BESTYRELSESMØDE NR. 4/REFERAT



Relaterede dokumenter
BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT


Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune

Referat af bestyrelsesmøde

U D K A S T. Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 1. september Jytte Groth jgr@midttrafik.dk

Afdelingsbestyrelsesmøde i FOA s lokaler

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl

Referat. Deadline. Status. Ansvarlig. og beføjelser meget kort.

Jens Ole Christensen bød velkommen til det første bestyrelsesmøde i 2013, hvor der måtte noteres et frafald på 2 mødedeltagere.

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Jørgen Cramer, formand Bente Christoffersen, næstformand Bent Puggaard John Würfel

REFERAT AF KREDSBESTYRELSESMØDE D Venlig hilsen. Lisbeth Schou Kredsformand

Bestyrelsesmøde i sektionen for lærere med dansk som 2. sprog

Referat fra møde i Følgegruppen vedr. aftaler for Klinisk Funktion

Referat af Bestyrelsesmøde. Sønderborg Forsyning i selskaberne:

Nyuddannedes ledighed

Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

BESTYRELSESMØDE NR. 4 REFERAT

FØR STOPPER. Overvejelser før du stopper på arbejdsmarkedet

Beslutningsreferat af: Referat nr. 4. BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d kl

Fraværende: Mira Pavlovic, Natassa Zmiro, Hülya Kocak, Brian Lund Madsen, Özcan Kocak

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Vindinge Skole Dagsorden til skolebestyrelsesmøde.

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

EJERFORENINGERNE VEJLESØPARKEN Grundejerforeningen og Ejerforeningerne matr. nr. 1 dt og 1 dy

Vitus Jordan meldte sit kandidatur til formandsposten. Vitus blev enstemmigt valgt som formand for Medborgerskabsrådet.

Administrationen vil i den forbindelse gerne beklage overfor ejer, at ovenstående har givet anledning til en misforståelse.

Forretningsorden for bestyrelse og udvalg i U-landsforeningen Svalerne

Øresundsvandsamarbejdet

Referat fra bestyrelsesmøde Birkeparken

Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den Kl. 17:07 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Grundejerforeningen Stenagervej, 8240 Risskov

Generalforsamling hos Red Orangutangen Torsdag den 26. marts 2015 kl.19.30

Blomstergården. Referat fra Bruger pårørende rådsmøde torsdag d.20. august 2015 kl :00

Transkript:

BESTYRELSESMØDE NR. 4/REFERAT Tidspunkt : Torsdag den 1. juni 2006, kl. 16.15-18.30 Sted : Hotel Prindsen, Roskilde Tilstede : Hans Chr. Kirketerp-Møller, Janne Christensen, Ole Bjørn Petersen, Hanne Højgaard Sørensen, Mette Carstad (fra kl. 16.40) Fraværende/Afbud : Ingen Sekretær/ref. : Ulrik Linvald DAGSORDEN: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Opfølgning på Repræsentantskabsmøde 2 4. HK-overenskomst sag m.v. 5. Nordisk styrelsesmøde i Stockholm 6. Forberedende drøftelse af budget 2007 7. Eventuelt 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN Dagsordenen godkendtes.

2. MEDDELELSER 2.1. MEDDELELSER FRA FORMAND Formanden orienterede indledningsvis kort bestyrelsen om sit nye job i UBST og meddelte herefter i øvrigt flg.: Der er desværre meddelt afslag på ansøgningen fra det konsortium, vi var med i omkring projektet vedrørende implementering af det digitale byggeri. Sammen med Hans Chr. Kirketerp Møller havde hun deltaget i Århus Skolens efteruddannelsesseminar den 18.-19.maj. Det havde været et udmærket seminar. I sagen omkring kontingentnøgle-diskussionen i AC var der aftalt møde den 6. juni i Arkitekternes Hus med arbejdsgruppen, som havde undersøgt mulighederne for dannelse af kontingentklubber m.m. Hun selv og direktøren ville deltage. På mødet ville man samtidig drøfte den strategi, som de 17 små organisationer skulle følge på AC s bestyrelsesmøde den 8. juni. Fredag den 9. juni har AA årsmøde, hvor der bl.a. skal vælges ny formand for AA. Mette Carstad havde tilmeldt sig som almindeligt medlem af AA. 2.2. MEDDELELSER FRA ØVRIGE I LEDELSEN Hans Chr. Kirketerp-Møller orienterede om flg.: På sidst afholdte EAU-møde var dels arbejdet videre med arbejdsmiljøpolitikken, dels havde man fulgt op på samarbejdet med skolerne og endelig afventedes også svar på den fornyede ansøgning fra Århus Skolen vedrørende regional beskæftigelse for dimittenderne. LVU-konsortiet har også holdt møde, hvor man bl.a. havde behandlet regnskaberne. De var i orden, men man havde i den forbindelse diskuteret AAK/AJS s anvendelse af midlerne. I lyset af kontingentsituationen i AC var drøftelserne med DJØF omkring AJS dog foreløbig indstillet, så der skete næppe nyt på den front i den nærmeste fremtid. Endelig havde der været møde i AAK s bestyrelse. Her havde man bl.a. drøftet problemet omkring feriepengeberegning, hvor nogle A-kassers rådgivning ift. medlemmernes rettigheder i forbindelse med et hul i loven, muligvis ikke har været korrekt. Ole Bjørn Petersen orienterede om det første møde i FHP, der var gået vældig godt. Derudover havde der været møde i Århus for TR erne, desværre kun med 4 fremmødte. I nærmeste fremtid vil der desuden blive holdt et møde på C.F. Møllers tegnestue. I København havde der også været holdt et TR-møde den 9. maj med ca. 25 fremmødte, bl.a. mange unge et vældigt godt møde med fin dialog og stor diskussionslyst og interesse. På flere måder lagde erfaringerne op til, at der

nok bør ske en udvikling af møderne i samme retning som på Københavner-mødet, og det vil også blive overvejet at åbne dem for andre end TR erne. Hanne Højstrup Sørensen oplyste supplerende omkring mødet i Århus, som hun havde deltaget i, at selvom der havde været få fremmødte, havde der været en fin gejst og dialog, ligesom der vil blive forsøgt gennemført et nyt møde inden ferien. Men der skal nok gøres en indsats for at komme lidt bredere ud og forny formen. Janne Christensen orienterede om, at efter Repræsentantskabets godkendelse af den nye mødestruktur/arbejdsform for FHO-udvalget vil der umiddelbart efter sommerferien blive påbegyndt afholdelse af møder rundt om i landet som åbne netværksmøder, der således også vil være åbne for andre end TR erne. 2.3. MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Ulrik Linvald orienterede om flg.: De meget omfattende udbedringsarbejder efter fejlene i forbindelse med ombygningen af sekretariatets lokaler forrige år er stadig i gang og volder en del gener og problemer i det daglige, selvom håndværkerne er flinke. Alle regninger i tilknytning hertil vil naturligvis blive krævet betalt af pensionskassen, hvis ejendomsansvarlige tydeligvis ikke har haft meget greb om tingene i sin tid. Helle Jensen er nu fastansat som sagsgruppesekretær for det private område, og Karola Milthers tiltræder som ny direktionssekretær den 6. juni. Fredag den 9. afholdes møde med KF og TL omkring iværksættelse af overenskomst-offensiven overfor AA-tegnestuerne. Hvis den herefter ikke kommer i gang, kører vi selv ud. Medlemsudviklingen indeværende år til dato var netop gjort op (oversigt uddeltes/ul). Der er fortsat rigtig god fremgang på såvel ordinære medlemmer som studentersiden. Årets forventede netto-tal er faktisk tæt ved at være nået allerede nu. I forbindelse med den fortsatte medlemsfremgang og de nye medlemskategorier, herunder særlig de selvstændige, var kapacitetspresset på sekretariatet i forbindelse med medlemsserviceringen naturligt nok øget væsentligt. Ikke mindst på det private område, der med medlemmer beskæftiget både på tegnestueområdet og det hastigt voksende ØP-område nu var langt det største område, og hvor der klart var behov for yderligere en faglig sekretær. Bestyrelsen aftalte i forbindelse med sidstnævnte, at direktøren til næste bestyrelsesmøde udarbejder oplæg/indstilling til nyansættelse. 3. OPFØLGNING PÅ REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2.

Der afholdtes ordinært repræsentantskabsmøde den 2. maj 2006. Referatet er efterfølgende udsendt. Formanden vil på mødet kort resumere mødets forløb med henblik på bestyrelsens drøftelse af eventuelt opfølgende aktiviteter. Til bestyrelsens drøftelse og eventuelle beslutninger.. Bestyrelsen drøftede kort forløbet af Repræsentantskabsmødet. Selvom der havde været en del afbud, havde der været vældig gode og livlige diskussioner. Hans Chr. Kirketerp-Møller kom i forbindelse med vedtagelsen af uddannelsespolitikken herudover ind på de aktuelle drøftelser omkring skolernes samarbejdsrelationer, både i forhold til designskolerne men også i forhold til drøftelserne omkring universitetsfusionerne, som Forbundet utvivlsomt måtte forholde sig til på sigt. I EAU ville man i øvrigt følge op på de fremkomne bemærkninger til uddannelsespolitikken med henblik på en videre udbygning af denne. 4. HK-OVERENSKOMSTSAG M.V. I opfølgning af tidligere drøftelser i bestyrelsen har direktør, regnskabschef og forbundets advokat under løbende kontakt med formand og næstformand den 9. maj afholdt fornyet forhandling med HK-Service og HK ernes tillidsrepræsentant omkring fornyelsen af HK-overenskomsten fra 1992 og den verserende sag vedr. fortolkning af den hidtidige overenskomsts lønreguleringsbestemmelse. Som der telefonisk er orienteret om, førte forhandlingerne ikke til noget resultat. HK-Service afviste generelt Forbundets oplæg og forhandlingstilbud, idet der heroverfor fremsattes krav, som ville indebære, at de HK-ansattes løn og arbejdsvilkår ville bringes på linje med AC-klubbens og i øvrigt i væsentlig grad ville stille HK erne gunstigere end vilkårene på arkitekternes arbejdsmarked. Efter forhandlingen har formand, næstformand, direktør og regnskabschef afholdt møde med Forbundets advokat, og det besluttedes at varsle lock-out overfor HK erne med henblik på frigørelse fra overenskomsten og overgang til individuel ansættelse på vilkår tilpasset arbejdsmarkedets generelle vilkår. Sagen vedrørende fortolkningen af den hidtidige overenskomst behandles ved voldgift. På mødet vil direktøren orientere nærmere om advokatfirmaets konkrete opfølgning samt praktiske forhold i forbindelse hermed. Til bestyrelsens drøftelse og eventuelle supplerende beslutninger. Direktøren orienterede kort om opfølgning og status, herunder den forventede voldgiftssag omkring fortolkningen af den hidtidige overenskomst, og den foreliggende køreplan fra Forbundets advokat blev herefter gennemgået. Bestyrelsen var enig i de trufne dispositioner og de planlagte videre skridt jf. den foreliggende køreplan.

5. NORDISK STYRELSESMØDE I STOCKHOLM. Sveriges Arkitekter er vært for Nordisk Styrelsesmøde i Stockholm for de nordiske arkitektorganisationer i dagene 16. 18. juni 2006, hvor formand, næstformand og direktør deltager. Til orientering vedlægges den foreløbige dagsorden for mødet med henblik på eventuelle bidrag fra bestyrelsen i form af synspunkter o.lign. i relation til de respektive dagsordenspunkter. Til bestyrelsens orientering og eventuelle supplerende kommentarer m.v. Formanden orienterede om det forestående møde og det udsendte program. Hvis nogle i bestyrelsen havde kommentarer eller emner, de ønskede taget op, kunne der blot gives besked til hende, Hans Chr. Kirketerp-Møller eller Ulrik Linvald. 6. FORBEREDENDE DRØFTELSE AF BUDGET 2007. Budget 2007 skal formelt vedtages af Repræsentantskabet på dettes møde i november 2006. Når halvårsregnskabet og prognose for medlemstallet i 2006 foreligger ultimo august er det normal praksis at påbegynde udarbejdelsen af dette eventuelt i forbindelse med en forberedende generel drøftelse på repræsentantskabsmøde 3 i september. Men inden da har det samtidig været praksis, at bestyrelsen inden sommerferien indledningsvis kort drøftede eventuelle særlige ønsker og synspunkter mht. budgetudarbejdelsen specielt hvis disse indebærer større omlægninger og/eller beregningsmæssige opgaver. Til bestyrelsens drøftelse og eventuelle beslutninger. Det aftaltes, at halvårsregnskabet afventes, hvorefter der som tidligere vil blive udarbejdet et tekniker-budget til opfølgende politisk behandling. 7. EVENTUELT.

Intet til punktet. Ulrik Linvald/Mette Carstad