Certificeringsordning for dokumentation af byggetekniske forhold

Transkript

1 Certificeringsordning for dokumentation af byggetekniske forhold (I stedet for nuværende kommunale byggesagsbehandling af de tekniske forhold) Onsdag den 26. oktober 2016 Møde i Bygherreforeningen Åse Nielsen, Faaborg Midtfyn Kommune (Formand for DABYFO og KTC-faggruppen Byggelov) 1

2 Produktivitetskommissionen fremførte i 2013: at ansøgere oplever store forskelle i, hvordan de tekniske krav bliver fortolket i kommunerne. at muligheder for standardisering og nye løsninger skulle fremmes. Kommune A Kommune B Kommune C

3 Regeringen fremsatte i januar 2016 lovforslag L101 om ændring af den tekniske byggesagsbehandling. Regeringen foreslog en certificeringsordning som afløsning af den kommunale tekniske byggesagsbehandling. Lovforslaget indeholdt ikke en model for løsning af de fremtidige opgaver kun en ramme, som gav bemyndigelse til at gå videre. Lovforslaget blev vedtaget.

4 Hvad er målet hvad vil man gerne opnå? Lovforslaget om indførelse af en certificeringsordning for dokumentation af de tekniske forhold, har til formål at fremme effektivitet og vækst i byggeriet Byggebranchen har bl.a. fremsat ønske om: Smidigere og hurtig sagsbehandling. Mulighed for udvikle konstruktionsløsningerne mens byggeriet pågår. Ensartede krav/tolkninger af tekniske bestemmelser - på tværs af kommunegrænser.

5 Indsatser i kommunerne Èn indgang erhvervsservice ændret myndighedsrolle Servicemål for sagsbehandlingstider Byg og Miljø ensartet digitalt ansøgningssystem Flere samarbejder på tværs af kommunegrænser

6 Straksevaluering 1. Hvor tilfreds var du med behandlingen af din byggesag i Faaborg- Midtfyn Kommune? 2. Hvor godt blev du vejledt om sagsforløbet? 3. Hvor tilfreds var du med kontakten til Faaborg-Midtfyn Kommune? 4. Hvordan oplevede du den skriftlige og/eller mundtlige kommunikation? 5. Har du kommentarer eller gode råd til sagsbehandlingen i Faaborg- Midtfyn Kommune?

7 Hvor tilfreds er ansøger med byggesagsbehandlingen. 479 evalueringsskemaer er sendt ud i 2015 Svarprocent: 45 % Ca % af de tilbagemeldinger vi får er positive

8 Fokus er rettet mod kommunernes håndtering af den tekniske byggesagsbehandling Den tekniske byggesagsbehandling udgør dog ikke en særlig stor del af den samlede sagsbehandling. I Faaborg-Midtfyn Kommune udgør den tekniske sagsbehandling anslået ca % af byggesagens samlede sagsbehandlingstid.

9 Hvor mange sager drejer det sig om? Der behandles cirka byggesager på landsplan årligt, heraf indeholder ca en teknisk byggesagsbehandling. Disse sager har meget forskellig grad af kompleksitet.

10 Det der tager tiden i sagsbehandlingen er i høj grad behandling af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygningsreglementet (fordi det ofte kræver partshøring) og så er det byggeriets sammenhæng med øvrig lovgivning (21 øvrige lovgivninger) og dertil hørende koordinering, partshøring m.v. Lov om planlægning Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Lov om naturbeskyttelse Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer Lov om skove Lov om miljøbeskyttelse Lov om forurenet jord Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv. Lov om arbejdsmiljø Lov om offentlige veje Lov om private fællesveje Lov om sanering Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lov om varmeforsyning Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Beredskabsloven Museumsloven Lov om vandforsyning Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

11 Lokale byrådspolitikere har kompetencen til at beslutte som lokal planmyndighed. Partshøringer, koordinering og evt. politisk behandling er det der fylder i sådan en sag. Et eksempel (helheds-sagsbehandling overskue, koordinere, sammenstille): Der skal bygges et nyt supermarked, og det medfører behov for bedre trafikal tilgang. Tilkørselsforholdene etableres under tæt koordinering med udformningen af supermarkedets p-plads og dermed byggeriets placering på grunden, sikring af brandveje mv,. Naboerne har en holdning til trafikken, og der er støjhensyn, som reguleres af miljøbeskyttelsesloven. Der kan være nærhed til en lokal kirke, som har særlige kulturhistoriske fredningslinjer omkring sig. Og kommunen har en skiltepolitik, samt nogle lokalplanfastlagte krav til materialevalg, bygningens udformning (fx til synlige installationer), maksimal højde af byggeri m.v.

12 Sådan foregår det i kommunerne idag En række tekniske forhold hænger ofte sammen med andre myndighedsområder fx kloak. Afklaringen af hvorvidt et byggeprojekt også kræver f.eks. et nyt nedsivningsanlæg og dermed godkendelse efter miljølovgivningen, sker i dag i forbindelse med den tekniske byggesagsbehandling.

13 Sådan foregår det i kommunerne idag Kommunen sikrer ved den nuværende model for byggesagsbehandling, at der sker en koordinering af sagsbehandlingen på tværs af myndighedsområder. Byggesagsbehandlerne er tæt på de øvrige myndighedsområder i det daglige, hvilket medvirker til både indsigt og en smidig helhedsorienteret sagsbehandling. Koordineringen er en vigtig del af kommunernes erhvervsservice, og det kræver kendskab til de lokale forhold, at kunne udfylde rollen optimalt.

14 En privatisering af den tekniske byggesagsbehandling skal på samme måde sikre, at alle nationale og lokale bestemmelser overholdes.

15 Udvalgte OBS punkter, set fra et kommunalt perspektiv Rådgiveren er ikke på samme måde som de kommunale byggesagsbehandlere tæt på øvrige myndighedsområder, ligesom det vil være svært at opnå samme kendskab til kommunernes lokale bestemmelser, politikker, udvalgsprocedurer m.v. Forslaget om certificering risikerer at tilgodese store virksomheder, og derfor virke centraliserende på erhvervet, til skade for mindre lokale erhvervsdrivende afhængig af certificeringsmodel. Kommunerne vil gerne fastholde virksomheder store og små.

16 Udvalgte OBS punkter, set fra et kommunalt perspektiv Det økonomiske mellemværende mellem bygherre og rådgiver, risikerer at kunne påvirke tolkningerne og dermed kvaliteten i byggeriet. Certificering er ikke en garanti for ensartet teknisk byggesagsbehandling, da virksomhedernes tolkninger på samme måde som kommunernes tolkninger givet vil være forskellige.

17 Udvalgte OBS punkter, set fra et kommunalt perspektiv Hvis det bliver muligt at opnå certificering indenfor dele af de tekniske områder, fx.ventilation, brand, lyd osv. vil ansøger skulle henvende sig flere steder og kommunen skal bruge tid på at vurdere om de nødvendige certificerede rådgivere er på sagen. Kommunen forbliver myndighed også ift. de tekniske forhold lovligggørelse, dispensationer? Det må forventes at kommunerne ikke kan fastholde kompetencer inhouse ift. behandling af de tekniske forhold.

18 I kommunerne ønsker vi helt grundlæggende, at arbejde for en model for byggesagsbehandling, der indfrier byggeriets behov - i forening med de lokale forhold i kommunerne.

19 Byggesagsbehandling er kompliceret - fordi så mange hensyn og lovgivninger skal varetages. Derfor er der også mange vinkler, der skal vendes og vurderes ift. at fremlægge en brugbar model for en certificeringsordning. Vel og mærke en model, der opfylder formålet om en større effektivitet og vækst i byggeriet og naturligvis en model, som opfylder målet bedre end den nuværende kommunale model. TBST har afholdt en række møder blandt andet med kommunerne for at afdække de forskellige vinkler bedst muligt. Dette betragtes af os i kommunerne, som en positiv tilgang til løsning af opgaven.

20 Vigtigt at tænke klogt og bruge den nødvendige tid på at gennembearbejde en løsningsmodel, der holder og som opfylder formålet. Afdæk allerhelst muligheder og begrænsninger i forskellige modeller. Brug erfaringerne fra øvrige lande. Undgå uklarhed Hvis man vælger certificeringsmodellen, så lav et rent snit, hvor ansvaret er tydeligt og kommunen friholdt for at indgå i dispensationsvurderinger, lovliggørelse m.v. af de tekniske forhold. Vis tillid til byggebranchen, hvor de påtager sig opgaven (rådgivere og udførende).