse på andre klubmedlemmer, og foreslog derfor at man også anvendte rummet på 1. sal, således at der var plads til alle. Kortudvalget: Asger Lindschouw fremlagde beretningen i Kai Ø. Laursens fravær. Kortudvalget mangler ressourcer og der blev opfordret til at alle med interesse for korttegning og rekognoscering melder sig til kortudvalget. Der blev efterlyst en mere klar politik for hvornår et kort få nyt årstal på, ofte er det kun udvalgte dele af kortet som er nyrekognosceret når der skrives et nyt årstal. Der blev foreslået at der i hjørnet af hvert kort blev oprettet et minikort som angav årstal for rekognoscering på hver del af skoven. Arrangementsudvalg ved Søren Bak: Ingen kommentarer Skovkontakt ved Bo Andersen: Bo fortalte om et forskningsprojekt, hvor man har kortlagt dyrenes opholdssteder i skoven, både normalt og under o-løb / jagt / mv. Det er meget positivt at resultaterne peger på at o-løb modsat jagt ikke har noget nævneværdig påvirkning af dyrene. Claus Bobach gjort opmærksom på det nye kortreglement, som åbner for at man i princip må løbe overalt på kortet. Det betyder at banelæggere skal være meget opmærksomme på at anvende rød skravering på forbudte områder. Udvalgenes beretning blev godkendt. 23 Ad 4 Ulf Mogensen gennemgik klubbens reviderede regnskab, som viste et betydeligt underskud, dog en smule bedre en budgetteret, primært pga. afholdelsen af Smuk Kvindeløbet, som ikke indgik i budgettet.
24 Desværre er sponsorindtægterne fra Metax reduceret kraftigt i forbindelse med at Metax er ændret til Shell Express. Der forventes en yderligere reduktion det kommende år. Anna Bobach foreslog at man forsøgte at få COWI Aalborg som sponsor, da COWI allerede sponserer DOF. Regnskabet blev godkendt. Ad 5 Budgettet for 2008 viser et mindre overskud da vi i år afholder Nordjysk 2-dages. Generelt er overskuddet dog mindre end tidligere tilsvarende år, da en række udgifter er steget væsentligt. For at reducere forsendelsesomkostningerne for Kratluskeren blev der gjort opmærksom på at der nu findes en billigere forsendelsestype, kaldet C-post. På trods af at der i 2008 budgetteres med et mindre overskud, og at klubben generelt har en fornuftig økonomi, fremhævede bestyrelsen behovet for nøje at overvåge økonomien de kommende år da 2009 er uden store indtægtsgivende arrangementer og vi i 2010 afholder JWOC, som økonomisk ikke forventes at give det store overskud. Der udspandt sig en længere diskussion om rimeligheden i bestyrelsens advarsler om de langsigtede perspektiver. Budgettet for 2008 gav dog ikke i sig selv anledning til nærmere diskussion og blev godkendt. Ad 6 Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag til vedtægtsændring 5 Kontingent Klubbens kontingent fastsættes efter indstilling fra bestyrelsen for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Kontingentfastsættelsen gælder alene for det næstfølgende år og skal betales senest 28. februar. Baggrunden for den ønskede ændring er, at vi overfor DOF skal have styr på medlemstallet pr. 31. marts hvert år. Det skyldes at DOF kontingentet afregnes pr. indmeldte medlemmer i O-Service pr. 1. april hvert år. I praksis skal vi så fastsætte kontingent for både 2008 og 2009 på denne generalforsamling. Forslaget blev vedtaget. De reviderede vedtægter findes på klubbens hjemmeside. Ad 7 På baggrund af vedtægtsændringen under punkt 6, blev kontingent for både 2008 og 2009 fastsat. For 2008 blev det enstemmigt vedtaget at have et uændret kontingent, dvs. Junior: 300,- kr. Senior: 400,- kr. Familie: 750,- kr. Passiv: 300,- kr. For 2009 blev der vedtaget en kontingentforhøjelse, dels pga. en forventet stigning i afgift til DOF, og dels som konsekvens af almindelige prisstigninger. For 2009 bliver kontingentet således Junior: 350,- kr. Senior: 475,- kr.
Familie: 900,- kr. Passiv: 350,- kr. 25 Forhøjelsen blev vedtaget med 11 stemmer for, 1 imod og 1 blank stemme. Det skal bemærkes at der på dette tidspunkt ikke var mere end 12 deltagere tilbage på generalforsamlingen. Ad 8 Søren Bak præsenterede de reviderede klubregler, der var ingen indvendinger, og reglerne vil blive trykt i Kratluskeren. Ad 9 Finn Boserup havde stillet forslag om at Det kræves at alle der løber i klubregi i vinterhalvåret bærer refleksvest Efter lidt diskussion blev det besluttet at formulere det som en henstilling frem for et krav. Derudover vil Finn Boserup undersøge muligheden for at få et antal sponserede refleksveste som kan ligge i klubhuset. I den forbindelse skal bestyrelsen overveje om der skal sættes krav til at alle ungdomsløbere bærer refleksvest under træningen i vinterhalvåret. Ad 10 På valg i år for en 2-årig periode var Næstformand Søren Beukel Bak genopstillede, enstemmigt valgt. Kasserer Ulf Mogensen genopstillede, enstemmigt valgt. Formand for træningsudvalget Claus Samsø Pedersen. Genopstillede, enstemmigt valgt. Formand for ungdomsudvalget, bestyrelsen foreslog Anna Bobach, enstemmigt valgt. Formand for eliteudvalget. Vakant. Ad 11 Valg af revisorer og suppleanter Som revisorer genopstillede Erik Netteberg og Christer Black begge, begge enstemmigt valgt Som revisorsuppleanter genopstillede Terkel Arnfed og Edith Sørensen, begge enstemmigt valgt Ad 12 Stævnelederen for JWOC 2010, Walther Rahbek, havde ikke mulighed for at deltage i generalforsamlingen. I stedet oplæste Søren Flytkjær en skriftlig beretning fremsendt af Walther. Den trykkes i Kratluskeren. Der mangler pt. kun en funktionsleder til håndtering af de sociale arrangementer for deltagerne. Der var ikke yderligere spørgsmål til beretningen. Ad 13 Egon Sloth blev takket for et stort arbejde i 6 år som formand for ungdomsudvalget. Klubmestrene for 2007 blev ønsket tillykke. Dame junior Cecilie Samsø Udholm Drenge junior Marius Flytkjær Dame Senior Lillian Netteberg
26 Herre Senior Walther Rahbek Det blev foreslået at vinderne fremover bliver hædret ved stævneafslutning. Derudover skal sekretæren fremover stå for indsamling af pokalerne. Bestyrelsesmøde 2 27. marts 2008 kl. 19 i klubhuset Tilstede: Ulf Mogensen, Søren Flytkjær, Claus Samsø Pedersen, Kai Ø. Laursen, Søren Bak, Anna Bobach, Dorte Filskov og Jeppe Grue Referent: Jeppe Grue Dagsorden 1. Godkendelse af referat fra sidste møde. 2. Mødeplan 2008 3. Nyt fra udvalgene og klubbens løb 4. Evaluering af generalforsamling 5. Nordjysk 2-dages 6. Smuk Kvindeløb 7. Klubhusrengøring Evt. Ad 1 Referatet godkendt. Ad 2 Med enkelte rettelser blev mødeplanen for bestyrelsesmøderne vedtaget, den er rundsendt sammen med referatet. Ad 3 T-udvalget Claus oplyser at der til T-løbet d. 23/4 også vil være mulighed for en MTB-O bane. Der planlægges et banelæggerkursus til efteråret. Den 11. januar 2009 afholdes der Vinterlang-distance i Tranum Intruktionsudvalget Der arbejdes på at opstille faste poster i Lundby Krat, dog kræves det at kortet først er nyrevideret. I år vil begynderkurserne i forår og efterår forløbe over 3 tirsdag, derudover vil T-løbene som ligger samtidigt blive inddraget i introduktionen. Der mangler dog et par T-løb til efteråret, Claus undersøger muligheden for at afholde et eller to mere. Forårets introduktion afsluttes med midsommerløbet. Dorthe sikrer en koordinering med tirsdagsløberne, således at der er plads til alle i klubhuset. Kort-udvalg
Korttegningen til JWOC starter mandag d. 31. marts, hvor en ukrainsk korttegner påbegynder testtegning af 1 km 2 skov i Svinkløv. I den forbindelse er der bestilt scannede kurvebilleder fra COWI over en række skove, dels til JWOC og dels et par af klubbens nærskove. Vester Thorup Blokhus Svinkløv Lundby Poulstrup sø Blokhus forventes allerede revideret i år, og Kai foreslår derfor at et af klubbens løb i 2009 afholdes i Blokhus. Ungdomsudvalg Anna oplyste af ungdomsudvalget har indkøbt et antal eksemplarer af Mads Ingvardsens bog om talentudvikling. Der er kommet yderligere to nye ungdomsløbere til. Anna har deltaget i brugermøde for Poulstrup Sø, generelt er indtrykket at o-løbere er meget velkomne. Eliteudvalg Nicolai Nielsen er fortsat økonomiansvarlig, men der mangler fortsat en eliteudvalgsformand. Der stilles 2 pigehold til Tiomila, som afvikles sidste weekend i april Arrangementsudvalg Søren Bak oplyste at NJM-klubdag er flyttet til d. 2. november Kratluskeren Der var enighed om at klubbens resterende beholdning af EMIT brikker skal annonceres til salg. Prisen er fortsat som markedsprisen, dog med et fradrag svarende til at brikkerne er et år gamle. Økonomi Intet væsentligt at bemærke, da Nordjysk 2-dages endnu ikke er opgjort. Ad 4 Generalforsamlingen forløb planmæssigt, om end under noget tidspres pga. stor diskussionslyst og lang dagsorden. Det foreslås at generalforsamlingen næste år starter kl. 13.00 for at sikre lidt bedre tid. Ad 5 Ca. 1500 deltager, hvilket var lidt lavere en vores forhåbninger. Formentlig skyldes det et sammenfald med andre arrangementer, samt det faktum at skovene lå meget uhensigtsmæssigt for færgetransport til Norge / Sverige. Vi skal følge op på hvordan deltagerantallet udvikler sig de kommende par år, hvor Vendelboerne arrangerer. Generelt forløb arrangementet planmæssigt. Der var en vis kritik af banerne om søndagen, hvilket primært skyldes en meget stor vildtlomme, som lagde betydelige begrænsninger på banelægningen. 27
28 Det blev derudover bemærket at vi fremover skal have mere fokus på også at lave gode ungdomsbaner, og at det vil være hensigtsmæssigt at der er to banelæggere pr. dag til så stort et arrangement. Ad 6 Søren Theilgaard er stævneleder til Smuk Kvindeløb. Vi står selv for tidtagningen i år og der er i den forbindelse indkøbt stregkodescannere. Egon Sloth står for ruteplanlægningen, hvor der bl.a. vil være fokus på at undgå det store modløb som oplevedes sidste år. Michael Fischer er sponsoransvarlig, og forsøger at skaffe yderligere sponsorer til løbet. Ad 7 Søren Flytkær har kontaktet IDA-rengøring da der ikke har været gjort rent de første par måneder af 2008. Vi har fået en kreditnota på disse måneder, og lovning på at det bliver bedre fremover. Det kan dog konstateres at rengøringen stadig er meget ustabil, Søren Flytkær kontakter IDA-rengøring igen. Ad 8 Claus og Kai har deltaget i DOFs repræsentantskabsmøde, følgende punkter fremhæves fra mødet. Fokus på tilskudsmuligheder Det blev oplyst at JBU har udarbejdet en god hjemmeside med oversigt over forskellige tilskudsmuligheder (www.jbu.dk) ο Aalborg Kommune er udpeget til Team Danmark Elitekommune, og derfor kan der være muligheder for at hente støtte til elitetræner mv. Søren Flytkær forsøger at arrangere et møde med kommunen. ο Der er udarbejdet er sæt nye vejledninger for o-løb, de findes på DOFs hjemmeside Det blev oplyst at WOC havde opgivet at få udbetalt et udestående på ca. 20000,- fra Rusland og Kasakhstan. Vi bør til JWOC have fokus på den problematik. Søren Bak tager aktion på at få indbundet alle udgaver af Kratluskeren, således at vi har dem som et samlet sæt i klubhuset. Vi skal arrangere et o-løb til et multisportstævne d. 8 juni. Der skal derudover arrangeres et skole o-stævne i juni, vi mangler arrangører. SIFA har rundsendt et spørgeskema vedr. frivilligt arbejde i foreningsregi. Alle som har modtaget spørgeskemaet opfordres til at udfylde det.
29 Resultattavlen Nordjysk 2-Dages I Bulbjerg/Vester Torup 8. og 9. marts. Arr: Aalborg OK. Mange af Aalborg Oks ungdomsløbere benyttede muligheden for at komme ud at løbe i det svære terræn. Der blev opnået gode placeringer. 8. marts 9. marts D-10A Anna Beukel Bak 3/8 6/7 D13-14A Marie Louise Møller 5/23 14/24 Manna F. Theilgaard 10/23 9/24 Marie Beukel Bak 12/23 11/25 D21E Helle Bobach 4/10 2/9 Rikke Stamp 5/10 5/9 Beg 2 Pernille Nielsen 5/21 9/17 H11-12A Christian Møller 14/28 6/26 H17-20E Bjarke Boserup 15/33 15/30 H21E Nicolai Zaar Nielsen 9/35 Påskeløb på Fanø 20/21/22. marts. Arr: Esbjerg OK. 30 løbere fra Aalborg OK drog i påsken til O-paradiset Fanø. De store udfordringer klarede klubben godt. Der blev en samlet klassevinder til klubben ved Christian Møller i klassen H10A. Cecilie S. Udholm blev samlet nr. 3 i klassen D-10B. 1. Etape 2. Etape 3. Etape Samlet D-10B Cecilie S. Udholm 1/28 4/28 4/23 3/28 D13-14A Linnea S. Udholm 5/19 10/18 10-19 6/19 Marie Beukel Bak 11/19 15/18 8/19 10/19 Marie Louise Møller 19/19 7/18 14/19 16/19 D21A Helle Bobach 5/24 6/23 9/22 6/24 D35B Karla Møller 25/46 14/47 34/42 25/47 D55A Kirsten Bobach 11/45 20/44 H-10A Christian Møller 1/20 1/20 1/17 1/20 H13-14B Marius Moen Flytkjær 5/20 12/19 5/15 4/20 H17-20E Mikkel Johansen 25/35 13/32 22/29 18/35 Bjarke Boserup 29/35 28/35 19/29 20/35 Kristoffer Sloth 19/35 31/35 23/29 23/35 H21AK Claus Bobach 7/54 8/51 8/42 9/54 H40A Claus S. Pedersen 21/60 16/60 14/53 15/60 H45A Jan Møller 27/76 4/77 11/68 11/77 H60A Poul Bobach 17/99 15/97 12/82 11/99 Dugfrisk resultat fra Spring Cup på Sjælland. Helle Bobach blev nr. 2/10 i klassen D21E på Natsprint. Linnea S. Udholm nr. 5/17 i klassen D-14 på natsprint. Linnea klarede også at blive nr. 13/39 på den klassiske distance i klassen D13-14.
30 O-KALENDER April 6. DM-sprint ved Århus Universitetshospital/Risskov. Arr: Aarhus 1900. Afmærkning fra lyskrydset Grenåvej/Asylvej ved Haveforeningen Risskov. Kort 1:5000 2008 ækv. 2,5m. Tidtagning EMIT. Første start 11.00. Startgebyr 60/80+brikke 10 kr. Tilmelding via o-service senest 21. marts eller til edithkai et døgn tidligere 12. 13. 18. 27. Maj Dansk Park Tour 2 i Århus Mindepark. Arr: OK Pan Århus. Mødested P-plads i sydende af mindeparken, afmærkning fra Oddervej. Kort 1:4000 2008. Ækv: 2 m. Tidtagning Sport-Ident.Første start kl. 11.00. Startgebyr 50/60+brikke 10 kr. Tilmelding via o-service senest 6. april eller til edithkai et døgn tidligere. 1. divisionsmatch i Stenbjerg Plantage. Sæt kryds i kalenderen, her skal vi alle ud at forsvare klubbens forbliven i 1. division. Afmærkning på kystvejen syd for rundkørsel rute 571/181 ved Stenbjerg. Kort 1:10000 2007. Ækv. 2,5 m. Tidtagning EMIT. Første start 10.00. Startgebyr 50/70+brikke 10 kr. Tilmelding via o-service senest 4. april kl. 19.00 eller til edithkai et døgn tidligere. NJM-lang i Rold Nørreskov. Arr: Rold Skov OK. Afmærkning på Himmerlandsvej i Rebild by og på Buderupholmsvej mellem Støvring og Skørping. Kort 1:10000 2006. Ækv. 2,5 m. Tidtagning EMIT. Første start kl. 10.00. Startgebyr 40/50+brikke 10 kr. Tilmelding via o-service senest 11. april kl. 20.00 eller til edithkai et døgn tidligere. Divisionsmatch i Bjerre Skov. Arr: Horsens Orienteringsklub. Afmærkning fra landevej 459 Horsens-Juelsminde. Kort 1:10000 2007. Ækv. 5 m. Tidtagning Sport-Ident. Første start 10.00. Startgebyr 50/70+brikke 10 kr. Tilmelding via o-service senest 18. april kl.19.00 eller til edithkai et døgn tidligere. 1. NJM-stafet i Lindale. Arr: Mariager Fjord OK. I Lyskrydset i Hadsunds centrum drejes mod vest ad Vestergade, herefter afmærkning ad markedsgade. Kort 1:5000 2008. Ækv. 2,5 m. Tidtagning EMIT. Første start kl. 10.00. Startgebyr40/50+brikke 10 kr. Tilmelding via o-service senest 21. april eller til edithkai et døgn tidligere. Til denne hyggestafet er der tradition for at madkurven bliver luftet. Så efter løbet danner vi langbord med medbragte borde og nyder maden i den grønne skov. 18. 21. 24. 25. 25. Juni. 14. 15. B-løb i Tornby Klitplantage. Arr: OK Vendelboerne. Der er afmærkning fra vej 55 ved Rævskærvej i Tornby. Kort 1:10000 2008. Ækv: 2,5 m. Tiing EMIT. Første start 10.00. Startgebyr 50/70+brikke 10 kr. Tilmelding via o-service senest 9. maj kl. 19.00 eller til edithkai et døgn tidligere. Dansk Park Tour 3 I Ikast. Arr: Herning Orienteringsklub. Stævneplads ved Nordre Skole, afmærkning fra vej 185 i nordlig del af Ikast by. Kort 1:5000 2008. Tidtagning EMIT. Første start 17.30. Startgebyr 50/60+brikke 10 kr. Tilmelding via o-service senest 15. maj eller til edithkai et døgn tidligere. MTB-O-CUP i Dronninglund Storskov. Arr: Aalborg OK MTB-O-CUP i Rold Nørreskov Arr: Aalborg OK B-løb i Silkeborg Vesterskov. Arr: Silkeborg OK. Afmærkning se instruktion når den kommer. Kort 1:10000 2008. Ækv: 5 m. Tidtagning EMIT. Første start kl. 10.00. Startgebyr 25/50/65+brikke 10 kr. Tilmelding via o-service senest 16. maj kl. 19.00 eller til edithkai et døgn tidligere. Jubilæums Klitløb i Stenbjerg. Arr Nordvest OK. Mødested syd for Stenbjerg, afmærkning fra Kystvejen rute 181. Geodætisk kort 1:25000 med selvindprikning (husk blyant eller kuglepen). Også almindelig O-løb kort 1:10000 baner indtegnet. Samlet start 13.00. Startgebyr 50 kr. for voksne, børn og unge under 18 år gratis. Tilmelding via o-service senest 5. juni eller til edithkai et døgn tidligere. Klitløb i Tvorup Klitplantage. Arr: Nordvest OK. Mødested P-plads ved Bøgstedrende, afmærkning på Kystvejen ruta A181 mellem Vangså og Nr. Vorupør. Kort 1:25000/1:10000. Ækv: 2,5 m. Tidtagning EMIT. Første start 9.45. Startgebyr 80/60+emitbrikke 10 kr. Tilmelding via o-service senest 5. juni eller til edithkai et døgn tidligere.
TRÆNINGSLØBS-KALENDER 31 Onsdag 09. april Hammer Bakker, Nordlig del. Start kl. 1800 Terkel og Niels Aasholm. LØBET TÆLLER TIL AOK-CUP Onsdag 23. april Lundby Bakker, Festpladsen, DUATH- LON. Start kl. 1800 Claus S. P og Rene. Der tilbydes normale O-løbsbaner og MTB- orienteringsbaner. Onsdag 07. maj Poulstrup Sø/Nøvling Grusgrav Start kl. 1800 Arrangør søges. Onsdag 21. maj Tranum Start kl. 1800 Arrangør søges. LØBET TÆLLER TIL AOK-CUP Onsdag 04. juni Blokhus Start kl. 1800 Arrangør søges. Arrangør søges også til løbet 06 august i Flamsted. Hvis du har spørgsmål vedrørende listen, herunder muligheder for kørsel kan du kontakte ego (samsoe.udholm@12move.dk eller 96303076). På http://www.aalborgorienteringsklub.dk/ asp/loeb/loeb.asp Træningsløb i Nordkredsen kan du se yderligere løb. Der er som regel fire baner at vælge mellem: Let bane på 2-3 km, mellemsvær bane på 4-5 km og svær bane på henholdsvis 4-5 km og 9 km. Kortet er gratis ved klubbens løb, men koster 20 kr., hvis løbet afholdes af andre klubber. Ved samkørsel afregnes internt med 0,33 øre pr. person pr. km til den der stiller bil til rådighed.
32 Banekontrol er unødvendigt. Rådyr og krondyr klarer afrivningen af taloner på manilamærkerne. Jeg har her en sand beretning, som fortjener at komme bag på Kratluskeren i Brokkassen. Formand Søren Flytkjær har insisteret på, at få en UNDER- JORDISK HØJSPÆNDINGSLEDNING tegnet med på Bulbjergkortet, Juleløbet var fortræning til juleaften. De fik prøvet at løbe rundt om fiktive juletræer. Hvad bliver det næste : Muldvarpgange, stor sten dybt nede, usynlige gas- og olieledninger, Olieforkomster i 3 km dybde eller hva! Oorienteringsløberne klarede sig bedre i terrænet end postindsamlerens bil.