Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten

Transkript

1 Naturstyrelsen J. nr. NST Charlottenlund, den 23. september 2015 Indsigelse til havvindmøllepark i Sejerø Bugten På baggrund af den udsendte VVM redegørelse gøres herved indsigelse mod opførelsen af en vindmøllepark i Sejerø Bugten. Indsigelsen skal ikke tages som et udtryk for modstand over for vindenergi som energikilde, men derimod som et udtryk for et nej til vindmølleparker i Danmarks indre farvande, navnlig i Sejerø Bugten. Hertil kommer, at det foreslåede projekt hovedsagelig er begrundet i økonomiske hensyn til energisektoren på en måde, hvor det er fuldstændigt op til den enkelte investor, hvorledes møllerne skal placeres inden for feltet, og i hvilken prioritering felterne under den statslige udbudsordning skal udbygges og udnyttes. Havvindmøller er, som ordet udtrykker, tænkt til at ligge på havet uden synlighed fra land og netop ikke placeret kystnært. Indsigelsen er nærmere begrundet i følgende forhold: Fra naturområde til industrielt anlæg Den planlagte havvindmøllepark i Sejerø Bugten, som er baggrunden for den udsendte VVM redegørelse, vil også selvom kapaciteten begrænses til 100 MW møller og et areal på 22 km2 - forvandle et enestående stort naturområde med ro og uhindret udsyn til et industrielt område med tårne, bevægelser, støj og lys. Visuelle gener VVM-redegørelsen peger på væsentlige visuelle gener fra en række lokaliteter, hvilket den udarbejdede baggrundsrapport om Landskab og Visualiseringer dokumenterer ved at markere netop disse gener i rød kategori. På land gælder lokalplaner og andre rammer, der af gode grunde indeholder rigtig mange restriktioner og begrænsninger for opførelse af store, høje bygningsværker. Kystbeskyttelsesloven tillader generelt ikke store, vidt synlige bygningsværker uden for byerne. Der er tilsyneladende ingen lovgivning, der regulerer, i hvilket omfang borgere skal tåle visuelle gener fra opførelsen af vindmøllerparker på havet, hvorfor overvejelsen af, om dette i sidste ende overhovedet skal tillægges vægt, er en politisk afgørelse. Odsherred og Røsnæs er nogle af de mest betydende og benyttede rekreative områder i Danmark. Området indeholder i omegnen af sommerhuse, mange campingpladser, udsigtspladser og andre opholdssteder for mennesker. Tusindvis af mennesker kommer her og får et afbræk fra hverdagen i smuk og

2 gennem århundreder velbeskyttet natur med store rekreative, historiske og kulturelle værdier. Placering af et havvindmølleanlæg i midten af Danmark på havet, hvor det bliver synligt fra land fra stort set alle sider, er en katastrofe og vil være helt ødelæggende for disse værdier. Vindmølleparken er omkranset af landskabsfredede arealer (b.la. Bjergene, Nekselø, Røsnæs, Ordrup Næs m.fl.). Man får tanken, at havet imellem disse smukke områder ikke er fredet, fordi ingen havde drømt om, at der skulle være andet end hav. Beslutningen giver så meget desto mindre mening, når det er muligt at placere vindmøllerne på lo kationer, hvor anlæggene ikke vil få visuel betydning fra land, eksempelvis i Vesterhavet eller eventuelt højere oppe i Kattegat. Der er langs bugten efter danske forhold store højder på Sjælland med Vejrhøj som det andet højeste punkt. Set fra disse højdepunkter vil de visuelle gener ved etablering af en vindmøllepark om muligt blive endnu større, fordi perspektivet er anderledes, og det gør møllerne mere dominerende i landskabet end set fra stranden. I lokalt perspektiv kan sammenlignes med de to høje skorstene fra Asnæsværket i Kalundborg. Disse er 150 og 220 meter høje, og kan ses viden om både fra blandt andet Odden, fra kysten i Sejerø Bugten og fra Samsø. Etableringen af vindmølleparken vil visuelt blive endnu mere dominerende, og samtidig vil møllerne have omtrent samme højde som skorstenene i Kalundborg. Fra spidsen af Røsnæs vil der kun være fire kilometer til møllerne og fra møllerne til kysten ved Vejrhøj omtrent sytten kilometer. Fra spidsen af Ordrup Næs vil afstanden være omtrent femten kilometer. De visuelle gener vil derfor reelt blive værre end de visualiseringer, der er forsøgt opstillet som en del af VVM redegørelsen, ikke mindst fordi vingernes rotation vil have en stærk tiltrækning på øjet. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at der ikke, hverken fra Vejrhøj, Ordrup Næs eller Nekselø er udarbejdet flere visualiseringer, eksempelvis i klart vejr uden vandtåger over vandoverfladen eller ved solnedgang, hvor møllerne vil fremstå i modlys på en hel lige horisont. At beskrive anlægget som i samspil med Nekselø og Sejerø er en sproglig forskønnelse af scenariet. Der er tale om et menneskabt industrielt anlæg, der notorisk i visuel henseende griber ind i de eksisterende forhold. Det kan desuden undre, at VVM redegørelsens konklusioner i forhold til visuelle gener på længere afstand, eksempelvis fra Nekselø og Ordrup Næs kun er beskrevet som moderate og mindre visuelle gener. Dette står efter vores opfattelse i skærende kontrast til vurderingerne fra såvel Naturfredningsforeningen som Akademi rådet, der begge beskriver de visuelle effekter som meget indgribende. Vurderingen af de visuelle gener er æstetisk. Vi opfordrer til, at man hører Akademirådet, der er statens rådgiver i sådanne forhold, for at få en uvildig sagkyndig vurdering. Støj-og lysmæssige gener Navnlig på Røsnæs vil der blive støjmæssige gener, men også længere væk, vil det kunne komme til udtryk afhængig af vindforholdene. Støj, der selvom det må ligge inden for de lovgivningsmæssige krav til støjgener, vil være ødelæggende for områdets ro. Et forhold som uden tvivl har spillet ind for de mange mennesker, der i dag benytter området i en rekreativ sammenhæng. En sammenligning er en køkkenemhætte på højeste niveau, eller måske nærmere en opvaskemaskine i funktion, når støjen rammer stranden ved Røsnæs. Lyd bevæger si g desuden mere over vand end på land især under visse vindforhold. Dette synes ikke nærmere vurderet i rapporten. Hertil kommer så væsentligt større støjmæssige gener for stort set hele Sejerø bugten i anlægsfasen.

3 Møllerne vil blive lysafmærket dag og nat. Aalborg Universitetscenter undersøger p.t. genepåvirkningen som følge af de store vindmøller i Østerild, hvor der har været opstillet et mindre antal testmøller med en højde på mellem 150 meter og 220 meter. Foreløbige resultater af denne undersøgelse viser, at de natlige lys fra møllerne opleves som en væsentlig gene for beboerne i nærområdet. Dette understreger, at der i forbindelse med fremtidig udlægning af vindmølleparker med meget høje møller bør tages større hensyn til de visuelle gener. Odsherred er et af få områder på Sjælland, hvor der endnu ikke er lysforurening i nævneværdig grad. Opsætning af vindmøllerne med belysning vil ændre dette forhold og tilføre væsentlig lysforurening til området ikke mindst i forhold til oplevelsen af nattehimlen. Natura 2000 Vindmølleparken kommer til at ligge mellem meget følsomme naturbeskyttelsesområder (natura2000), for hvilke der gælder, at hvis forhold udenfor Natura 2000 områderne har negativ indflydelse på Natura 2000 områderne, kan anlægget ikke opføres, jf. bekendtgørelse nr af 13. december Reglerne om beskyttelse af natura 2000 områderne indebærer med andre ord, at en vindmøllepark selvom den ligger udenfor området kun kan opføres, hvis det er dokumenteret, at vindmølleparken ikke har negativ virkning inde i de tilstødende Natura 2000 områder. VVM redegørelsen peger blandt andet på væsentlige problemer i relation til fuglelivet. Her fremhæves især, at området, hvori møllerne skal placeres, er en væsentlig fødekilde under træk og skift af svingfjer for sortanden. Sidstnævnte forhold har indtil videre bevirket, at udbredelsen og kapaciteten af feltet er blevet reduceret. Rapporten dokumenterer ikke, at vindmølleparken ikke vil have en negativ effekt på Natura 2000 områderne. På borgermødet den 2. september 2015 blev det fremført, at en af de bagvedliggende forskningsrapporter, der danner grundlag for VVM-redegørelsen, har konkluderet, at der er behov for yderligere overvejelser i relation til feltets betydning i forhold til, at sortanden i en periode er ude af stand til at flyve på grund af skift af svingfjer. Dette er udeladt i den endelige sammenskrivning. Der savnes endvidere nærmere undersøgelse af, i hvilket omfang trækfuglenes flyvemønster vil blive påvirket ikke mindst henset til, at møllerne vil blive placeret mellem forskellige selvstændigt udpegede naturbeskyttelsesområder. Endeligt ses en eventuel påvirkning af tejstens yngleområde på Sejerø ikke nærmere behandlet i redegørelsen. Generel påvirkning af området i øvrigt Naturværdierne i området udgør selve det økonomiske grundlag for områdernes liv, hvilket den kraftige markedsføring af netop udpegningen af Odsherred som Danmarks første Geopark vidner om. Opførelsen af en vindmøllepark med den foreslåede placering risikerer at gøre et udkantsområde af Danmark endnu mere sårbart. Der savnes i den forbindelse dokumentation for, at opførelsen af vindmølleparken vil medføre nævneværdige yderligere lokale arbejdspladser, det være sig i såvel anlægs- som driftsfasen. Selvom man kan have stor sympati for, at eksempelvis sejerøboerne gerne vil have flere arbejdspladser til området, bør en potentiel skabelse af et meget begrænset antal arbejdspladser ikke være et tilstrækkeligt grundlag til, at så væsentlige områder af Danmarks natur skæmmes.

4 Risikoen for miljøkatastrofer Et aspekt, som overhovedet ikke synes behandlet i redegørelsen, er risikoen for en større miljøkatastrofe. Feltet placeres ikke langt fra Danmarks mest travle sejlrende med over passerende skibe op gennem Storebælt. Cirka af disse skibe er olieskibe, hvoraf flere er russiske enkeltskrogede oliefartøjer med store mængder råolie. VVM rapporten påpeger, at de store møller vil kunne skærme skibenes radar og dermed øge risikoen for kollisioner. Et sådant skibs kollision med en vindmølle og et eventuelt olieudslip i området, vil få katastrofale følger. Sikkerhedsrisikoen ved at tilføre et større antal faste anlæg i vandet så tæt på sejlrenden bør derfor undersøges nærmere og særdeles nøje, og selve beredskabsaspektet overvejes i lyset heraf. VVM redegørelsen foretages ikke på grundlag konkrete og velbeskrevne anlægsbeskrivelser Efter VVM-bekendtgørelsens (BEK nr af 06/11/2014) 5 skal myndigheden udarbejde en VVMredegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Den foreliggende VVM redegørelse har karakter af en ramme-vvm redegørelse, idet den ikke forholder sig til konkrete, velbeskrevne anlæg. Det er her af væsentlig betydning, at placeringen af vindmøllerne inden for området ikke er kendt og beskrevet i redegørelsen. Dette gør det ikke muligt at foretage en fyldestgørende vurdering af miljøpåvirkningen på de områder, der påvirkes af vindmøllernes placering inden for det udpegede område, såsom f.eks. virkningen af radar afskærmning på skibe. Manglende prioritering Her ud over synes der i den nuværende proces og fremadrettet ikke at ske nogen intern prioritering af de områder, der er udpeget inden for den statslige udbudsordning og den åbne dørs politik. Det er et åbenlyst svigt at overlade det til investorernes afgørelse, hvilke af områderne, der skal udnyttes herunder i hvilken rækkefølge. Udviklingen bør styres centralt og være båret af hensynet til hvilke områder, der må vurderes som mindst følsomme. Sejerø Bugten hører i den forbindelse til et af de mest følsomme områder især visuelt, men også biologisk, hvilket VVM redegørelsen jo netop dokumenterer. En eventuel opførelse af vindmøller i Sejerø bugten bør derfor i alle tilfælde afvente, at mindre følsomme områder udnyttes fuldt ud først. Såvel Akademirådet som Naturfredningsforeningen peger på samme forhold. Sammenfattende må det efter vores opfattelse konkluderes, at kystnære havvindmøller herunder i særdeleshed i Sejerø bugten bør undlades. Det dokumenterer den udarbejdede VVM redegørelse allerede. Her ud over udestår endnu en række ubekendte faktorer, jf. ovenfor i relation til konsekvenserne for opførelsen af en sådan vindmøllepark i Sejerø bugten, som bør undersøges nærmere, hvis det mod forventning måtte besluttes at fortsætte med projektet. Min underskrift gælder på vegne af 666 borgere, herunder hovedsagelig grundejere med sommerhus i Sejerø Bugten, så vel langs kysten herunder på Røsnæs, i Vollerup, ved Saltbæk Vig, i Grundejerforeningen Kaarup Skov og Ordrup Næs samt på Nekselø og Sejerø. Endvidere er Bjergenes Grundejerforening ved formand Hans Ancher Kofoed medunderskriver på denne indsigelse. Der vedlægges oversigt over hvilke borgere og organisationer, der har tilsluttet sig indsigelsen.

5 Det er vores håb, at denne indsigelse vil blive behandlet med den fornødne seriøsitet henset til, at det planlagte anlæg vil få negativ indflydelse for tusindvis af menneskers livskvalitet, når de ønsker ro, afslapning og rekreation fra en ellers travl hverdag til samfundets bedste. Med venlig hilsen Adam Frølund Maglemosevej Charlottenlund Bilag: 1. Oversigt over personer, der har tilsluttet sig indsigelsen og som har anmodet om at være medunderskrivere. 2. Underskrifter med adresse indsamlet den 19. og 20. september 2015 i Odsherreds kommune ved Ordrup og Vindekilde