KORT OM ISLAND. Gletsjere: Gletsjere dækker 11.922 km 2 af øens overflade. Vatnajökull Nationalpark er den største nationalpark i Europa.

Relaterede dokumenter
BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

1. R E J S E B R E V

Kapitel 1. Noget om årets gang

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

Natur og naturfænomener

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

isabellas Forny Forårsmenu Vild med hverdagen Besøg et paradis af roser bag med ny inspiration pandekager og godt brød

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15

Forord. Julen Hej med jer!

Klub Svanen. Kontakt. Åbningstider

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Løbetræning for begyndere 1

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl

navnet kan f.eks. fortælle om indianerens særlige egenskaber. Hvad tror du indianeren Syngende Stemme er god til?

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Island. 9. til 13. september

Et møde på Villa Blide er et møde med det fri

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

Storyboard. Velkommen til. På de følgende sider, vil du blive

Ankomst til Hjerternes Dal

Sankt Hans-tale, Slogs Herredshus, 23/

Andre rejser til Island. Islands højdepunkter Natur & Wellness i Island Islands naturskønne vandrestier

ktive fortællinger, rim og remser

Planlægning: Herunder beskrives læreplanstema, læringsmål, tegn på læring og tilrettelæggelse af aktiviteter

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

Arrangør: PI Aarhus. Grundlovstriatlon. den 5. juni Dansk Politiidrætsforbund

Island maj Udrejse fra Billund lufthavn

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Opgaver til:»tak for turen!«

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx side 1. Prædiken til Trinitatis søndag Tekst. Johs.

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

Kære 9. klasse kære dimittender.

Island med Folkeskolen juli 2012

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik.

Noas ark. en historisk beretning?

Skræddersyet rejseprogram - Galapagos

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget.

Med Jesus i båden -2

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

MENS VI VENTER PÅ FORÅRET

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Verdens bedste job med børn og troperejser

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

bbb Børnebiksen, April 2013.

INDHOLD VELKOMMEN INDHOLD. Fængselsmuseet. Til et "SUPER FEDT museum " VELKOMMEN

til refugium Fra kirke

Malet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS

Interview med drengene

Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ...

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, , 522, 341, 155, 217

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Selvom sommeren er slut, og turisterne for længst har rykket teltpløkkerne op, er der stadig folk på campingpladserne. For nogle mennesker er

Værd at vide om. Svalbard. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER

Nyt fra børnehaveklassen, l. & 2. klasse.

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Oceaner af klasse og stil

Dukketeater til juleprogram.

Det Gode Liv. Grøn og Mad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

På uglejagt i Sønderjylland

Vandhunde og vinterbadere i tidligere industrihavn

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

mutiave VOL, lationue 11

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

Kvinden Med Barnet 1

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Sommer tur til Budapest

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

Tandlæge på deltid eller heltid

EN GOD FEST KRÆVER GOD FORBEREDELSE

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Transkript:

KORT OM ISLAND Officielt navn: Island Flag: Blåt med et rødt kors i hvidt omrids. Farverne er symbolske for Island: rød er for vulkanernes ild, hvid for sneen og gletsjerne, og blå for himlen foroven. Størrelse: 103.000 km 2, lidt større end Ungarn og Portugal, og lidt mindre end Cuba. Befolkning: 325.000 (januar 2014). Gennemsnitsalder, 35,6 år. Hovedstad: Reykjavik. De største kommuner er Reykjavík* (118.000); Kópavogur* (30.000); Hafnarfjördur* (25.000); Akureyri (17.000); Reykjanesbær (14.000). *Byer i hovedstadsregionen. Styre: Parlamentarisk konstitutionel republik. Sprog: Islandsk. Engelsk tales og forstås i vid udstrækning. Religion: Overvejende kristen. Valuta: Den islandske króna (flertal krónur) ISK. Tid: Island hører under Greenwich Mean Time (GMT) året rundt. Gletsjere: Gletsjere dækker 11.922 km 2 af øens overflade. Vatnajökull Nationalpark er den største nationalpark i Europa. Højeste punkt: Bjergtinden Hvannadalshnjúkur 2.110 m Naturressourcer: Fisk, vandkraft, geotermisk energi Naturkatastrofer: Vulkansk aktivitet, jordskælv, laviner, glaciale oversvømmelser. Nyttige websteder: iceland.is visiticeland.com inspiredbyiceland.com safetravel.is en.vedur.is (islands meteorologiske institut) road.is statice.is en.island.is cb.is (islands centralbank) PROMOTE ICELAND 2015 Udgivet af Promote Iceland Promoteiceland.is Trykt af Ísafoldarprentsmiðja Eco - certificeret trykning

UNDERFUNDIGE island Det er ikke tilfældigt, at forfatteren Jules Verne valgte Snæfellsjökull-gletsjeren som introduktionen til sine helte, i sit berømte eventyr, Rejsen til Jordens Indre.

HVOR DET UVENTEDE SKER HVER DAG Som et land med skarpe kontraster, er Island ikke let at definere. Hjemsted for den største gletsjer i Europa samt og nogle af verdens mest aktive vulkaner, er Island almindeligt kendt som "Landet af ild og is". Men Island er også mørkets og lysets land. Islands beliggenhed lige under polarcirklen resulterer i lange sommerdage med næsten 24 timers sollys, der opvejes af korte vinterdage med næsten ingen sollys overhovedet. Heldigvis, selv om vintrene er mørke, er de relativt milde og frembyder en af naturens mest spektakulære udstillinger af skønhed: Nordlyset. På en mørk og klar nat, kan Nordlyset ofte ses danse hen over himlen foroven i al dets grønne herlighed. Men du skal være hurtig for at fange det, da det ofte forsvinder lige så hurtigt, som det dukker op. På samme måde som Islands vejr, som ofte skifter på mystisk vis. Som de lokale vil fortælle dig: Hvis du ikke kan lide vejret, så bare vent fem minutter.. Mens den gennemsnitlige temperatur er gunstig, kan vejrforholdene veksle hurtigt fra solskin til regn og tilbage til solskin igen. Dette komplicerer valget af den rette påklædning, men Islands dramatiske vejr er bare endnu en dimension ved den allerede store mangfoldighed af landskab og lys, som ændrer sig med hver drejning på vejen og hver skiftende sæson. I betragtning af hvor uforudsigeligt vejret er, er det ikke mærkeligt, at islændingene har en rig tradition for folklore fyldt med troldmænd, ånder, elverfolk, trolde, skjulte mennesker og andre mystiske væsener. Mange historier har deres oprindelse i de lange mørke vinternætter, mens andre er relateret til de korte sommernætter. Island er en mystisk blanding af gamle traditioner i nye omgivelser. Island er både den yngste landmasse i Europa og hjemsted for kontinentets ældste parlament, som blev grundlagt i 930 e.kr. Parlamentets oprindelige beliggenhed, Thingvellir, er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og befinder sig der, hvor den nordamerikanske og den eurasiske tektonisk plade glider fra hinanden med et par centimeter hvert år. I Thingvellir, er det muligt at gå eller endda dykke mellem de to kontinenter. Fra de mosbegroede lavamarker i sydvest, gennem det golde højland i midten, til de skyhøje fjorde i nordvest, er Island bevis på den store mangfoldighed af landskab og ys. Det siges ofte, at dele af Island, såsom det golde højland, er så overjordisk, at folk føler, at de er ankommet til planeten Mars. Billeder taget af Mars-sonden Curiosity er i hvert fald et bevis på denne lighed. En lavamark i det nordlige Island blev brugt som træningsområde for NASA-astronauter, herunder Neil Armstrong, før deres første ekspedition til månen. Som om Island ikke var spektakulær nok over jorden, er der mere at se under overfladen. Island er hjemsted for hundredevis af underjordiske huler og mange af dem kan udforskes i al deres storhed. Det er endda muligt i sommerperioden, at gå ind i en vulkan for at se nærmere på en af Islands største seværdigheder.

8 SUBLIME ISLANDSKE OPLEVELSER NORDLYSET Der findes intet som at ligge på ryggen og kigge op på den klare himmel på en mørk vinternat, og se det medrivende Nordlys danse hen over himmelhvælvingen. Showet begynder ofte ud af det blå, og er helt sikkert værd at vente på. POLARCIRKLEN Island befinder sig lige under polarcirklen med undtagelse af en lille ø som ligger 40 kilometer fra kysten. Denne ø, Grímsey, er hjemsted for færre end 100 mennesker og et paradis for fuglekiggere med hundredtusindvis af fugle. MELLEM KONTINENTER På grund af sin unikke position på den midtatlantiske højderyg, er Island et af de få steder på Jorden, hvor det er muligt at befinde sig mellem kontinentale plader. Gåture mellem de nordamerikanske og eurasiske plader er en dejlig påmindelse om vores plads i universet. GLETSJERIS I betragtning af, hvor grøn Island kan blive, er det ikke overraskende, at folk undrer sig over landets tilsyneladende misvisende navn. Men der er faktisk en hel del is i Island. Island er hjemsted for den største gletsjer i Europa og en tiendedel af dens overflade er dækket af is. UNDER OVERFLADEN Under det vulkanske landskab i Island er der uendelige huler og tunneler med spektakulære lava formationer - kun et lille antal er blevet udforsket eller endda opdaget. MIDNATSSOL Sommer i Island er en magisk tid. Hele øen bliver levende under det konstante sollys. Gå en tur i midnatssolen og Island fremtræder med helt nye farver. UDENDØRS BADNING Når frosten sætter ind, sneen falder, og vinden blæser hårdt, er det tid til at finde vej til den nærmeste pool eller slappe af i en varm kilde. Den bedste måde at opleve ekstremerne i den islandske natur er gennem landets stærke kontraster. FRED OG RO Der findes ikke noget sted som Island, hvor man kan nyde fred og ro. Som det tyndest befolkede land i Europa, vil Island give dig mulighed for at blive ét med naturen og få dig til at føle dig som den sidste person i universet.

VULKANER - EN DEL AF LIVET Vulkansk aktivitet er en del af livet i Island,og folk har lært at leve med både dens ulemper og betydelige fordele, såsom geotermisk energi og dramatiske naturområder. Island sidder på toppen af den midtatlantiske højderyg, en 40.000 km lang revne i havbunden som forårsages af adskillelsen af de nordamerikanske og eurasiske tektoniske plader. Kløften, hvor de to plader mødes, vokser den dag i dag med ca. 2,5 cm om året.. Derfor tilhører den vestlige del af Island, vest for de vulkanske zoner, den nordamerikanske plade og den østlige del tilhører den eurasiske plade, hvilket betyder, at Island rent faktisk ligger på to kontinenter. Dette er også et af de mest vulkansk aktive områder på jorden. I gennemsnit oplever Island en vulkansk begivenhed hvert 5. år. Siden middelalderen stammer en tredjedel af al lava, der har dækket jordens overflade, fra udbrud på Island. Den største registrerede lavastrøm i verdenshistorien fandt sted på Island i løbet af sommeren 1783, hvor en 25-kilometer lang række kratere, Lakagígar, sydvest for Vatnajökull, udøste 14 km 3 lava. Denne samme geologiske aktivitet er også ansvarlig for nogle af de mest dramatiske højdepunkter i den islandske natur. De bjergrige landskaber, sorte lavamarker og geotermiske pools og gejsere er resultatet af løbende samspil mellem vulkansk aktivitet og naturforholdene. Islændinge har også nydt godt af enorme ressourcer af geotermisk energi. Over 90 % af boligerne i Island opvarmes af naturlig geotermisk varme - en af de billigste og reneste former for energi, der findes. Varme kilder kan findes næsten overalt, og smeltevandet, der dannes af subglaciale vulkaner, forsyner landet med en rigelig kilde til vandkraft. Med al denne energi lige under jordskorpen, er sikkerhed førsteprioritet på Island. Al seismisk aktivitet overvåges nøje og infrastruktur er designet til at håndtere naturkatastrofer. Som følge deraf, er alvorlige risici ekstremt sjældne. 11

12

HAR DU NOGENSINDE SET HIMLEN DANSE FORAN DINE ØJNE? På klare vinternætter organiseres mange sightseeingture omkring dette spektakulære naturfænomen. Den mørke islandske vinter har et par fordele. Mellem september og april, bliver Island forkælet med et storslået naturfænomen: aurora borealis. Opkaldt efter den romerske gudinde for daggry, Aurora, og det græske navn for Nordenvinden, Boreas, bliver fænomenet ofte blot kaldt Nordlyset, da det holder sig til breddegraderne langt mod nord. Nordlyset skabes af partikler fra solen, der frigives i sol-eksplosioner. Når disse partikler interagerer med atmosfæren i Jordens magnetfelt, frigives energi, hvilket får himlen til at lyse op i et væld af farver. Nordlyset opstår højt over jordens overflade, hvor atmosfæren er blevet meget tynd, i en højde på 100-250 km. På klare vinternætter organiseres mange sightseeingture omkring dette spektakulære - men uberegnelige - naturfænomen. Det ideelle sted til at observere nordlyset varierer, og udflugtsledere er dygtige til at "jagte" lyset, finde steder, hvor forholdene er bedst til at se det på en given nat. Der er ingen garanti for, at du vil se nordlyset under dit ophold, men dine chancer bliver straks forbedret uden for befolkede områder, især væk fra den oplyste hovedstad. Nordlyset kan stadig ses inde fra byen, og på mange kolde vinteraftener spredes nyheden hurtigt blandt lokalbefolkningen, der opfordrer hinanden til at gå ud for at tage et kig på vores lokale vidunder. For det meste går folk glip af deres chance for at se nordlyset, ikke fordi lyset ikke er der, men fordi de simpelthen ikke kigger op på himlen i de sene nattetimer eller tidligt om morgenen. For at vurdere, om det er værd at blive oppe og stirre ud af vinduet, er der en række faktorer at overveje, herunder tidspunktet for solopgang, solnedgang og måneopgang samt tilstedeværende skydække. Islands Meteorologiske Institut leverer disse oplysninger sammen med en praktisk nordlys-aktivitetsprognose på sin hjemmeside (www.vedur. is). Prognosen er beregnet på en skala fra 0-9, hvor 0 er stille og 9 er højt. Med mørk, klar himmel er en moderat prognose på 3 eller endda en lav 2'er tilstrækkelig til at fange det blændende lys.

rene island

Spa er en moderne opfindelse, men badning i geotermiske pools er en gammel tradition, der går tilbage til de første bosættelser.

ISLAND: EN NATURLIG KILDE Geotermisk energi opvarmer mere end 170 svømmebassiner i Island. Den islandske kost er rig på kvalitetsråvarer, der er opdrættet og fanget i uforurenet natur og produceret med største omhu. Fiskeriet har historisk set været Islands største industri. Islandsk torsk og kuller har været fisket i store mængder og har længe været en fast bestanddel af den islandske kost. Ferskvandsmæssigt, finder man laks og fjeldørred i Islands mange floder. Islandske får nyder et fredeligt liv og græsser frit i bjergene før de bliver gennet ned, når efteråret kommer. Dette gode, naturlige liv er medvirkende til, at islandsk lam er verdenskendt for sin enestående smag. Luftkvaliteten i Island er god grundet øens nordatlantiske oceaniske klima og stabile vinde. Endvidere opfyldes hovedparten af landets el-behov af vedvarende energikilder. Geotermisk energi, et meget renere alternativ til fossile brændstoffer, bruges til at opvarme mere end 90 % af landets bygninger og de fleste af landets 170 svømmebassiner. Islændinge nyder også godt af naturlige varme kilder og geotermiske laguner, såsom den berømte Blå Lagune og Mývatn-naturbadene, hvis høje niveauer af silikater og andre mineraler har en særlig foryngende virkning på huden. Svømning har længe været et populært tidsfordriv i Island. Hovedstadsområdet kan prale af et stort antal pools og næsten hver by på Island, uanset hvor lille den er, har sit eget offentlige svømmebassin. At lære at svømme er en del af pensum i skolen, og folk i alle aldre mødes ved poolen og nyder at slappe af i de geotermiske bade, som ofte fungerer som den lokale version af pub'en i visse andre lande, og hvor du med stor sandsynlighed får hørt al byens sladder. Kvaliteten af drikkevandet i Island er også usædvanlig god på grund af de mange ferskvandsfloder, der strømmer ned fra bjergene og gletsjerne. Faktisk er det fuldstændig sikkert (og anbefales) at drikke vandet direkte fra kilden. Ellers er det stadig kun et rør væk fra din vandhane.

SMAG PÅ ISLaND Det islandske køkken drager i den grad fordel af landets beliggenhed. Omgivet af nogle af verdens fineste fiskepladser og med et naturligt rent miljø tilbyder islandske restauranter nogle af de reneste råvarer, der findes. Islandsk fødevareproduktion er fokuseret på kvalitet og friske råvarer. Uanset om det er friskfanget fisk, frit gående islandske lam, økologisk dyrkede grøntsager eller havsalt, lavet på den gammeldags måde, leverer den rene islandske natur sunde fødevarer til lokale og globale markeder. Bæredygtighed og sikker produktion er vigtigt. I århundreder har islændinge brugt deres innovation og kreativitet til produktion, opbevaring og tilberedning af mad. Kreativ mentalitet fremmer nye, friske produkter og spændende delikatesser. Islandsk fisk er kendt for sin kvalitet. Fanget på en ansvarlig måde, og forarbejdet efter de højeste industristandarder, er det en eftertragtet råvare. Islandsk lam er også en kilde til national stolthed, og er kendt for sit møre kød. Økologiske grøntsager dyrkes i geotermiske drivhuse rundt omkring i Island, og dækker en stor del af landets efterspørgsel. Skyr - det velsmagende, fedtfattige mejeriprodukt med højt proteinindhold, der ligner yoghurt - er en anden unik delikatesse, der kendetegner Island. Disse og andre friske ingredienser danner grundlaget for en rig islandsk madkultur. Kokke i Island har taget det nye nordiske køkken til sig med stor begejstring. En filosofi, der fremmer regionale ingredienser og prioriterer renhed, enkelhed og etisk produktion. Menuer kan således ændre sig baseret på hvilke ingredienser, der er i sæson på det pågældende tidspunkt. Islands natur, folket og kulturen påvirker fødevareproduktionen og det islandske køkken. Der er et stort udvalg af højkvalitetsrestauranter i Island, og mange af dem har specialiseret sig i at bruge islandske råvarer. Nogle vælger et traditionelt køkken, mens andre vælger at udforske nye måder at tilberede maden på. Islandske kokke, hvoraf mange har vundet fornemme internationale priser, kombinerer friske, kvalitetsingredienser, deres families madtraditioner, innovativ tankegang og deres faglige færdigheder for at tilbyde mindeværdige og lækre måltider.

ISLANDSKE SPECIALITETER, DER SKAL PRØVES SKYR Som surmælksprodukt ligner skyr yoghurt i sin tekstur, men det er teknisk set en blød ost. Skyr er populært for sin lave fedtindhold og høje proteinindhold. Den er lækker med blåbær og et strejf af fløde. Kendt som den islandske supermad. LAM Islandske lam tilbringer traditionelt somrene med at græsse i det islandske højland, og lever for det meste af bjergurter, som giver dette magre gourmetkød sin delikate smag. PLOKKFISKUR Plokkfiskur er fiskegryde lavet af kogt fisk, kartofler og løg, og den serveres i hvid sauce og med rúgbrauð. Det er traditionelt en ret, der laves af madrester, men den betragtes nu som en original delikatesse. RÚGBRAUÐ Islandsk rugbrød, mørk og tæt, som regel temmelig sød i det, og traditionelt bagt i en gryde eller dampet i særlige træfade begravet i jorden i nærheden af en varm kilde. Serveres ofte med fisk. Meget sundt. HARÐFISKUR Tørret fisk, som regel lavet af kuller, havkat eller torsk. En anden islandsk supermad, da denne næsten er en ren kilde til protein. En populær snack til børn og voksne, den er lækker med et lille lag smør oven på. ISLANDSK BRÆNDEVIN Selv om den ikke er en "madret", er islandsk snaps, i folkemunde kendt som Sorte Død, en stor del af islandsk madkultur. Den er lavet af gærede kartofler og krydret med kommenfrø. Serveres normalt afkølet. Udvis forsigtighed. FJELDØRRED Fjeldørred er en lækker ferskvandsfisk, der findes i det høje nord. En fast bestanddel af det islandske køkken, som serveres saltet, røget og grillet. ISLANDSK ØL Øl var forbudt i Island mellem 1915 og 1989. Til gengøld var spiritus tilladt. Islandske øl fås nu overalt, og I de senere år er en række mikrobryggerier skudt op rundt om i landet. KJÖTSÚPA Islandsk kjötsúpa, som kan oversættes til kødsuppe, er en solid lammesuppe med grøntsager. Det er en populær vinterret, men nydes også på restauranter og i hjemmene året rundt. DEN ISLANDSKE HOTDOG Gennem årene er Island blevet berømt for sine hotdogs. Korrekt bestilt som eina með öllu (én med det hele), fås pølsen med friske løg, ristede løg, ketchup, sennep og remoulade.

KulturELLE ISland Islandsk kultur er formet af isolation og de ekstreme naturkræfter. Selv om det er stærkt forankret i skikke og traditioner, er nutidens islandske samfund både moderne og progressivt.

íslensk Menning* Det islandske sprog har altid været en vigtig del af Islændingens identitet. I forhold til de moderne sprog, der tales af Islands nordiske brødre, ligner islandsk mest det oldnordiske sprog, der engang blev talt på tværs af de nordiske lande. Island var det sidste land i Europa, der blev bosat, og den dag i dag, er det stadig kontinentets tyndest befolkede land. Island blev først bosat af emigranter fra Skandinavien og de britiske øer i det tiende århundrede, og på grund af sin beliggenhed i Nordatlanten, forblev Island en isoleret nation, som hovedsageligt bestod af landmænd og fiskere, indtil begyndelsen af det tyvende århundrede. Isolation og de ekstreme naturkræfter har formet islandsk kultur gennem årene, og har skabt en robust nation, hvor familiebåndene er tætte, følelsen af tradition er stærk, og tilknytningen til naturen er intens. Gennem århundreder har Island udviklet en unik tradition for historiefortælling og litteratur, begyndende med de berømte islandske sagaer fra det tiende og ellevte århundrede. Det er en overdrivelse at sige, at islændingene stadig kan læse de gamle sagaer, som de blev skrevet dengang, men det er rigtigt, at det islandske sprog er blevet bevaret omhyggeligt gennem århundreder og er det sprog, der har ændret sig mindst af de nordiske sprog. Denne litteratur- og sprogarv former kulturen den dag i dag. I 2011 blev Reykjavík den første ikkeengelsktalende by i verden til at blive udvalgt som UNESCOs litteraturby, og hvert år udgiver Island flere bøger pr. indbygger end nogen anden nation. Islændinge bevarer et stærkt forhold til folklore og tradition. De fejrer flere unikke helligdage, og mange festligheder er relateret til gamle nordiske traditioner, mens andre hænger sammen med den kristne kalender, selv om de fleste islændinge i dag fejrer disse begivenheder på en sekulær måde. Mens islandsk kultur er stærkt forankret i skikke og traditioner, er nutidens samfund både moderne og progressivt. Island har en høj levestandard, omfattende politisk frihed, og har spillet en aktiv rolle i bæredygtig udvikling og engagement i miljøet. ÍSLENSK TUNGA** Det islandske sprog har altid været en vital del af dennationale identitet. Sammenlignet med de andre nordiske sprog, er islandsk tættest på det oldnordiske sprog, der engang blev talt på tværs af de nordiske lande. Dette skyldes århundreders isolation samt nationens bevidste kamp for at bevare sit unikke sprog. Bevægelsen for sprogbeskyttelse begyndte i det 18. århundrede, da islandsk blev truet af dansk indflydelse, og det har siden været den dominerende sprogpolitik i landet. Den 16. november hvert årpå "dagen for det islandske sprog", uddeler ministeren for Uddannelse og Kultur Jonas Hallgrímsson-prisen til en islænding, der har bidraget på en eller anden måde til fremme af det islandske sprog. Datoen markerer fødselsdagen for Islands elskede nationaldigter Jónas Hallgrímsson, der kæmpede for at beskytte det islandske sprog fra dansk indflydelse i det 19. århundrede. I stedet for at bruge udenlandske ord til nye opfindelser, bliver der gjort en indsats for at skabe nyeislandske ord, eller genbruge gamle ord, der har mistet deres relevans i årenes løb. Ordet for computer for eksempel er tölva, som er en kombination af tala ("tal") og völva ("seersken"). Og ordet for ipad er spjaldtölva, som er en kombination af spjald ("tablet") og tölva ("computer"). Ligeledes for at beskytte sproget, skal hvert islandsk barn have et navn fra en database over godkendte navne eller være godkendt af et særligt navngivningsudvalg, som enten accepterer eller afviser navnet, primært baseret på, hvorvidt det er i overensstemmelse med islandske regler for ortografi og grammatik. Island har også modstået den europæiske tradition for at bruge familienavne, og opretholder i stedet et patronymisk og matronymisk navngivningssystem. Alle - herunder præsidenten og statsministeren - tiltales ved deres fornavn, da deres efternavn blot fortæller, at de er søn eller datter af deres far eller mor, med sidstnævnte voksende i popularitet. To islandske ord har faktisk fundet vej til det danske sprog, og ikke overraskende, er de begge relateret til geologi. Det er ordene gejser, som er afledt af en gejser i Island kaldet Geysir, og Jøkelløb, en videnskabelig betegnelse for en glacial oversvømmelse efter den pludselige og hurtige afsmeltning af is på grund af, for eksempel, et subglacialt udbrud. *Islandsk kultur ** Det islandske sprog

Islandsk jul er en højtid, der er ganske anderledes end den version af helligdagen, der fejres af de fleste.

HOLD JUL PÅ ISLAND! Island er det oplagte sted til at fejre julen, og islandsk jul er rig på juletraditioner. Islændinge fejrer 13 juledage, og traditionelt set, er festlighederne centreret om god mad og familie. Denne højtid er dybt forankret i de fleste islændinge. Den falder sammen med den mørkeste periode af året og det tidspunkt, hvor dagene begynder at blive længere igen. Islændingene går ekstra meget op i at bringe lys ind i deres julefestligheder, og dekorerer deres huse med julelys både indenfor og udenfor. Og, som i mange andre dele af verden, er et farverigt dekoreret juletræ en vigtig del af stuens møblement. Faktisk er julen i Island noget anderledes end den version, der fejres i andre lande. Til at starte med, omfatter julen ikke én, men 13 julemænd. I stedet for at flyve ind fra Nordpolen via en slæde trukket af rensdyr, bor Islands juledrenge i bjergene og går ned til byen én efter én op til juleaften for at bringe børn små gaver. De har alle særegne træk.ifølge islandsk folklore, kan deres laster have noget at gøre med uheldig genetik og/eller opdragelse, da de er børn af en tre-hovedet kæmpe kaldet Grýla - hvis livret er gryderet lavet af uartige børn - og hendes tredje mand, en lige så grim kæmpe kaldet Leppalúði. Måske endnu værre er dog deres kat, jólakötturinn, der siges at spise børn, der ikke modtager et stykke nyt tøj på første juledag. Nytårsaften er sandsynligvis årets største festaften. Fyrværkeri tændes hele natten lang og når sit højdepunkt ved midnat, hvor himlen lyser op i et par minutter, mens brandbiler og skibe ringer med klokkerne og lyder deres tågehorn for at byde det nye år velkommen. Det er helt sikkert det mest storslået fyrværkeri, du nogensinde vil se.

FRIHED & LIGESTILLING Individuel frihed har været en vigtig del af den islandske etos siden bosættelsestiden. Nordiske landmænd og søfarere flygtede fra politisk forfølgelse på den skandinaviske halvø og søgte nye lande, hvor de kunne være deres egne herrer. Uden nogen central regering, blev afgørelser truffet i regionale og nationale forsamlinger efter diskussion og forhandling. Selvom Island tilbragte 700 år under Norge og Danmarks koloniale styre, forblev uafhængighed og selvforsyning et varemærke for den islandske mentalitet. Nationalforsamlingen, Altinget, fortsatte med at samles i denne tid, og det fungerer nu som Islands primære ledelsesorgan, hvilket gør Island til det ældste parlamentariske demokrati i verden. Trods gamle traditioner, er den islandske politiske mentalitet progressiv, og landet har gentagne gange fået en topplacering i undersøgelser, der måler politisk frihed, ligestilling mellem kønnene, og menneskelig udvikling. Islændinge valgte verdens første kvindelige præsident i 1980. Landet har toppet det verdensøkonomiske forums rapport om globale kønsforskelle de seneste år. Den rangering betyder, at Island er det land, hvor kvinder nyder den mest ligestillede adgang til uddannelse og sundhedspleje. Island er også, hvor kvinder har størst sandsynlighed for at kunne deltage fuldt ud i landets politiske og økonomiske liv. Kvinder rangerer højt i politisk indflydelse, og indtager næsten lige så mange pladser i parlamentet som mænd, men de har også opnået næsten lige deltagelse i faglige og tekniske jobs. Island er også førende inden for LGBT-rettigheder. I 2009, valgte islændinge også den første åbent homoseksuelle statsminister i verden. Registrerede partnerskaber for par af samme køn har været lovlige siden 1996. Et nyt lovforslag i 2010 gjorde ikke kun ægteskaber for par af samme køn lovligt, men gjorde også ægteskabet til en kønsneutral institution, hvilket betyder, at der ikke er nogen juridisk forskel mellem heteroseksuelle ægteskaber og homoseksuelle ægteskaber. Nationen har helhjertet taget Reykjavíks Gay Pride-festival til sig som noget af en national helligdag. Cirka en fjerdedel af befolkningen deltager i festivalen hvert år, og det blev aldrig anset for underligt, at Jón Gnarr, Reykjavíks tidligere borgmester, dukkede op til festivalen klædt ud som drag queen. Island er også gentagne gange blevet udnævnt til den mest fredelige nation i verden ifølge det globale fredsindeks, som bliver udgivet af Instituttet for Økonomi og Fred. Selvom den amerikanske hær opretholdt en base i Keflavík under anden verdenskrig, og en lille militær tilstedeværelse indtil 2006, har Island aldrig selv haft sin egen stående hær. Kriminalitet på Island er en af de laveste i verden. Voldelig kriminalitet er sjælden, selv om det tages alvorligt af det islandske politi. Automatiske rifler og de fleste håndvåben er ulovlige i Island. Med undtagelse af Islands Viking Squad (SWAT-teamet), bærer det islandske politi ikke våben. Foto: Imagine Peace Tower er et udendørs kunstværk udtænkt af Yoko Ono til minde om John Lennon. Det er beliggende på Viðey-øen, Reykjavik.

Kreative island For en isoleret kultur i Nordatlanten, er kreativitet vigtig. Siden det 9. århundrede, da Island blev bosat, har litteratur og musik været en integreret del af livet i landet.

ISLAND SOM INSPIRATION Det er ofte blevet hævdet, at de kreative typer på Island søger inspiration i de dramatiske landskaber, kulturen, de mørke vintre, eller de lyse somre. Uanset hvad det er, kan Island også blive din inspiration. Kreative erhverv i Island beskæftiger mere end 5 % af arbejdsstyrken, en større andel end fiskeindustrien og landbruget tilsammen, og genererer en større andel af BNP end landbruget. Islandsk musik i særdeleshed, har i de senere år nået et stort publikum på verdensplan takket være internationale popstjerner som Björk og Sigur Rós. Begge er utvivlsomt blevet inspireret af Islands rodfæstede traditioner. En form for fortællende poesi, der er blevet videregivet fra mund til mund siden det 14. århundrede, kendt som Gammel Islandsk Rímur, har for eksempel fundet vej ind i moderne værker af Sigur Rós. Med tilføjelsen af Harpa Koncertsal og Konferencecenter, har islandsk musik fået et hjem, der er talenterne værdigt, og bygningen modtog den prestigefyldte Mies van der Rohe-arkitekturpris. Island har også produceret en række talentfulde forfattere, herunder nobelpristageren Halldór Laxness, og senest krimiforfatterne Yrsa Sigurðardóttir og Arnaldur Indridason, hvis bøger er oversat til mange sprog verden over. Island har en veluddannet befolkning med et af de højeste niveauer af læseog skrivefærdigheder i verden. Det er ikke tilfældigt, at Islands hovedstad, Reykjavik, blev den første ikke-engelsktalende by i verden, der blev udnævnt som en UNESCO-litteraturby i 2011. Scenekunst er også en fast bestanddel af islandsk kultur. Mange af landets mest respekterede forfattere skaber værker udelukkende til teater, eller adapterer deres tidligere værker til scenen. Islandske teatre nyder stor lokal interesse, og det relativt unge islandske Dansekompagni vinder hurtigt respekt, både derhjemme og i udlandet. Filmindustrien har også vokset inden for de seneste år, og har draget fordel af tilstrømningen af Hollywood-instruktører, der er kommet til disse kanter for at lave film, der drager fordel af Islands utrolige landskaber. Islandske film har også fundet modtagelige seere i udlandet. Værker af instruktøren Baltasar Kormákur har især været en succes, såsom '101 Reykjavík', baseret på en bog af den islandske forfatter Hallgrímur Helgason, og 'Mýrin' ("Jar City"), baseret på en bog af Arnaldur Indriðason. Hans film fra 2012, 'The Deep', som fortæller den sande historie om en fisker, der mirakuløst svømmede i land midt om vinteren, efter at hans skib var sunket ud for Islands sydkyst, blev nomineret til bedste udenlandske film ved den 85. Academy Awards Festival. Islandske kunstnere såsom Ragnar Kjartansson, hvis scenekunst ofte kombinerer forskellige medier, såsom malerier, musik og videoer, og Katrín Sigurðardóttir, hvis skulpturer udforsker grænserne mellem fysiske strukturer og opfattelser, har bygget på islandske kunstneres fine omdømme og skabt stor interesse rundt omkring i verden. Senest er videospiludviklere på den globale scene, endnu et bevis på betydningen af innovation og kreativitet for det islandske samfund. Det store multiplayer-onlinespil, Eve Online og det mobile quiz-spil, Quizup, blev født i Island og har nu et stort antal abonnenter på verdensplan. Med en tørst efter innovation og et engagement i bæredygtighed, er også islandske designere begyndt at nyde den voksende internationale respekt for islandske kunstnere. Og de bidrager til at styrke landets ry for kreativitet. Island er måske bedst kendt for sin ikoniske uldstrikketrøje, lopapeysa, men mode, og i bund og grund design, er nu nogle af de mere forskelligartede og blomstrende industrier i Island. I takt med at de vokser og modnes hvert år, er Reykjavíks årlige DesignMarch-festival og Reykjavíks modefestival et tydeligt bevis på dette.

ISLANDSKE FESTIVALER Islands lille befolkning har altid godt kunne lide en komsammen med dejlige mennesker. Hele året rundt, vil du finde kreative festivaler dedikeret til musik, film og mode. Med rigeligt af dagtimer om sommeren, og vinterens lange aftener, er der intet, der slår en god festival på Island. For flere oplysninger, besøg www.visiticeland.com Sónar Reykjavík Grundlagt i Barcelona i 1994 som en festival for "avanceret musik og multimediekunst" er Sónar udvidet til en række byer rundt om i verden, og er blevet en af de vigtigste begivenheder på den årlige musikkalender, også i Reykjavík. DesignMarch I løbet af fire dage i marts fyldes Reykjavík med design-relaterede udstillinger, begivenheder og foredrag. Den voksede for nylig til at omfatte den årlige Reykjavík modefestival. Tectonics MusikFestival Grundlagt i Island af dirigent Ilan Volkov, er den årlige Tectonics Festival hans forsøg på at få symfoniorkestre til at være mere moderne og eksperimenterende. Selvom det varierer fra år til år, er programmet altid en sammenlægning af klassisk moderne, improvisation, elektronisk musik og rock. Reykjavík modefestival Reykjaviks modefestival er den vigtigste platform for de altid dristige og dygtige islandske modedesignere. Festivalen viser udviklingen og mulighederne i den islandske modebranche. REYKJAVÍK KUNSTFESTIVAL Som en fejring af alt, hvad der har med kunst at gøre, har Reykjavíks Kunstfestival været en fast bestanddel af Reykjavíks kulturliv siden 1970. Festivalen finder sted på en række forskellige steder rundt omkring i byen. Mørke Musik Dage Den årlige nye musikfestival Mörke musik dager er en ny musikbegivenhed, der vokser i popularitet. Festivalen afholdes af Islands Komponistforening i samarbejde med de fleste af de bedste kunstnere i landet. Aldrei Fór Ég Suður Hver påskeweekend, strømmer islændinge fra hele landet til Ísafjörður, et lille fiskerleje på Islands vestfjorde. Hvorfor? For at nyde en notorisk sjov og gratis rockfestival, der blev grundlagt for at fremvise lokale talenter sammen med de største islandske navne. Reykjavík Short & Docs En filmfestival, der fremviser et udvalg af sexede, sjove, skandaløse, lærerige kortfilm, animationer og dokumentarfilm fra hele verden. ISLANDS VINTERLEGE Den nordligste slopestyle skikonkurrence i sæsonen finder sted i Akureyri, en af de mest populære skidestinationer i Island. Det er en enestående mulighed for skiløbere og tilhængere til at opdage og opleve denne virkelig fantastiske by tæt på polarcirklen.

eistnaflug I en fjern fjord på den østlige kyst af Island, samles verdens venligste djævelhornsbærende metalhoveder for en weekend med crowdsurfing og andre metal-relaterede aktiviteter. Reykjavík Pride Titusindvis af Islændinge og besøgende fra udlandet samles i downtown Reykjavik for at deltage i eller se den årlige Reykjavík Pride Parade efterfulgt af en udendørs koncert. Selvom optoget velsagtens er højdepunktet, finder en række andre festligheder også sted i løbet af ugen. Reykjavík Dance Festival Det er mere end en festival - det er et fællesskab, der sætter dans og koreografi i centrum. En scene, hvor alle dem, der deltager, kollektivt søger efter andre måder at gøre, tænke, se, høre, tale, lave og deltage. Lókal Iceland Airwaves Hvert efterår, flyver tusindvis af mennesker til Reykjavik for at deltage i Iceland Airwaves, en fem-dages musikfestival, hvor flere hundrede musikere optræder på barer og caféer rundt omkring i byen udover Harpa, Islands relativt nye koncertsal og konferencecenter. Den internationale teaterfestival Lókal er en årlig begivenhed i Reykjavík, og er vært for teaterbegivenheder fra hele verden. Formålet er at samle moderne islandsk og internationalt teater. REYKJAVÍKS INTERNATIONALE LITTERATURFESTIVAL I september hvert år, arrangerer Reykjavíks årlige Internationale Litteraturfestival oplæsninger, seminarer, interviews og diskussioner med både internationale og islandske forfattere. All Tomorrow s Parties Den internationale musikfestival All Tomorrow s Parties (ATP) har fundet vej til Island, hvor den finder sted i en forladt NATOluftbase ved Keflavík, hvilket giver hele arrangementet en anderledes kulisse til at nyde de største bands i verden. SKJALDBORG FILMFESTIVAL Skjaldborg-filmfestivalen finder sted under pinsen i den lille badeby Patreksfjörður. Festivalen giver filmmagere og dokumentarfilmentusiaster en mulighed for og et forum til at diskutere og nyde, hvad den rige og blomstrende dokumentarfilmbranche på Island har at tilbyde. Reykjavík Jazz Festival Reykjaviks Jazzfestival præsenterer det bedste inden for islandsk jazz, krydret med eksotiske indslag fra den internationale jazzscene. LungA kunstfestival Lunga Kunstfestival afholdes hver sommer i en lille by i det østlige Island kaldet Seyðisfjörður, og tiltrækker kunstnere til at deltage i ugelange workshops og besøgende til at se de resulterende udstillinger samt nyde en afsluttende koncert med populære islandske bands. SEKVENSER Sekvenser er en ti-dages festival, der finder sted hvert andet år på Island, og som udelukkende beskæftiger sig med visuel kunst i realtid, især tidsbaserede optrædener, soniske værker, videoer og offentlige interaktive installationer. Reykjavíks Internationale Film Festival RIFF finder sted hvert år i elleve dage i slutningen af september. Festivalen sætter fokus på uafhængige film fra hele verden og fremhæver nye filmmagere. RIFF tilskynder samspillet mellem film og andre kunstarter gennem samtidig tilrettelæggelse af koncerter, fotoudstillinger og meget mere.

ISLAND PÅ DET HVIDE LÆRRED Apropos overjordiske steder, er Island ofte blevet omtalt i den populære HBO-serie Game of Thrones. Scener, der finder sted nord for Muren, bliver ofte filmet i Island, men den islandske natur kan også ses i andre dele af Westeros. "Jeg har villet filme i Island, siden jeg først besøgte landet i 90'erne. Det er et af de mest unikke og inspirerende landskaber på planeten", siger instruktør Darren Aronofsky, hvis episke fortælling om en arkbygger ved navn Noah (2014), blev filmet i Island. Men Aronofsky er næppe den eneste. Filmproducenter er længe blevet lokket til Island, inspireret af landets skønhed, lange lyse timer, og de varierede landskaber, der gør det muligt at skabe forskellige verdener, alt sammen inden for en kort afstand af hinanden. Mange husker måske Clint Eastwoods episke drama om Anden Verdenskrig, The Flags of Our Fathers (2006), der viser den ene side af kampen om Iwo Jima, og de mænd, som blev udødeliggjorte i et af de mest ikoniske krigsfotografier i vores tid. Filmen blev næsten udelukkende filmet på Reykjanes-halvøen. Et andet eksempel er Ben Stillers The Secret Life of Walter Mitty (2013), som også for det meste blev filmet i Island, hvor landet agerede stedfortræder for steder på Grønland, i Afghanistan og Himalayabjergene (og Island, selvfølgelig). Lara Crofts eventyr i Tomb Raider (2001) fandt delvist sted i Sibirien, med den islandske glaciale lagune Jökulsárlón som stedfortræder for den iskolde tundra. Senere var James Bond involveret i en episk biljagt langs den isdækkede overflade af den samme lagune i Die Another Day (2002). Sjovt nok, blev den samme lagune også brugt til at filme åbningsscenen i A View to a Kill (1985), hvor Bond viser sit store skitalent i en vild flugt fra russiske skurke. I 2005, rejser en Bruce Wayne i laser til Bhutan for at træne med sin mentor og senere ærkeskurk Ra's al Ghul og Skyggernes Broderskab, i Christopher Nolans Batman Begins. Som du måske har gættet, blev disse scener filmet i Island, med den store slåskamp filmet på den nøjagtig samme glaciale lagune. Mens andre superhelte, såsom Judge Dredd (1995) og The Mighty Thor (2013s Thor: The Dark World) også er blevet filmet i Island, er det overjordiske landskab blevet brugt kreativt i science fictiongenren som stedfortræder for både udenlandske planeter og den post-apokalyptiske verden. Prometheus (2013), Ridley Scotts forløber til Alien-filmene, blev i stor udstrækning også filmet på Island, med den særligt medrivende åbningsscene filmet ved vandfaldet Dettifoss. I Oblivion, så man også Tom Cruise køre langs det sorte sand i det islandske landskab, der fungerede som en version af New England efter en atomkrig. Scener fra Interstellar (2014) og Star Trek: Into Darkness (2013) blev også filmet på Island. Apropos overjordiske steder, er Island ofte blevet omtalt i den populære HBO-serie Game of Thrones. Scener, der finder sted nord for Muren, bliver ofte filmet i Island, men den islandske natur kan også ses i andre dele af Westeros. Og det er ikke kun islandsk natur, der er blevet vist i serien. Både det islandske band Sigur Ros, og Verdens Stærkeste Mand-deltageren, Hafthór Julius Björnsson, har også været med. Interesserede besøgende kan rejse rundt i landet og besøge velkendte scener, som er blevet markeret på et kort på www.filminiceland.com.

DEJLIGE REYKJAVÍK Lille, sikker og venlig, Reykjavík er en moderne by med tætte bånd til naturen.

DEN LILLE HOVEDSTAD MED DET STORE HJERTE Lad dig ikke narre - et konstant stød af energi og begivenheder holder byen i live og pulserende med begejstring. Med en befolkning på 120.000, er Reykjavík ikke en travl metropol. Få skyskrabere ses i Reykjaviks skyline, trafikpropper er sjældne og ansigter er velkendte. En konstant impuls af energi og begivenheder holder byen i live og vibrerende af begejstring. Solrige dage føles som spontane feriedage i Reykjavík. Solbadere og folk på picnic fylder Austurvöllur, den grønne firkant foran Parlamentet; både lokale og turister slentrer op og ned ad Laugavegur, hovedgaden, hvor de shopper, får sig en kop kaffe og kigger på mennesker. Den tørstiges kamp for sparsomme udendørs siddepladser på barer, når happy hour indtræder. Syngende gademusikanter omkranser fortovet; scenekunstnere iscenesætter overraskende optrædener; måske dukker et showband op lige pludselig. Alt kan ske. Downtown Reykjavík (også kendt som 101, efter sit postnummer) er kernen i Islands rige kultur- og kunstscene. Om dagen regerer café-kulturen. En konstant brummen af

samtaler giver byens mange caféer liv. Med gratis WiFi og genpåfyldning af kaffe som normen, kan Reykjavíks cafégæster godt lide at hænge ud, indtil de er tilstrækkelig påvirkede af den stærke, mørke eliksir. Når dag bliver til aften, begynder folk at strømmemod byens mange fremragende restauranter. Over hele 101 vidner sjove vægmalerier og gadekunst om byens sans for kreativitet og sjov. Kunstgallerier som Reykjavík Kunstmuseum og Nationalgalleriet fremviser værker af klassiske islandske kunstnere, mens mindre, uafhængige gallerier fremviser projekter af banebrydende, moderne islandske og internationale kunstnere. De forskellige museer bevarer kulturen og historien af både byen og landet som helhed. Udpeget som en UNESCOlitteratur by, er Reykjavík også kernen i Islands litterære arv, hvor du vil opdage en skat af litterære værker og et væld af talentfulde digtere og forfattere.

island det er ikke en destination - det er et eventyr

EVENTYRLYSTNE ISLAND Eventyr er altid lige rundt om hjørnet i Island. Tag en 20 minutters køretur i enhver retning og find dig selv afsondret blandt Islands spektakulære landskaber. Disse landskaber er dog næppe til blot at kigge på.

SKABT TIL DEN EKSTREME OPLEVELSE Island blev skabt til den ekstreme oplevelse. Med sin overflod af bjerge, vulkaner, gletsjere, floder, søer, huler og ellers ujævne terræn, der venter på at blive tacklet, er Island virkelig en udendørsentusiasts paradis. Vandreture har længe været en populær aktivitet i Island, og smukke stier kan findes i alle dele af landet, fra kortere dagture til ture, der tager flere dage, såsom den 53-kilometer lange, verdensberømte Laugavegur-vandresti, som vil tage dig forbi Eyjafjallajökull-vulkanen og det indre Island. Denne betragtes som en af de mest spektakulære vandrestier i verden. De islandske bjergskråninger giver gode muligheder for skiløb og snowboarding fra det sene efterår op gennem foråret. Rundt om i landet, vil du finde gode skisportssteder, navnlig i Vestfjordene, Nordisland, Østisland, samt tættere på Reykjavik. For dem, der hellere vil nyde motoriserede eventyr, er det muligt at vælge mellem guidede snescooterture rundt om Islands gletsjere eller jeep-safarier på tværs af højlandet, Islands stort set uberørte indre. Selvom Island ikke umiddelbart bringer tankerne hen på vandsport, trives det godt på denne nordatlantiske ø. Hvert barn på Island lærer at svømme i folkeskolen og svømning er stadig et populært tidsfordriv blandt islændinge i alle aldre. Den geotermiske energi under dine fødder bruges til at opvarme mere end 170 offentlige svømmebassiner rundt om i landet, og intet er lige så fantastisk som at stoppe ved en grusvej for at finde en af Islands naturlige varme kilder gemt væk lige ude af syne. For at få adrenalinen til at køre, kan besøgende også deltage i den lokale havsvømningsforening for en kold dukkert i Nauthólsvík, windsurfe i bugten eller tage ud af byen for at tjekke nogle af Islands bølger, hvor man finder en lille gruppe surfere på de fleste gode dage. Om det er i havet eller en gletsjerflod, er det kolde vand ikke noget at være bange for, hvis du er forberedt. White water rafting er faktisk en klassisk aktivitet, der traditionelt set har haft flere islændinge end turister. Siden 1983 har mere end 150.000 islændinge, hvilket er omkring halvdelen af den aktuelle befolkning, raftet ned ad Hvítá-floden i det sydlige Island. Mere avancerede raftere kan også tackle 4+-strømfaldene i den strømfyldte Jökulsá-flod i Østisland. Som en af de få øer, der sidder på den midtatlantiske højderyg, tilbyder Island ikke kun den sjældne mulighed for at se dette geologiske fænomen, men også en endnu mere sjælden mulighed for at snorkle eller dykke hvor kontinental pladerne mødes. Selvom vi taler om at dykke ned i en gletsjerflod, mens den munder ud i Islands største sø, Thingvallavatn, giver det kolde vand noget af den bedste synlighed i verden, så du tydeligt kan se Jordens yngste skorpe skubbe op og ud med ca. 2 cm pr. år. At dele islandsk natur med landets naturlige indbyggere er lige så givende. Uanset om du er om bord en af de mange hvalsafaribåde rundt omkring i landet, kigger på fuglelivet, eller rejser rundt i landet på en islandsk hest, vil den medrivende skønhed af det barske landskab aldrig stoppe med at forbløffe dig.

AKTIV I ISLAND Surfing Inden for de seneste år har Island fået ry som et surfsted. Bølgerne kan være førsteklasses, selvom havtemperaturen kræver en særlig tyk våddragt. En lille gruppe af surfere går ud året rundt og et par rejsearrangører har specialiseret sig i surf-interesserede besøgende. Super Jeeping Islands højland er barsk og snedækket. Det er dog muligt at udforske dele af højlandet via superjeep næsten året rundt. SNESCOOTERE Et spændende og måske mindre anstrengende alternativ til vandreture. Snescooter er en fantastisk måde at opleve Islands forskellige gletsjere på. HVALSAFARI Den mest populære aktivitet i Reykjavík er hvalsafari. Rejs lidt længere, til Nordisland, og du vil finde nogle af de bedste hvalsafarier i landet. LAKSEFISKERI Island er hjemsted for nogle af de bedste floder i verden til laksefiskeri, og nogle af verdens mest berømte laksefiskerientusiaster besøger regelmæssigt Island for at bruge deres fiskestænger. VANDRETURE Fra korte dagture til ture, der tager flere dage, er Islands bjerge modne til alle former for vandreture med utrolige udsigter. I den sydlige del af Vatnajökull Nationalpark, for eksempel, tilbyder Skaftafell fantastiske udsigter over savtakkede tinder, glitrende iskapper og golde flodsletter, der strækker sig mod havet.

ISKLATRING Gletsjere smelter og flytter sig konstant fra dag til dag. Men det er altid muligt at finde en lodret væg af is og ture tilbydes året rundt for alle niveauer. RIVER RAFTING For dem, der ikke er bange for lidt iskoldt vand, har Island nogle fantastiske floder til rafting og svømning - hvis det at tackle strømfald i selve båden ikke skulle være spændende nok. KAJAKSEJLADS Islands klare floder er fremragende til kajaksejlads, og få ting i livet kan sammenlignes med havkajaksejlads i rolige vande i en fjern fjord. HULE-UDFORSKNING Det vrimler med lavatunneler og andre huler på Island. En lille åbning i jorden fører dig ofte til en uventet stor verden nedenfor, én, der er fuld af geologiske formationer såsom stalagmitter og stalaktitter, som du ikke finder andre steder. RIDNING Findes der en bedre måde at opleve det islandske landskab end på hesteryg? Selvom de er mindre end den gennemsnitlige hest, skal du ikke kalde dem ponyer. Med to ekstra gangarter, er islandske heste noget helt for sig selv. DYKNING Selv om man typisk forbinder dykning og snorkling med tropiske øer og eksotiske fisk, tilbyder Islands glaciale vand noget af den bedste synlighed i verden, og synet af noget af jordens yngste skorpe skubbe op fra den midtatlantiske højderyg, er spektakulært.

BÆREDYGTIGEISLAND Som en lille ø midt i Nordatlanten, har Island måttet finde måder til at være så selvforsynende som muligt. Derfor bruger Island sine ressourcer til fulde. Og de, der bruges mest, er vedvarende energi og fiskeri.

For et land, der i høj grad afhænger af en bæredygtig forvaltning af dets ressourcer, er miljøbeskyttelse en topprioritet for Island. Landet har forpligtet sig til at anvende grøn energi og i betragtning af økonomiens afhængighed af fiskeri og fiskesport, er den bæredygtige fangst af levende marineressourcer både en økonomisk og miljømæssig prioritet. Selvom det er en myte, at Island er den største producent af bananer i Europa, giver en række drivhuse opvarmet med geotermisk energi Island mulighed for at producere frugt og grøntsager, som ellers ikke ville kunne vokse i dette klima. Fiskeri har længe været Islands største industri og fisk forbliver landets største eksport. For at beskytte islandske fiskebestande fra overfiskning, blev en kvoteordning baseret på mange års forskning introduceret i 1990, og den har vist sig at være en succes, når det kommer til at beskytte denne vigtige ressource. Reykjavík, som betyder 'Den dampende bugt', henviser til dampen, der stiger fra nærliggende varme kilder, hvor indbyggerne vaskede deres tøj i det tidlige 20. århundrede. I 1930 blev den første offentlige bygning i Reykjavík opvarmet med geotermisk energi. I dag bruger islændingene geotermisk energi til at opvarme 90 % af bygningerne i landet og til 25 % af landets el-produktion. Med resten af Islands energibehov dækket af emissionsfri vandkraft, er Island fortsat et af de grønneste lande i verden.

Suðureyri Flateyri Bolungarvík Hnífsdalur Ísafjörður Súðavík DRANGAJÖKULL D DRA AN Þingeyri Hofsós Djúpavík Skagaströnd Sauðárkrókur Hólmavík Bíldudalur Tálknafjörður Patreksfjörður Drangsnes Blönduós Varmahlíð Brjánslækur Reykhólar Hvammstangi Laugarbakki Borðeyri Búðardalur Stykkishólmur Hellissandur Rif Ólafsvík Grundarfjörður HO SNÆFELLSJÖKULL SN NÆFELLSJÖ ÆF ÖK KULL LLL LANGJÖKULL Borgarnes Akranes Laugavatn Mosfellsbær Reykjavík Hafnarfjörður Flúðir Kópavogur Hver H Hveragerði Keflavík Selfo S osss Selfoss Grindavík Þorlákshöfn Eyrarbakki E Ey yr Stokkseyri Hella S Hvolsvöllur MÝRDALSJÖ EYJAFJALLAJÖKULL EY Vestmannaeyjar