Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Fiskeri
PROJEKT Bornholm Havmøllepark VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215242785 Version 2 Projekt nr.p024 Dokument nr. P024_02 Version 2 Udarbejdet af CK og MK Kontrolleret af ISA Godkendt af RHO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45 8732 3232 F: +45 8732 3200 E: niras@niras.dk
INDHOLD 1 Sammenfatning... 1 2 Indledning... 4 3 Projektbeskrivelse... 5 3.1 Projektområdet... 5 3.1.1 Topografi og sediment... 6 3.1.2 Hydrografi... 6 3.2 Anlæg på havet... 7 3.2.1 Havmølleparkens layout... 7 3.2.2 Mølletype og erosionsbeskyttelse... 8 3.2.3 Kabler...11 3.2.4 Afvikling af havmølleparken...12 4 Baggrund... 13 4.1 Metode...13 4.1.1 Landingsdata...13 4.1.2 VMS- og logbogsdata...14 4.1.3 Feltundersøgelse interviews af fiskere...15 4.2 Projektets potentielle påvirkning af fiskeriet...15 4.2.1 Fiskeressourcen...16 4.2.2 Fiskeriets udøvelse...19 4.3 Restriktioner over for fiskeri og sejlads...23 4.4 Worst-case scenario...23 4.5 0-alternativet...24 4.6 Vurderingsmetode...24 5 Eksisterende forhold... 27 5.1 Fiskeriet på Rønne Banke/Vestlige Østersø (ICES 38G4/39G4)...27 5.1.1 Fiskefartøjer og havne...27 5.1.2 Landinger...31 5.1.3 Fiskesæsoner...35 5.1.4 Geografisk fordeling af fiskeriindsatsen...37 5.2 Fiskeriet i projektområdet...43 5.2.1 Forundersøgelsesområdets betydning for større fiskefartøjer..43 5.2.2 Forundersøgelsesområdets betydning for mindre fiskefartøjer.44 6 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen... 48 6.1 Effekt på fiskeressourcen...48 6.2 Effekt på fiskeriets udøvelse...49 7 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen... 50 7.1 Effekt på fiskeressourcen...50 7.2 Effekt på fiskeriets udøvelse...50 www.niras.dk Energinet.dk: Bornholm Havmøllepark
INDHOLD 8 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen... 52 8.1 Effekt på fiskeressourcen...52 8.2 Effekt på fiskeriets udøvelse...52 9 Kumulative effekter... 53 10 Afværgeforanstaltninger... 54 11 Overvågning... 55 12 Eventuelle manglende oplysninger... 56 13 Sammenfattende vurdering... 57 14 Referencer... 58 15 Bilag... 59 www.niras.dk Energinet.dk: Bornholm Havmøllepark
1 SAMMENFATNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget etableringen af 6 nye kystnære havmølleparker med en samlet produktion på 450 MW. En af disse mølleparker skal etableres på Rønne Banke vest for Bornholm, ca. 5 km fra kysten syd for Rønne. Forundersøgelsesområdet for mølleparken ved Bornholm har et areal på ca. 45 km², Figur 3-1. Det er efterfølgende blevet besluttet at begrænse kapaciteten af mølleparken fra som oprindelig planlagt 200 MW til 50 MW, hvilket svarer til produktionen fra mellem 5 og 16 møller afhængigt af størrelse. Mølleparken vil således kun komme til at optage et areal på ca. 11 km², men forundersøgelsesområdets udstrækning fastholdes i denne rapport. Kablerne fra mølleparken ilandføres til en transformatorstation umiddelbart syd for Rønne. Fiskeriet vil naturligvis blive påvirket af en eventuel effekt på fiskebestandene denne effekt er medtaget i den endelige vurdering. Nærværende rapport indeholder en beskrivelse af fiskeriet i forundersøgelsesområdet, inklusiv kabelkorridorerne til land, samt en vurdering af projektets effekt på fiskeriets udøvelse. Projektområdet Vanddybden inden for forundersøgelsesområdet varierer mellem 8,7 og 24,3 meter. Havbunden består næsten udelukkende af groft sand og grus med et lavt indhold af organisk materiale. Målingerne viser, at lagdeling af vandmasserne kun forekommer under særlige hydrografiske omstændigheder, efter som lagdeling ikke er den typiske tilstand i områder med så lave vanddybder, som der her er tale om. Den vertikale, gennemsnitlige saltholdighed er relativ konstant hen over året varierende inden for intervallet 7,3-8,1 PSU. Den højeste salinitet og de største variationer ses i november-december. Temperaturmålingerne udviser ligeledes en ringe vertikal variation, hvorimod variationen i den gennemsnitlige temperatur hen over året naturligt nok er markant, varierende fra omkring 3 C i februar-marts til omkring 17 C i august. Beskrivelse af fiskeriet Fiskeriets omfang og karakter er beskrevet dels ved brug af data fra de officielle fiskeristatistikker, og dels ved interviews af en række fiskere, som fisker i det berørte farvandsområde. Detaljerede fangst-, afregnings- og fartøjsoplysninger samt VMSdata er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen. 1
Forundersøgelsesområdet berører 2 fiskeristatistiske områder (ICES-rektanglerne 38G4 og 39G4). Efter som forundersøgelsesområdet kun udgør omkring 0,6 % af disse rektanglers samlede areal, kan de officielle fiskeridata umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i farvandsområder, der er langt større end havmølleparkens areal. Ved at kombinere VMS- og logbogsdata, suppleret med interviews og indhentning af data fra fiskerne, er det forsøgt at gøre fiskeribeskrivelsen mere præcis. Forundersøgelsesområdets relative betydning for de forskellige fiskerityper kan beskrives ved at opgøre antallet af VMS-registreringspunkter henholdsvis i og uden for forundersøgelsesområdet. VMS data dokumenterer, at der stort set ikke foregår fiskeri med større fiskefartøjer (>12 m fra 2012 og >15 m fra 2005) i forundersøgelsesområdet. De dybere områder henholdsvis nord og syd for projektområdet udgør derimod meget vigtige fiskepladser for trawlfiskeriet efter torsk. Ud fra interviews og elektronisk kortdokumentation kan det konkluderes, at 3-5 mindre (<12 m) krog/garnfartøjer har selve forundersøgelsesområdet som en vigtig fiskeplads, mens 2-3 garnfartøjer periodisk fisker i den nordøstlige del heraf samt i kabelkorridorerne. Torsken er den absolut vigtigste fiskeart for dette fiskeri. Den primære fiskesæson er december-maj. Vurdering af effekt på fiskeriet Der forventes kun ubetydelige påvirkninger af fiskebestandene, dog kan mindre, tidsbegrænsede påvirkninger forekomme i forbindelse med etablering og afvikling af selve vindmølleparken. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til rapporten: Fisk - Forundersøgelse og udarbejdelse af VVM-redegørelse for Bornholm Kystnære Havmøllepark, (Krog & Klaustrup, 2015). Som udgangspunkt for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser i anlægsperioden er der valgt et worst-case-scenarie, hvor ca. en fjerdedel af det oprindelige forundersøgelsesområde samt begge kabelkorridorer vil være lukket for fiskeriet i hele anlægsperioden (1½-2 år). Kun fiskeriet med langline/kroge og med garn vil kunne opleve negative effekter som følge heraf. Forundersøgelsesområdet er et vigtigt fiskeområde for enkelte krogfiskere, mens især kabelkorridorerne er vigtige for enkelte mindre garnfartøjer. Det samlede projektområde er af lille betydning for fiskeriet i øvrigt. På grund af bundforholdene foregår der ikke fiskeri med trawl i området. Effekten på fiskeriet under et vurderes som mindre negativ. De negative effekter på krog- og garnfiskeriet kan reduceres ved en etapevis opbygning af mølleparken. Det kan overvejes at tillade fiskeri under særlige betingelser i 2
de dele af forundersøgelsesområdet, inklusiv kabelkorridorerne, hvor der ikke foregår anlægsarbejder. Det forventes, at det i driftsfasen vil blive tilladt at fiske med garn og langline/kroge i mølleparken og i kabelkorridorerne. De 5-6 pt. berørte fartøjer vil således kunne opretholde deres nuværende fiskeri i området i driftsperioden. Afviklingsfasen vil have en betydelig kortere varighed end anlægsfasen, og forventes desuden ikke at ville kræve tilsvarende, omfattende adgangsrestriktioner som anlægsfasen. De fiskerimæssige konsekvenser for mindre krog- og garnfartøjer vurderes derfor som ubetydelig negative. Sammenfattende vurdering Effekten på fiskeriet af havmølleparken på Rønne Banke vurderes som ubetydelig for trawl i alle projektets faser. Effekten på fiskeriet med garn og langliner i anlægsfasen vurderes som mindre betydelig og som ubetydelig i driftsfasen. Et samlet overblik er givet i Tabel 1-1. Tabel 1-1. Sammenfattende tabel over vurderingerne på effekten på fiskeriet ved etablering af en havmøllepark på Rønne Banke. Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Anlæg Lav Ubetydelig Trawl Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Mindre Garn Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Anlæg Lav Mindre Langline/kroge Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig 3
2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden 2012-2020. Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28. november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Bornholm, Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Energistyrelsen står for udbuddet af de 450 MW på de seks kystnære havmølleområder. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVMredegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. NIRAS A/S er tildelt opgaven med pakke 1. BioApp og Krog Consult Aps er kontraheret som underleverandører for så vidt angår fisk og fiskeri 4
3 PROJEKTBESKRIVELSE Projektet er beskrevet med baggrund i den overordnede projektbeskrivelse (Energinet.dk, 2015) samt senere korrektioner, hvor den samlede kapacitet af havmølleparken er blevet reduceret fra 200 MW til 50 MW. Kun emner der har relevans for fisk og fiskesamfundene indgår i nærværende beskrivelse. 3.1 Projektområdet Forundersøgelsesområdet for havmølleparken ved Bornholm ligger på Rønne Banke ca. 5 km fra kysten syd for Rønne, Figur 3-1. Undersøgelsesområdet udgør ca. 45 km² og afgrænses mod nord og vest af arealer udlagt til råstofindvinding, hvor havmøller og kabler derfor ikke kan etableres. Undersøgelsesområdet gennemskæres af rør- og ledningskorridorer, hvor der ikke kan opstilles havmøller. Arealet der reelt er til rådighed til opstilling af havmøllerne udgør således kun ca. 35 km², hvoraf de 5-16 havmøller (alt efter størrelse), vil blive placeret samlet i et areal på 11 km2. I forundersøgelsesområdet indgår to 500 meter brede kabelkorridorer. Kablerne går fra henholdsvis forundersøgelsesområdets østlige og vestlige del og til en transformatorstation på land lige syd for Rønne. Forundersøgelsesområdet er delt nogenlunde ligeligt mellem 2 fiskeristatistiske områder - den sydlige del ligger i ICES 38G4 mens den nordlige del ligger i ICES 39G, Figur 3-1. 5
Figur 3-1. Placeringen af forundersøgelsesområdet for havmølleprojektet på Rønne Banke. samt 2 alternative kabelkorridorer. 3.1.1 Topografi og sediment Vanddybden i forundersøgelsesområdet varierer overordentlig meget fra 8,7 meter i den østlige del af området til 24,3 meter i den nordvestlige del. Havbunden i størstedelen af forundersøgelsesområdet og kabelkorridorerne er karakteriseret ved næsten udelukkende at består af groft sand og grus med et ringe indhold af organisk materiale (<1 %). I det nordvestlige hjørne af forundersøgelsesområdet består overfladesedimenterne overvejende af sand (COWI, 2014). Kun på en enkelt lokalitet i den vestlige kabelkorridor er der registreret et væsentligt højere indhold af organisk materiale (8,3 %). 3.1.2 Hydrografi Højsalint og relativt tungt vand fra Nordsøen presses under visse hydrografiske forhold igennem Kattegat og videre ind i Øresund, Storebælt og i mindre grad Lillebælt, indtil det støder på fysiske barrierer ved henholdsvis Drogden (ca. 7 m dyb) og Darss (ca. 15 m dyb). Når der er stor ophobning af højsalint vand, vil vandet til sidst strømme over Drogden og Darss og fortsætte som en tung bundstrøm videre ind i Østersøen. Udstrømningen fra Østersøen sker som en relativ fersk overfladestrøm. Imellem disse to modsat rettede hovedvandstrømme er der et salinitets-springlag, 6
hvis dybde varierer mellem de forskellige delområder, men som i Arkona-bassinet og Bornholms dybet ligger i en dybde på 40-70 meter. Saliniteten i de overfladenære vandlag i Østersøen er typisk 7-8 PSU, mens det mere salte vand der passerer de danske sunde og bælter har en salinitet på 15-20 PSU. Der er målt vertikale temperatur- og salinitetsprofiler på en station vest for Rønne omkring 5 km nord for projektområdet, (COWI, 2014), vanddybden her er 20-25 meter. Målingerne viser, at lagdeling af vandmasserne kun forekommer under særlige hydrografiske omstændigheder, efter som lagdeling ikke er den typiske tilstand i områder med så lave vanddybder, som der her er tale om. Den vertikale, gennemsnitlige saltholdighed er relativ konstant hen over året 7,3-8,1 PSU. Den højeste salinitet og de største variationer ses i november-december. Temperaturmålingerne udviser ligeledes en ringe vertikal variation, hvorimod variationen i den gennemsnitlige temperatur hen over året naturligt nok er markant, varierende fra omkring 3 C i februar-marts til omkring 17 C i august. 3.2 Anlæg på havet 3.2.1 Havmølleparkens layout Der er udarbejdet et opstillingsmønster for 2 scenarier med henholdsvis 3 MW og 10 MW møller med en samlet kapacitet på 200 MW inden for forundersøgelsesområdet (Ferhat et al, 2014), se Figur 3-2. Det er efterfølgende blevet besluttet, (Energinet.dk, 2015) at begrænse kapaciteten af havmølleparken ved Bornholm fra som oprindelig planlagt 200 MW til 50 MW. Undersøgelsesområdet udstrækning fastholdes, men vurderingerne af miljøeffekten tager udgangspunkt i, at en 50 MW park (5-16 møller) vil optage et areal på ca. 11 km² placeret inden for undersøgelsesområdets samlede disponible areal på ca. 35 km². Der er udarbejdet et opstillingsmønster for hhv. 3 og 10 MW møller med en samlet kapacitet på 200 MW inden for undersøgelsesområdet, (Ferhat et al, 2014), se Figur 3-2. Det er efterfølgende blevet besluttet, at begrænse kapaciteten af havmølleparken ved Bornholm fra som oprindelig planlagt 200 MW til 50 MW, (Energinet.dk, 2015). Forundersøgelsesområdet udstrækning fastholdes, men vurderingerne af miljøeffekten tager udgangspunkt i, at en 50 MW park vil optage et areal på ca. 11 km² placeret inden for forundersøgelsesområdets samlede disponible areal på ca. 35 km². 7
Figur 3-2. Opstillingsmønstre for henholdsvis 3 MW og 10 MW møller placeret inden for undersøgelsesområde i alt 200 MW. Bemærk friholdelseszonerne omkring kabler og rør, hvor møller ikke kan opstilles (Energinet.dk, 2015). 3.2.2 Mølletype og erosionsbeskyttelse Havvindmøllerne installeres på fundamenter, som står fast på havbunden og som omgives af erosionsbeskyttelse bestående af sten, beton eller andet. Fire fundamenttyper er relevante: Monopælfundament af stål Gravitationsfundament af beton Jacketfundament Bøttefundament 8
For fiskeriet og fiskebestandene er forhold som størrelsen af det areal som beslaglægges samt anlægsarbejdernes omfang og karaktér af betydning for vurderingen af projektets effekt. Som det fremgår af Tabel 3-1. vil jacket-fundamenter optage mindre areal (direkte beslaglæggelse af havbunden), end de øvrige fundamenttyper. Men, da det ved jacket-fundamenter ikke er muligt at fiske i mellem funderingspælene, vil arealbeslaglæggelsen i forhold til fiskeriet være mindst ved monopæle. Ved anvendelse af 10 MW møller vil den samlede arealbeslaglæggelse kun være ca. halv så stor som ved anvendelse af 3 MW møller. Det samlede areal af møllefundamenterne, afhængigt af mølletype, udgør 0,1-0,2% af det disponible areal på 11 km². Set i forhold til undersøgelsesområdet udgør arealet af fundamenterne kun 0,025-0,05 %. Tabel 3-1. Fundamenttyper og arealet af den havbund de vil lægge beslag på dels som enkeltmøller og dels ved installering af i alt 50 MW (16 stk. 3 MW møller, 5 stk. 10 MW møller), (Energinet.dk, 2015). Fundment (type og anta)l Areal af fundament (m²) 3 MW 10 MW Monopæl - Enkelt mølle 1.600 2.100 - Total (50 MW) 25.600 10.500 Gravitation - Enkelt mølle 1.300 2.600 - Total (50 MW) 20.800 13.000 Jacket* - Enkelt mølle 800 1.700 - Total (50 MW) 12.800 8.500 Bøtte ** - Enkelt mølle 1.300 2.600 - Total (50 MW) 20.800 13.000 *Det for fiskeriet beslaglagte areal forventes at være noget større end fundamentets areal, da det ikke vil være muligt at fiske mellem de enkelte pæle. **Design af bøttefundamenter er fortsat under udvikling - her antages fundamenterne at have samme omfang som gravitationsfundamenterne. Havvindmøllerne vil sandsynligvis blive installeret ved brug af kraner. Et antal støttefartøjer med teknisk udstyr og mandskab vil også være nødvendige. Det forventes, at der vil blive installeret en mølle hver - eller hver anden dag. Det vil blive planlagt at arbejde 24 timer pr. dag med belysning af arbejdsfartøjerne om natten og besætningen indkvarteret ombord. Installationen er afhængig af vejret, så installationstiden kan forlænges i tilfælde af ustabile vejrforhold. 9
Anlægsarbejde - monopælfundamenter Det forventes ikke, at installation af monopæle kræver meget forarbejde, men fjernelse af forhindringer, som f.eks. større sten på havbunden kan være nødvendig. Der kan udlægges et filterlag før pæleramningen, og efter installation af monopælen kan et andet lag erosionsbeskyttelse lægges oven på filterlaget. Erosionsbeskyttelse af nærliggende kabler kan også være nødvendig. Anlæg af monopæle vil foregå fra enten et jack-up-fartøj eller fra et flydende fartøj, der er udstyret med en-to kraner og rammeudstyr. Andet udstyr, herunder boreudstyr, kan blive anvendt, hvis nedramningen viser sig at være vanskelig. Derudover vil det være nødvendigt med flere hjælpe-fartøjer, bl.a. jack-up-fartøj, støttefartøj, slæbebåd, sikkerhedsfartøj og et fartøj til mandskabsoverførsel. Nedramning af hver enkelt monopæl vil typisk tage 4 til 6 timer. Et skøn er, at installation af en monopæl og fastgørelse af overgangsstykket med injektionsmørtel under gunstige forhold kan gøres på ca. et døgn. Nedramning af en monopæl, vil kræve omkring 200 slag pr. meter monopæl. Da en monopæl kan være omkring 35 meter lang, vil det kræve omkring 7.000 slag, at få pælen ned i havbunden. Fordelt over de 6 timers ramningsaktivitet giver dette cirka 20 slag pr. minut. Anlægsarbejde gravitationsfundamenter Et gravitationsfundament er en betonstruktur, der hviler på havbunden ved hjælp af tyngdekraften. Inden et gravitationsfundamentet placeres på havbunden, fjernes det øverste lag sediment og erstattes med sten for at sikre en stabil understøttelse af betonfundamentet, en såkaldt skærvepude. Dybden af udgravningen og størrelsen af skærvepuden afhænger af fundamentets design. Til slut beskyttes gravitationsfundamenterne (og måske nærliggende kabler) mod erosion med et filter lag og armeringssten. En afgravning med en gennemsnitsdybde på 2 m vil kunne udføres på omkring tre dage pr. fundament. Det vil tage yderligere ca. tre dage at genfylde med sten. Gravearbejdet vil typisk foregå med en gravemaskine installeret ombord på en pram. Det afgravede materiale vil blive lastet på splitpramme. Afgravning til ét gravitationsfundament forventes at producere mellem 5 og 10 pramlastninger der forventes klappet på klapplads. Anlægsarbejde Jacket-fundamenter Jacket-fundamenter er tre- eller firbenede gitter-stålkonstruktioner med en form som et firkantet tårn. Jacketstrukturen støttes af pæle i hvert hjørne af konstruktionen. Ved installation monteres jackets med såkaldte mudmats ved bunden af hvert ben. Mudmats er store konstruktioner, som normalt er lavet af stål. De anvendes midlerti- 10
digt for at forebygge, at jacket-fundamentet synker ned i blødt sediment. Den funktionelle levetid af disse mudmats er begrænset, da de i det væsentlige er overflødige efter installation af funderingspælene. Størrelsen af mudmats afhænger af vægten af jackets, havbundens bæreevne samt lokale bølge- og strømforhold samt miljøforhold. Pæleramning og placering af mudmats foregår normalt vha. et jack-up-fartøj. Erosionsbeskyttelse af funderingspæle og kabler afhænger af bundforholdene. På sandbund er erosionsbeskyttelse nødvendig for at forebygge, at konstruktionen undermineres. Erosionsbeskyttelse består af naturlige sorterede sten eller sprængt klippe. Anlægsarbejde - bøttefundament Et bøttefundament er i princippet en kombination af et gravitations- og monopælfundament hvor en omvendt bøtte/ spand trykkes eller spules ned i havbunden. I den tekniske projektbeskrivelse antages det, at diameteren af bøttefundamentet vil være den samme som for gravitationsfundamenter. Bøttefundamenterne kan bugseres direkte til anlægsområdet af to slæbebåde, og placeres af en kran på en jack-up. Fundamenterne kan også installeres på jack-up direkte på havnen og transporteres af slæbebåde til anlægsområdet. Installation af bøttefundamenter kræver ikke forudgående klargøring af stedet. Derudover er der kun et begrænset eller ikke noget behov for at anvende erosionsbeskyttelse på bøttefundamenter. 3.2.3 Kabler Den kystnære placering af havmølleparken betyder at produktionen bliver ført direkte til land, via 33 kv kabler til en transformatorstation placeret umiddelbart syd for Rønne. Et kabel på 33 kv kan transportere produktionen fra møller med en samlet kapacitet på op til 36 MW, og der vil således være behov for 2 ilandføringskabler. Anvendelse af 60 kv kabler er under overvejelse. Ilandføringskablerne vil blive placeret i en, eller eventuelt i begge de udpegede kabelkorridorer. Hvis de placeres i samme kabelkorridor, vil de blive udlagt med en indbyrdes afstand på ca. 50-100 meter. Alle kabler vil blive placeret 1-1½ meter nede i havbunden, den eksakte dybde vil afhænge af udlægningsmetode og havbundens beskaffenhed. Tre udlægningsmetoder er aktuelle: Jetting (spuling med højt vandtryk) - Anvendes hvor havbunden består af sand/finkornet materiale. Bredden af det påvirkede havbundsområde er 0,7-2 meter. 11
Nedpløjning - Kablet pløjes ned - eventuelt i kombination med jetting. Anvendes på homogen blød bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2 meter. Trenching - Kablet placeres i en forud udgravet grøft. Anvendes hvor der er hård bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2meter. Havbunden retableres over kablerne enten ved selvfyldning eller ved at kabelgrøften efterfyldes og eventuelt tildækkes med sten. 3.2.4 Afvikling af havmølleparken Havmølleparken forventes at ville have en levetid på 25-30 år. Som udgangspunkt forventes alle kabler samt alle strukturer over havbunden at blive fjernet, mens erosionsbeskyttelsen (sten) vil blive efterladt på havbunden. 12
4 BAGGRUND 4.1 Metode Fiskeriets omfang og karakter er beskrevet dels ved brug af data fra de officielle fiskeristatistikker og dels ved interviews af en række fiskere, som fisker i det berørte farvandsområde. Detaljerede fangst-, afregnings- og fartøjsoplysninger, er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen. Havmølleprojektet ligger i det fiskeristatistiske område benævnt ICES Subdivision 24 (Vestlige Østersø), som igen er opdelt i ICES-rektangler med en omtrentlig størrelse på 30x30 sømil. Forundersøgelsesområdet ligger i grænseområdet mellem ICESrektanglerne 38G4 og 39G4, Figur 3-1. 4.1.1 Landingsdata Fangster og landinger fra alle logbogspligtige fiskefartøjer er opgjort pr. ICESrektangel, mens mindre fartøjer, som kun skal udfylde såkaldte farvandserklæringer, kan nøjes med at opgøre deres fangster pr. farvandsområde (eksempelvis Vestlige Østersø - ICES Subdivison 24). I Østersøen har fartøjer med en længde på eller over 8 meter siden 2005 været forpligtet til at føre logbog, tidligere var længdegrænsen 10 meter. I særlige tilfælde er også fartøjer med en længde under 8 meter omfattet af logbogspligten, eksempelvis hvis fartøjsejeren også ejer større logbogspligtige fartøjer og i tilfælde, hvor de mindre fartøjer driver fiskeri i flere farvandsområder. Efter som de anvendte fiskeristatistiske områder er relativt store (ICES Rektangel: Ca. 30x30 sømil, ca. 3.500 km²) sammenlignet med mølleparkens udstrækning (forundersøgelsesområdet for havmølleparken ved Bornholm er 45 km²) kan de officielle fiskeridata umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i et farvandsområde, som er langt større end forundersøgelsesområdet for havmølleparken. Landingshavne og værdien af landingerne fremgår af NaturErhvervstyrelsens afregningsregister, som omfatter alle landinger uanset fartøjernes størrelse, og altså også landinger gjort af ikke-logbogspligtige fartøjer. Oplysninger om præcise fangststeder og om eventuelle fangster af ikke-kommercielle arter, fremgår som nævnt alene af logbøgerne. NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister indeholder oplysninger om alle danske fiskefartøjers hjemhavn, tonnage, længde og fiskeriform (redskaber). Desværre er redskabsangivelsen, især for de mindre fartøjers vedkommende, noget upræcis og ikke altid opdateret, hvilket gør at landingernes fordeling på redskabstyper også vil være behæftet med fejl. Efter som de større fartøjer ( 8/10 m) udfylder logbog, hvori red- 13
skaberne antages at være korrekt angivet, er den nævnte fejlkilde primært relevant for de mindre fartøjer, som kun står for få procent af det samlede landinger. 4.1.2 VMS- og logbogsdata Fiskefartøjer med en længde på eller over 24 meter, har siden 2002 været underlagt et krav om elektronisk satellitbaseret registrering af deres færden på havet såkaldt VMS registrering (Vessel Monitoring System). Siden 2005 har kravet været gældende for fartøjer på eller over 15 meter og siden 2012 også for fartøjer ned til og med 12 meter. På grund af indkøringsproblemer med systemet er der i denne kortlægning af fiskeriet alene anvendt VMS data fra perioden 2005-2013. VMS data kan anvendes dels til at lokalisere fartøjernes placering, og dels til at bestemme den hastighed hvormed de bevæger sig. Ud fra antagelser/viden om, hvilken hastighed fartøjerne normalt bevæger sig med under fiskeri, Tabel 4-1 og bilag 2, kan der gennemføres en kortlægning af, hvor fartøjerne rent faktisk fisker. Tabel 4-1. Fiskefartøjers formodede hastighed i forbindelse med aktivt fiskeri, Bilag 2. Fiskeritype Hastighed Trawl 1 4,3 knob Vod 0,3 3,7 knob Nedgarn 0,3 4,3 knob* Øvrige redskaber 0,3 3,7 knob * angiver hastighed ved håndtering af redskabet Den relative betydning af forundersøgelsesområdet for de forskellige fiskerityper, kan beskrives ved at opgøre antallet af fiskeriaktive VMS-registreringspunkter for hver af disse, henholdsvis i -og uden for forundersøgelsesområdet og i hvert af de berørte ICES Rektangler. Ved anvendelse af dette forholdstal kan den mistede fangst af en given art beregnes i tilfælde af udelukkelse fra forundersøgelsesområdet. Metoden har de svagheder, at den bygger på en antagelse om, at fangsterne pr. indsats (CPUE) er den samme overalt inden for de pågældende fiskeristatistiske områder hvilket naturligvis kun undtagelsesvis vil være tilfældet og at den kun inkludere større fartøjer. Ved anvendelse af en stor mængde data, og ud fra en gennemsnitsbetragtning vurderes beregningen dog at give et tilnærmet korrekt billede af fiskeriindsatsen og udbyttet. Under antagelse af, at de mindre, ikke VMS-pligtige fartøjers aktionsradius er relativt beskeden, kan der foretages et skøn over fangsternes sammensætning og mængde, inden for en vis begrænset radius fra landingshavnen. Det skal bemærkes, at efter som langt størstedelen af fangsterne gøres af de større fartøjer ( 8 m efter 2005 og 10 meter før 2005), er betydningen af en præcis viden, om de mindre fartøjers fangster relativt begrænset. For de mindre, lokale havne og landingspladser, kan disse fartøjers aktivitet dog godt have en væsentlig betydning. 14
Ved at kombinere VMS-data med logbogsdata - efter en yderligere sortering/udvælgelse - kan fangsten af de enkelte kommercielle fiskearter lokaliseres med en vis præcision. Resultaterne heraf fremgår af fiske-rapporten, (Krog & Klaustrup, 2015). 4.1.3 Feltundersøgelse interviews af fiskere Fiskerne har naturligvis en stor viden og erfaring om især de kommercielle fiskearters forekomst og om fiskeriets udøvelse i specifikke farvandsområder. Denne viden er normalt ikke nedskrevet og kan således kun fremskaffes ved interviews. I nærværende projekt er der derfor gennemført interviews af en række fiskere, primært fra de lokale fiskerihavne på Bornholm. I alt er der gennemført interviews af 5 fiskere, der repræsentere de tre fiskeriformer: Trawl, garn og kroge. Fiskerne er udvalgt ud fra oplysninger fra centrale fiskere på Bornholm, herunder formanden for Bornholms & Christianøs Fiskeriforening. Alle kommercielle fiskefartøjer er forsynet med elektroniske kortplottere baseret på GPS. Herpå registreres fangstlokaliteter, slæbespor, ankerpladser, garnsætninger samt forekomst af sten, vrag m.v. Registreringerne gemmes i et vist omfang af fiskerne, men eftersom data ofte udveksles mellem fiskerne siger kortplotterdata fra det enkelte fartøj ikke nødvendigvis noget om, hvor det pågældende fartøj har fisket. Med mindre der gennemføres et omfattende udredningsarbejde, kan disse kort/registreringer derfor ikke umiddelbart anvendes til at sige noget om fiskeriintensiteten i et givet område eller år, men kortene giver imidlertid præcise informationer om, hvor der fiskes. Sammenstilles plotterinformationen med viden indhentet fra interviews, opnås et værdifuldt kendskab til, hvor, hvornår og hvad der fiskes. I forbindelse med nærværende projekt er der fremskaffet elektroniske kort fra flere fiskere. Registreringerne på disse kort viser en høj grad af overensstemmelse, og det er derfor tilstrækkeligt at præsentere kort fra enkelte fiskere. 4.2 Projektets potentielle påvirkning af fiskeriet Anlæg, drift og afvikling af havmølleparker med tilhørende søkabler vil uundgåeligt påvirke fiskeriet i det pågældende område. Påvirkningen består dels i de ændringer i ressourcegrundlaget (fiskebestandene) som projektet eventuelt afstedkommer, og dels i indskrænkninger af fiskeriets muligheder for at operere i området. Nærværende kapitel indeholder en kort beskrivelse af de bestands- og fiskerimæssige forhold for de vigtigste kommercielle fiskebestande i projektområdet. Projektets potentielle effekt på fisk er nærmere beskrevet i fiske-rapporten (Krog & Klaustrup, 2015), men et kort sammendrag for de vigtigste arter i projektområdet er givet i afsnit 6.1. 15
Som grundlag for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser af eventuelle adgangsrestriktioner er det beskrevet, hvorledes de mest relevante fiskeriformer udøves. 4.2.1 Fiskeressourcen Torsk Torsken er den kommercielt set vigtigste fiskeart i Vestlige Østersø og udgør den absolut vigtigste fangstkomponent i konsumfiskeriet med trawl, garn, kroge og snurrevod. Torskebestanden i vestlige Østersø er biologisk adskilt fra torskebestanden i den østlige Østersø, men især i overgangszonen mellem de to farvande omkring Bornholm, sker der en blanding af de 2 torskestammer. I de senere år ser det ud til at den østlige torskestammes andel af den samlede torskebestand i den vestlige Østersø (ICES underområde 24) har været stigende, (ICES, 2014a). Fiskeriet omkring Bornholm er således afhængigt af tilstanden og udviklingen i begge torskestammer. Som det fremgår af Figur 4-1, har gydebestanden af torsk i ICES omr. 24 (del af vestlige Østersø) igennem de seneste årtier varieret omkring 15.000 tons - med en nuværende størrelse på 10.000 tons. Gydebestanden for hele den vestlige østersøbestand under et, har holdt sig på et relativt stabilt men lavt niveau siden år 2000 (omkring 30.000 tons). Fiskeritrykket har i samme periode ligget over det anbefalede niveau. Rekrutteringen har i de seneste 2 år (2012 og 2013), ligget på et relativt højt niveau men dog fortsat under langtids-gennemsnittet. Gydebestanden i den østlige Østersø nåede omkring 1980 op på et historisk højt niveau, på mere end 300.000 tons, for herefter at falde til det niveau der har været gældende igennem de seneste 10-15 år på omkring 100.000 tons. Det biologiske videngrundlag, for så vidt angår denne bestand, er relativ dårligt. Baseret på CPUE data (fangst pr døgn) vurderes bestanden som nedadgående igennem de senere år, (ICES, 2014a), samtidig med at fiskeritrykket har været lavt. Årsagen til bestandens tilstand tilskrives således primært andre forhold end fiskeriet, herunder hydrologiske forhold (dårlige íltforhold i gydeområderne, ringe indstrømning af saltvand), reduceret fødetilgængelighed m.v. 16
Figur 4-1. Gydebiomassen af torsk i henholdsvis ICES Underområde 24 og østlige Østersø (ICES underområderne 25-32) (ICES, 2014a). En stor del af det danske torskefiskeri Østersøen er koncentreret i de dybere dele af farvandet henholdsvis vest og øst for Bornholm og på begge sider af Rønne Banke, Figur 4-2. Fiskeriet er mest intensivt i 1. og 2. kvartal - i 3. kvartal er der dog også et relativt intensivt fiskeri nordvest for Rønne Banke mens det i 4. kvartal er relativt intensivt syd for banken, (ICES, 2014b). 17
Figur 4-2. VMS data fra det danske trawlfiskeri i Østersøen i 2013 (fartøjer 12 m, slæbehastighed: 2-4 knob). Kun data fra fiskeri hvor torskefangsten har udgjort mere end 25%, (ICES, 2014b). 18
Laks Fiskeriet efter laks har undergået store forandringer siden begyndelsen af 1990`erne, både som følge af en række fiskerirestriktioner (forbud mod drivgarnsfiskeri, område- og tidsmæssige begrænsninger m.v.), markedsmæssige restriktioner pga. forhøjede dioxinniveauer, og endelig pga. skader på fangst og redskaber som følge af den voksende bestand af sæler. Lempelser i dioxin restriktionerne, øget markedspris og reducerede muligheder i andet fiskeri har betydet, at laksefiskeriet i de senere år igen har fået en væsentlig betydning især for de mindre fartøjer. Laksen er sammen med torsken målart for fiskeriet med langline/kroge I Østersøen. Fladfisk De vigtigste arter af fladfisk I ICES Underområde 24 er rødspætte og skrubbe begge bestande har udvist en markant fremgang siden år 2000. I samme periode har fangsterne af begge arter holdt sig på et stabilt, relativt højt niveau, mens fiskeritrykket har været på et lavt niveau, (ICES, 2014a). 4.2.2 Fiskeriets udøvelse De vigtigste fiskeriformer De vigtigste fiskeriformer i og omkring projektområdet er fiskeri med trawl, garn og kroge. Fiskeri med snurrevod har en meget begrænset anvendelse omkring Bornholm og fiskeri med not og bomtrawl er ikke tilladt i Østersøen. Trawlfiskeri Karakteristisk for fiskeri med trawl er, at fangstposen spiles ud enten ved brug af såkaldte trawlskovle (skovltrawlfiskeri), af en metalramme (bomtrawlfiskeri) eller ved brug af 2 fartøjer (partrawling/ dobbeltslæb/tvillingslæb). Fiskeri med bomtrawl er som nævnt ikke tilladt i Østersøen. Skovltrawlfiskeri kan eventuelt foregå med 2 eller flere trawl, der er koblet sammen og forsynet med en vægt (oftest en kædeklump) på sammenkoblingspunktet (dobbelttrawl-/flertrawl-fiskeri). Også ved partrawling er trawlens vingespidser/wirer forsynet med vægte. Trawlene kan enten fiskes, så de har bundkontakt (bundtrawl) eller oppe i vandet (pelagisk trawl/flydetrawl). Ved fiskeri på meget ujævn eventuelt stenet bund anvendes rup (undertælle) med kugler. De forskellige trawltyper og undertæller er illustreret i Figur 4-3 og Figur 4-4. 19
Figur 4-3. Forskellige former for fiskeri med trawl (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). Trawl - bundkontakt Kæderup Gummirup Bobbinsgrej Figur 4-4. Forskellige typer rup på trawl (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). Ved fiskeri efter stimefisk som sild og brisling anvendes flydetrawl eller eventuelt semipelagiske trawl som kan berøre havbunden, men i så fald kun ganske let dette fiskeri kan således også være afhængigt af, at der ikke er større sten eller andre genstande på havbunden, som trawlet kan få hold i. Endvidere er fiskeriet karakteri- 20
seret ved relativt lange slæbetider på 3½-7 timer - med en fart på omkring 3 knob betyder det, at et slæb kan strække sig over 20-40 km. Uanset om der fiskes med flydetrawl eller bundtrawl, anvendes der såkaldte trawlskovle til at spile trawlet. Trawlskovle er stålplader med forskellig form og vægt, vægten afhænger af fartøjets størrelse (typisk vægt i vestlige Østersø er 300-500 kg). Fiskerne tilstræber at få en så lille slæbemodstand som overhovedet muligt, og det er derfor vigtigt, at trawlskovlene ikke går hårdt i bunden. Under normale forhold er det således kun de øverste få centimeter af havbunden som bliver berørt. På de beskedne vanddybder, som der er tale om i forundersøgelsesområdet til havmølleparken ved Bornholm, vil også trawlskovlene ved flydetrawlsfiskeri berøre havbunden. Ved dobbeltslæbs-fiskeri anvendes ikke trawlskovle, men fiskedybden og den vertikale åbning af trawlen reguleres ved brug af kædeklumper (typisk vægt i vestlige Østersø er 300-500 kg) på trawlets underspids/wirer. Afhængigt af vanddybden kan disse vægte slæbes hen over havbunden, men igen er det optimale, at reducere slæbemodstanden mest muligt og samtidig bevare den nødvendige fiskedybde og vertikale åbning af trawlet. Afstanden mellem 2 fartøjer, som slæber på samme trawl, afhænger af vanddybe og trawlets størrelse, men vil i vestlige Østersø typisk være omkring 200 meter. Til sammenligning vil afstanden mellem trawlskovlene, når trawlet slæbes af ét fartøj typisk være omkring 100 meter. Afstanden mellem fartøjet/-erne og trawlet vil typisk være omkring 500 meter. Garnfiskeri Fiskeriet med garn udgør næstefter trawlfiskeriet den vigtigste fiskeriform i den vestlige Østersø, som målt i mængde står for en fjerdedel af den samlede landingsmængde, og målt i værdi for mere end en tredjedel af den samlede landingsværdi. Der sættes som regel et antal garn sammen, typisk 10-20, som udgør en garnlænke, der forankres, Figur 4-5. Hvert garn har typisk en længde på 50-60 meter. Fra hver ende af garnlænken føres en line op til en bøje. Garnene er nederst monteret med en undertælle med stor vægtfylde, som holder garnene helt nede ved bunden, og for oven med en overtælle/flydeline med opdriftsmiddel. Målarterne er primært arter, som opholder sig på eller nær bunden, såsom fladfisk, torsk og stenbider. 21
Figur 4-5. Grafisk fremstilling af garnfiskeri, (www.fiskerforum.dk). Krogfiskeri Fiskeriet med kroge/langline har inden for de senere år fået en større betydning på Bornholm, dels fordi der er udviklet effektive, automatiserede langlineanlæg til mindre fartøjer, og dels fordi det traditionelle fiskeri med drivgarn efter laks er blevet forbudt. Redskabet består af en 3-8 mm tyk hovedline hvor der med 1-3 meters mellemrum er fastgjort såkaldte tavser. De består af en tyndere 30-80 cm lang line monteret med en krog i enden, Figur 4-6. Linefiskeriet efter laks i Østersøen er det endnu ikke lykkedes at automatisere på samme måde som linefiskeriet med torsk som målart. Årsagen er dels at lakselinerne monteres med flåd, og dels at afstanden imellem tavserne skal være meget større end i torskefiskeriet, hvorfor linerne til laksefiskeri ikke kan opbevares i magasiner, som det er muligt at gøre med torskeliner. I Østersøen bruges hovedsagelig sild og tobis som agn. Figur 4-6. Fiskeri med langline, t.v. efter torsk ved bunden og t.h. efter laks som traditionelt fanges oppe i vandet. (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). 22
Andre fiskeriformer Andre fiskeriformer med en vis relevans for vestlige Østersø er fiskeri med ruser og snurrevodsfiskeri. Fiskeri med ruser er primært relevant for fritidsfiskeriet og udøves kun helt kystnært og således ikke i forundersøgelsesområdet. Snurrevodsfiskeriet er en aktiv fiskeriform, hvor fiskene jages hen mod voddet ved brug af lange tove som slæbes over havbunden. En forudsætning for at dette fiskeri kan praktiseres er derfor, at der er adgang til relativt store arealer uden større sten/genstande på havbunden. Denne fiskeriform kan derfor ikke praktiseres på Rønne Banke Primære målarter for snurrevodsfiskeriet er torsk og fladfisk. 4.3 Restriktioner over for fiskeri og sejlads Med henblik på at beskytte fartøjer og besætninger samt tredjepart forventes det, at der i anlægsfasen vil blive etableret midlertidige sikkerhedszoner med en radius på 500 meter omkring arbejdsfartøjerne, Omfanget af den midlertidige sikkerhedszone vil på alle tidspunkter afhænge af omfanget af aktiviteter og kan om nødvendigt omfatte hele anlægsområdet. Søfartsstyrelsen vil blive ansøgt om tilladelser til at indføre midlertidige restriktioner overfor sejlads og fiskeri i området. I henhold til kabelbekendtgørelsen (Søfartsstyrelsen, 1992) vil det ikke være tilladt at opankre eller fiske med bundslæbende redskaber inden for en 200 meter bred beskyttelseszone omkring alle søkabler. Alle kabler vil som tidligere nævnt blive placeret 1-1½ meter under havbunden og vil således kun ved blotlæggelse, som følge af ustabile bundforhold, være i risiko for at blive fanget af fiskeriaktiviteter. Søfartsstyrelsen kan dispensere fra de generelle regler om fiskeriforbud. I driftsfasen vil der i udgangspunktet blive etableret sikkerhedszoner på 50 meter omkring møllefundamenterne. Inden for sikkerhedszonerne vil opankring og fiskeri med bundtrawl ikke være tilladt 4.4 Worst-case scenario I et Worst-case scenario forudsættes det at der anvendes materialer og/eller benyttes metoder og arealer som har størst mulig påvirkning af fisk og fiskeri. Inden for forundersøgelsesområdet på 45km2, er det ikke muligt at udpege et enkeltområde på 11 km2, som vil have særligt negativ indflydelse på fiskeriet. Vurderingerne omfatter derfor etablering af en 11km2 stor havmøllepark, uanset placering i forundersøgelsesområdet. Som udgangspunkt for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser i anlægsperioden er valgt et worst-case-scenario, hvor hele forundersøgelsesområdet og begge kabelkorridorer i hele anlægsperioden (1½-2 år) antages at ville være lukket for fiskeriet. 23
I driftsfasen vil der i udgangspunktet blive etableret sikkerhedszoner på 200 meter på hver side af alle kabler - både interne kabler og eksportkabler - samt på 50 meter omkring møllefundamenterne. Inden for sikkerhedszonerne vil opankring og fiskeri med bundtrawl ikke være tilladt. Som et worst-case-scenario antages det, at hele mølleområdet vil forblive lukket for fiskeri med bundslæbende redskaber (trawl og snurrevod) og at der ikke vil blive søgt om dispensation fra kabelbekendtgørelsens forbud mod fiskeri i kabelbeskyttelseszonerne. Set i lyset af at der ikke i andre havmølleparker er udlagt forbud mod fiskeri med garn og kroge, og efter som der ikke i det her omhandlede projekt indgår særlige hensyn som skulle tilsige et behov for at etablere et sådant forbud, indgår forbud mod garn- og krogfiskeri ikke som et worst-case scenario i vurderingsgrundlaget. 4.5 0-alternativet 0-alternativet defineres som den situation, hvor havmølleparken ikke etableres. Dette vil have økonomiske og klimamæssige effekter hvis omfang og betydning der ikke skal tages stilling til her. Fiskeriet og havmiljøet vil i tilfælde af at mølleparken ikke etableres kunne fortsætte som hidtil, idet dog en effekt som følge af klimaændringer (øget havtemperatur) teoretisk set vil kunne forekomme. 4.6 Vurderingsmetode Alle vurderinger af projektets påvirkninger på fiskeriet understøttes af fagligt funderede begrundelser, og der anvendes den samme terminologi i alle vurderinger, Tabel 4-2. Mulige påvirkninger af fiskeriet identificeres og evalueres i tid og rum, og der gennemføres vurderinger af konsekvenserne for fiskeriet i alle faser af havmølleparkens eksistens: Anlægsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Efter som der endnu ikke er truffet beslutning om alle anlægsmæssige forhold, er det valgt at foretage miljøvurderingen ud fra worst case scenarier (se afsnit 4.4). De forskellige grader af påvirkninger, og den valgte terminologi fremgår af, Tabel 4-2. 24
Tabel 4-2. Terminologi anvendt ved vurdering af påvirkning. Påvirkningsgrad Eksempler på dominerende effekter Afværgeforanstaltning Væsentlig Påvirkning Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og som indebærer en risiko for irreversible skader i betydeligt omfang. Påvirkning der anses for så alvorlig, at det skal overvejes at ændre projektet eller gennemføre afværgeforanstaltninger for at mindske denne påvirkning. Moderat Påvirkning Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. i hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible, men helt lokale skader på eksempelvis bevaringsværdig kultur eller natur. Påvirkning af en grad, hvor afværgeforanstaltninger må overvejes. Ubetydelig påvirkning og Mindre Neutral / uden påvirkning Påvirkning Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over helt kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader. Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. Eller der forekommer ingen påvirkning i forhold til status quo. Påvirkning af en grad, hvor afværgeforanstaltninger sandsynligvis ikke vil være nødvendige. Påvirkninger der anses for så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved implementering af projektet. Vurderingerne er foretaget med baggrund i en række kriterier, Tabel 4-3. Graden af påvirkning vurderes på baggrund af intensitet af forstyrrelse, vigtighed (f.eks. international interesse), varighed af forstyrrelse samt sandsynlighed for, at forstyrrelsen vil forekomme. Kumulative effekter kan opstå i samspillet med andre udviklinger og anlæg i området og en vurdering heraf vil ske på baggrund af den kombinerede påvirkning fra nærværende projekt og fra andre projekter i det lokale og regionale område. Den kumulative påvirkning vil blive sat i forhold til områdets miljømæssige bæreevne. 25
Tabel 4-3. Liste med kriterier til vurdering af miljøpåvirkninger. Kriterier Faktor Vigtighed af emnet Vigtig i forhold til internationale interesser Vigtig i forhold til nationale interesser Vigtig i forhold til regionale interesser Vigtig i forhold til lokale interesser Vigtig i forhold til arealet med direkte påvirkning Ubetydelig eller ikke vigtig Vedvarende effekt Permanent påvirkning (ikke reversibelt) i projektets levetid Midlertidig i > 5 år Midlertidig i 1-5 år Midlertidig i < 1 år Sandsynlighed for at ske Høj (>75 %) Middel (25-75 %) Lav (<25 %) Direkte / indirekte påvirkning Påvirkning forårsaget direkte af projekt eller indirekte som en afledt effekt af en direkte påvirkning. Kumulativt En påvirkning der er kombineret af andre aktiviteter eller andre projekter lokalt eller regionalt. Effekten af havvindmølleparken og søkablerne på fiskebestandene er beskrevet og vurderet ud fra følgende forhold: Fiskeøkologien i de berørte farvandsområder: Arter, livsstadier, habitatkrav. Fiskenes reaktion/påvirkelighed over for støj, elektromagnetisme, suspenderet sediment og habitatændringer. Beskrivelsen af de fiskerimæssige konsekvenser af havvindmølleparken og kablerne bygger på en vurdering af følgende forhold: De kommercielle fiskebestandes tilstand/udvikling, herunder deres reaktion/påvirkelighed af anlæg og drift af havvindmølleparken. De forskellige fiskeriformers praktiske mulighed for at fiske i et givet område (blokering af vigtige fiskeområder/trawlspor) De forskellige fiskeriformers lovgivningsmæssige muligheder for, at drive fiskeri i et givet område (fiskeriforbudszoner, adgangsbegrænsninger). 26
5 EKSISTERENDE FORHOLD 5.1 Fiskeriet på Rønne Banke/Vestlige Østersø (ICES 38G4/39G4) Som tidligere beskrevet udgør forundersøgelsesområdet for havmølleparken på Rønne Banke kun en ganske lille del (½-1%) af arealet af de 2 fiskeristatistiske ICES-rektanglers areal som undersøgelsesområdet er beliggende indenfor (ICES 38G4/39G4). Det er således ikke umiddelbart muligt, at beskrive fiskeriets omfang og karakter specifikt inden for mølleområdet fiskeriet her skal ses som en del af fiskeriet i et større geografisk område. Som det vil fremgå af det følgende, er det muligt ved brug af VMS-data samt interviews at gøre beskrivelsen mere områdespecifik. 5.1.1 Fiskefartøjer og havne Som på landsplan har også antallet af fiskefartøjer på Bornholm vist en klar nedadgående tendens igennem de sidste 10 år fra omkring 150 fartøjer først i 2000-tallet til det nuværende niveau på omkring 80 fartøjer, Figur 5-1. Udover egentlige erhvervsfiskerfartøjer er der også et antal bierhvervs-fiskefartøjer hvis antal ligeledes er reduceret markant i samme periode - fra omkring 30 til nu omkring 20. Denne gruppe består af små fartøjer med relativ ringe aktivitet og deres andel af de samlede landinger udgør derfor kun få procent. Figur 5-1. Udviklingen i antallet af fiskefartøjer (bierhvervs- og erhvervsfiskerfartøjer) i de bornholmske havne (Kilde: NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister). Fiskefartøjerne er fordelt på 14 havne og landingspladser rundt om på Bornholm, Figur 5-2. I 2013 er der dog kun registreret erhvervs-fiskefartøjer i 12 af havnene, hvoraf Nexø er den langt største havn med 34 ud af 86 fartøjer. 27
Figur 5-2. Fiskerihavne på Bornholm og antallet at hjemmehørende fartøjer i 2013, (antallet af fartøjer, erhverv til venstre og bi-erhverv højre), (NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister). Fiskeri med trawl er den vigtigste fiskeriform i den vestlige Østersø og står for 84% af mængden og 75% af værdien af de samlede danske landinger herfra, Figur 5-3. Trawlfiskeriet i vestlige Østersø omfatter følgende 3 vigtige fiskerier: Fiskeri med demersale og pelagiske trawl efter torsk. Fiskeri med pelagiske trawl efter konsumsild. Fiskeri med pelagiske småmaskede trawl efter primært brisling og i mindre omfang tobis til produktion af fiskemel og-olie eller til foderanvendelse. Det er karakteristisk, at trawlfiskeriet er mere dominerende målt i mængde end i værdi, efter som trawlfangsterne omfatter betydelige mængder industrifisk med lav kilopris. 28