2. Nr. årgang 7 4. årgang Nr. 1 Januar August Januar 2010 2013 2010 2 Foto Anders Bach TEMA Husejerne lukker øjnene for energifrås 9 ud af 10 danske husejere mener ikke, at deres bolig har brug for energiforbedringer. Tallet står i skærende kontrast til det faktum, at næsten halvdelen af de danske huse fråser med energien Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Noget tyder på, at boligejerne har et urealistisk billede af deres hus energitilstand. De har den opfattelse, at deres bolig er god og sund og er derfor ikke synderligt motiverede for at lave energiforbedringer. En ny undersøgelse foretaget af You Gov for Dansk Byggeri viser, at 90 % af de danske husejere ikke mener, at deres bolig har behov for energiforbedringer. Husejernes egen vurdering stemmer desværre ikke overens med virkeligheden, idet næsten halvdelen af de danske husstande har et energimærke, der er dårligere end et D-mærke. - Vi skal have gang i energirenoveringen af de danske parcelhuse. Men markedet står næsten stille. En del af forklaringen er, at husejerne enten ikke ved eller lukker øjnene for, at deres bolig sluger for meget energi. Derfor skal vi have synliggjort behovet, så husejerne kan få øjnene op for, hvor meget de kan spare på energiregningen, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Fortsætter side 3 Kun tilskud får husejere til at energirenovere Det kræver et klækkeligt tilskud at få danskerne til at energirenovere huset, viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri Læs mere side 4 Det hemmelige tilskud Energiselskaberne har fokus rettet mod industrien og "glemmer" de private boligejere. Det betyder, at alt for få husejere kender selskabernes tilskudsordning Læs mere side 5 Mere udfordring på skolebænken, tak Erhvervsskolerne udfordrer ikke eleverne nok, mener virksomhederne. Dansk Byggeri ønsker en reform af erhvervsuddannelserne Læs mere side 7
LEDER 2 Foto Ricky John Molloy Beskæftigelsespolitik med fokus på virksomhederne Arbejdsklausuler er højest en del af løsningen Regeringen har annonceret, at der skal gøres en ekstra indsats i forhold til at sikre overholdelse af de gældende regler på det danske arbejdsmarked. Dansk Byggeri fremhæver den løbende dialog med alle parter i byggeriet som det mest effektive værktøj i forhold til at sikre, at reglerne overholdes på byggepladserne. Skrækscenariet er 98 forskellige regelsæt med arbejdsklausuler et sæt for hver kommune. Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør I Danmark bruger vi cirka 16 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen om året. De penge kanaliserer vi rundt i et system, som administrerer hele indsatsen i 94 jobcentre og fire beskæftigelsesregioner. Det lyder dyrt, stort og helt uoverskueligt. Man må spørge, om det virkelig er effektivt. Og det har regeringen så heldigvis også gjort. Den har sat tidligere skatteminister Carsten Koch i spidsen for et udvalg, som er i gang med at kulegrave beskæftigelsesindsatsen. Og her må man så håbe, at ambitionerne er høje for det er vel ikke nok bare at kigge systemet efter i sømmende. Måske er det hele logikken i vores beskæftigelsespolitik, vi skal gøre op med. I dag er logikken, at den ledige er en stakkels klient, som har behov for hjælp fra systemet til at finde et job. Og at virksomheder er nogle, man primært er i kontakt med, hvis ledige skal ud i såkaldt støttet beskæftigelse, som fx løntilskudsjob, virksomhedspraktikker og jobprøvninger. Heldigvis finder hovedparten af de ledige ret hurtigt selv job, fordi vi har et meget mobilt arbejdsmarked danskerne skifter i gennemsnit job hver fjerde år, og virksomheder og ledige møder hver dag hinanden helt ukompliceret. Stillinger bliver slået op, og netværket bliver brugt, når der skal rekrutteres. Hvis politikerne fortsat planlægger at bruge et 2-cifret mia. beløb på beskæftigelsesindsatsen, er det værd at overveje, om ikke det er muligt at vende logikken på hovedet og få sat virksomhederne i centrum af beskæftigelsesindsatsen. Så indsatsen i højere grad kommer til at handle om at forstå virksomhedernes akutte behov for arbejdskraft. Hvis beskæftigelsesministeren vil gøre sig håb om at få flere ledige danskere i job, så skal beskæftigelsessystemet skifte gear. Jobcentrene skal med de mange milliarder i baghånden forpligtige sig til en langt mere virksomhedsnær og vågen indsats i forhold til de jobåbninger, som vores fleksible arbejdsmarked byder på. Dem kommer vi til at se flere af, blandt andet som en følge af de kommende års store anlægsinvesteringer. Færre hænder rammes af konkurser Antallet af konkurser i byggeog anlægsbranchen ligger stadig på et højt niveau. En ny analyse fra Dansk Byggeri viser dog, at der er sket et fald i antallet af beskæftigede pr. konkurs. I øjeblikket er der knap fire beskæftigede pr. konkurs, hvorimod der for to år siden var godt seks beskæftigede pr. konkursramte virksomhed. Det lysner for byggevareeksporten til Tyskland Selvom byggevareeksporten halter en del efter den samlede danske vareeksport, så anes der lys i horisonten med en positiv fremgang på hovedmarkederne, hvor især Tyskland trækker læsset. Her er der en fremgang på 23 %, hvilket især skyldes en stor eksport af jern- og stålkonstruktioner til byggeriet. At jobcentrene løser den opgave, er vel ikke for meget at forlange for 16 mia. kr. om året. 2 August 2013 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Aske Muff, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Mette Skovgaard Petersen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, e-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 10 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN 1901-6328. Elektronisk ISSN 2245-0319.
TEMA Fortsat fra forsiden Husejerne lukker øjnene for energifrås De lavthængende frugter Dansk Byggeri opfordrer desuden til, at man høster de lavt hængende frugter ved at sikre, at husejerne tænker i energirigtige løsninger, når de alligevel skal renovere boligen. Og der er nok at tage fat på, for behovet for at renovere vil eksplodere i de kommende år. De mange parcelhuse, der blev bygget mellem 1965 og 1980, er nemlig ved at trænge til en kærlig hånd. Tal fra SBi viser således, at boligejerne frem til 2050 skal have sat nye vinduer, facader og tage i stand for mellem 9 og 14 mia. kr. om året. - Det arbejde skal naturligvis gøres energirigtigt. Netop tag, vinduer og facader betyder utrolig meget for energiregnskabet, så det er nu, vi skal slå til. Ellers kommer muligheden først igen om 30-50 år, fastslår Michael H. Nielsen, og fortsætter: - Ekstraudgiften til energirigtige byggevarer er beskeden, så det vil være synd og skam for både husejerens pengepung og miljøet, hvis man ikke vælger at energioptimere, når man alligevel skal renovere sit hus. Husejeres vurdering af boligens energimæssige tilstand % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Dårlig energimæssig tilstand Hverken god eller dårlig energimæssig tilstand God energimæssig tilstand Ved ikke Vigtige dråber i havet Selvom et nyt tag her og et sæt nye vinduer der kan synes som små dråber i det store hav, når man taler et fossilfrit samfund, så er indsatsen hos de enkelte husejere langt fra uvæsentlig i det store perspektiv. For at nå målet om, at den danske bygningsbestand skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2035 om blot 22 år er det alfa og omega, at også husejerne er med på vognen. - Vi når aldrig de politiske målsætninger uden også at inddrage de private husejere. Men det kræver, at de bliver klædt ordentligt på. Først og fremmest skal de være klar over, at deres hus har behov for forbedringer. Dernæst kræver Vurderer, at der er behov for energirenovering Vurderer, at der ikke er behov for energirenovering Kilde: You Gov og Dansk Byggeri det, at de har et økonomisk incitament, siger Michael H. Nielsen. Den politiske holdning har hidtil været, at markedet selv kommer i mål på det private boligområde. Men det har vist sig ikke at holde stik. - De påståede besparelsespotentialer har ikke været rentable nok til at kunne tjene sig selv hjem over en tilpas kort årrække. Så nu er vi desværre vidner til, at der er sket alt, alt for lidt, siger Michael. H. Nielsen. Behov for økonomisk tilskud Men der er ved at danne sig nye politiske strømme, og klima-, energi- og bygningsministeren har netop fremlagt forslag til en ny lov, der via en certificeringsordning skal gøre det lettere for boligejerne at få adgang til kvalificeret rådgivning. Og ved årsskiftet forventes initiativet Grøn Boligkontrakt at blive sat i søen. Initiativet skal gøre det nemmere for boligejeren at foretage energirenoveringer og fremme finansiering af energibesparelsesprojekter. Desuden forventes regeringens strategi for energirenovering fremlagt ved årsskiftet. - Det er alt sammen vigtige skridt i den rigtige retning. Men politikerne bliver nødt til at tage boligejernes nølen alvorligt. Det handler ikke kun om adgangen til rådgivning og adgangen til finansiering. Det handler i ligeså høj grad om at få boligejerne til at agere, hvilket kræver økonomiske incitamenter, der er stabile og har en volumen, der aktiverer boligejerne, siger Michael H. Nielsen, og fortsætter: - Her bør politikerne allerede nu igangsætte en plan for, hvordan en grøn udgave af Bolig- Job-ordningen kan iværksættes, når den nuværende ordning udløber i 2014. Og det skal vel at mærke være en ordning, der er målrettet netop energiforbedringer af boligen, hvilket betyder, at volumen skal øges. 2 Husejerne skal være klar over, at deres hus har behov for forbedringer - og de skal have et økonomisk incitament. - Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy Om undersøgelsen YouGov har for Dansk Byggeri gennemført en spørgeskemaundersøgelse om energirenovering blandt husejere. I undersøgelsen indgår besvarelserne fra personer, der ejer eget stuehus til landbrugsejendom, parcelhus/villa eller et række-, kæde- eller dobbelthus. Det betyder, at resultaterne skal tolkes som "af den del af befolkningen, som er husejere". Der er i alt spurgt 2.013 personer. 3
TEMA Kun tilskud får danskerne til at energirenovere Der skal tilskud til, og det skal være et tilskud, der kan mærkes, ellers dropper danskerne at energirenovere parcelhuset, lejligheden eller sommerhuset. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri Af ANETTE SØRENSEN, ans@danskbyggeri.dk Politikerne vil gerne have Hr. og Fru Jensen til at udskifte vinduer, hulmurisolere og investere i jordvarme eller solceller. Målet er, at danskerne sparer så meget på energien, at Danmark i 2020 kan skære 40 % af CO2-udledningen. Men på trods af besparelsespotentialet er boligejerne tilbageholdende med at hive den store pengepung frem og investere i energirenovering. Der skal tilskud til, og hvis det ikke er stort nok, så bliver energirenoveringsprojekterne liggende i skuffen. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Dansk Byggeri viser nemlig, at 27 % af boligejerne har konkrete projekter, som de gerne vil gennemføre. Men det sker kun, hvis de kan få et tilskud, og det skal være større end det nuværende håndværkerfradrag. - Politikerne bør lave en tilskudsordning, der gør, at boligejerne kan mærke en økonomisk fordel i at energirenovere. Eftersom vores bygninger står for 40 % af energiforbruget, er det nødvendigt at få netop den gruppe til at handle i hvert fald hvis Danmark skal skære 40 % af udledningen af drivhusgasser, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. Ny ordning er nødvendig En hulmursisolering af en klassisk murermestervilla koster typisk omkring 68.000 kr., isolering af et tag koster cirka 44.000 kr. og udskiftning af de gamle vinduer med trelags energiruder koster cirka 150.000 kr. Det er netop den slags projekter, der for alvor kan mindske energiforbruget. Via BoligJob-ordningen kan danskerne i dag få en skatterabat på 15.000 kr., hvilket svarer til et tilskud på 5.000 kr., og så et mindre beløb hos energiselskaberne til at udføre den slags større energirenoveringer. - Det har desværre vist sig ikke at være nok til at få sat turbo på energirenoveringen, siger Torben Liborius. Han foreslår derfor, at regeringen lader sig inspirere af Sverige og indfører en ordning, hvor boligejere får et tilskud på op til 50.000 kr. mod selv at betale et tilsvarende beløb. Boligejerne skal naturligvis ikke have det gratis, men hvis man som boligejer skal energirenovere for mellem 100.000 og 400.000 kr., så batter BoligJob-ordningens skatterabat på 15.000 kr. ikke ret meget. Men med et tilskud på op til 50.000 kr. til arbejdsløn bliver energirenovering for alvor attraktivt, og det vil betyde, at der vil blive investeret i energibesparende tiltag for mindst 100.000 kr. Det er den slags investeringer, der gør en forskel i Danmarks energiregnskab, siger Torben Liborius. Tilskud til energirenovering Har du konkrete projekter for energirenovering, som du kun vil gennemføre, hvis du fik et tilskud på op til 50.000 kr., hvor du selv skal betale et tilsvarende beløb? % 60 50 40 30 20 10 0 27 Kilde: You Gov og Dansk Byggeri NB Tilskud virker En undersøgelse fra Boligejernes Videnscenter, Bolius, bekræfter, at boligejerne ikke går i gang med grønne investeringer af sig selv. Her svarede 49 %, at der skal en fordelagtig tilskudsordning til, hvis de skal energirenovere. Og 43 % ville blive motiveret til at gå i gang med arbejdet, hvis de til gengæld fik et nedslag i ejendomsskatten. - Politikerne bør gå i gang med at gøre 55 19 Ja Nej Ved ikke DANSK BYGGERIS FORSLAG TIL NY TILSKUDSORDNING: 2 Alle personer over 18 år kan få et tilskud på maksimalt 50.000 kr. mod at investere et tilsvarende beløb i forbindelse med energirenovering 2 Tilskud gives ud fra en grøn positivliste udarbejdet af Energistyrelsen 2 Tilskud gives til både helårshuse, fritidshuse, lejere og andelshavere - Politikerne bør lave en tilskudsordning, der gør, at boligejerne kan mærke en økonomisk fordel i at energirenovere, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy det mere attraktivt at renovere for at spare på energien, og de må acceptere, at det koster, hvis man vil være verdens klimaduks og udlede mindst mulig CO2. Det kommer ikke bare af sig selv, siger Torben Liborius. 2 4
TEMA - Kun 20 % af det 1,5 mia. kr. store tilskud i energiaftalen går til husejerne. Det er ikke godt nok, siger Mieke Bak Rasmussen, energipolitisk konsulent i Dansk Byggeri 2 Foto Ditte Brøndum Det hemmelige tilskud Energiselskaberne har fokus rettet mod industrien og "glemmer" de private boligejere. Det betyder, at under hver tredje danske husejer kender muligheden for at få tilskud til energiforbedringer. Det skal der rettes op på, mener Dansk Byggeri Af ASKE MUFF, amu@danskbyggeri.dk Kun 29 % af danskerne ved, at man kan søge om tilskud ved sit energiselskab, hvis man vil skifte tag, vinduer eller på anden måde energirenovere sit hus. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri. Dansk Byggeri vurderer, at det lave kendskab til ordningen, skyldes den måde, energiaftalen mellem regeringen og energiselskaberne er skruet sammen på. Som aftalen ser ud nu, er selskaberne forpligtet til at nedbringe energiforbruget i Danmark med en vis mængde årligt. - Energiselskaberne bestemmer imidlertid selv, hvor de vælger at sætte ind. Derfor vælger de typisk at gennemføre energibesparelser i industrien, hvor det er billigere for dem at nedbringe energiforbruget, forklarer Mieke Bak Rasmussen, der er energipolitisk konsulent i Dansk Byggeri. Kender du følgende ordninger? % 100 80 60 40 20 0 Håndværkerfradrag Tilskud fra energiselskaber Med en stor investering kan et hus måske komme til at spare 2000 kwh om året, mens den tilsvarende investering i industrien vil kunne spare meget mere. Det skyldes, at der her er tale om nogle meget større enheder. - Husejernes lave kendskab til tilskuddet kan forklares med, at selskaberne ikke bruger ressourcer på at oplyse og informere dem om det, siger Mieke Bak Rasmussen. Energiselskaberne har kort sagt ikke nogen grund til at tage fat i husejerne. Af samme grund går kun 20 % af det 1.5 mia. kr. store tilskud i energiaftalen til husejerne. Langt størstedelen havner i industrien. Tilskud rykker ikke Det manglende kendskab blandt husejerne er ikke det eneste problem ved tilskuddet. Dansk Byggeris analyse viser Har aldrig hørt om Har hørt om, men kender næsten ikke Kender til ordningen Kilde: You Gov og Dansk Byggeri også, at langt de fleste husstande, som rent faktisk har benyttet sig af tilskuddet, ville have lavet renoveringen, uanset om de havde fået tilskuddet eller ej. Det bliver underbygget af Energistyrelsens evaluering af ordningen, som har samme konklusion. Ifølge Mieke Bak Rasmussen skyldes det, at det økonomiske incitament ved ordningen er meget lille for husejeren, fordi det i de fleste tilfælde kun dækker 5-8 % af den samlede pris: - For husejerne skyder ordningen helt forbi, både hvad angår kendskabet til den og ikke mindst tilskuddets størrelse, som ikke har nogen reel betydning for, om et projekt bliver gennemført. Det er ikke godt nok. Lovgivning spænder ben 40 % af Danmarks energifor- Energiselskabernes tilskud Man kan søge tilskud til de fleste forbedringer, hvor man nedsætter sit energiforbrug, fx: 2 Alle typer efterisolering 2 Udskiftning til energivinduer 2 Solceller 2 Installation af jord- eller solvarme Tilskuddets størrelse afhænger af selskabet, men ligger typisk mellem 20 og 40 øre pr. sparet kilowatttime. brug kommer imidlertid fra bygninger, fx private boliger og offentlig bebyggelse. Og hvis de klima- og energipolitiske mål om et fossilfrit Danmark i 2050 skal nås, kan man ikke bare nøjes med at lave energiforbedringer i industrien, forklarer Mieke Bak Rasmussen. - Når så stor en del af landets energiforbrug kommer fra bygninger, bliver vi nødt til også at sætte ind der. Det er dyrere på kort sigt, men det betaler sig i længden, fordi vi kan se, at energibesparelser i bygninger har længere levetid end i industrien, siger hun. Der er i øjeblikket en ny energiaftale i høring, men her bliver ikke lagt op til en fastsat forpligtelse for energiselskaberne. Det bliver blot aftalt, at selskaberne primært skal have fokus på energibesparelser i bygninger. Dansk Byggeri mener ikke, at det er forpligtende nok. - De tomme hensigtserklæringer rykker ingen steder. Derfor anbefaler vi, at man fastsætter et bindende mål om, at minimum 50 % af energibesparelser skal ske i bygninger. Heraf bør halvdelen hentes i klimaskærme, der er en fælles betegnelse for de ydre dele af en bygning som vinduer, ydrevægge og tag, siger Mieke Bak Rasmussen. Desuden vil Dansk Byggeri have indrettet tilskudsordningen således, at den i højere grad tilgodeser de dyre, men langsigtede energiforbedringer i bygninger. 2 5
TEMA Håndværkeren er nøglen til energirenovering Klamme vægge, iskolde gulve og manglende dagslys. Det er hverdag for mange boligejere, og de kan ikke finde hoved og hale i, hvordan de skal gribe problemerne an. Nu skal et statsstøttet initiativ hjælpe boligejerne. Men det lykkes kun, hvis håndværkeren bliver krumtap for indsatsen, mener Dansk Byggeri Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk Grøn Boligkontrakt Der er afsat 50 mio. kr. over de næste tre år til initiativet Grøn Boligkontrakt, som sættes i søen fra 1. januar 2014. Projektet har til formål at skabe en samlet og enkel indgang for boligejere, der skal i gang med at energirenovere. Projektet baserer sig bl.a. på erfaringerne fra Dansk Byggeris udviklingsprojekt OneStop Energi. Dansk Byggeri deltager i udmøntningen af initiativet og arbejder for, at det skal blive et forretningsorienteret koncept, hvor blandt andet håndværksvirksomhederne bliver den centrale samarbejdspartner for husejerne. Ved årsskiftet søsætter regeringen det nye koncept Grøn Boligkontrakt, der skal gøre det lettere for boligejere at komme i gang med energirenovering. - Udover at formindske CO2-udslippet, vil energirenoveringer i boliger også kunne mærkes på boligejerens livskvalitet gennem fx mere dagslys og bedre indeklima. Og boligens ejendomsværdi og energiregning vil uden tvivl blive bedre, siger energipolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Mieke Bak Rasmussen. 2 Foto COLORBOX Tag udgangspunkt i håndværkeren Men mange boligejere er slet ikke klar over, at deres bolig er i så energimæssig dårlig stand, at den har brug for forbedringer. Og de, der har indset problemet, ved ikke, hvor de skal tage fat. Hvis Grøn Boligkontrakt skal få en betydelig effekt, er det ifølge Dansk Byggeri helt afgørende, at konceptet tilrettelægges med udgangspunkt i håndværkerne. Bolius seneste boliganalyse konkluderer nemlig, at boligejere stoler mest på håndværkere, de har fået anbefalet, eller den håndværker, de plejer at bruge. Og en analyse fra Energistyrelsen viser en tendens til, at boligejere primært indhenter viden om energiforbedringer gennem en snak med deres håndværker, som efterfølgende laver et tilbud til dem. - Det er altså hverken i byggemarkedet, på internettet eller hos arkitekter, at boligejerne leder efter troværdig viden, når de skal lave energiforbedringer. Derfor er det helt centralt, at Grøn Boligkontrakt udvikles, så håndværkeren bliver den centrale indgang for boligejeren, og at det er ham, der samler trådene og præsenterer en samlet løsning for boligejeren, siger Mieke Bak Rasmussen. Byg videre på energivejlederne Der findes allerede kompetente håndværkere med specialiseret viden i forhold til energiforbedringer i bygninger. Knap Hvor vigtige er disse forhold for dit valg af en bestemt håndværker? Jeg kender dem i forvejen/ har fået dem anbefalet Pålidelighed Gode priser De er lokalt forankret God kommunikation fra håndværkerens side Kan udføre arbejdet hurtigt Kilde: Bolius Boliganalyse 2013 Fleksibilitet 1 4 6 8 16 28 38 % 2.500 håndværkere er i dag uddannede energivejledere. Ifølge Dansk Byggeri er energivejlederuddannelsen derfor oplagt at bygge videre på. - Energivejlederne er uddannede til at kombinere deres bygnings- eller installationstekniske viden med nye løsningsmuligheder inden for energieffektivisering og -besparelser. Hvis vi bygger videre på deres eksisterende kompetencer med supplerende uddannelse om fx dokumentation til pengeinstitutter, er det muligt at søsætte projektet allerede fra 1. januar, siger Mieke Bak Rasmussen. 2 6
2 Foto Jens Hemmel Mere udfordring på skolebænken, tak Erhvervsskolerne udfordrer ikke eleverne nok, mener bygge- og anlægsvirksomhederne. Dansk Byggeri ønsker en reform af erhvervsuddannelserne Af ASKE MUFF, amu@danskbyggeri.dk Der har i den seneste tid været meget debat om kvaliteten af uddannelserne på landets erhvervsskoler. En ny undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri indikerer, at bygge- og anlægsvirksomhederne er utilfredse med undervisningens kvalitet. Således svarer 60 % af - Vi vil gerne have indført mere differentieret undervisning, så alle har mulighed for at blive fagligt udfordret, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy hederne også efterlyser det i undersøgelsen. Uddannelserne har brug for udvikling. Ekstra fag i vinterperioden En anden mulighed for at øge kvaliteten af uddannelserne er ved at placere et ekstra skoleophold om vinteren. Her ligger byggeriet alligevel mere stille, og det vil derfor være oplagt for lærlingene at bruge tiden på skolebænken. Knap halvdelen af virksomhederne bakker i undersøgelsen op om idéen med mere vinterundervisning. - Virksomhederne har ofte svært ved at undvære deres lærlinge i højsæsonen hen over sommerhalvåret, ligesom det er her, lærlingene har bedst mulighed for at prøve kræfter med spændende og varierende opgaver. Til gengæld er ordrebøgerne ofte tynde om vinteren, hvorfor det kunne være en fin måde at putte ekstra læring ind i eleverne i den periode, siger Louise Pihl. Innovation på skoleskemaet Virksomhederne har i undersø- virksomhederne, at lærlingene ikke bliver udfordret tilstrækkeligt på erhvervsskolerne. I Dansk Byggeri glæder man sig derfor over, at der fra regeringens side er lagt op til, at den kommende erhvervsskolereform indeholder adgangskrav. - Der er ikke særlig stor prestige i at gå på en erhvervsuddannelse, og det er ærgerligt, at det er blevet sådan. Derfor glæder vi os over regeringens udmeldinger. Vi har anbefalet adgangskrav i årevis, og det ser ud til, at politikerne har lyttet til os. Helt konkret ser vi gerne, at det minimum kræver et 2-tal i dansk og matematik kombineret med en optagelsessamtale på erhvervsskolen for at komme ind. Det kan være med til at komme det store frafald til livs og vil desuden hæve det faglige niveau, siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl, og fortsætter: - Desuden vil vi gerne have indført mere differentieret undervisning, så alle har mulighed for at blive udfordret rent fagligt sådan som virksomgelsen også angivet, hvilke fag, de anser som de vigtigste ud over de klassiske faglige fag. Her scorer klima og energi samt arbejdsmiljø højest, mens innovation og iværksætteri kommer lige efter. På disse områder kan erhvervsskolerne i endnu højere grad være med til at understøtte udviklingen i branchen. - Langt de fleste erhvervsskoler er i dag godt med i forhold til både klima, energi og arbejdsmiljø, og de spiller en væsentlig rolle, når det gælder om at give fremtidens arbejdskraft stærke kompetencer inden for disse områder, siger Louise Pihl. Fag som innovation og iværksætteri fylder derimod ikke ret meget på de tekniske uddannelser, og det vil Louise Pihl gerne have det til at fylde mere: - Vi tror, det vil være attraktivt for lærlingene, og at det kan være med til at tiltrække de stærke elever for disse fag vil give nogle kompetencer, som kan være med til at skabe dynamik og udvikling i branchen. 2 7
Lars Christian Lilleholt, energiordfører (V) Steen Gade, energiordfører (SF) Byggeduellen 9 ud af 10 husejere mener ikke, at deres bolig har brug for energiforbedringer, viser en ny analyse fra Dansk Byggeri. Tallet står i skærende kontrast til det faktum, at næsten halvdelen af de danske husstande har et energimærke, der er dårligere end et D-mærke. Potentialet for at spare på energien er enormt, og politikerne er i fuld gang med at udvikle nye løsninger, der skal få boligejerne i gang med at energirenoverer. Men er det de rigtige løsninger? Ifølge analysen handler det først og fremmest om at få boligejernes øjne op for behovet og dernæst at få dem til at agere, hvilket kræver et økonomisk tilskud af en vis størrelse. Vi har spurgt to MF ere, hvordan de mener, vi kan overvinde barriererne Er det acceptabelt, at under en tredjedel af husejerne kender energiselskabernes tilskud? Lars Christian Lilleholt: Nej, det er ikke godt nok. Energiselskaberne har en stor forpligtelse til at synliggøre muligheden for at få tilskud til energiforbedringer. Men jeg mener også, at håndværkerne spiller en stor rolle. De har den direkte kontakt med boligejerne, når de er ude og byde på en opgave, og de bør i den forbindelse informere om de tilskudsmuligheder, der er. 2 Steen Gade: Nej, det er ikke acceptabelt. Jeg vil opfordre energiselskaberne til at informere mere og bedre om deres tilskudsordning. 2 Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Dansk Byggeris analyse viser, at der er behov for et tilskud på op til 50.000 kr., før husejerne vil energirenovere deres bolig. Vil Grøn Boligkontrakt virke, når den ikke er bundet op på noget tilskud? Lars Christian Lilleholt: Jeg tror ikke på, at det er via tilskud, vi skal få gang i boligejernes energirenoveringer. I stedet skal borgerne informeres om mulighederne og fordelene ved at energiforbedre deres bolig. Men man kan også overveje, at forlænge Boligjob-ordningen, når den udløber i 2014, og i den forbindelse forhøje fradraget til 20-30.000 kr. per person. Boligjob-ordningen er enkel og en stor succes, så det vil være oplagt at forlænge den. 2 Steen Gade: Min vurdering er, at Grøn Boligkontrakt vil virke. Desuden mener jeg ikke, vi skal bruge penge på yderligere tilskud. Vi har allerede BoligJob-ordningen, hvor det i år og i 2014 er muligt at få fradrag på håndværkerregningen på 15.000 kr. Der er ikke behov for at sætte det beløb yderligere i vejret. I stedet tror jeg på, at oplysning, viden og at vise de gode eksempler er vejen frem, når vi skal have boligejerne i gang med at energirenovere. 2 Husejerne har et urealistisk billede af deres hus energimæssige tilstand. Vil I gøre noget for at synliggøre behovet? Lars Christian Lilleholt: Der er brug for langt mere information om de muligheder og besparelsespotentialer, der er, ved at energirenovere sin bolig. Jeg håber desuden på, at Boligjob-ordningen bliver forlænget og selve fradragesbeløbet bliver forhøjet, så vi ad den vej kan få gang i energirenoveringerne. Jeg er dog også klar over, at mange lige nu er begrænset rent økonomisk, da det kan være svært at låne penge i banken. 2 Steen Gade: Ja, og der er flere ting, man kan gøre. Grundlæggende er der behov for langt mere information til boligejerne, så Grøn Boligkontrakt bør følges op af en oplysningskampagne. Hertil kommer energimærket. Mærket i sig selv har haft en positiv effekt, men man bør sætte større fokus på betydningen af mærket fx ved at inddrage ejendomsmæglerne. Det vil også være gavnligt at inddrage håndværkerne. Jeg kunne derfor godt ønske mig mere efteruddannelse til håndværkerne på energiområdet fx ved at bygge videre på den energivejlederuddannelse, vi har i dag. 2