ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: 1100508 Dok. Nr.: 502890 Dato: 14. april 2011 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Ansøgning nr. 2.1.7 Frikommune Viborg Titel på forsøg Byggesagsbehandling mest muligt borgerens eget ansvar Start- og sluttidspunkt for Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2014 forsøget Kontaktperson Ann Hamborg, chef for Byggeri Telefon 87875200 E-mail ah@viborg.dk Dato for ansøgning 1. juli 2011 Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Det konkrete forslag er et yderliggående forslag om at fritage ALLE byggerier for den tekniske byggesagsbehandling, såfremt bygherren måtte ønske det. Dvs. butikker, administrationsbygninger, etageejendomme, sportshaller m.v. Da der er tale om en fritvalgs ordning, vil man således også fremadrettet kunne vælge den normale byggesagsbehandling. I dag er ukomplicerede byggerier undtaget for teknisk byggesagsbehandling. Det betyder, at kommunen ikke kontrollerer de tekniske forhold. Dermed er det ejer/ansøgers eget ansvar at leve op til reglerne i byggeloven og bygningsreglementet. Ved færdigmelding af et byggeri skal ejer/ansøger indsende dokumentation til kommunen for, at projektet overholder reglerne. Her fungerer kommunen som arkiv, dvs. materialet kontrolleres/sagsbehandles ikke. Dokumentationen er i princippet det materiale, som der tidligere skulle foreligge, førend der kunne gives byggetilladelse. For ukompliceret industri- og lagerbyggeri samt landbrugsbygninger gælder det dog, at de brandtekniske forhold skal behandles. Ordningen kører i dag som forsøg, idet den skal evalueres i 2012. Kommunerne skal ved den "ikke-tekniske" sagsbehandling sikre byggelovens overholdelse og de forhold, der er angivet - i kap. 1, de administrative bestemmelser (hvornår kræves der byggetilladelse, klagefrister, gebyr, dispensation, straf m.m.) - og kap. 2, de bebyggelsesregulerende bestemmelser i Bygningsreglement 2010. Under kap. 1 skal det sikres, at det ansøgte ikke er i strid med følgende anden lovgivning: Lov om planlægning, Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, Lov om naturbeskyttelse, Lov om bygningsfredning, Lov om skove, Lov om miljøbeskyttelse, Lov om forurenet jord, Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., Lov om arbejdsmiljø, Lov om offentlige veje, Lov om sanering, Lov om byfornyelse, Lov om varmeforsyning, Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, Beredskabsloven, Museumsloven, Lov om stormflodserstatning, Lov om vandforsyning, Lov om byfornyelse og
udvikling af byer, Lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Tekniske forhold omfattet af disse lovgivninger skal således fortsat behandles af kommunen. Den tekniske sagsbehandling, som med forslaget ikke skal byggesagsbehandles, er: - Bygningers indretning - Konstruktioner - Brandforhold - Indeklima - Energiforbrug - Installationer Forslaget stilles som et bud på at skabe nye veje til vækst i kommunerne, idet forslaget vurderes at kunne medvirke til at smidiggøre bygningsreglementets del af byggesagsbehandlingen og reducere sagsbehandlingstiden for det komplekse byggeri. Forsøgsperioden forudsættes at være tre år, med start den 1.1.2012. Herefter foretages der en evaluering af antallet af byggesager i perioden, sagsbehandlingstiden, kundernes oplevelse af forsøget og en vurdering af den byggetekniske kvalitet på en delmængde af de byggerier, der opføres indenfor forsøgsperioden. (Dette vil ske i forbindelse med et kontroltilsyn på en delmængde af de opførte byggerier.) Når de pågældende større byggesager i dag kræver byggeteknisk behandling, er årsagen, at der i disse bygninger kan være risiko for større dyre- og persontab ved svigt, ligesom de sundhedsmæssige faktorer i disse sager berører mange mennesker. I forslaget bliver der altså ingen kommunal kontrol på i disse sager. For at imødegå sådanne risici vil der i frikommuneforsøget blive krævet dokumentation fra uvildige parter for overholdelse af de sikkerhedsmæssige bestemmelser, herunder brand og statik. Bygningsreglementet giver allerede i dag mulighed for at afkræve sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation og statisk dokumentation underskrevet af en statiker, der har officiel anerkendelse efter reglerne herom. Som supplement kan der også indføres krav om uvildig dokumentation for indeklimaforhold. Herved gives en højere grad af sikkerhed for, at de brand- og konstruktionsmæssige bestemmelser er overholdt. Udgiften til udarbejdelse af dokumentationen skal i givet fald afholdes af bygherre. Dokumentationen vil skulle fremsendes inden bygningen tages i brug. Da denne dokumentation har betydning for sikkerheden og sundheden, vil undladelse resultere i sanktioner jf. byggelovens almindelige bestemmelser herom. Som endnu et alternativ eller et supplement til denne model kunne 2
f.eks. fastlægges en efterfølgende kommunal stikprøvekontrol. Finansieringen af denne kontrol kunne indbygges i byggesagsgebyret. Ved fravalg af teknisk byggesagsbehandling i kommunen, fravælger man samtidig muligheden for forhåndsdialog vedrørende de tekniske forhold. Såfremt ansøger/rådgiver har spørgsmål, må de henvende sig til andre rådgivere. 2. Mål og forventede resultater Målet med forsøget er at smidiggøre bygningsreglementets del af byggesagsbehandlingen, reducere sagsbehandlingstiden, minimere bygherrens udgifter til byggesagsgebyr samt øge kundetilfredsheden. Samtidig vil frivilligheden i forhold til at kunne undgå den byggetekniske sagsbehandling give et billede på hvor mange, der ønsker råd og vejledning fra den offentlige administration i forbindelse med opførelse af et kompleks byggeri, og hvor mange der ikke gør. De fleste bygherrer har ofte et stort ønske om en hurtig sagsbehandling, og i denne sammenhæng opleves myndighedsbehandlingen herunder den byggetekniske sagsbehandling som en tidskrævende og besværlig proces. Inden der kan foretages en byggeteknisk sagsbehandling, skal projektet være beskrevet og sagen tilstrækkeligt belyst. I denne sammenhæng har bygherrer ofte anført, at eks. ventilationsprojekt, statiske beregninger m.v. efter deres opfattelse godt kunne udføres efter, at byggetilladelsen er givet, og på denne måde være med til at sikre at projektet kunne komme hurtigere i gang. Økonomiske gevinster: Såfremt myndighedsbehandlingen ikke omfatter byggeteknisk behandling på de komplekse byggerier, vil byggesagsgebyret der udregnes efter medgået tid blive reduceret. Det vil give en økonomisk gevinst for bygherre, hvor gevinsten vil være afhængig af størrelsen og arten af byggeriet.. I Viborg Kommune medfinansierer kommunen byggesagsbehandlingen, hvorfor der tillige vil være en mindre økonomisk gevinst for den kommunale administration. Da tidsregistreringen ikke skelner mellem egentlig byggeteknisk sagsbehandling og den øvrige sagsbehandling, kan der ikke gives et konkret bud på størrelsen på den økonomiske gevinst. Den kommunale besparelse kan dog mindskes eller helt udeblive, hvis der efterfølgende som følge af forsøget bliver behov for håndhævelse/sanktioner i forbindelse med manglende dokumentation og konstaterede fejl og mangler ved kontroltilsyn. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Når de tekniske forhold ikke skal kontrolleres i forbindelse med myndighedsbehandlingen, vil sagsbehandlingstiden i de komplekse projekter kunne reduceres. 3
Ansvaret for, at nybyggeri overholder byggelovens og reglementets bestemmelser, påhviler herefter alene bygherre og dennes rådgiver/-e. Lovens overordnede formål forudsættes fortsat efterlevet, og der må således ikke opstå situationer hvor borgernes (rets)sikkerhed og sundhed tilsidesættes. Der kræves således hos ansøger dokumentation fra uvildig part om, at de sikkerhedsmæssige bestemmelser mv. overholdes. Evaluering af forsøgsordningen, for så vidt angår den byggetekniske standard og efterlevelsen af byggeloven, vil give et billede af, i hvilket omfang de opførte byggerier overholder bestemmelserne i byggeloven/reglementet. 4. Forsøgshjemler Dette forsøg vil fordre følgende ændringer i byggelovens 16: (desuden skal bygningsreglementets kap. 1.3.1-1.3.2 og 1.3.3 ændres) Byggetilladelser 16. Arbejder, der er omfattet af 2, må ikke påbegyndes uden byggetilladelse. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgeren giver de oplysninger, der er nødvendige for bedømmelse af ansøgningen. Ansøgeren skal i ansøgningen om byggetilladelse oplyse, om bygningen er omfattet af stk.3. Stk. 2. Ansøgeren skal til kommunalbestyrelsen fremsende relevante tekniske oplysninger om bygningens data til brug for opbevaring. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal ikke foretage en vurdering af de tekniske forhold ved følgende bygningstyper, jf. dog stk. 5 og 8: 1) Mindre bygninger, herunder carporte, garager, udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil m.v. 2) Småhuse, herunder enfamiliehuse, tilbygninger til og ombygninger af enfamiliehuse, sommerhuse, opvarmede udestuer m.v. 3) Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger. 4) Industri- og lagerbygninger, hvor installationerne har et begrænset omfang, hvor bygningen kun har en etage, og hvor bygningen har en let tagkonstruktion. Stk. 4. Ved tekniske forhold forstås i denne lov krav, som er indført i medfør af byggeloven, til 1) adgangsforhold eller tilgængelighed, herunder krav til indretning, 2) konstruktioner, herunder krav til fugt og holdbarhed, 3) brandforhold, 4
4) indeklima, 5) energiforbrug og 6) installationer. Stk. 5. I sager vedrørende bygninger omfattet af stk. 3, nr. 3 og 4, foretager kommunalbestyrelsen uanset stk. 4 en vurdering af, om lovgivningens krav til brandforhold er opfyldt. Tilsvarende gælder i sager om sammenbyggede enfamiliehuse med over to husstande, herunder række- og kædehuse. 5. Evaluering En evaluering af de opstillede mål, vil kunne ske på baggrund af opgørelse af antallet af byggesager (giver den ændrede lovgivning anledning til flere ansøgninger end tidligere) og sagsbehandlingstiden (i hvor høj grad har forsøget betydet, at sagsbehandlingstiden på komplekst byggeri er reduceret). Yderligere vil der blive foretaget en byggeteknisk gennemgang på de byggerier, hvor der foretages kontroltilsyn inden meddelelse af en ibrugtagningstilladelse og endelig en tilfredshedsundersøgelse på min. 10 % af de ansøgte komplekse byggerier i forsøgsperioden. 5