Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars



Relaterede dokumenter
MILJØREDEGØRELSE 2013 for

Danish Crown, afdeling Tønder

Supplerende indikatorer

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006


Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

Odense Kommune CO 2 regnskab

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr Statusopgørelse D

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Udarbejdet den 15. marts Miljø- og klimaredegørelse 2012

Supplement 2015 CSR. redegørelse

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Kommunens grønne regnskab 2012

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Miljøredegørelse 2011

Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Miljøredegørelse 2013

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Supplerende indikatorer

Supplement CSR. redegørelse

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Supplerende indikatorer

Miljøregnskab

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

Ressourceregnskab 2013

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

klimastrategi for danish crown koncernen

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

Stamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk

Supplerende indikatorer

Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse

Miljøredegørelse 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

CO 2 opgørelse Tårnby Kommune

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

GRØNT REGNSKAB VA 57 Blokland

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Projektforslag Metso m.fl.

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Supplerende indikatorer

INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN... 4 REDEGØRELSE FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSE... 5 MILJØPOLITIK... 5 MILJØKORTLÆGNING...

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Energiforbedringer i eksisterende bygninger

MILJØ REDEGØRELSE

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

Allerød Genbrugsplads

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Udskiftning af større cirkulationspumper

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Energibesparelser i Praksis. Rådgivning

NOTAT. Dato: Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Transkript:

Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan 212... 4 Redegørelse for miljøpåvirkninger... 5 Tilførsel af råvarer... 6 Vandforbrug... 7 Elforbrug... 7 Varmeforbrug... 7 Hjælpestoffer... 8 Emballageforbrug... 8 Processpildevand... 8 Luftemission... 9 Affald... 1 Basisoplysninger... 12 Side 1 af 12

Miljøredegørelse 211 - Aars Ledelsens redegørelse Ligesom se seneste år har 211 været et år, præget af ombygning og automatisering af fabrikkerne med energi, miljø og sikkerhed i højsæde. 211 har for både Danpo i Aars og Farre, været et år, hvor fabrikkerne har leveret og produceret, meget store mængder med miljø i højsædet. Begge fabrikker har formået at producerer store mængder, men med mindre energi- og miljøbelastning pr. enhed, hvilket skyldes optimering og regulering af flere produktionsanlæg og linjer. I 211 har Farre fabrikken investeret i mange nye og energirigtige produktionsanlæg, herunder kan det nævnes, at flere linjer er optimeret og der blandt andet er implementeret og installeret, ny palleteringsanlæg, nyt sterilt område, nye trykluftskompressorer, nye friture tanke. I Aars har der været fokus på optimering og regulering af de eksisterende installationer der er implementeret de seneste år. Der har været særligt fokus på vandforbrug og implementering af flere fordelagtige optimeringer. Af større produktionsoptimeringer, kan her nævnes installering af nyt indmadssetup og fodskolder i slagteri, hvilket har medført store energi- og miljøbesparelser. Selv om der er blevet leveret store mængder, er det stadig medarbejdernes sikkerhed og sundhed, i forhold til arbejdsstillinger, intern støj, arbejdsulykker og psykisk arbejdsmiljø, der er vigtigst. Vi opstiller hvert år nye arbejdsmiljømålsætninger og forsøger herigennem at forbedre arbejdsmiljøet. Dette overvåges og certificeres gennem vores arbejdsmiljøcertificering. Vi har valgt i resten af miljøredegørelsen udelukkende at redegøre for ydre miljøforhold. De væsentligste miljøforhold er energiforbrug, vandforbrug, råvareforbrug, affald, processpildevand, støj og emissioner, herunder lugtemissioner. Støj og lugtemissioner er væsentlige miljøforhold, fordi de er regulerede af vores miljøgodkendelse, og fordi de har betydning i forhold til vore naboer. De øvrige væsentlige miljøforhold er af betydning, idet de enten er regulerede af vores miljøgodkendelse, og/eller vi bruger store mængder af disse ressourcer eller afhænder store mængder heraf. I forhold til vores underleverandører pågår arbejdet med at formulere miljøkrav til dem. Dette er et væsentligt element i Lantmännen Danpo s Code of Conduct. (En uddannelse alle medarbejdere skal gennemføre) Medarbejderne involveres løbende i miljøarbejdet, når der opstår problemstillinger, de kan bidrage til at løse. Ved større miljøopgaver bliver medarbejderne involveret via teamarbejde. Der har ikke været vilkårsoverskridelser i 211. Side 2 af 12

Miljøredegørelse 211 - Aars Miljøpolitik Den overordnede ledetråd i miljøarbejdet er vores miljøpolitik, som udspringer af produktionens vision. Vi er alle involverede i at skabe en sikker og sund virksomhed ved løbende at forbedre vores arbejdsmiljø, samt ved at mindske vores samlede energi- og miljøbelastning. Vi vil: Ikke alene overholde gældende regler og love, men gå videre og føre en proaktiv miljøpolitik. Det betyder, at vi vil tænke og handle forebyggende inden for miljøområdet Minimere ressourceforbruget og miljøpåvirkningerne mest muligt under hensyntagen til hygiejnemæssige krav, og hvad der er teknisk og økonomisk muligt Uddanne medarbejderne i miljøspørgsmål, og inddrage dem i miljøarbejde. Vi ser inddragelse af medarbejderne som centralt i forhold til at indføre gode og holdbare løsninger Føre dialog med kunder, samarbejdspartnere og leverandører om virksomhedens miljøforhold Miljømålsætninger Miljømålsætningerne udspringer af miljøpolitikken og vi vil hvor det er muligt og økonomisk forsvarligt: Løbende reducere ressourceforbruget Løbende reducere affaldsmængderne Reducere virksomhedens støjbelastning Vurdere miljøbelastningen i forbindelse med projekteringen af eventuelle udvidelser Øge medarbejdernes motivering og involvering Begrænse virksomhedens samlede spildevandsbelastning Substituere uønskede stoffer i forbindelse med rengøring Føre åben dialog med kunder, samarbejdspartnere, leverandører og myndigheder. Side 3 af 12

Miljøredegørelse 211 - Aars Miljøhandlingsplan 211 Vi har udarbejdet en status på Miljøhandlingsplanen for 211 Beskrivelse Deadline Ansvarlig Status Sortering af affald Indkøb af plastpresser Optimering af modulvasker i indlevering Vaskemaskinen der vasker stativer til kassevaskeren. Optimering af køleanlæg Optimering af styring og regulering af høj- og lavtryksanlæg Reducering af vandforbrug Analyse af produktion og anlæg Ultimo 211 Ultimo 211 Ultimo 211 Ultimo 211 1 % Implementeret pr. 1. maj 212 Implementeret og stadig i fokus. Igangværende/Implementeret Top prioritet/implementering af flere projekter Miljøhandlingsplan 212 I det kommende år vil vi fortsætte vort fokus på energioptimering, og der er således formuleret nedenstående mål inden for dette område samt området vedr. spildevand og bioslam. Beskrivelse Deadline Ansvarlig Indkøb af ny frekvensstyret trykluftskompressor med varmegenvinding Indkøb af maskine og optimering af anlæg Optimering af Modtagelse Vaskemaskinen der vasker stativer til kassevaskeren. Optimering af styring og regulering af høj- og lavtryksanlæg Indkøb af ny lavtrykskølemaskine ønskes. Reducering af vandforbrug Analyse af produktion og anlæg - fortsætter Ultimo 212 Ultimo 212 Ultimo 212 Ultimo 212 Side 4 af 12

Miljøredegørelse 211 - Aars Redegørelse for miljøpåvirkninger På de følgende sider vil vi redegøre for de væsentlige miljøforhold. Vores støj-, støv- og lugtforhold er regulerede af vores nye miljøgodkendelse, som vi løbende bestræber os på at overholde. Der bliver ved installering af nye anlæg stillet krav til leverandører, så vi sikrer os, at grænseværdierne i miljøgodkendelsen kan overholdes, der har været enkelte fejl ved installering af nye anlæg som er udbedret. Der er i 28 foretaget målinger af støj og lugtgener i forbindelse med fysisk udvidelse af fabrikken, disse er i forbindelse med den nye miljøgodkendelse gennemgået på ny. Målinger vedr. støj er foretaget af Carl Bro A/S, og viste at der ikke forekommer væsentlige ændringer vedr. støj. Virksomhedens dagældende miljøgodkendelse vedr. støj er således overholdt. Vi har ligeledes fået foretaget støjmålinger af ventilatorer mm. af BO-VENT og Norisol. Måling vedr. lugtgener er foretaget af Force Technology og viste en lettere overskridelse af lugtkoncentrationen. Herudover er vores egenkontrol løbende under revision, således at de nødvendige forhold bliver belyst i henhold til vores miljøpolitik. Det skal bemærkes at man ved revurdering af vor spildevandstilladelse i 28 har kommenteret at tørstof-indholdet var forholdsvist højt. Der er gennemført tiltag for at reducere dette. Primo 29 er miljø-godkendelsen blevet fornyet, samt igen fornyet i 21 til godkendelse af slagtning af 46 mil. Dyr. Efterfølgende (29 og 21) er der gjort yderligere tiltag for at mindske lugt-generne forbundet med produktion af bio-slam, ligesom der gøres forsøg med yderligere rensning af spildevand. I 21 overtog Danpo rengøringen, hvilket har medført væsentlige forbedringer i spildevandskvaliteten, dels ved at minimere kød og andre belastninger i spildevandsledningen som forekommer under rengøring, derudover er der foretaget energi- og miljøforbedringer i produktionsanlæg der har medført reducering af bla. COD og BI-5. Side 5 af 12

Miljøredegørelse 211 - Aars Tilførsel af råvarer Mængde i ton Mængden af tilførte råvarer beregnet ud fra antal tons er fra 21 til 211 er steget 3,3 %. 11. 9. 7. 5. 3. Levende kyllinger (tons) 76.943 72.556 71.125 77.498 86.934 89.777 59.639 57.568 Levende kyllinger, tons Antal slagtede dyr Antallet af slagtede dyr er i samme periode faldet med ca.,8 %. Gennemsnitsvægt Antallet af slagtede kyllinger er faldet fra 21 til 211, men gennemsnitsvægten på kyllingerne er i samme periode steget ca. 4 %, hvilket kan ses på ovenstående grafer. 5. 4. 3. 2. 1. 2.4 2.3 2.2 2.1 2. 1.9 Levende kyllinger (stk.) 42.418 42.96 31.291 33.711 36.446 3.666 27.638 26.2 Antal slagtninger (X 1) Gennemsnitsvægt (gram) 2.319 2.319 2.282 2.214 2.158 2.126 2.133 2.5 Gns.vægt pr. levende dyr Side 6 af 12

MWh 481.54 457.32 475.776 475.367 497.126 475.983 494.925 542.645 Miljøredegørelse 211 - Aars Vandforbrug Vi har fået flere produktionsarealer og slagtet flere kilo kylling end forrige år, vandforbruget er derfor totalt set steget med 9 % i forhold til 21. Det skal her noteres at, at der er slagtet godt 3 % flere kg kylling i 211. Vandforbruget pr. kilo slagtet kylling er derfor i 211 på 6,4 liter. 212 byder velkommen til et år ved vandforbrug i højsæde. 6. 55. 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. Vandforbrug m3 Vandforbrug, m3 Elforbrug Det totale elforbrug er steget med ca. 5 %, Elforbruget pr. tons kylling er således steget en anelse, fra 177 kwh til 181 kwh Set i forhold til, der slagtes flere kilo kylling, automatisering og udvidelse af fabrikken, ses total forbruget ikke som en stigning. 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. Elforbrug, MWh 13.926 14.434 15.233 16.278 15.49 15.353 12.718 12.247 Elforbrug, MWh Varmeforbrug Varmeforbruget er steget med ca. 15 % - den primære årsag hertil, er den øgede produktion i kilo og flere produktionslokaliteter. 12. 1. 8. 6. 4. 2. Varmeforbrug, MWh 9.527 6.716 7.876 5.515 5.35 4.214 4.784 25 26 27 28 29 21 211 Fjernvarme, MWh Side 7 af 12

462.84 44.892 464.395 463.958 485.692 464.559 486.42 513.492 Miljøredegørelse 211 - Aars Hjælpestoffer I forbindelse med ombygning/modernisering af fabrikken er det samlede gulvareal forøget yderligere i 211. Tilbygningen (nyt pakkeri) blev først taget i brug i 29. Vi har i 211 implementeret flere besparelser ved indregulering af modulvaskeanlæg mm. 3 25 2 15 1 5 146 13 Rengøringsmidler 159 161 161 234 24 278 Rengøringsmidler, tons Kg pr. 1 slagtede dyr 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Emballageforbrug Emballageforbruget er stabiliseret, selvom vi har produceret flere kilo kylling. Sidste år havde vi en stigning, men virksomhedens LEAN afdeling har sat dette i højsæde og sortering af affald er en del af de fremtidige målsætninger. Emballageforbruget pr. slagtet kylling er ligeledes stabiliseret, på 81 kg pr. 1 slagtninger. 4. 3. 2. 1. Emballage 1.955 1.873 1.638 1.962 2.176 2.838 3.382 3.39 Emballage i alt, tons Emballage i kg. pr. 1 slagtninger 1 8 6 4 2 Processpildevand Spildevandsudledningen er fra 21 til 211 steget med 5 %. Dette skal ses i lyset af at antallet af kg slagtninger i samme periode er steget med 3 % og vi tilmed har fået flere produktionsfaciliteter. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Processpildevand Processpildevand, m³ Side 8 af 12

Miljøredegørelse 211 - Aars Luftemission Luftemissionerne er opgjort på baggrund af henholdsvis el- og naturgasforbruget. I 24 blev der i en overgangsperiode pga. ombygning af varmeforsyningen fyret med fyringsgasolie. Emissionerne herfra er ikke medtaget i opgørelsen i 24. Udviklingen i emissionerne følger udviklingen i forbruget af hhv. el og naturgas. 8. 6. 4. 2. CO2, El 6.461 6.221 7.74 7.332 7.25 7.869 7.799 8.269 1.5 1. 5 533 CO2, Naturgas 833 898 938 977 1.29 574 46 CO2 i ton, El CO2 i ton, Varme 1.6 1.2 8 4 SO2, El 1.145 1.12 1.253 1.299 1.371 1.394 1.382 1.465 6 4 2 2,81 2,42 SO2, Naturgas 4,78 4,93 5,14 4,45 3,2 5,42 SO2 i kg, El SO2 i kg, Naturgas 15. 12. 9. NOx, El 12.972 11.39 12.23712.129 12.86 11.21.681 7.464 3. 2. NOx, Naturgas 2.224 2.392 2.467 1.44 1.512 1.211 2.572 2.78 6. 3. 1. NOx i kg, El NOx i kg, Varme Side 9 af 12

Affald Miljøredegørelse 211 - Aars Beregnede udledninger af CO 2, SO 2 og NO x vedr. el-forbruget er baseret på takster fra Key2Green. Beregnede udledninger vedr. naturgas er baseret på beregninger foretaget på groenregn.dgc.dk. Anvendte takster vedr. el-forbrug (g/kwh): CO 2 SO 2 NO x 211 473,9,49 Affald Siden 23 er der foretaget sortering af en del af vores affald, som betyder at vi frasorterer pap, plast, kontorpapir og tonerpatroner. Mængden af kemisk risikoaffald har været ton i 29. Dette skyldes primært at næsten alt analysearbejde siden 28 er foretaget hos en ekstern samarbejdspartner. Mængden af olie- og kemikalieaffald er uændret, set i forhold til 29. Vi kan se affalds mængden til forbrændingen er faldet med hele 58,8 tons, hvilket svarer til en reducering på 12 %. En del af denne reducering skyldes virksomheden har sat fokus på affaldshåndtering og 212 vil byde velkommen til sortering af alt affald. 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Affald og genbrug 484 425,2 36 262 217 211 229 185 53 48 63 8 99 9,4 88,2 89,2 28 23 18 13 18 Affald til forbrænding, tons Pap til genbrug, tons Plast til genbrug, tons Affald 8, 6, 6, 5,3 3,8 3,8 3, 3,1 2,4 1,7,,,,, Klinisk risikoaffald (lab.), tons Olie- og kemikalieaffald, tons Side 1 af 12

Miljøredegørelse 211 - Aars Slam til biogas er steget i takt med produktionen vi arbejder pt. på at nedbringe mængden yderligere. Slammet stammer fra mekanisk rensning af spildevandet før udledningen til offentligt net. Slammet anvendes i biogasanlæg hos Vegger Energiselskab. Biprodukter består af fødder, tarmsæt, blod, fjer, skrog og hoveder, og de bliver afsat til foderfabrikken Farmfood i Løgstør biogas, hvorfor mængden af slam til biogas er steget forholdsmæssigt meget. Frem til 28 har afskyl ved rengøring af lastbiler været afsat til Farmfood. 48 42 36 3 24 18 12 6 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 312 299 Slam til biogas 336 256 44 319 39 352 Slam til biogas, m³ Biprodukter 28.221 31.35 24.562 2.677 21.6121.921 17.846 15.363 Biprodukter, tons Side 11 af 12

Miljøredegørelse 211 - Aars Basisoplysninger Virksomhedens navn: Adresse: Lantmännen Danpo A/S Aars, som er én fabrik ud af to i Danpo Koncernen Vestre Skovvej 3, 96 Aars Telefon: +45 72 11 55 55 Internetadresse: www.danpo.dk Modervirksomhed: Lantmännen Danpo A/S Ågade 2, 7323 Farre Antal ansatte: 53 Ansvarlig ledelse: Kontaktperson vedr. miljøregnskab: Kontaktperson vedr. miljøspørgsmål: Per Alan Jensen / Energy Controller Michael Ø. Nielsen / Teknisk Koncern Chef Branche: Fjerkræslagteri branchekode 1512. Bilag 2 listenr.: F11 Hovedaktivitet: Biaktivitet: Slagtning, partering og forarbejdning af kyllinger. Ingen CVR-nummer / P-nummer: 31 24 13 16 / 1.3.31.486 Tilsynsmyndighed: Miljøgodkendelse: Spildevandsgodkendelse: Miljøcenter Århus 17. december 21: Miljøgodkendelse (Miljøcenter Århus) 46 mil. kyllinger 22. september 28: Udledningstilladelse (Vesthimmerlands Kommune). Side 12 af 12